Tanker om en ny banegård i Aarhus - Forumarkivet (ikke aktivt)

I JP Aarhus er der næsten dagligt indlæg om, hvad der skal ske med Aarhus H. De fleste indlæg er meget følelsesbetonede og fordumsfulde, og diskussionen om banegården skal flyttes uden for byen eller blive hvor den er, øger forvirringen.

I dagens udgave af avisen har en arkitekt - efter min mening - fat i noget af det rigtige:

http://jyllands-posten.dk/aarhus/meninger/breve/ECE9272134/tanker-om-en-ny-banegaard-i-...

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

I JP Aarhus er der næsten dagligt indlæg om, hvad der skal ske med Aarhus H. De fleste indlæg er meget følelsesbetonede og fordumsfulde, og diskussionen om banegården skal flyttes uden for byen eller blive hvor den er, øger forvirringen.

I dagens udgave af avisen har en arkitekt - efter min mening - fat i noget af det rigtige:

http://jyllands-posten.dk/aarhus/meninger/breve/ECE9272134/tanker-om-en-ny-banegaard-i-...

Manden er arkitekt og tager kun fat i hvordan stationsbygningen (og de omgivende bygninger) fungerer.
Det er ikke helt gået op for mig, om han går ind for at sænke sporene.

I de to sidste linjer i afsnittet Byens smukkeste plads står der: "Alle disse problemstillinger kunne løses i ét greb, hvis man fjernede vandrehallen, arkaden, Bruuns Bro og de nuværende perronoverdækninger." Han ønsker at starte forfra på et (dyrt og meget)højt niveau.

" Han ønsker at starte forfra på et (dyrt og meget)højt niveau.

Det er den Jantelovs pest vi lider af i Danmark. "Godt nok" er der nok af. Nordsvensk kærlighed - lap på lap.
Ja, han lægger op til at gøre som i Berlin, hvor man byggede en helt ny hovedbanegård (med tog i flere lag). Løse alle de dårlige "Godt nok" løsninger en gang for alle og de næste mange mange år.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

I JP Aarhus er der næsten dagligt indlæg om, hvad der skal ske med Aarhus H. De fleste indlæg er meget følelsesbetonede og fordumsfulde, og diskussionen om banegården skal flyttes uden for byen eller blive hvor den er, øger forvirringen.

I dagens udgave af avisen har en arkitekt - efter min mening - fat i noget af det rigtige:

http://jyllands-posten.dk/aarhus/meninger/breve/ECE9272134/tanker-om-en-ny-banegaard-i-...

Hvordan har han det? Han forslår jo en løsningsmodel, der for jernbanetrafikken er langt værre end den "kolera", Banedanmark har foreslået.

Han skriver noget om, at dårlige vente- og opholdsmuligheder på banegården og manglende overdækning af perronerne er ensbetydende med, at banegården er underdimensioneret, og hævder samtidig, at perronerne ikke kan forlænges. Når jeg kigger på et luftfoto, så ser det slet ikke umuligt ud at forlænge perronerne helt ud til Frederiks Allé, hvis man vil, endda med perronoverdækningen ligesom på København H ud til Tietgensbroen. Det vil kræve, at man flytter nogle sporforbindelser, men dette vil næppe være så generende for jernbanetrafikken som bygningen af en erstatning for vandrehallen vil være det. De forlængede perroner kan overdækkes, og hvis man endelig har brug for mere sporplads, vil det nok ikke være umuligt at flytte sporvognene ned til et underjordisk stoppested ved sydsiden af banen (Oliefabrikkens gamle sporområde), så der kan anlægges en ekstra togperron ovenpå (så får Århus også en metro).

At overdækningen af perronerne i dag består af en ældre perronhal, som trods store partier med ovenlysruder resulterer i et lidt mørkt perronområde (jeg personligt aldrig har aldrig oplevet det som generende mørkt), er vel kun et problem, hvis folk skal opholde sig der i længere tid, og det vil de ikke skulle med fremtidens "gode tog til allé" (som jeg godt ved, at DSB har opgivet). Der vil sjældent blive lang ventetid, når man skal skifte på Aarhus H. Det har moderne mennesker ikke tid til.

Og så kunne jeg da egentlig godt lide at vide, hvorfor han ikke mener, at det er noget problem at fjerne Bruuns Bro, så folk skal en gevaldig omvej, når de skal passere banegårdsterrænt. Jeg troede, at M.P. Bruuns Gade var lidt af en hoved-færdselsåre for ikke mindst bustrafikken. Men det er vel fordi, at han bare er arkitekt.

