Artikel i JP i benlås, men budskabet er klart nok.

Hver femte tager bussen fra Aarhus til København.

Er det utænkeligt at det kunne blive hver anden om få år?

Artikel i JP i benlås, men budskabet er klart nok.

Hver femte tager bussen fra Aarhus til København.

Er det utænkeligt at det kunne blive hver anden om få år?

Det er svært at vurdere. Men indtil videre har stigningen været på en lidt billig baggrund: store sporarbejder i øst-vesttrafikken og manglende ageren fra T.Lok i sin tid. I 2014 solgte DSB ca. 500.000 Orangebilletter. I årene før endnu færre, og det betød, at langt de fleste gik forgæves på DSB.dk efter en billig Orangebillet. Dermed var det med til at fastholde folks opfattelse af toget som dyrt og med bøvlet sporarbejde som gratis tillæg.

I 2018 forventer DSB at sælge flere end 2 mio. Orangebilletter, og en vis form for dynamisk prissætning er indført, herunder Orange til regionaltog, DSB 1' Orange, billetter mellem Kbh. og Odense helt ned til ca. 70 kr. og køb via DSB's app, hvor print selv ikke længere er nødvendig.

Jeg tror derfor ikke, at fjernbusserne fortsætter deres voldsomme vækst.

Jokeren er selvfølgelig de næste mange års omfattende sporarbejder, materielsituationen, og hvornår rejsetiden mellem København og Odense, Esbjerg, Aarhus og Aalborg kan reduceres, så det kan mærkes.

Pt. hænger en del projekter med høj samfundsmæssig forrentning i bremsen: Opgradering til 200 km/t mellem Ringsted og Odense og ny bane på Vestfyn. Disse bør om få år kunne reducere rejsetiden markant, for aktuelt nærmer fjernbussernes rejsetid via Molslinien IC-togene mellem Kbh. og Aarhus, hvor togenes rejsetid jo ikke er reduceret de sidste 20 år.

Men en ubekendt er også: Hvor meget længere rejsetid i fjernbus vil folk acceptere for at spare en skilling?

Helt uvidenskabeligt er det dette som møder en rejsende hvis han/hun går ind på flixbus.dk:

Og hvis man så går ind på dsb.dk:

Jeg skal ikke kune udtale mig om finurlige rabatordninger med særlige afkrydsninger mm. Men der mange hvor en time ekstra i forhold til at spare 100-200 kr er en god forretning, simpelthen fordi deres nettotimeløn ex skat slet ikke når op på dette beløb.

Jeg kender heller ikke noget til rettigheden og forekomsten af pludselige ændringer af de to produkter, men det forekommer mig at bussen blot kører en lille omvej hvis der er noget der spærrer. Jeg kan heller ikke ud af denne uvidenskabelige og ikke-repræsentative stikprøve se om planlagte sporarbejder og togbus bliver annonceret så tidligt i billetkøbsforløbet for DSB's vedkommende. Men jeg er sikker på at kunderne til flixbus er helt sikre på ikke at blive beforedre med tog ("bustog") på dele af ruten hvis der er uregelmæssigheder eller vejarbejde.

Det er det de rejsende møder som danner indtryk og omdømme. Desværre ikke tekniske udregninger og flere rabatbilletter, hvis ikke de automatisk kommer frem på skærmen.

Og så er der dem som lukkes

https://nordjyske.dk/nyheder/haard-konkurrence-busselskab-dropper-aalborg/aaff5a87-fd9e...

mvh.
Poul.

Måske fordi Kombardo-expressen lige er startet med at køre fra Ålborg 2 gange dagligt med ophold undervejs på Molslinjefærgen...- Adgang til at sidde godt med mulighed for mad og drikke.
Det kan busserne fra Flixbus og Sortbillet ikke konkurrere med - og toget vel heller ikke.....

P.Jensen

Ja med private ved man aldrig, især ikke lørdag aften og søndag morgen. Det kan blive kortvarigt skrøbeligt og usikkert. Mon ikke de 20 procent er det samme som det meste af "flødeskummet". Jeg tror jernbanen har en stor fremtid, idet køretiden her bliver kortere og kortere medens den på motorvejen bliver længere og længere på grund af vejenes tilstopning. Hvad hjælper de 38 knob Odden-Århus hvis det tager en halv time blot at komme fra Århus Ø ud på Kystvejen, så er toget jo for længst ankommet. Jeg tror problemerne fremover for molslinien ikke er til søs, hvor de jo gør hvad de kan for at ikke andre kan komme ind, men simpelt hen trafikforholdene på land. Det bliver bestemt ikke bedre, når de flytter til østhavnen hvor alle deres biler skal ud sammen med de tusinder af lastbiler, der i forvejen skal ud samme vej.

Ja med private ved man aldrig, især ikke lørdag aften og søndag morgen. Det kan blive kortvarigt skrøbeligt og usikkert. Mon ikke de 20 procent er det samme som det meste af "flødeskummet". Jeg tror jernbanen har en stor fremtid, idet køretiden her bliver kortere og kortere medens den på motorvejen bliver længere og længere på grund af vejenes tilstopning. Hvad hjælper de 38 knob Odden-Århus hvis det tager en halv time blot at komme fra Århus Ø ud på Kystvejen, så er toget jo for længst ankommet. Jeg tror problemerne fremover for molslinien ikke er til søs, hvor de jo gør hvad de kan for at ikke andre kan komme ind, men simpelt hen trafikforholdene på land. Det bliver bestemt ikke bedre, når de flytter til østhavnen hvor alle deres biler skal ud sammen med de tusinder af lastbiler, der i forvejen skal ud samme vej.

Jeg tror det er ønsketænkning du har der.
Dem jeg kender der rejser mellem Århus og København overvejer ikke engang at tage toget. For dyrt , evige forsinkelser og skrumlen rundt i en defekt IC4 kasse.
DSBs ry og rygte er simpelthen så dårlig mellem folk at det er utroligt. Jeg har spurgt hvorfor prøver i ikke for at sammenligne , men nej. Busserne tilbyder billige priser og forsinkelserne er ikke hverdagskost.
Jeg tror at der skal rigtig meget nyt matriel til , billige billetter og ikke mindst masser af fortællinger om gode oplevelser uden evige forsinkelser før det går togets vej.
Det er trist at politikkerne, DSB men ikke mindst banedanmark kan indse at der skal laves om på tankegang om hvordan man driver jernbane før det bliver attraktivt og positivt at benytte toget.
Jeg har intet imod tog , tvært imod.

Forstår ikke hvorfor 2 nye spor Odense/Lillebælt er så vigtige.
Hvor kommer den trafik fra?
Tænker, på den anden side af Odense er der 2 spor, og lillebælt er der 2 spor.

Madsen

Forstår ikke hvorfor 2 nye spor Odense/Lillebælt er så vigtige.
Hvor kommer den trafik fra?
Tænker, på den anden side af Odense er der 2 spor, og lillebælt er der 2 spor.

Madsen

.
Kig på en grafisk køreplan og du forstår ......

