Middelhavet rundt 2017 - Arles 4 (Jernbanen i dag)
Arles har fire perronspor. Fra sporet længst væk fra stationsbygningen afgrener dette sidesporsanlæg med - så vidt jeg kan se - eget 100% udendørs sikringsanlæg, der inkluderer såvel tråd- som stangtræk.
Anlægget må stadig være i brug, for alle tre spor var blankslidte.
Hej Thomas
Tak for reportagen. Lidt googling har givet følgende resultat:
Et lokalt selskab, ”Compagnie des Bouches-du-Rhône”, byggede en jernbane fra Arles mod nordøst til Fontveille, videre mod øst til Eyguières, hvor den drejede mod syd og endte i Salon-de-Provence, en 35 km stik øst for udgangspunktet.
Banen åbnede i 1875 og har sin egen station umiddelbart nord for den, som du besøgte. I dag går sporet kun til Fontveilles, og det benyttes lejlighedsvis til gods. Det er nok forklaringen på, at forbindelsessporet og sikringsanlægget ser ud til at være i brug.
I perioden 2001-2013 kørte der et turisttog på strækningen Arles-Fontveille.
I øvrigt er Fontveille kendt, fordi brevskriveren i Alphonse Daudets bog ”Breve fra min mølle”, bor i en vindmølle der på stedet.
Se eventuelt dette link.
Bedste hilsner