Fremtiden for jernbanen på Lolland og Falster (Trafikpolitik)
Der i gang i planlægningen på Lolland og Falster i disse år.
Lolland Kommune har udsendt en kommuneplan for de næste 12 år i høring. Deri findes planer for den nye station øst for Rødby og for den gamle jernbanestrækning Maribo-Rødbyhavn. Strækningen, hvor der jo er cykelsti i dag, er udlagt således, at den igen i fremtiden kan bruges til banetransport.
Denne interessante formulering fremkommer i planen:
Det eksisterende banetracé Maribo - Rødbyhavn reserveres til eventuel fremtidig person - og godsbefordring med lokalbane.
http://lolland.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1164Guldborgsund Kommune har også udsendt en kommuneplan for de næste 12 år i høring. Deri er der ingen visioner om Gedserbanen for fremtidens brug. Persontrafikken er for nuværende ikke eksisterende, men det er ikke det samme som at banen er nedlagt. Indtil der er vedtaget en lov om nedlæggelse af Gedserbanen må det handler om at skabe fornyet debat om banens muligheder i fremtiden.
Kommunens planer for jernbaneanlæg er blot en opremsning af eksisterende forhold:
http://guldborgsund.viewer.dkplan.niras.dk/plan/10#/1528Ikke overraskende er der mange retningslinjer og visioner om mere asfalt, men man kan deltage i debatten og indsende andre ønsker. Så har man jernbanemæssige ændringer til eksisterende forhold på Lolland og Falster kan man deltage i løjerne.
Har man særlige tiltag til brugen af Lollandsbanen, Gedserbanen eller Femern Bælt-forbindelsen, så er det nu man skal til tasterne. Man må gerne tænke stort og langsigtet i en kommuneplan.
Selvfølgelig er der visioner om mere asfalt. Det er der altid i udkantsområder, og jo mere asfalt, de får, jo mere udkant bliver det. Forhåbentlig vil der kommer holdningsændringer, men nok ikke lige i morgen.
Umiddelbart virker Gedserbanen dog rimelig umulig. Når assensbanen på fyn har 10-20 gange større befolkningspotentiale uden aktuelle planer om genåbning, hvad chance er der så på sydfalster? Og så alligevel. Hvis Nykøbing også i fremtiden skal være endestation for mange afgange vil der ikke være den store investering at køre en smule videre. Fx til Marielyst og dermed direkte forbindelser mellem KBH/sydsjælland og et større ferie/turistområde.
Realistisk? Måske ikke. Det ville som minimum kræve kommunal interesse.