Ja med private ved man aldrig, især ikke lørdag aften og søndag morgen. Det kan blive kortvarigt skrøbeligt og usikkert. Mon ikke de 20 procent er det samme som det meste af "flødeskummet". Jeg tror jernbanen har en stor fremtid, idet køretiden her bliver kortere og kortere medens den på motorvejen bliver længere og længere på grund af vejenes tilstopning. Hvad hjælper de 38 knob Odden-Århus hvis det tager en halv time blot at komme fra Århus Ø ud på Kystvejen, så er toget jo for længst ankommet. Jeg tror problemerne fremover for molslinien ikke er til søs, hvor de jo gør hvad de kan for at ikke andre kan komme ind, men simpelt hen trafikforholdene på land. Det bliver bestemt ikke bedre, når de flytter til østhavnen hvor alle deres biler skal ud sammen med de tusinder af lastbiler, der i forvejen skal ud samme vej.

Jeg tror det er ønsketænkning du har der.
Dem jeg kender der rejser mellem Århus og København overvejer ikke engang at tage toget. For dyrt , evige forsinkelser og skrumlen rundt i en defekt IC4 kasse.
DSBs ry og rygte er simpelthen så dårlig mellem folk at det er utroligt. Jeg har spurgt hvorfor prøver i ikke for at sammenligne , men nej. Busserne tilbyder billige priser og forsinkelserne er ikke hverdagskost.
Jeg tror at der skal rigtig meget nyt matriel til , billige billetter og ikke mindst masser af fortællinger om gode oplevelser uden evige forsinkelser før det går togets vej.
Det er trist at politikkerne, DSB men ikke mindst banedanmark kan indse at der skal laves om på tankegang om hvordan man driver jernbane før det bliver attraktivt og positivt at benytte toget.
Jeg har intet imod tog , tvært imod.

.
Du har ret, markedet er meget prisfølsomt. Selv jernbanefolk, der ikke har ret til fribefordring, benytter busserne - hvis de da ikke kører i deres egen bil

Forstår ikke hvorfor 2 nye spor Odense/Lillebælt er så vigtige.
Hvor kommer den trafik fra?
Tænker, på den anden side af Odense er der 2 spor, og lillebælt er der 2 spor.

Madsen

.
Kig på en grafisk køreplan og du forstår ......

Sagt på en anden måde: Ja, man har i forvejen dobbeltspor, men det er til en forholdsvis heterogen trafik: ICL, IC, Regionaltog Odense-Fredericia og ikke mindst godstogene (og hvad der ellers måtte forekomme), og der er mange mindre stationer undervejs mellem Odense og Middelfart (nogle af disse har dog fået reduceret betjeningen). Med andre ord: Kapacitetsudnyttelsen er høj på denne strækning, og det er svært at finde yderligere frie kanaler.
Man har dog overhalingsspor undervejs på strækningen, men nogle af disse er mig bekendt for korte til, at især de lange godstoge ikke kan blive overhalet der.

På den anden side af Lillebæltsbroen har man desuden en udfletning i niveau, hvor togene mod Taulov ad Snoghøj-Taulov ikke kan fortsætte ligeud samtidig med, at der kommer et tog fra Fredericia mod Middelfart.

Det er ikke utænkeligt.

Så længe jernbanen fortsætter med totalspærringer og ”togbusser.” I jernbanens planer for 2019 er der blandt meget andet en totalspærring ifm. arbejder Ringsted-Korsør.

Så bliver en togrejse Århus-København ikke særlig attraktiv.

Arbejder på Østfyn, der blev afbrudt bl.a. pga. en genfunden bro vender også før eller siden tilbage. Lige netop ”togbusserne” ifm. Østfyn er der mange, der husker endnu. Togforsinkelse på den ene side, ”togbus” midt i, og så når man var færdig med ”togbus,” var det tog, man skulle have været med, lige netop kørt! Ikke attraktivt for fjernrejsende med stor bagage.

Ståpladser var der også nok af. Ikke hensigtsmæssigt for de, der rejser med små børn.

Arbejder på Vestfyn var stort set det samme.

Jernbanens kundeservice er simpelthen bare ikke god nok.

Arbejder på Østfyn, der blev afbrudt bl.a. pga. en genfunden bro vender også før eller siden tilbage. Lige netop ”togbusserne” ifm. Østfyn er der mange, der husker endnu. Togforsinkelse på den ene side, ”togbus” midt i, og så når man var færdig med ”togbus,” var det tog, man skulle have været med, lige netop kørt! Ikke attraktivt for fjernrejsende med stor bagage.

Planlægningen i forbindelse med arbejdet på Østfyn var så tåbeligt det næste kunne blive. En lokomotivfører der ankom med et IC-tog til Odense, skulle fragtes med togbus/taxa til Nyborg, for et køre et andet tog videre til København - samme fremgangsmåde blev benyttet i modsatte retningen.

Hvis man planlægger så tåbeligt, så beder man jo selv om problemer. Det havde nok være noget mere hensigtsmæssigt, at en lokomotivfører der ankom til Odense fra Vest, kørte tilbage mod Jylland igen, og ikke skulle en 'omvej' via København...

Jeg tror, at fjernbusserne fortsætter deres vækst - og DSB deres tilbagegang. Som det er i dag, så går der næsten ikke en dag hvor eftermiddagsmyldretiden går i stå pga. en sporskiftefejl, køreledningsnedfald, nedbrudt tog og jeg ved ikke hvad.

Der er ingen tog Langå-Aalborg, Valby-Frederikssund, Hellerup-Helsingør og Kolding-Esbjerg er intercitytogene aflyst fordi det arbejde der er gjort, ikke var godt nok. Man skulle mene der var ledige IC3, nu hvor de ikke kører Langå-Aalborg, men nej. Det er heller ikke længe siden at halvdelen (eller flere) af alle sjællandske regionaltog var aflyst. Normalprisen adspejler simpelthen ikke hvad man får, og prisen går alligevel kun en vej: op.

Måske, det ændrer sig lidt, når alle disse arbejder bliver gjort færdige. København-Ringsted kommer vel også til på et tidspunkt at reducere køretiden, eller skal det bare bruges som endnu en køretidsreserve?

Kan du ikke lige forklare, hvad "en lidt billig baggrund" er?

Hvad er det, der er billigt?

Og hvorfor?

Forstår ikke hvorfor 2 nye spor Odense/Lillebælt er så vigtige.
Hvor kommer den trafik fra?
Tænker, på den anden side af Odense er der 2 spor, og lillebælt er der 2 spor.

Hvad med en Kattegatbro?

(duk og væk)

Ja, hvad med den?

Ja, hvad med den?

Hvordan ville den påvirke balancen bus/tog på strækningen Kbh - Århus?

Ja, hvad med den?

Hvordan ville den påvirke balancen bus/tog på strækningen Kbh - Århus?

Det problem kommer nok først om 25 - 50 år , om nogensinde.

