Banedanmark har besluttet at genåbne Randers Havn i en prøveperiode på foreløbig ét år fra 1. april 2011 til 1. april 2012.

"Vi må erkende, at vi simpelthen har lukket alt for mange havnebaner og havnespor de seneste år" udtaler administrerende direktør Jesper Hansen, Banedanmark.

"Havnebanerne er generelt ikke velvedligeholdte, hvilket er en prioritering fra vores side. Men det viser sig faktisk, at hvis et havnespor får lov til at "hvile" i en kortere årrække besidder det en regenereringsevne og er faktisk i stand til at helbrede sig selv, om jeg så må sige. Vore ingeniører har foretaget undersøgelser af flere lukkede havnebaner og har konkluderet, at havnesporene i Randers nu er kommet sig så meget, at vi for en periode på foreløbig ét år startende 1. april i år nu tør genåbne havnebanen i Randers".

Banedanmark har i anledning af den midlertidige genåbning af Randers Havn ændret det standsignal ”stop” (signal 16.1.2.), der de seneste år har spærret for adgangen til havnen. ”Vi har ændret signalet, således at det kan lægges ned efter behov. Vi er derfor uafhængige af politiske beslutninger og eventuelt manglende bevillinger udover 1. april næste år. Vi satser på, at operatørerne især vil befordre træ og skærver via Randers Havn og for os vil 1. april derfor være en ganske særlig dato” afslutter Jesper Hansen, der lover at følge op på benyttelsen af det genåbnede havnespor i en pressemeddelelse sidst på dagen 1. april 2011.

Randers Havn. Til venstre sporet til Bombardier, til højre de genåbnede havnespor og det nedlagte standsignal. 25.03.2011 kl 9.39. (Fotograf: Ranslirpa)

Jeg kan nu egentlig meget godt lide fotografens navn
En skam, at han/hun kun er aktiv en enkelt gang eller to om året, for det var da ikke så lidt af en afsløring, der her kommer for dagen.
Denne sporenes nyopdagede evne til at regenerere sig selv sætter nok ikke kun BaneDanmark stor pris på (da der derved bl.a. kunne være udsigt til store besparelser på vedligeholdelse), men også os passagerer på f.eks. (og især) Vendsysselbanen, som derved vil kunne få helt jævne og lige spor at køre på, især henover Vildmosen og mellem Frederikshavn og Hjørring.
Og selvom regenereringen måske ikke sker så hurtigt for sådan en gang jern og sveller, så ser vi da her i Vendsyssel meget frem til, hvis/når regenereringen kunne nå så vidt som til at blive en decideret fremavling af et ekstra spor, ud af det eksisterende spor, for på det meste af strækningen skulle der vel nok kunne findes plads til sådan en ekstra aflægger, som vil kunne vokse sig stor og stærk her i den vendssysselske muld, side om side med sine forældre, og blive lige så uundværlig som dem.