Årstallet er 1966, men hvem? hvad? og hvor?

Måske deltog nogen af dette forums læsere i ”udflugten”?

???

M.v.h.
Keld Zumbach

Hvad? - ser ud til Militærtransport, passer hvis også til personer ved vognen
til højre ser man en såkaldt Uerdinger Skinnebus
jeg er lidt udsikker om det er en baur 50 eller 52 som trækker særtog-enhed

Hvad? - ser ud til Militærtransport, passer hvis også til personer ved vognen
til højre ser man en såkaldt Uerdinger Skinnebus
jeg er lidt udsikker om det er en baur 50 eller 52 som trækker særtog-enhed

Og nummer 2 vogn i stammen er dansk. Det kan da godt være, at nogen her i forum eller i naboforumet har været med på NATO-udflugten.

Jeg synes da, at de 2 første vogne ser danske ud ?

Kan det være syd for grænsen? Sporets overbygning ser Tysk ud.

Kan det være syd for grænsen? Sporets overbygning ser Tysk ud.

.
Helt klart syd for grænsen, men hvor (i Vesttyskland) er vi? Måske deltagerne på tyske Drehscheibe kan være behjælpelige med at svare på, hvor denne danske militærtransport var på vej hen.
Lokomotiver er en Baureihe 50 (med kabinetender).

Jeg synes da, at de 2 første vogne ser danske ud ?

Det gør de sgu da også. Det var den lille skærm på mobilen, der snød mig. Og så den lysmaroon farve og det "hvide" tag. Tak. Men et herligt udflugtstog er det. Stationen ser ikke ud som værende noget videre benyttet til persontrafik, så hvis vi begynder i nord, kan det mon så være Sønder-Løgum eller Harrislee?

Vh
Morten

Ja. Maskinen er en Br 50 med kabinetender. Den første maskine af denne Br (Einheitslokomotive) blev bygget i 1939. Fra 1961 fik omkring 730 stk. ombygget tenderen til kabinetender.

Alle vognene er danske.

Ja, både mandskab og materiel skal deltage i en NATO-øvelse. (Og mon ikke at Russerne var ”fjenden”)?

Vi skal syd for Elben for at finde stationen.

M.v.h.
Keld Zumbach

lille hint - den lille skinnebus ( baureihe 98 "Uerdinger Schienenbus ) kørte primært på "sidebane"
f. eks. Flensburg - Kiel, Flensburg - Niebüll? Kiel - Lübeck?
en rute med ikke meget jernbane-trafik

så jeg tror at vi befinder os ved en lidt større krydsnings station af en sidebane?
Jeg tænkte om det var denne militærbase nær Niebüll / Leck og om det er Leck station man er ved?

Helt klart syd for grænsen, men hvor (i Vesttyskland) er vi? Måske deltagerne på tyske Drehscheibe kan være behjælpelige med at svare på, hvor denne danske militærtransport var på vej hen.

Det forsøger vi så her: https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?017,8504725 .

M.v.h.
Niels

Danske enheder var ofte på øvelser nede i Lüneburger Heide området (mine erfaringer er så først fra 1976). Kan vi være et sted dernede?

Mvh
Hans

Ja, men vi skulle gerne have stationens navn?

Ja, men vi skulle gerne have stationens navn?

Da det synes at være "en gætter", vil jeg indsnævre mulighederne ved at gætte på Heidebahn mellem Soltau og Buchholz.

M.v.h.
Niels

Stationen, jeg efterlyser navnet på, ligger på en i dag ikke-personførende strækning!

Stationen, jeg efterlyser navnet på, ligger på en i dag ikke-personførende strækning!

Nå, så duer Munster (Örtze) heller ikke ......

Nej.

Stationen, I skal gætte, ligger ikke langt fra det sted, hvor Anne Frank i en koncentrationslejr omkom af tyfus i marts 1945.

Hvis det er Truppenübungsplatz BERGEN HOHNE du mener, så mangler der både ende- og sideramper!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Keld,

På Drehscheibe er der overvejende enighed om, at stationen på billedet er Munster (Örtze); se især Walter Busses bidrag.

Denne station ligger på banestrækningen Uelzen–Langwedel, der p.t. betjenes af erixx med LNVG-regionaltog.

Hvilken Truppenübungsplatz, der er militærtogets endelige destination, skal jeg ikke kloge mig på.

M.v.h.
Niels

Nej.

Stationen, I skal gætte, ligger ikke langt fra det sted, hvor Anne Frank i en koncentrationslejr omkom af tyfus i marts 1945.

Mon ikke koncentrationslejren hedder Bergen-Belsen og den nærliggende station hedder Bergen?

Peter L

Løsning:

Det er 2. Batteri af Kronens Artilleriregiment fra Sjælsmark Kaserne, som er ankommet til Bergen (b. Celle) Lagerbf, for at deltage i en NATO-øvelse på den engelske Nato Base, Bergen-Hohne, ved Bergen-Belsen.