Har selv prøvet en tur fra Esbjerg til København for et par år siden med bus. Og valget var helt klart pga prisen. Men til min STORE overraskelse, så var det mest positive ved at tage bussen, at jeg for første gang ankom til København HELT UDEN hovedpine, selvom bussen var forsinket pga vinterføre og passage af et trafikuheld på Fyn. Men på hjemturen med DSB... Ak så kom hovedpinen allerede inden vi havde nået Storebælt fra København! I toget var der en konstant opstart og bremsen ved stationerne i ryk, og toget nærmest "slingrede" afsted når der kørtes - Og dette var med et IC3 -tog, og en helt normal kørsel (IC3- togene er ellers nok de mest komfortable vi har i dag). Så umidelbart kan jeg godt li at køre med IC3 togene... Men efter ca en time, så er det stensikkert: Jeg har hovedpine! Så næste gang jeg skal afsted igen, så vil jeg klart overveje bussen. Bussen er nok længere tid undervejs end toget. Og jeg er stor fan af at køre med tog. Men bussen har bare en anden måde at køre på, end toget. Så prisen er ikke alt - Der er også andre ting der spiller ind, når man vælger transportform.

Erling

Helt uvidenskabeligt er det dette som møder en rejsende hvis han/hun går ind på flixbus.dk:

Og hvis man så går ind på dsb.dk:

Jeg skal ikke kune udtale mig om finurlige rabatordninger med særlige afkrydsninger mm. Men der mange hvor en time ekstra i forhold til at spare 100-200 kr er en god forretning, simpelthen fordi deres nettotimeløn ex skat slet ikke når op på dette beløb.

Jeg kender heller ikke noget til rettigheden og forekomsten af pludselige ændringer af de to produkter, men det forekommer mig at bussen blot kører en lille omvej hvis der er noget der spærrer. Jeg kan heller ikke ud af denne uvidenskabelige og ikke-repræsentative stikprøve se om planlagte sporarbejder og togbus bliver annonceret så tidligt i billetkøbsforløbet for DSB's vedkommende. Men jeg er sikker på at kunderne til flixbus er helt sikre på ikke at blive beforedre med tog ("bustog") på dele af ruten hvis der er uregelmæssigheder eller vejarbejde.

Det er det de rejsende møder som danner indtryk og omdømme. Desværre ikke tekniske udregninger og flere rabatbilletter, hvis ikke de automatisk kommer frem på skærmen.

Her priserne med tog 8 dage ude i fremtiden:

Og her 6 dage ude i fremtiden:

Bemærk at lyntoget nogle gange er billigere end InterCitytoget.

Med ungbillet er der altid minimum 25 % rabat også, hvis man køber i sidste øjeblik og op til 75 %, hvis man køber i god tid.

Men ja, hvis man er ude 4 dage før eller mindre - og gerne vil rejse i myldretiden - må man betale fuld pris, hvis man tager toget.

Her er jernbanen i Danmark ikke så forskellig fx fra luftfarten, hvor de fleste billige billetter sælges til de, der er ude i god tid.

Kan du ikke lige forklare, hvad "en lidt billig baggrund" er?

Hvad er det, der er billigt?

Og hvorfor?

I forbindelse med de store sporarbejder på Fyn i 2015 og 2016 undlod DSB at gå i markedet med mange billige Orange-billetter. Derfor fremstod toget dyrt samtidig med et ringere produkt bl.a. i form af omfattende sporarbejder og deraf følgende togbusser og længere rejsetid.

Samtidig afskaffede man kaffe og anden forplejning på standard, så serviceniveauet fremstod ringe i manges øjne.

Begge dele hænger ved her flere år efter - på trods af, at kaffen, forplejningen og vand og sodavand er kommet tilbage i fjerntogene.

Så busvognmændene var dygtige købmænd, der skruede op for charmen, da jernbanen var i knæ pga. omfattende sporarbejder og samtidig undlod at sænke priserne i nævneværdigt omfang.

Det er ikke utænkeligt.

Så længe jernbanen fortsætter med totalspærringer og ”togbusser.” I jernbanens planer for 2019 er der blandt meget andet en totalspærring ifm. arbejder Ringsted-Korsør.

Så bliver en togrejse Århus-København ikke særlig attraktiv.

Arbejder på Østfyn, der blev afbrudt bl.a. pga. en genfunden bro vender også før eller siden tilbage. Lige netop ”togbusserne” ifm. Østfyn er der mange, der husker endnu. Togforsinkelse på den ene side, ”togbus” midt i, og så når man var færdig med ”togbus,” var det tog, man skulle have været med, lige netop kørt! Ikke attraktivt for fjernrejsende med stor bagage.

Ståpladser var der også nok af. Ikke hensigtsmæssigt for de, der rejser med små børn.

Arbejder på Vestfyn var stort set det samme.

Jernbanens kundeservice er simpelthen bare ikke god nok.

Sporarbejde vil der rigtignok være meget af de kommende år. Det er den store joker. Men jeg vil mene, at både Banedanmark og DSB har taget ved lære af tidligere store spærringer i øst-vesttrafikken. Øvelse gør mester.

Men jeg er sikker på at kunderne til flixbus er helt sikre på ikke at blive beforedre med tog ("bustog") på dele af ruten hvis der er uregelmæssigheder eller vejarbejde.

Nogle vil nok mene, at "bustog" vil være en opgradering

Samtidig afskaffede man kaffe og anden forplejning på standard, så serviceniveauet fremstod ringe i manges øjne.

Begge dele hænger ved her flere år efter - på trods af, at kaffen, forplejningen og vand og sodavand er kommet tilbage i fjerntogene.

De sidste tre gange jeg har rejst med IC-tog fra Vejen til København, har der intet salg været i pantryet. Så at påstå at det er tilbage er nok lige lovlig flot.

Salget åbnes vist kun i det omfang togpersonalet vurderer de har tid til at varetaget salget. Her er problemet nok, at man som passager ikke kan forudsige om personalet har tid eller ej og mange vælger derfor at indkøb før togturen fremfor under togturen.

Så busvognmændene var dygtige købmænd, der skruede op for charmen, da jernbanen var i knæ pga. omfattende sporarbejder og samtidig undlod at sænke priserne i nævneværdigt omfang.

Tja - busvognmændene så en chance for at slå DSB på indtil flere parametre, og det er så lykkedes godt for dem. Der er rigtigt, at DSB nok på det tidspunkt var lettere at 'slå' end i dag, og nærmest forærede dem en pæn procent del af markedet.

Som det ser ud nu, så er DSB stadig voldsomt bagud på point og der skal nok nogle særdeles offensive tiltag til at vende situationen til deres fordel. Vognmændene har derudover i den mellemliggende periode udviklet deres produkt, mens DSB vel nærmest har stået i stampe. Dog undtagen priserne som rutinemæssigt øges hvert år.

Jeg tror du skal vende problemstillingen om og betragte det som et problem for DSB og jernbanen i Danmark. Man kan vælge at ignorere buskonkurrencen og italesætte den som inferiør, men tallene tyder på andet.

Det er er for eksempel et klart problem at jeg i mit hurtige prisopslag kan se at DSB er dyrest. Du kan derefter forklare at jeg ved at købe nogle dage i forvejen kan finde mere konkurrencedygtige priser. Hvis jeg ikke i dette tilfælde bare var en mystery shopper, ville jeg allerede nu have købt min busbillet og aldrig nået til DSB's ikke særligt synlige tilbud.

