Da jeg var knægt kunne man i Odense høre GM'erne klatre vestfra
op fra banegraven, hen over Jarlsberggade tunnelen længe inden man
fra perronen kunne se dem.
Samtidig kunne man stå ved perronkanten i østenden og høre skinnerne
synge så snart lokomotivet var synligt forbi tunnelen, vel 500 m borte.

For nylig stod jeg på Nyborg Station ved perronkanten og lyttede efter,
om jeg kunne høre det ankommende (standsende) IC3 tog i skinnerne.
Jeg kunne ikke - jeg hørte lyden fra selve toget først.

Fordi skinnelegemet og det rullende materiel er i langt bedre stand
i dag end for 40 år siden er det ekstra farligt at færdes på sporene:
Strækningshastighederne er mange steder højere og støjniveauet lavere.
Man får altså betydeligt mindre forvarsel end for 40 år siden, så jeg
forstår godt lokomotivførernes bekymring.

Jeg forstår også godt AL's bekymring - og alle andre lokoføreres. Men det behøver ikke at blive gentaget hvergang vi ser på billeder. Tilmed ved jeg også at det kan være uhyre svært at bedømme om en person ved sporet er opmærksom eller ej, set fra et førerrum.

Og jo, jeg bestemmer ikke hvad der skal skrives her, for det gør Tommy.....