Fremtiden for jernbanen på Lolland og Falster (Trafikpolitik)
Der i gang i planlægningen på Lolland og Falster i disse år.
Lolland Kommune har udsendt en kommuneplan for de næste 12 år i høring. Deri findes planer for den nye station øst for Rødby og for den gamle jernbanestrækning Maribo-Rødbyhavn. Strækningen, hvor der jo er cykelsti i dag, er udlagt således, at den igen i fremtiden kan bruges til banetransport.
Denne interessante formulering fremkommer i planen:
Det eksisterende banetracé Maribo - Rødbyhavn reserveres til eventuel fremtidig person - og godsbefordring med lokalbane.
http://lolland.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1164
Guldborgsund Kommune har også udsendt en kommuneplan for de næste 12 år i høring. Deri er der ingen visioner om Gedserbanen for fremtidens brug. Persontrafikken er for nuværende ikke eksisterende, men det er ikke det samme som at banen er nedlagt. Indtil der er vedtaget en lov om nedlæggelse af Gedserbanen må det handler om at skabe fornyet debat om banens muligheder i fremtiden.
Kommunens planer for jernbaneanlæg er blot en opremsning af eksisterende forhold:
http://guldborgsund.viewer.dkplan.niras.dk/plan/10#/1528
Ikke overraskende er der mange retningslinjer og visioner om mere asfalt, men man kan deltage i debatten og indsende andre ønsker. Så har man jernbanemæssige ændringer til eksisterende forhold på Lolland og Falster kan man deltage i løjerne.
Har man særlige tiltag til brugen af Lollandsbanen, Gedserbanen eller Femern Bælt-forbindelsen, så er det nu man skal til tasterne. Man må gerne tænke stort og langsigtet i en kommuneplan.