Alt dette er lettere at diskutere over en kop kaffe end i et offentligt diskussionsforum, hvor argumenter let bliver til kasteskyts. Tager gerne forbi Taastrup

Jeg tror du skal vende problemstillingen om og betragte det som et problem for DSB og jernbanen i Danmark. Man kan vælge at ignorere buskonkurrencen og italesætte den som inferiør, men tallene tyder på andet.

Men hvem siger, at DSB ikke tager konkurrencen fra busser alvorligt?

Af DSB's årsrapport 2017 side 5 fremgår bl.a.:

"For året har der været et fald på 2 procent i antal rejser i forhold til sidste år. Faldet er primært
drevet af et fald i antal rejser i S-tog" [pga. omfattende sporarbejder på den centrale del af S-banen]. Fjern- & Regionaltog har haft 75,9 mio. rejser i 2017, hvilket er 0,5 mio. flere rejser end i
2016, og er drevet af flere rejser i Øst."

"Skærpet konkurrencesituation på rejser over Storebælt har bevirket, at antal passagerer i
Fjern- & Regionaltog ikke er vokset i det forventede omfang. Det er især biltrafikken, der vokser,"

Med andre ord har man standset faldet i øst-vesttrafikken, og det mener jeg primært kan begrundes i det øgede salg af Orange-billetter. At togene så ikke har haft større vækst skyldes primært sporarbejder, og at der ikke er flere tog at sætte ind.

Det er er for eksempel et klart problem at jeg i mit hurtige prisopslag kan se at DSB er dyrest. Du kan derefter forklare at jeg ved at købe nogle dage i forvejen kan finde mere konkurrencedygtige priser. Hvis jeg ikke i dette tilfælde bare var en mystery shopper, ville jeg allerede nu have købt min busbillet og aldrig nået til DSB's ikke særligt synlige tilbud.

Hvis folk kun køber billet få dage før afgang, så ja. Men nu er der mange, der fortsat gerne vil spare en skilling OG rejse med tog. Og de køber minimum en uge før, de skal rejse.

Fjernbusserne er de forrige 2-3 år nævnt i årsrapporten, men når DSB i årsrapporten hæfter sig ved privatbilismen skyldes det, at bilerne sidder tungt på to tredjedele af markedet og er det segment, der har øget markedsandelen mest.

Det kunne være interessant at se, hvem busserne egentlig tager kunder fra. GoMore? De konkurrerer
jo i høj grad også på pris og knap så meget på rejsetid. Indenrigsfly? Så vidt jeg ved vækster de ikke pt., hvilket har fået regeringen til at sænke afgifter for indenrigsflyvning. Men effekten er endnu ukendt. Det kan også være, at fjernbusserne rent faktisk tager kunder fra prisfølsomme privatbilister, der bare gerne vil slippe rattet og slappe af fx på færgen.

Jydepotten/Jyllandskomposten har de senere år brugt følgende videnskabelige tilgang: Når vi spørger nogle af de, der tager bussen, siger de, at de har fravalgt toget (ofte fordi "det er for dyrt"). Ergo tager fjernbusserne kunder fra fjernbusserne. Men jeg vil som sagt gerne se, hvor fjernbussernes kunder egentlig kommer fra.

Man kan jo også diskutere, om toget rent faktisk skal konkurrere med fjernbusserne på pris. Om få år kan man med tog køre mellem Aarhus/Esbjerg og Kbh. på omkring 2 ½ time. Toget er derfor et andet produkt, som busserne først kan konkurrere med på tid, den dag der kommer højhastighedsbusser med 200 km/t og med egen busbane på motorvejen.

Alt dette er lettere at diskutere over en kop kaffe end i et offentligt diskussionsforum, hvor argumenter let bliver til kasteskyts. Tager gerne forbi Taastrup

Du er altid velkommen

Som det ser ud nu, så er DSB stadig voldsomt bagud på point og der skal nok nogle særdeles offensive tiltag til at vende situationen til deres fordel. Vognmændene har derudover i den mellemliggende periode udviklet deres produkt, mens DSB vel nærmest har stået i stampe. Dog undtagen priserne som rutinemæssigt øges hvert år.

Senest har DSB så sænket priserne over Storebælt for pendlere og studerende med mellem 15 og 22 %.

Nu er det jo tilsyneladende ikke en konkurrent, som er dukket op af intetheden;

http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Nyhedsarkiv/Kollektiv-Trafik/2017/11/Fortsat-va...

Der har været en (ubehagelig) vækst i hvert fald de seneste 5 år.

Jeg medgiver at Banedanmark kan være en udfordring for togfremførsel, i hvert fald i sommermåneder, men har DSB brugt de muligheder, som de har, for at skabe konkurrence, udkonkurrere busserne? Jeg hørte for en del år siden et indlæg af Jesper Lok, hvor han forklarede hvorfor jernbane var så dyr i drift. Det skyldtes blandt andet, at der skulle rigtigt meget ekstra materiel, til at køre i myldretiden mandag - fredag. Et billede i mit hoved er så, jamen så står det jo stille den øvrige tid? Kunne DSB så ikke fredag aften og i weekender køre nogle megatog, 2 lok - 10 dobbeltdækkervogne ud af København - rejs til Aarhus for 50 kr.?

Er problemet måske, at Banedanmark, IC4 og andre ting nok gør det vanskelligt, men at kulturen i DSB heller ikke er til reel konkurrence.

JH

Som det ser ud nu, så er DSB stadig voldsomt bagud på point og der skal nok nogle særdeles offensive tiltag til at vende situationen til deres fordel. Vognmændene har derudover i den mellemliggende periode udviklet deres produkt, mens DSB vel nærmest har stået i stampe. Dog undtagen priserne som rutinemæssigt øges hvert år.

Senest har DSB så sænket priserne over Storebælt for pendlere og studerende med mellem 15 og 22 %.

Men er pendlerne, som rejser hver dag, netop den kundegruppe som vælger fjernbusserne som alternativ til toget ?

Pendlerne får i forvejen kørslen til nedsat pris. Odense-København koster 278,- kr. som en alm. billet. Et pendlerkort 3680,- kr. efter den nye pris, som ved 20 rejser (T/R) om måneden giver en pris på 92,- kr. pr rejse.

Som pendler får man også et kørselsfradrag, det beløber sig iflg. skat til ca. 383,- kr. pr. dag ved en rejse fra Odense St. til Københavns Hovedbanegård. En nedsættelse af prisen på pendlerkortet, som skat allerede medfinansierer med en meget stor det, trækker nok ikke mange fra bus til tog.

Som det ser ud nu, så er DSB stadig voldsomt bagud på point og der skal nok nogle særdeles offensive tiltag til at vende situationen til deres fordel. Vognmændene har derudover i den mellemliggende periode udviklet deres produkt, mens DSB vel nærmest har stået i stampe. Dog undtagen priserne som rutinemæssigt øges hvert år.

Senest har DSB så sænket priserne over Storebælt for pendlere og studerende med mellem 15 og 22 %.

Men er pendlerne, som rejser hver dag, netop den kundegruppe som vælger fjernbusserne som alternativ til toget ?

Pendlerne får i forvejen kørslen til nedsat pris. Odense-København koster 278,- kr. som en alm. billet. Et pendlerkort 3680,- kr. efter den nye pris, som ved 20 rejser (T/R) om måneden giver en pris på 92,- kr. pr rejse.

Som pendler får man også et kørselsfradrag, det beløber sig iflg. skat til ca. 383,- kr. pr. dag ved en rejse fra Odense St. til Københavns Hovedbanegård. En nedsættelse af prisen på pendlerkortet, som skat allerede medfinansierer med en meget stor det, trækker nok ikke mange fra bus til tog.

Hvis man er fritidsrejsende, meget prisfølsom og ikke ønsker eller har mulighed for at købe billet 1 uge eller mere i forvejen, ikke vægter rejsetid og benplads højt og kan leve med knap så mange afgange på ydertidspunkterne, er man nok mest tilbøjelig til at vælge fjernbussen.

Hvis man er pendler eller fritidsrejsende, der har mulighed for at købe billet 1 uge eller mere i forvejen, vægter rejsetid og benplads højt og ønsker mange afgange at vælge mellem også på ydertidspunkterne, er man nok mest tilbøjelig til at vælge toget.

Nu er det jo tilsyneladende ikke en konkurrent, som er dukket op af intetheden;

http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Nyhedsarkiv/Kollektiv-Trafik/2017/11/Fortsat-va...

Der har været en (ubehagelig) vækst i hvert fald de seneste 5 år.

Jeg medgiver at Banedanmark kan være en udfordring for togfremførsel, i hvert fald i sommermåneder, men har DSB brugt de muligheder, som de har, for at skabe konkurrence, udkonkurrere busserne? Jeg hørte for en del år siden et indlæg af Jesper Lok, hvor han forklarede hvorfor jernbane var så dyr i drift. Det skyldtes blandt andet, at der skulle rigtigt meget ekstra materiel, til at køre i myldretiden mandag - fredag. Et billede i mit hoved er så, jamen så står det jo stille den øvrige tid? Kunne DSB så ikke fredag aften og i weekender køre nogle megatog, 2 lok - 10 dobbeltdækkervogne ud af København - rejs til Aarhus for 50 kr.?

Er problemet måske, at Banedanmark, IC4 og andre ting nok gør det vanskelligt, men at kulturen i DSB heller ikke er til reel konkurrence.

JH

Men det er jo netop noget tilsvarende man allerede gør: Tilbyder meget billige billetter uden for myldretiden (helt ned til 69 kr. mellem Odense og København og 1. klassesbillet helt ned til standardpris), når der alligevel ikke er så mange kunder i butikken.

Desværre havde Lok ikke den helt store fidus til Orange-billetter, muligvis fordi han var bange for at spytte for mange billetter ud i markedet, når der alligevel var kæmpe sporarbejder i øst-vesttrafikken. Ja, fjernbusserne vækstede også i årene før de store sporarbejder på Vestfyn og Østfyn, men det er tydeligt, at fjernbusserne for alvor øgede salget i 2015 og 2016, som netop var årene med totalspærringer på Fyn.

Man kan diskutere, om jernbanen er tilstrækkeligt agil. Vil man øge kapaciteten, kræver det enten en ny eller opgraderet infrastruktur og/eller nye tog. Begge dele tager tid. Til gengæld kan en busvognmand relativt hurtigt købe og få leveret en spritny bus eller leje en eventuel overtallig bus i en periode.

Jeg synes, ikke overraskende, at man glemmer at forholde sig til nogle ulemper ved fjernbusserne: Ligesom lastbiler slider de ca. 20 gange så meget på vejen som en almindelig personbil, og det er slet ikke afspejlet i den pris, de betaler for at køre i byen eller på motorvejen. Og så er der trafiksikkerheden: Tog udmærker sig ved ikke at "genere" andre transportformer. Hvornår har vi sidst hørt om et IC3-tog, der var involveret i en højresvingsulykke?

Det kunne være interessant at se, hvem busserne egentlig tager kunder fra. GoMore? De konkurrerer
jo i høj grad også på pris og knap så meget på rejsetid. Indenrigsfly? Så vidt jeg ved vækster de ikke pt., hvilket har fået regeringen til at sænke afgifter for indenrigsflyvning. Men effekten er endnu ukendt. Det kan også være, at fjernbusserne rent faktisk tager kunder fra prisfølsomme privatbilister, der bare gerne vil slippe rattet og slappe af fx på færgen.

Det bliver goder og goder jo langer tid der går......
Nu kunne jeg skrive en del om handelsskoleelevers evner i dansk og bøjning af uregelmæssige verber; det gør jeg så ikke.
Jeg bemærker blot at ordet "vækste" er lige så skrupdårligt som lang, langer, langest.
Eller er det blot at fedte for visse politikere, at der spares på verberne således, at de bøjes mere mindre end dem, der bøjes lidt mindre og mindre, men altså mindre mindre?

Hmm - uden at jeg vil vove mig ud i en større sproglig de at, så er ordet "vækster" et anden end "vokser", som vel er det ord du mener skulle have været brugt?
Og hvis du siger at "vækster" er DJØF lingo - be my guest.

Det kunne være interessant at se, hvem busserne egentlig tager kunder fra. GoMore? De konkurrerer
jo i høj grad også på pris og knap så meget på rejsetid. Indenrigsfly? Så vidt jeg ved vækster de ikke pt., hvilket har fået regeringen til at sænke afgifter for indenrigsflyvning. Men effekten er endnu ukendt. Det kan også være, at fjernbusserne rent faktisk tager kunder fra prisfølsomme privatbilister, der bare gerne vil slippe rattet og slappe af fx på færgen.

Det bliver goder og goder jo langer tid der går......
Nu kunne jeg skrive en del om handelsskoleelevers evner i dansk og bøjning af uregelmæssige verber; det gør jeg så ikke.
Jeg bemærker blot at ordet "vækste" er lige så skrupdårligt som lang, langer, langest.
Eller er det blot at fedte for visse politikere, at der spares på verberne således, at de bøjes mere mindre end dem, der bøjes lidt mindre og mindre, men altså mindre mindre?

Jeg er med på, at 'vækste' ikke er accepteret af Dansk Sprognævn. Endnu. Men jeg synes, at det er et godt ord, som vi mangler i det danske sprog.

Til gengæld kunne jeg godt undvære disse ukrudtsord:

* Samt og samtlige: Vi har bedre ord for dette: 'Og' og 'alle'
* Fremadrettet (mit hadeord nummer 1): Hvorfor ikke bare sige 'fremover'?
* Rollemodel (også et af mine hadeord): Importer kun fremmedord hvis man ikke allerede har et ord for det som fx Rollemodel = forbillede. Ellers er det bare gammel vin på nye flasker

Tog udmærker sig ved ikke at "genere" andre transportformer. Hvornår har vi sidst hørt om et IC3-tog, der var involveret i en højresvingsulykke?

Vi har da hørt om IC4 tog, som havde vrøvl med at bremse....dog uden personskade heldigvis.
Bedst af alt: fejlen har ikke kunne gentages (altså byt nogle stumper, ændre nogle indstilliger osv. og du får fejlen. Ved at ændre tilbage kan fejlen fjernes).
Kunderne i den butik hvor jeg render rundt ville ikke acceptere mindre; de går bare andetsteds hen for deres behov hvis vi ikke kan forklare et mishap.
Ja-ja, DSB har da en masse vældig fine rapporter på forholdet IC4 og bremser, men den form for "røg" bruger vi ofte også og nogle gange æder kunderne forklaringen uden at vi er helt sikre på den reelle årsag.

