"S-tog" i Østjylland (Trafikpolitik)
Om 5-7 år er der forhåbentligt nyt signalsystem og elektrificering Fredericia-Aalborg. Det giver nye muligheder. Spørgsmålet er så, om østjyderne ikke til den tid har fortjent et S-togslignende tilbud, dvs. højfrekvent og mange stop, på "langs" - altså fra Kolding til Randers.
Det nye signalsystem og elektrificering giver da ikke umiddelbart mulighed for flere tog omkring Aarhus. Kombinationen af hurtige og langsomme tog på de samme skinner er problemet. De standsende Arriva-tog Skanderborg-Aarhus bruger 19 minutter om denne strækning, hvor DSB's lyn- og IC-tog bruger 12 minutter om samme strækning. Dermed indhenter de hurtige tog de langsomme. Dette vil kun blive et endnu større problem, hvis de langsomme tog også skal standse i Stilling og Hasselager fremover.
Det vil naturligvis kræve en ny type tog, nemlig elektriske lokaltog med god acceleration. Men her kan man bl.a. kigge sydpå, hvor man ikke er bange for at lave lange S-togslinjer, f.eks. S3 i Hamborg fra Pinneberg til Stade: ca. 75 km med rejsetid på 1:40 time. (og jeg ved godt, at Hamborg er lidt større end Aarhus). Disse tog vil omvendt være meget bedre egnet, end det der bruges nu:
Dårlig sammenligning. S3 i Hamburg kører på egen infrastruktur hele vejen fra Pinneberg til Neugraben. Det er kun de sidste 30 km. Neugraben-Buxtehude-Stade at S3 deler skinner med fjernbanen. Her kører Metronom regionaltog i timedrift sammen med S3, der også kun kører timedrift helt til Stade udenfor myldretiderne. Dette kan ikke rigtig sammenlignes med Aarhus.