Ja, vi kan gå 100 % over til det følelsesbaserede politiske beslutninger uden at skele til økonomi eller prognoser. Det skal nok blive festligt.

At tro at studerende gerne vil bo i Hillerød er lige til at grine af. De vil da bo på Vesterbro eller lignende steder, hvor der er storbyfornemmelse.

Altså man skal ikke træffe politiske beslutninger baseret på egne fornemmelser, men gerne baseret på ens fornemmelser om andre menneskers fornemmelser?

Nej, det skal man ikke; kun idioter træffer store og kostbare beslutninger alene på basis af fornemmelser, egne eller andres. De fleste seriøse politikere og erhvervsfolk baserer deres beslutninger på økonomi, prognoser etc. Lærer man ikke om sådan noget i skolerne nu til dags?

Så hvis man baserer beslutninger om hvor der skal bygges baner på ens muligvis forældede fornemmelse om hvor studerende ønsker at bo, som UTJ gjorde ovenfor, er man en idiot?

Ja, absolut. Skoler har aldrig haft nogen som helst betydning for anlæg eller opretholdelse af jernbaner. Det nærmeste, man kommer noget sådant, er Lundtoftebanen, en S-bane der blandt andet skulle have betjent DTU, men som blev opgivet, inden den var færdigbygget. Og jo, har bemærket, at Ulrik tog stilling til ideen om at baserer beslutningen om hvor der skal bygges baner på studerende, men det var jo ikke ham, der bragte ideen på bane.

Storbyfornemmelse er ikke hvad det var for tyve år siden. Det fornemmes ikke så hyggeligt og sikkert. Der vil blive en del relokering af institutioner og mennesker fra bymidter til periferi.

Nu er København jo ikke Malmø, selv om meget også har ændret sig i København i de sidste 20 år.

Så du giver mig ret.

Nix, jeg skriver at København har ændret sig, og det er på mange måder til det bedre. Se blot alle de fine nye cykelstier, trafikbegrænsninger og udbuddet af kultur og socialt liv. Studerende er vilde med at bo i det pulserende København, netop fordi byen på mange måder er foregangsby.

80 % af transportarbejdet foregår med bil. Arbejdsplads-boligrelationer er ikke mere bestemt af offentlig befordringsmulighed. Det er blevet et plus, men ikke en nødvendighed.

Ikke for studerende.

Studerende, for hvem det for nogles vedkommende åbenbart ikke er godt eller fint nok at lade sig transportere med en bus, som samfundet "gratis" stiller til rådighed for dem hvert 15 minut, men som hellere vil køre i tog, og som på basis af "følelser" afskriver betydningen af økonomi eller prognoser, er i mine øjne ikke andet en flok overforkærlede, intektualiserende, egocentrisk grådige curlingbørn; gøgeunger, som fælleskabet bestemt ikke skal bygge jernbaner for. Men hva', de rammer jo nok også før eller siden et andet loft end uddannelsesloftet.

Hvor følelsesfuldt.

Bestemt, og det er skrevet med overbevisning.