Iøvrigt er det fra et passagersynspunkt ligegyldigt om DSB, BDK eller Trafikstyrelsen måtte være årsag til whatever rod man står med. Konklusionen bliver: toget virker ikke, jeg tager bussen/bilen.
Alt det interne ævl er passagerene inderligt ligegyldigt og for dem er et tog stadig bare "DSB".
Hvad afholder mig fra at tage bilen hver dag?
Mangel på pakeringspladser midt i København....og intet andet.
Så flytter firmaet addresse og det sker at afdelinger kyles rundt, tja så er der nok en kunde mindre.

Begge dele hænger ved her flere år efter - på trods af, at kaffen, forplejningen og vand og sodavand er kommet tilbage i fjerntogene.

Som en anden nævner, så er det jo kun, hvis personalet har tid - og i et begrænset tidsrum - at der måske kan købes kaffe og et stykke chokolade undervejs. Vil man være sikker, så skal man alligevel selv tage med hjemmefra eller fra 7-eleven på stationen.

Og så er næste problem jo, om man får en siddeplads, selvom man har købt en pladsbillet. Det er ikke sjovt at stå sammenklemt med sin kaffe, sandwich og baggage. Der har bussen den fordel, at der er en siddeplads til alle, og gangene er ikke fyldt op med stående passagerer.

Jeg tror også DSBs hæmsko er, at de lader deres tog agere både lyntog og regionaltog på samme strækning. Her burde de skæve lidt til deres svenske kolleger. På deres Snabbtåg indgår pladsbillet, så der er ikke fyldt med stående passagerer. Derudover er der en bistrovogn med, som har åbent det meste af køretiden. Endelig har de wifi, der virker. Der var fuldt tryk på wififorbindelsen hele vejen fra København til Stockholm - bortset fra 1-2 minutter i "bjergene" lige syd for Stockholm. Det var imponerende.

Det skal nok blive godt om en 10-15-20 års tid. Men jeg tror først det bliver rigtig godt, når andre selskaber begynder at køre tog i Danmark, og kan konkurrere på komfort og service.

Mvh
Michael

Man kan diskutere, om jernbanen er tilstrækkeligt agil. Vil man øge kapaciteten, kræver det enten en ny eller opgraderet infrastruktur og/eller nye tog. Begge dele tager tid. Til gengæld kan en busvognmand relativt hurtigt købe og få leveret en spritny bus eller leje en eventuel overtallig bus i en periode.

Med DSBs MDBF projekt burde det da ellers være muligt, at finde en stribe DD-vogne og genindføre "Interegional konceptet" mellem København og Aarhus. Det er DSB selv, der har været for hurtige til at skrotte tog, og for langsomme til at indkøbe nye. I DSBs egen rapportering til Ministeriet (som ligger på dsb.dk) fremgår de ret store reserver sammen med det store antal tog på værksted.

Så sent som i 2013 var planen at de første af "Femtidens Tog" skulle være i drift i 2018. I 2011 var planen at ekstra DD vogne skulle fordoble kapaciteten i regionaltogene til og fra København.
I 2012 og 2014 har politkkerne endda bevilget penge til køb af nye DD vogne, Nye el-togsæt og senere nye el-lokomotiver, men DSB har valgt at bruge disse penge på at købe de leasede DD-vogne (dyrt) istedet eller levere pengene retur.

Det er iøvrigt lidt interessant, at DSB stadig tjener det samme (marginalt mere) pr passager, selv om der bliver færre passagerer og antallet af Orange Billetter eksploderer....

Nu er det jo tilsyneladende ikke en konkurrent, som er dukket op af intetheden;

http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Nyhedsarkiv/Kollektiv-Trafik/2017/11/Fortsat-va...

Der har været en (ubehagelig) vækst i hvert fald de seneste 5 år.

Jeg medgiver at Banedanmark kan være en udfordring for togfremførsel, i hvert fald i sommermåneder, men har DSB brugt de muligheder, som de har, for at skabe konkurrence, udkonkurrere busserne? Jeg hørte for en del år siden et indlæg af Jesper Lok, hvor han forklarede hvorfor jernbane var så dyr i drift. Det skyldtes blandt andet, at der skulle rigtigt meget ekstra materiel, til at køre i myldretiden mandag - fredag. Et billede i mit hoved er så, jamen så står det jo stille den øvrige tid? Kunne DSB så ikke fredag aften og i weekender køre nogle megatog, 2 lok - 10 dobbeltdækkervogne ud af København - rejs til Aarhus for 50 kr.?

Er problemet måske, at Banedanmark, IC4 og andre ting nok gør det vanskelligt, men at kulturen i DSB heller ikke er til reel konkurrence.

JH

Men det er jo netop noget tilsvarende man allerede gør: Tilbyder meget billige billetter uden for myldretiden (helt ned til 69 kr. mellem Odense og København og 1. klassesbillet helt ned til standardpris), når der alligevel ikke er så mange kunder i butikken.

Desværre havde Lok ikke den helt store fidus til Orange-billetter, muligvis fordi han var bange for at spytte for mange billetter ud i markedet, når der alligevel var kæmpe sporarbejder i øst-vesttrafikken. Ja, fjernbusserne vækstede også i årene før de store sporarbejder på Vestfyn og Østfyn, men det er tydeligt, at fjernbusserne for alvor øgede salget i 2015 og 2016, som netop var årene med totalspærringer på Fyn.

Man kan diskutere, om jernbanen er tilstrækkeligt agil. Vil man øge kapaciteten, kræver det enten en ny eller opgraderet infrastruktur og/eller nye tog. Begge dele tager tid. Til gengæld kan en busvognmand relativt hurtigt købe og få leveret en spritny bus eller leje en eventuel overtallig bus i en periode.

Jeg synes, ikke overraskende, at man glemmer at forholde sig til nogle ulemper ved fjernbusserne: Ligesom lastbiler slider de ca. 20 gange så meget på vejen som en almindelig personbil, og det er slet ikke afspejlet i den pris, de betaler for at køre i byen eller på motorvejen. Og så er der trafiksikkerheden: Tog udmærker sig ved ikke at "genere" andre transportformer. Hvornår har vi sidst hørt om et IC3-tog, der var involveret i en højresvingsulykke?

Mener du ikke at vognmænd betaler for at bruge vejene for deres lastbiler ?
Mener du at en lastbil der har partikkelfilter ( for at må køre i de store byer ) forurener mere en diesellokomotiver ?

Jeg synes, ikke overraskende, at man glemmer at forholde sig til nogle ulemper ved fjernbusserne: Ligesom lastbiler slider de ca. 20 gange så meget på vejen som en almindelig personbil, og det er slet ikke afspejlet i den pris, de betaler for at køre i byen eller på motorvejen.

Det er faktisk 500 gange værre. En lastbil slider ca. som 10000 personbiler på vejene, tallet er nok noget mindre for en bus, da sliddet er afhængig af akseltrykket og antallet af aksler.