Fra Google Earth: Bergen (b. Celle) Lagerbf, vestlige ende (mere end 50 år efter mit billede blev taget).

Fra Google Earth: Bergen (b. Celle) Lagerbf, østlige ende (mere end 50 år efter mit billede blev taget).

Både sideramper og enderamper ligger i den sydlige del af stationen. På mit billede ligger ramperne til højre for skinnebussen, og kan ikke ses på mit billede. På mit originalbillede anes damp bag stammen, hvilket kunne være et damprangerlokomotiv, som skal trække materielvognene over på et spor med rampe.

Tak fordi I var med på spøgen,
M.v.h.
Keld Zumbach

Hej Keld,

Tilgiv, at jeg tvivler en smule på stedet for dit gættebillede.

Tilslutningen til Bergen (b. Celle) Lagerbahnhof udgår fra strækningen Celle-Soltau ved Bergen Ost og ender i det militære område.

Sporplan for Bergen (b. Celle) Lagerbahnhof her: http://www.kdtroeger.de/ohe8191a.jpg .

På dit gættebillede ses en Uerdingen skinnebus; OHE, der dengang stod for driften af Celle-Soltau, rådede ikke over Uerdingen-skinnebusser; og hvad ville en DB-skinnebus' ærinde evt. være på Lagerbahnhof?

Jeg får bedre dit billede til at stemme med netop Munster (Örtze), som også folkene på Drehscheibe argumenterer for, og tror du ikke, det alligevel kunne være optaget under et ophold dér?

M.v.h.
Niels

Hej

Hvornår er billedet taget?
Og du skriver 2. batteri af Kronens Artilleriregiment. Nu havde artilleriregimentet ikke batterier, men afdelinger, der havde batterier. Så hvilken afdeling tilhørte dette batteri?

Med venlig hilsen
Henrik Jensen
Tidl. officer ved Kronens Artilleriregiment

Hej Henrik m. fl.
Hvornår er billedet taget?
Og du skriver 2. batteri af Kronens Artilleriregiment. Nu havde artilleriregimentet ikke batterier, men afdelinger, der havde batterier. Så hvilken afdeling tilhørte dette batteri?

I Keld´s 1. indlæg skriver han 1966.

Der må være noget du ikke husker så godt, alle Artilleriregimenter har/havde Batterier,
men hvert Regiment havde et afdelingsnummer, Kongens/Kronens Artilleriregiment (Sjælsmark) har/havde nr. 1, Sofielundslejren i Holbæk nr. 5 etc.
Jeg blev indkaldt i 1973 til TBT i Holbæk (4. AA), men det blev et uddannelsesbatteri, vi fik derfor materiel fra 1. AA,
og kom til at hedde 2/1 = 2. Batteri / 1. ArtilleriAfdeling (Vi forblev indkvarteret i Holbæk).

Jeg har været genindkaldt 3 gange, og er her stødt på 16. og 21. AA.

Mvh.
Bjørn Andrup (Skydeberegner på PMW 32.077)

Husk nu, at regimentet er opstillende myndighed.

I artilleriet svarer en afdeling organisatorisk til en bataljon.

En artilleriafdeling består af et antal batterier, der organisatorisk svarer til kompagnier i en bataljon.

M.v.h.
Niels

Hej

I midten af 60'erne (og indtil 1982) havde Kronens Artilleriregiment 4 feltartilleriafdelinger (og nogle selvstændige batterier) i krigsstrukturen, som hver havde et 2. batteri. Derfor er oplysningen om 2. batteri/Kronens Artilleriregiment ikke særligt dækkende. Da hovedparten af enhederne var mobiliseringsenheder, var der langt færre enheder "til stede til dagligt" og uddannelsen kunne ske på tværs af afdelingerne. Min erfaring var, at de indkaldte værnepligtige naturligvis kun sjældent kendte krigsorganisationen, men hovedsageligt kun den uddannelsesstruktur, som var aktuel under deres tjeneste.

Mvh
Henrik

Er vist lidt for ung til at have været med her, men fint ser det ud

Efterskrift

Mit billede med tekst:

Bergen(b.Celle) Lagerbf, Militærtransport ankommet fra Danmark, 1966

Til Steff: Ja jeg mener Truppenübungsplatz Bergen-Hohne.

Til Niels: Tak for sporplanen over Bergen (b. Celle) Lagerbahnhof. Sammenholdt med Google Earth kan ingen nu være i tvivl! Der er (og var givetvis også i 1966) både sideramper og enderamper.

Til Henrik og BoA: Jeg skal ikke kloge mig på diverse betegnelser indenfor forsvaret. Men de to soldaterbilleder fra 1966 viser nogle af de betegnelser, der vedrørte mig.

Jægerspris, 1966. Jeg var tilknyttet denne vogn mærket MLU

Oksbøl 1966. Vores område var markeret med 2BT.

