Ved IC3 togene tog man også hele leverancen på en gang, og der var rigtigt mange fejl på dem i starten. Dyrt når så rettelserne skulle implementeres på hele flåden. Alligevel valgte man samme remgangsmåde både med ER togene der tilbragte lang tid som "Danmarks dyreste plankeværk" Øresundstogene og IC4.

Både IC3 , ER og Øresundstogene er bestilt i serier. Dog kan man med rette diskutere, om man bestilte serierne for hurtigt. MF 01 og 02 er (har været) temmelig anderledes end serieleverancen, og var tiltænkt en "Præ-serie" rolle, for at elliminere fejl. Imidlertid var perioden til test af disse tog, så kort, at Togsæt 03 blev det først leverede inden 01 og 02 kunne køre...

Det er ganske normalt med "præ-serier" istedet for "prototyper". "Præ-serier" er stadig en del af handlen, men giver mulighed for at detektere fejl, der kan rettes inden Serieleverancen. Et eksempel er DBs indkøb af 130 ICE4 togsæt, hvor præserien har været til test og prøvedrift længe, og en række ændringer er indført i Serieleverancen, hvor første serie-tog er under klargøring til drift.

Omkostningerne til at udvikle, designe og godkende et nyt tog er ganske høje - langt over 500 mio EUR er normalt for "komplekse togsæt", mens lokomotiver og "regeionaltog" er noget billigere. Da togleverandørerne over en bred kam tjener mellem 5% og 8% i overskud af omsætningen, er der ganske enkelt ikke råd til at designe prototyper for egen regning.

/Lasse