"S-tog" i Østjylland (Trafikpolitik)
Hej Børge
Forslaget bør naturligvis analyseres nærmere.
Østjylland er ikke København. Afstandene er større, og der foretages også rejser uden for 'Det Østjyske Bybånd'.
Jeg har ikke nævnt København med eet ord, det må være din indtænkning. S-tog er ikke en københavnsk opfindelse! Prøv f.eks. at se på S-tog omkring Innsbruck, som har færre indbyggere end Det Østjyske Bybånd. S1 i Inn-dalen her kunne ligne Randers-Kolding.
Om 5-7 år er der forhåbentligt nyt signalsystem og elektrificering Fredericia-Aalborg. Det giver nye muligheder. Spørgsmålet er så, om østjyderne ikke til den tid har fortjent et S-togslignende tilbud, dvs. højfrekvent og mange stop, på "langs" - altså fra Kolding til Randers.
Den længste S-togslinje ser ud til at være E mellem Køge og Hillerød. Den er 67 km. Afstanden mellem Randers og Kolding er 113 km.
På den anden side omfatter planer for Aarhus letbane i forvejen forlængelser til Randers, Hadsten og Skanderborg samt Odder og Silkeborg.
Togsystemet skal først og fremmest betjene pendlere ud og ind af de seks store byer: Randers, Aarhus, Horsens, Vejle, Fredericia og Kolding.
Nu er der op til to tog og tre busser i timen mellem Randers og Aarhus, hvoraf kun én bus har mange stop. En begrænsning er, at fx. pendlere mod Aalborg el. Odense samt fra byer nord for Randers, på Djursland og vest for hele bybåndet ikke omfattes.
Et S-tog mellem Randers og Aarhus vil køre en anden rute og blot supplere busserne. Evt. gøre en enkelt bus i timen overflødig. Djursland-pendlere er slet ikke påvirket af dette forslag, de har heldigvis fået deres letbane. De andre pendlere er skam omfattet, de skal bare skifte i Langå eller Skanderborg, hvis de ikke vil med ind til Aarhus H
MVH, Lars
(og jeg ved godt, at Hamborg er lidt større end Aarhus).
Faktisk er Hamburg lidt større end København.