Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB's oplæg om Fremtidens Tog (Trafikpolitik)

af andersj, Aalborg, 30/1 2017, 21:46 (2950 dage siden) @ Gæst1

Oplægget tager udgangspunkt i regeringens planer for investeringer i jernbanen og ikke Togfondens planer hvori Timemodellen indgår. Det ses bl.a. ved at strækningerne Vejle-Struer og Aalborg-Frederikshavn ikke er med i kortet over elektrificerede strækninger. Derfor er der ikke medtaget tog til Timemodellen.


Jeg tror nu mere, at DSB tager udgangspunkt i egne planer og ideer. DSBs modstand mod Timemodellen er velkendt (Timemodellen er lig med risiko for udbud). Der eksisterer imidlertid stadig et politisk flertal for Timemodellen, og den er faktisk på Finansloven for 2017. Dertil kommer at DSB anskaffer tog, der skal kunne holde til år 2060, hvor Timemodellen nok skal være indført,
Derudover tager DSB ikke umiddelbart hensyn til Regeringens plan om flere udbud af togtrafik.
Alt ialt et usædvanligt "politisk tonedøvt" oplæg fra DSB, der til gengæld cementerer, at DSB skal bruge mange mennesker og meget lang tid, på at anskaffe tog...

Ellers også handler det her oplæg kun om selve erstatningen for IC3/IR4/IC4 som uanset politiske holdninger skal anskaffes. Et udbud af tog til Timemodellen vil forløbe seperat og det er jo ikke engang sikkert at det er DSB der skal stå for det udbud. Det kan lige så vel være Transportministeriet som en vinder af et operatørudbud af strækningerne.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak