Tanker om en ny banegård i Aarhus (Trafikpolitik)
I JP Aarhus er der næsten dagligt indlæg om, hvad der skal ske med Aarhus H. De fleste indlæg er meget følelsesbetonede og fordumsfulde, og diskussionen om banegården skal flyttes uden for byen eller blive hvor den er, øger forvirringen.
I dagens udgave af avisen har en arkitekt - efter min mening - fat i noget af det rigtige:
http://jyllands-posten.dk/aarhus/meninger/breve/ECE9272134/tanker-om-en-ny-banegaard-i-...
Hvordan har han det? Han forslår jo en løsningsmodel, der for jernbanetrafikken er langt værre end den "kolera", Banedanmark har foreslået.
Han skriver noget om, at dårlige vente- og opholdsmuligheder på banegården og manglende overdækning af perronerne er ensbetydende med, at banegården er underdimensioneret, og hævder samtidig, at perronerne ikke kan forlænges. Når jeg kigger på et luftfoto, så ser det slet ikke umuligt ud at forlænge perronerne helt ud til Frederiks Allé, hvis man vil, endda med perronoverdækningen ligesom på København H ud til Tietgensbroen. Det vil kræve, at man flytter nogle sporforbindelser, men dette vil næppe være så generende for jernbanetrafikken som bygningen af en erstatning for vandrehallen vil være det. De forlængede perroner kan overdækkes, og hvis man endelig har brug for mere sporplads, vil det nok ikke være umuligt at flytte sporvognene ned til et underjordisk stoppested ved sydsiden af banen (Oliefabrikkens gamle sporområde), så der kan anlægges en ekstra togperron ovenpå (så får Århus også en metro).
At overdækningen af perronerne i dag består af en ældre perronhal, som trods store partier med ovenlysruder resulterer i et lidt mørkt perronområde (jeg personligt aldrig har aldrig oplevet det som generende mørkt), er vel kun et problem, hvis folk skal opholde sig der i længere tid, og det vil de ikke skulle med fremtidens "gode tog til allé" (som jeg godt ved, at DSB har opgivet). Der vil sjældent blive lang ventetid, når man skal skifte på Aarhus H. Det har moderne mennesker ikke tid til.
Og så kunne jeg da egentlig godt lide at vide, hvorfor han ikke mener, at det er noget problem at fjerne Bruuns Bro, så folk skal en gevaldig omvej, når de skal passere banegårdsterrænt. Jeg troede, at M.P. Bruuns Gade var lidt af en hoved-færdselsåre for ikke mindst bustrafikken. Men det er vel fordi, at han bare er arkitekt.
Venlig hilsen
Mrten