Venlig hilsen
M :-) rten

Riv dog skidtet ned - og ryk stationen 500-800 m mod vest, der er endnu god plads

--
ئۇلغىك

Riv dog skidtet ned - og ryk stationen 500-800 m mod vest, der er endnu god plads

Din stationsstormer!

Men jo, hvis pengene ikke skal bruges af nogle andre i samfundet, hvilket der er mange, der gerne vil, så gør det da. Der ligger kæmpearealer ubenyttede hen. Go West! :-D

Venlig hilsen
M :-) rten

P.S.
Man kunne også overveje at flytte banegården til Støvring. Det ville der være en god historie i. ;-)

Riv dog skidtet ned - og ryk stationen 500-800 m mod vest, der er endnu god plads

.
Hvis man vil sideforskyde hele stationsområdet nogle hundrede meter - altså også opstillingsspor eller dele af dem - bliver det en noget kompliceret og rasende dyr (og tidskrævende) ombygning.
Men man kan vælge den løsning, at regionaltogene fortsat kører ind til nogle meget korte perroner på Aarhus H, mens Intercity- og Lyntog kører via en ny bane langs motorvej E45. Der skal så bygges en ny fjerntogsstation (uden andet end perroner) ude ved et af motorvejskrydsene.

Riv dog skidtet ned - og ryk stationen 500-800 m mod vest, der er endnu god plads

.
Hvis man vil sideforskyde hele stationsområdet 500-800 meter - altså også opstillingsspor - bliver det en noget kompliceret og rasende dyr (og tidskrævende) ombygning.
Men man kan vælge den løsning, at regionaltogene fortsat kører ind til nogle meget korte perroner på Aarhus H, mens Intercity- og Lyntog kører via en ny bane langs motorvej E45. Der skal så bygges en ny fjerntogsstation (uden andet end perroner) ude ved et af motorvejskrydsene.

Og dermed gøre århusianernes vej til Lyn og ICtog længere og mere bøvlet? Det er det mest tåbelige forslag, jeg har hørt, siden det sidst blev fremsat. Forstil en kamp der bliver om pladserne, når et superlyn fra både nord og syd sætter 1000 passagerer af, hvoraf hovedparten skal transporteres til midtbyen i nærbanetog og lignende.

Aarhus H ligger det rigtige sted og bør blive liggende.

Århus H er en fin letbanestation.

Det er jo nok de færreste århusianere som ikke skal længere end til H. Mon ikke de rejsende alligevel skal fordele sig rundt i byen. Hvor fordelingspunktet er, er mindre vigtigt. Altså lige bortset fra at det godt må være et sted med god adgang for både biler og letbanesystem - og her er Århus H bare ikke særlig smart placeret mere. I København er det jo heller ikke alle rejsende fra Jylland som skal et smut i Tivoli og fordelingsbanegården kunne godt her også ligge andetsteds.

--
ئۇلغىك

Århus H er en fin letbanestation.

Det er jo nok de færreste århusianere som ikke skal længere end til H. Mon ikke de rejsende alligevel skal fordele sig rundt i byen. Hvor fordelingspunktet er, er mindre vigtigt. Altså lige bortset fra at det godt må være et sted med god adgang for både biler og letbanesystem - og her er Århus H bare ikke særlig smart placeret mere. I København er det jo heller ikke alle rejsende fra Jylland som skal et smut i Tivoli og fordelingsbanegården kunne godt her også ligge andetsteds.

Jamen, hvis det er så fin en idé, forstår jeg ikke, hvorfor byer i hobetal rundt om i verden, ikke for længst har fået samme idé.
København fik vel sin fordelingsbanegård i 1986. Høje Tåstrup er navnet, og den blev da vist aldrig den succes, der var lagt op til.

Det ville være en katastrofe for jernbanetrafikken til og fra Aarhus, hvis byens station skulle flytte ud på en pløjemark 15 km vest for byens centrum. Så kan det da godt være, at det ville blive lettere for bilisterne, men jernbanerne bør ikke først og fremmest indrettes efter Trafikkens Herrefolk.

Århus H er en fin letbanestation.