Vi er fuldstændige enige om, at man glemmer det forhold, når der diskuteres vej kontra jernbane. Men man kan nok ikke forlange, at passagerne skal forholde sig til vejsliddet, når der vælges transportform, her tæller pris og komfort væsentlig mere.

Hvis man vil nedbringe sliddet på vejene, så bør meget mere gods køres pr. bane, men når politikerne vælger at sænket taktsten over Storebælt for lastbiler men ikke for tog, så har man rent politisk valgt et hjælpe lastbilerne mere end toget.

Artikel i JP i benlås, men budskabet er klart nok.

Hver femte tager bussen fra Aarhus til København.

Er det utænkeligt at det kunne blive hver anden om få år?

Ingeniøren har i dag en artikel om, at antallet af biler på de danske veje er steget med 450.000 de sidste 10 år.

https://ing.dk/artikel/450000-nye-biler-paa-10-aar-traengslen-vokser-med-uformindsket-s...

"Direktoratet konkluderer derudover i sin rapport fra februar, at udviklingen i biltrafikken er godt hjulpet på vej af sænkede registreringsafgifter, faldende benzinpriser og stigende billetpriser i den kollektive trafik."

Det er vel også værd at bemærke, at den forøgede trængsel fortrinsvis sker i og omkring de store byer, hvor den kollektive trafik burde have sin force.

Det er da en selvfølge at antallet af biler i Danmark stiger. Der er intet alternativ

De salgsargumenter som tilhængere af jernbanens kommer med er:

Lastbiler slider ca 20 gange så meget på vejene som personbiler

Tog udmærker sig ved ikke at genere andre transportformer

Om få år kan man køre med tog Århus/Esbjerg-Kbh på omkring 2,5 time

Og andet af samme skuffe

Er der virkelig nogen der tror på at den slags påvirker folks valg af transportmiddel her og nu når man skal fra A til B

Rigtig mange har for længst valgt toget fra. På grund af dårlige oplevelser med togrejsen. (Defekt klimaanlæg, aflåste toiletter, totalspærring/togbus, aflysning, tilslutningsforbindelse der ikke nås, sporskifteuorden, signalfejl, den vogn man har pladsbillet til er ikke med i toget, værsgo ståplads. osv. osv.) Og de kommer ikke tilbage. Slet ikke sålænge kvaliteten er så ringe som nu.

Det er da en selvfølge at antallet af biler i Danmark stiger. Der er intet alternativ

[CUT]

Er der virkelig nogen der tror på at den slags påvirker folks valg af transportmiddel her og nu når man skal fra A til B

Nu er virkeligheden ikke helt så firkantet. Jeg har fx. bil men gider virkelig ikke at køre til Jylland og sidde og bide i rattet i over tre timer. Ellers tak. Når jeg samtidig kan få orange biletter til langt mindre end broafgiften kan man finde sig i nogen forsinkelse, der heller ikke er så hyppig som man skulle tro og ti minutter "for sent" kommer man også let med bil. Jeg sender alligevel bare en SMS når jeg passerer Middelfart eller (helst ikke!) Fredericia. Så passer det at kareten i Kolding skal startes for at afhente mig på Kolding St.

Banen kan sagtens gøre det bedre end i dag, men bare fordi man har bil, bruges den ikke nødvendigvis til den slags fjerntransport. Flere biler er ikke direkte et udtryk for fravalg at banen, kun at biler er blevet billigere. Jyder har normalt bil og er flinke til at hente en ved stationen

Jyder har normalt bil og er flinke til at hente en ved stationen

Har en del kollegaer, som har baggrund i den jyske muld. Når snakken falder på bil eller ej møder jeg ofte holdningen at uden bil, så er du virkelig på den i Jylland; det er nærmest utænkeligt.

Har en del kollegaer, som har baggrund i den jyske muld. Når snakken falder på bil eller ej møder jeg ofte holdningen at uden bil, så er du virkelig på den i Jylland; det er nærmest utænkeligt.

De behøver jo en trækker til Brenderup-traileren .....

Mener du ikke at vognmænd betaler for at bruge vejene for deres lastbiler ?

Vognmændene betaler slet ikke hvad svarer til at deres vogne slider på vejene. Det er privatbilerne der betaler gildet.

Jyder har normalt bil og er flinke til at hente en ved stationen

Har en del kollegaer, som har baggrund i den jyske muld. Når snakken falder på bil eller ej møder jeg ofte holdningen at uden bil, så er du virkelig på den i Jylland; det er nærmest utænkeligt.

Det gælder skam også på Sjælland og øerne udenfor "Storkøbenhavn".

Togstation er vel også et ukrudtsord. Der er jo ikke noget der bliver mere rigtigt af at blive sagt forkert mange gange nok. Det kan være det bliver bedre nu de bliver flyttet til Bogense, og der bliver ansat nye folk, der måske kan rydde op i de forkerte udtryk, der er blevet gjort rigtige.

Til Michael med mange flere....

Nu skriver du "på Sjælland", andre skriver "på Fyn", og igen andre "i Jylland" Fint nok, det er jeg på ingen måde uenig i, men er det nu korrekt?

Født i første halvdel af forrige århundrede, må jeg konstatere, at mangt og meget er sket med sproget siden jeg startede i folkeskolen, men det er jo så ikke relevant i denne forbindelse . Jeg skal erkende, at jeg ganske længe ikke har "opdateret" mit sprogbrug; men jeg plejer da at få mit budskab igennem, dette til trods . Retskrivningsordbogens indhold, har jeg store vanskeligheder med at forstå/acceptere...

So here goes: (fint nudansk ikk'?) Før i tiden hed det: På Grønland, på Island osv. I dag hedder det i Grønland, i Island, osv. I Jylland er - formig at se - helt korrekt, men så burde det vel også hedde "i Sjælland" og "i Fyn" .! Det lyder jo helt forkert!!! Tesen om at det hedder "på" når det drejer sig øer, og "i" når det drejer sig om lande, holder jo ikke helt vand, da både Grønland og Island jo netop er øer??? Og så er der jo lige: I det fynske Ø-hav. Men "på Tåsinge". Det hedder således også "i Rusland", men "på Kolahalvøen, eller på Krim" - i Ukraine! Jeg er særdeles glad for at besøge venner i Sønderjylland, men de bor så på Als.

Jeg er overhovedet ikke i tvivl om hvordan jeg skriver tingene, men det kunne da være lidt sjovt om nogen i Forum kunne forklare mig den rette måde at skrive på, og ikke mindst hvorfor... For som med alt andet i Riget, er der vel en "god" forklaring på ovenstående .

PS. Uanset hvilke moderne sproglige tiltag forum måtte kunne vise, har jeg nået en alder, hvor min måde at skrive - og tale - på, ikke vil ændres. Men ny viden er jo aldrig at foragte...

Det er heller ikke helt simpelt:
https://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/svarbase/SV00000065

Til Michael med mange flere....

Nu skriver du "på Sjælland", andre skriver "på Fyn", og igen andre "i Jylland" Fint nok, det er jeg på ingen måde uenig i, men er det nu korrekt?

