Der er i øvrigt rigtig mange jernbaneprojekter med positivt afkast - hvorfor ikke starte med dem?

Eksempel?

Du kunne jo starte med at sætte dig ind i f. eks. Timemodellens anlægselementer i Togfonden DK - de har alle et samfundsøkonomisk afkast på 5-7%.

Nu har jeg ikke set dem, men jeg går ud fra at det samfundsøkonomiske afkast er beregnet med Landstrafikmodellen. Den har kun myndighederne adgang til. Mao. kun myndighederne kan vurdere om et projekt er samfundsøkonomisk positivt eller ej. Dit argument er således et skjult argumentum ad verecundiam.

Så gik der da lige pludselig også konspirationsteori i den! Tror du, "myndighederne" vil slippe godt afsted med at lyve for Folketinget?

Er det med vilje du misforstår? Jeg konstaterer at hvis man forlanger at man skal redegøre for et baneprojekts samfundsmæssige værdi ved hjælp Landstrafikmodellen når man fremlægger det har man i praksis udelukket private fra at gøre det.

Der er da vist ellers flere private her i tråden, som har hævdet, at en lokalbane Roskilde - Hillerød bestemt har en samfundsmæssig værdi, der berettiger til, at den anlægges, ligesom der også synes at være iværksat en underskriftsindsamling på det grundlag. Hvordan er de kommet frem til, at banen har en sådan værdi. Er de mon mytomaner?

.
Hvis man har en kandidatgrad fra et dansk universitet har man også tillært sig videnskabelig metode. Desuden må man forvente almindelig dømmekraft, medmindre der er personlighedsforstyrrelser ind over. Nogle vil bruge al deres energi for at få ret indtil de tilsidst er presset helt ud på overdrevet og deres påstande ikke hænger sammen. Det er ligenu ikke sjovt mere at diskutere de viste kort om baneidéer som jo egentlig bare var nogle ubehjælpelige streger og intet andet. Arealforhold var heller ikke lige undersøgt ved Trekroner - det var heller ikke sjovt at komme ind på. Nu skal tlbagetoget reddes i land ved at henvise til en adgangsbegrænset landstrafikmodel. En (helt tænkt eksempel) datalog burde da selv kunne opstille en model og beregne effekter mv.