Det er jo nok de færreste århusianere som ikke skal længere end til H. Mon ikke de rejsende alligevel skal fordele sig rundt i byen. Hvor fordelingspunktet er, er mindre vigtigt. Altså lige bortset fra at det godt må være et sted med god adgang for både biler og letbanesystem - og her er Århus H bare ikke særlig smart placeret mere. I København er det jo heller ikke alle rejsende fra Jylland som skal et smut i Tivoli og fordelingsbanegården kunne godt her også ligge andetsteds.

Hvor fordelingspunktet befinder sig er da super vigtigt. Det mest praktiske sted i en by som Aarhus er centralt i byen hvor letbaner og busser kan fungere som en stjerne * ud til alle afkroge af byen med hovedbanegården som centrum. Hvis fordelingspunktet befinder sig vest for byen så vil man alligevel skulle transportere sig ind til et nyt fordelingspunkt centralt i byen.

Jeg vil også vædde med at der er rigtig mange flere togpassagerer der har et ærende indenfor 1 kilometer af Aarhus H end der vil være indenfor 1 kilometer af en Aarhus V.

--
Mvh Anders

Århus H er en fin letbanestation.

Det er jo nok de færreste århusianere som ikke skal længere end til H. Mon ikke de rejsende alligevel skal fordele sig rundt i byen. Hvor fordelingspunktet er, er mindre vigtigt. Altså lige bortset fra at det godt må være et sted med god adgang for både biler og letbanesystem - og her er Århus H bare ikke særlig smart placeret mere. I København er det jo heller ikke alle rejsende fra Jylland som skal et smut i Tivoli og fordelingsbanegården kunne godt her også ligge andetsteds.

Men et effektivt "fordelingspunkt" kan jo kun ligge i centrum. Hertil kommer, at der altså er temmelig tæt bebygget i Aarhus centrum, og det vil kun forsætte. Indenfor bare en enkelt kilometer af Aarhus H er der efterhånden 60-70.000 boliger/arbejdspladser. Et tal der sikkert vil nærme sig 100.000 i fremtiden. Indenfor bare en kilometer

Flyt stationen ud, og nærområdet reduceres med 90-95%. Kombineret med langt dårligere busser mv vil det være katastrifalt for jernbanen. Banerne mod vest ville formentlig blive nedlagt. Der er næppe mange der ville gide tage toget fra herning, silkeborg eller viborg, hvis man ender i en forstad. Hele ideen med jernbanen er at den kan binde bykerner sammen. Det kan biler og fly ikke.

Præcis! Det er jo lige netop pointen ved jernbaner! Selvfølgelig skal man ikke flytte Århus ud! Det er jo håbløs snak! (i min verden)....

I dagens udgave af avisen har en arkitekt - efter min mening - fat i noget af det rigtige

"Det rigtige", han har fat i, er - efter min mening - at der er tale om to forskellige banegårde: En banegård i centrum af Aarhus og en banegård i periferien af Aarhus. Der er ikke tale om enten eller. Der er tale om både og.

"Selvfølgelig" skal der ligge en banegård i centrum af Aarhus. Argumentet er, at det er togets stærkeste side: At køre fra centrum til centrum. En banegård i centrum har fordele og ulemper. De er alle vist allerede nævnt i denne og andre tråde. Om den banegård så skal ligge, hvor den ligger nu eller rykkes nogle hundrede meter øst eller vest eller 50 cm lodret ned, har jeg sådan set ingen mening om.

Men jeg vil da begræde, hvis den nuværende vandrehal, som jeg i et års tid i 1999 bl. a. var chef for, forsvinder.

Og "selvfølgelig" skal det faktum, at Aarhus i over 148 år har været en rebroussementsstation adresseres. En ny linjeføring "øst om byen" synes økonomisk urealistisk.

Efter min mening er den eneste realistiske "start-løsning" at lave en enkeltsporet shunt i niveau vest om Aarhus og tæt på byen mellem Kongsvang og Aaby. Shunten kan bruges til godstog og to-fire daglige lyntogsforbindelser mellem stationer nord for Randers (inkl. Randers) og stationer syd for Skanderborg (inkl. Skanderborg).

Man kan så lave et trinbræt ved shunten, starte med at lade de nævnte lyntogsforbindelser standse der og lade passagerer fra den vestlige del af Aarhus benytte de nævnte tog.

