fremtid for kollektiv trafik-herunder jernbaner?? (Trafikpolitik)
Skal vi lige tage den én gang til for Kong Hans: De mange ambitiøse investeringer i jernbanen de kommende år gavner både pendlere, forretningsrejsende og fritidsrejsende. Hvis man som togpendler sparer fx blot 2 minutter hver dag hver vej, svarer det til 4 minutter gange 200 arbejdsdage = 800 minutter = 13 timer om året for hver pendler. Hvis der så er fx 20.000 pendlere x 13 timer = 260.000 timers transporttid sparet om året.
Det er muligt Kong Hans kan bruge det regnstykke til noget, men i mine øjne er det tom statistik uden mening.Det er muligt, at det kan være et problem på korte ture, men på de lange skinner er der reelt intet opnået eller sparet ved en tidsbesparelse på 2 minutter. Jeg har pendlet meget i tidens løb, og der er så store variationer i de enkelte ture, at 2 minutter eller for den sags skyld fem minutter ikke giver noget.
Det forhold, at en masse mennesker kan spare en lillebitte smule tid, betyder jo ikke at den samlede besparelse kan udnyttes til noget. Normal arbejdstid er vel omkring 2.000 timer pr. år. Kan vi så spare 130 medarbejdere væk, hvis toget kører lidt hurtigere?
Det er vist noget, som næppe kan omsættes i praksis.
Det er ikke de to minutter fra eller til, der er afgørende, det er derimod driftssikkerheden, overholdelse af køreplanen og hyppigheden af togene.
Når jeg skal fra Esbjerg til Århus til et møde kl. 10, kan jeg se i køreplanen, at nærmeste tog er inde kl. 10.01. Da mit mødested er ganske tæt på banegården, kunne jeg godt leve med det, hvis toget var rettidigt. Det er det desværre ikke altid, så jeg må tage toget før, og ankommer så 9.01 (hvis det tog så er rettidigt). Spildtiden skyldes atså forsinkelsen og ikke køretiden.
Når jeg skal til København, er det ikke afgørende, om toget klarer turen på 2 timer og 55 minutter eller på 2 timer og 47 min. Det afgørende er, at jeg kommer frem til den tid, der står i køreplanen, så jeg kan planlægge min dag.
Jeg siger ikke, at man ikke skal optimere transporttiden, hvor det er muligt, men større milliardinvesteringer for at finde 10 minutter mellem København og Århus er spild af penge.
Jeg synes det er en fremragende tekst. De regner få minutter op og ganger sammen, men reelt for den enkelte er det jo fløjtende ligegyldigt. Som du siger handler det i langt højere grad om stabilitet og hyppighed! Der burde bruges langt flere millioner/milliarder på flere sporskifter, evt. flere 3. spor parellelt og så langt flere muligheder for at komme uden om noget andet. Forsinkelser spredes ALT ALT for nemt på det danske jernbanenet fordi knudepunkterne er trafikken alt for tæt. Så flere sporskifter så man kan komme nemmere uden om tog med småfejl, og flere parallelle spor, det er så fint planlagt på Vestfyn, men i min verden er argumentationen med at spare nogle minutter håbløs, ligeså med Vejlefjord. Man skulle langt hellere sige at det er medvirkende til højere hyppighed for regionaltog, bedre mulighed for at komme udenom fejl på materiel og flere muligheder ved sporarbejder osv. Som der jo altid vil være! Mange af tingene er gode, hvis der vel og mærke kommer nok sporskifter og ikke spares som sindssygt på dem, så man reelt ikke kan udnytte de spor man har ved småfejl og forsinkelser!