Lufthavnsbanen til Aalborg Lufthavn (Trafikpolitik)
Jeg er enig i at hvis man skal have en pålidelig drift til Aalborg Lufthavn så skal det være med regionaltog fra Aarhus eller Hobro (som ministeriet foreslår). Forsinkelser på fjerntog vil gøre at man som passager ikke kan regne med at benytte toget til lufthavnen, da det ofte vil være forsinket eller delaflyst Aalborg-Aalborg Lufthavn. Stort set alle lufthavne i Tyskland med jernbaneforbindelse betjenes enten udelukkende af regional- eller S-tog eller med en kombination af fjern- og lokaltog.
Ministeriet foreslår at man kører to nærbanetog i timen fra Aalborg Lufthavn til Hobro med stop på alle stationer. Togene til Skagen og Hirtshals skal derfor udgå fra Aalborg. Det giver også bedst mening for der er meget få der har behov for at rejse fra en station nord for Lindholm til en station mellem Aalborg og Hobro. Det er fint nok at regionen har en vision om at kunne køre direkte fra Skagen/Hirtshals til Skørping/Hobro, men når banen til Aalborg Lufthavn åbner så giver ministeriets forslag meget bedre mening. Fjerntog til Aalborg Lufthavn er en svaghed og ikke en styrke.
I bemærkningerne til anlægsloven står
“En jernbane fra Lindholm Station til Aalborg Lufthavn (...) vil (...) skabe en ny sammenhæng mellem landsdelstrafikken og Aalborg Lufthavn.”
Det kan man jo - alt efter temperament - læse som om, lufthavnen skal betjenes af Intercitytog, Lyntog (eller Superlyntog for den sags skyld).
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Et af formålene med banen er/var at flytte klargøringsanlægget i Lindholm væk fra naboerne der klagede over at der fra tidlig morgen til sen aften næsten konstant holdte en IC3 i tomgang. Klargøringsanlægget har dog ikke været brugt planmæssigt siden december 2015 hvor IC 1xx togene blev afkortet til Aalborg fordi de tog der hver anden time fortsatte til hhv. Flensburg og Hamburg skulle forsynes i Aalborg, hvilket ikke er muligt i Lindholm. IC togene stoppede dog allerede i december 2016 med at køre direkte til hhv. Flensburg og Hamburg pga. grænsekontrol, men togsystemet blev ikke lagt tilbage til Lindholm igen selvom de fleste tog ikke bliver forsynet i Aalborg længere.
Det ville også være svært for Banedanmark at forsvare et klargøringsanlæg i Aalborg Lufthavn hvis ikke ovenstående formulering var at finde i anlægsloven. Jeg vil dog men at det ville være bedre at skabe en sammenhæng mellem regionaltrafikken og Aalborg Lufthavn. Det er nok naivt at man kan lokke mange kunder fra eksempelvis Aarhus med tog til Aalborg Lufthavn, når der er et væsentligt større og billigere rutenetværk fra Aarhus og Billund lufthavne.
--
Mvh Anders