Født i første halvdel af forrige århundrede, må jeg konstatere, at mangt og meget er sket med sproget siden jeg startede i folkeskolen, men det er jo så ikke relevant i denne forbindelse . Jeg skal erkende, at jeg ganske længe ikke har "opdateret" mit sprogbrug; men jeg plejer da at få mit budskab igennem, dette til trods . Retskrivningsordbogens indhold, har jeg store vanskeligheder med at forstå/acceptere...

So here goes: (fint nudansk ikk'?) Før i tiden hed det: På Grønland, på Island osv. I dag hedder det i Grønland, i Island, osv. I Jylland er - formig at se - helt korrekt, men så burde det vel også hedde "i Sjælland" og "i Fyn" .! Det lyder jo helt forkert!!! Tesen om at det hedder "på" når det drejer sig øer, og "i" når det drejer sig om lande, holder jo ikke helt vand, da både Grønland og Island jo netop er øer??? Og så er der jo lige: I det fynske Ø-hav. Men "på Tåsinge". Det hedder således også "i Rusland", men "på Kolahalvøen, eller på Krim" - i Ukraine! Jeg er særdeles glad for at besøge venner i Sønderjylland, men de bor så på Als.

Jeg er overhovedet ikke i tvivl om hvordan jeg skriver tingene, men det kunne da være lidt sjovt om nogen i Forum kunne forklare mig den rette måde at skrive på, og ikke mindst hvorfor... For som med alt andet i Riget, er der vel en "god" forklaring på ovenstående .

PS. Uanset hvilke moderne sproglige tiltag forum måtte kunne vise, har jeg nået en alder, hvor min måde at skrive - og tale - på, ikke vil ændres. Men ny viden er jo aldrig at foragte...

Det er fordi, det danske sprog - som jeg ellers er meget stor tilhænger af - ikke er helt konsekvent på en række områder.

Præpositioner har aldrig været helt lette at håndtere. Se fx her: På hospitalet, i Legoland, på restaurant (vi sidder i/på en restaurant men er taget på (ikke 'i') restaurant), i toget, på stationen, i teatret, på gaden, i huset osv.

Se især kampen mellem 'i' og 'på' her:

https://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sprogligt-politikens-sprogklumme/24-marts...

Og så er der jo også dialekternes præg: 'Jeg er glad for IC3' og 'Jeg er glad ved IC3'

Tak for dit link.
Jeg kan således fortsætte med at skrive - og sige - som jeg altid har gjort, hvilket jeg, som nævnt, ville have gjort under alle omstændigheder. Men at få bekræftet at jeg så ikke er helt ude på skoven, nåhh nej, i skoven , er jo rart nok...

Til Michael med mange flere....

Nu skriver du "på Sjælland", andre skriver "på Fyn", og igen andre "i Jylland" Fint nok, det er jeg på ingen måde uenig i, men er det nu korrekt?

Født i første halvdel af forrige århundrede, må jeg konstatere, at mangt og meget er sket med sproget siden jeg startede i folkeskolen, men det er jo så ikke relevant i denne forbindelse . Jeg skal erkende, at jeg ganske længe ikke har "opdateret" mit sprogbrug; men jeg plejer da at få mit budskab igennem, dette til trods . Retskrivningsordbogens indhold, har jeg store vanskeligheder med at forstå/acceptere...

So here goes: (fint nudansk ikk'?) Før i tiden hed det: På Grønland, på Island osv. I dag hedder det i Grønland, i Island, osv. I Jylland er - formig at se - helt korrekt, men så burde det vel også hedde "i Sjælland" og "i Fyn" .! Det lyder jo helt forkert!!! Tesen om at det hedder "på" når det drejer sig øer,

og halvøer: på Djursland, på Røsnæs, og svensk 'på Jylland'

og "i" når det drejer sig om lande, holder jo ikke helt vand, da både Grønland og Island jo netop er øer???

Island er blevet et land, det var det ikke før. Grønland er ikke et land endnu, men man vil jo gerne være høflig.

Og så er der jo lige: I det fynske Ø-hav.

Det er et hav.

Men "på Tåsinge".

Som er en ø.

Det hedder således også "i Rusland", men "på Kolahalvøen, eller på Krim" - i Ukraine!

Siden 1954.
https://en.wikipedia.org/wiki/1954_transfer_of_Crimea

Jeg er særdeles glad for at besøge venner i Sønderjylland, men de bor så på Als.

Russisk: v Krimú, bogst. "i Krim"

Det er fordi, det danske sprog - som jeg ellers er meget stor tilhænger af - ikke er helt konsekvent på en række områder.

Også til dig, tak for link.
Ja, jeg er skam også stor tilhænger af det danske sprog. Især de mange dialekter er jeg meget begejstret for, og jeg synes det ville være synd hvis de langsomt fadede ud..

Også på engelsk har man tilsvarende forskelligheder: Det hedder feks."On The Road", men "In The Street". Der findes sikkert tilsvarende eksempler på de fleste andre sprog; måske lige med undtagelse af Swahili, der efter sigende, kun indeholder ganske få gloser, og stort set ingen grammatik. Det må være nemt at gå i skole hvor det sprog bruges .

Visse personer på visse fora - ingen nævnt - kunne godt have gavn af at læse korrektur på deres tekst, inden de trykker på "send"-knappen... Men det er måske tendensen med den forfladigelse af sproget, som måske nok stammer fra "SMS-generationen", hvor det hele skal forkortes til ukendelighed. Jeg har selv børnebørn der bruger SMS, og ind i mellem forstår jeg overhovedet ikke hvad beskeden går ud på. Den udvikling finder jeg sørgelig, men det bliver nok kun værre. Desværre.

tgpedersen..

Island er blevet et land, det var det ikke før. Grønland er ikke et land endnu, men man vil jo gerne være høflig.

Vil du dermed mene at det er uhøfligt at skrive på Grønland? Eller på Island? Du mener dermed at Island er gået fra at være en ø til at være et land, og dermed er det uhøfligt at skrive "på Island" ? Helt ærligt, det forstår jeg så ikke....

Og så er der jo lige: I det fynske Ø-hav.

Det er et hav.

Javel, men sejler du så i et hav, eller på et hav? . Du sejler selvfølgelig i Det fynske Øhav, men man sejler så på Atlanterhavet !!!

Men "på Tåsinge".

Som er en ø.

Helt enig..

Det hedder således også "i Rusland", men "på Kolahalvøen, eller på Krim" - i Ukraine!

Siden 1954.

Hvad har året 1954 med det at gøre? Skiftede man da fra "på" til "i"?

Russisk: v Krimú, bogst. "i Krim"

Nu er mit kendskab til det russiske sprog cirka 0,00001% så det skal jeg da ikke bestride...

Gennemlæser man de to forrige links, står det jo klart, at det ikke er logikken der her nyder fremme ved disse sproglige finurligheder, men det betyder jo så også, at vores dejlige sprog ikke står stille, men udvikles efterhånden... Der er - bla. pga. min alder - mange steder hvor jeg er dybt uenig med dansk retskrivningsordbog, men det er så en helt anden debat .

Ved du iøvrigt hvad logik er? Det er datidsformen for le gå... .

Duk og væk...