Med hensyn til skinnebussen: Kan det tænkes, at Bergen (b. Celle) Lagerbahnhof kun var betjent de få gange om ugen, der skulle ekspederes militærtransporter, og at personalet i de tilfælde blev transporteret derud med en skinnebus?.

M.v.h. og tak for kommentarerne
Keld Zumbach

Hej Keld,

Spændende, at dit billede har givet anledning til en særlig lang tråd på Drehscheibe.

Ikke fordi, man var særlig i tvivl om stedet, Munster (Örtze), hvor én af skribenterne har været stationsbestyrer.

Men fordi, vore tyske kolleger har påtaget sig at identificere den BR 50, der ses på dit foto.

Tråden i DSO er derfor næppe færdig endnu.

Bedste hilsener
Niels

Hej Keld,

Spændende, at dit billede har givet anledning til en særlig lang tråd på Drehscheibe.

Ikke fordi, man var særlig i tvivl om stedet, Munster (Örtze), hvor én af skribenterne har været stationsbestyrer.

Men fordi, vore tyske kolleger har påtaget sig at identificere den BR 50, der ses på dit foto.

Tråden i DSO er derfor næppe færdig endnu.

Bedste hilsener
Niels

.
Man skylder vel de ihærdige tyskere på Drehscheibe et billedudsnit i en højere opløsning, så de har en bedre mulighed for at klarlægge, hvilken 50´er der er tale om.

Kære Keld

Godt at du fik opklaret, hvor billedet er optaget. Der er rundt regnet ca. 5 til 6 steder rundt om Bergen-Hohne hvor man kan laste/læsse køretøjer. Nogle havde kun enderamper og jeg skal hilse og sige, at det ikke var morsomt at bakke en kampvogn, der er ca. 15 cm. bredere end jernbanevognen den stod på, baglæns op til ca. 20 vogne i en let kurve (og især ikke efter at det på udførsel var tømt i løbet af natten ).

Bergen-Hohne er (var?) en kæmpestor øvelsesplads og hvor man også kunne skyde med kampvogn (dengang 105 mm KN) med en D=max på 16 km! (fareområde i kanonens retning) med en APDS panserpatron.

MKVG CENT Mk. 5/2 nr. 22.294, vogn 15/1. ESK/I PNBTN/GHR/1. SJBDE på øvelse omkring Bergen Hohne i civilt terræn med den uundgåelige markskade foran vognen.

Det var faktisk - som jeg husker det - lidt af en sjældenhed med DSB personvogne i disse særtog med militært isenkram og personel. Normalt var det tyske liggevogne.

Din "bil" er iøvrigt en DODGE POWERWAGON, der blev fremstillet i flere udgaver, bl.a. enten med "hard top" eller "cabriolet" udgaven som den viste (lærreds tag og døre). Den kom (vistnok) i produktion omkring midten af 1950´erne og havde en benzinmotor.
Den udmærkede sig ved IKKE selv at rette op under/efter sving, altså skulle rattet drejes med kraft den modsatte retning, når man var kommet rundt! Ubehageligt for forgængerne ved omskolingskørsel, der ofte måtte glemme pensionist gåhastigheden og foretage et sprint det sidste stykke ind på fortovet, for at undgå køleren på vognen.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Man skylder vel de ihærdige tyskere på Drehscheibe et billedudsnit i en højere opløsning, så de har en bedre mulighed for at klarlægge, hvilken 50´er der er tale om.

Det ville være en god ting qua den store interesse og viden, de udviser!

M.v.h.
Niels

En You-Tube-video fra bl.a. Bergen (b. Celle) Lagerbf har overbevist mig om, at mit billede ikke er fra denne station. Der er fra ”Drehscheibe” blevet foreslået Munster (Örtze). Denne station havde jeg ikke hørt om før i denne forbindelse. Det viser sig, at i 1966 hed stationen Munster (Lager), hvilket navn indgår i mine erindringer fra dengang. Fra 01. Juni 1969 skiftede stationen navn til Munster (Örtze). På fotoet af Gerd Wolff fra 18. August 1968, som der har været henvist til i ”Drehscheibe”, er vist et udkørselssignal, som ikke er på mit billede. Det og andre forskelligheder har Walter Busse nu grundigt forklaret (se svar på ”Drehscheibe”).

Walter Busse skriver også, at der ikke var læsseramper for militæret. Men mon ikke der ude i militærterrænet har været læsseramper?

Munster (Lager), 1966. Danske soldater på vej til NATO-øvelse i Tyskland

Nærbillede af nummerskilt

M.v.h.
Keld Zumbach

Hej Keld,

Lokomotivet på dit foto er nu med stor sandsynlighed bestemt som 50 438. Lokfoto kan findes *her*

Som nævnt skabte "sagen" stor interesse på Drehscheibe, hvor man i skrivende stund har nået 6600 klik og 43 indlæg!

M.v.h. & go' påske
Niels