Hver femte tager bussen.. Helt OT, men alligevel... (Trafikpolitik)
Til Michael med mange flere....
Nu skriver du "på Sjælland", andre skriver "på Fyn", og igen andre "i Jylland" Fint nok, det er jeg på ingen måde uenig i, men er det nu korrekt?
Født i første halvdel af forrige århundrede, må jeg konstatere, at mangt og meget er sket med sproget siden jeg startede i folkeskolen, men det er jo så ikke relevant i denne forbindelse . Jeg skal erkende, at jeg ganske længe ikke har "opdateret" mit sprogbrug; men jeg plejer da at få mit budskab igennem, dette til trods . Retskrivningsordbogens indhold, har jeg store vanskeligheder med at forstå/acceptere...
So here goes: (fint nudansk ikk'?) Før i tiden hed det: På Grønland, på Island osv. I dag hedder det i Grønland, i Island, osv. I Jylland er - formig at se - helt korrekt, men så burde det vel også hedde "i Sjælland" og "i Fyn" .! Det lyder jo helt forkert!!! Tesen om at det hedder "på" når det drejer sig øer, og "i" når det drejer sig om lande, holder jo ikke helt vand, da både Grønland og Island jo netop er øer??? Og så er der jo lige: I det fynske Ø-hav. Men "på Tåsinge". Det hedder således også "i Rusland", men "på Kolahalvøen, eller på Krim" - i Ukraine! Jeg er særdeles glad for at besøge venner i Sønderjylland, men de bor så på Als.
Jeg er overhovedet ikke i tvivl om hvordan jeg skriver tingene, men det kunne da være lidt sjovt om nogen i Forum kunne forklare mig den rette måde at skrive på, og ikke mindst hvorfor... For som med alt andet i Riget, er der vel en "god" forklaring på ovenstående .
PS. Uanset hvilke moderne sproglige tiltag forum måtte kunne vise, har jeg nået en alder, hvor min måde at skrive - og tale - på, ikke vil ændres. Men ny viden er jo aldrig at foragte...
--
Med venlig hilsen Futfar.