Efterhånden som behovet udvikler sig, kan man udbygge shunten til dobbeltspor, etablere "fly-overs", etablere flere parkeringspladser ved trinbrættet, buslinjer, letbane(?), osv. osv. - alt efter hvor hurtigt samfundskagen udvikler sig. Kommer det til at gå hedt for sig, kan man eventuelt afkoble/tilkoble togsæt i henholdsvis Aaby og Kongsvang - hvis ellers fremtidens tog kan/må noget sådant.

Problemet ved ovennævnte forslag er, at det - som erfaringen viser - lynhurtigt "omfortolkes" til, at der er et ønske om at flytte Aarhus H "ud på landet" - enten til Kongsvang/Aaby eller (endnu værre) helt ud til motorvejen Lyngby-Hørning. Det er ikke tilfældet.

Det andet problem ved ovennævnte forslag (og forslaget om f. eks. en jernbanebro over Vejle Fjord) er, at "de forsmåede" (i dette tilfælde henholdsvis Aarhus og Vejle), straks går i en psykologisk forsvarsposition og bliver bange for, hvad de selv kan gå glip af - i stedet for at hæve sig lidt op i helikopteren og notere sig, at de, selv hvis forslagene bliver gennemført, som minimum vil opretholde nuværende betjening eller få en bedre betjening.

Hvorfor skulle Aarhus have noget imod, at der etableres et trinbræt vest for byen, hvis Aarhus H stadig betjenes af de samme (eller flere) antal tog? Og mulighed for at aarhusianere i den vestlige del af området kan benytte de nævnte lyntog?

Samfundet bliver rigere år for år. BNP bliver større og større. Der blev bygget en shunt syd om Fredericia og der blev bygget en shunt Ellebjerg-Amager. I øjeblikket aspirerer Lemvig (og Hjørring?) til shunts. Mon ikke en shunt vest om Aarhus ikke er fuldstændig urealistisk - med tiden.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

"Problemet" blev diskuteret i denne tråd for knapt TRE år siden, så det er vist ikke nødvendigt at starte en ny diskussion om dette:
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=76454

M v h
Peter

"Problemet" blev diskuteret i denne tråd for knapt TRE år siden, så det er vist ikke nødvendigt at starte en ny diskussion om dette:
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=76454

Kære Peter

Jeg noterer blot, at diskussionen fortsætter i Aarhus. Der er således ikke tale om at starte "en ny diskussion". Som jeg afkoder diskussionen i JP Aarhus (jeg har ikke adgang til andre lokale medier), er der "to lejre": Banegården ud af byen eller banegården skal blive i byen.

Jeg synes, det er forfriskende, at der endelig er en (arkitekten), der forsøger at nuancere debatten, og foreslå, at man dels kan beholde banegården midt i byen, dels overveje - med tiden - at supplere med et standsningssted vest for byen.

Bedste hilsner

Thomas

Jeg noterer blot, at diskussionen fortsætter i Aarhus. Der er således ikke tale om at starte "en ny diskussion". Som jeg afkoder diskussionen i JP Aarhus (jeg har ikke adgang til andre lokale medier), er der "to lejre": Banegården ud af byen eller banegården skal blive byen.

Jeg synes, det er forfriskende, at der endelig er en (arkitekten), der forsøger at nuancere debatten, og foreslå, at man dels kan beholde banegården midt i byen, dels overveje - med tiden - at supplere med et standsningssted vest for byen.

Bedste hilsner

Thomas

Det er der intet nyt i. Byen har i en overordnet trafikplan talt for en større station i Hasselager. Det betyder dog, at "de indebrændte" - vi andre er åbenbaret forsmåede - nordjyder fortsat må en tur ind i min smukke by.

Jeg nægter at tro på, at der er økonomi i et ekstra togpar uden om Aarhus, hvorfor dine to-fire lyn vil blive på bekostning af Lyn til og fra Aarhus H. Så drop sammenligningen med Vejles modstand mod ny fjordbro. Der er i øvrigt heller ikke plads på sporerne.

Midt i 90'erne var der et visionært forslag om at flytte Aarhus H til godsbanegården og så fortsætte mod nord i tunnel. Den slags er naturligvis hundedyrt - og da tingene helst ikke må koste noget herhjemme - blev det selvsagt ikke til noget.

Størsteparten af ønskerne om at flytte Aarhus H ud til motorvejen, stammer i øvrigt fra folk i Solbjerg og omegn, der ikke ønsker en højhastighedsbane gennem byen.

Jeg noterer blot, at diskussionen fortsætter i Aarhus. Der er således ikke tale om at starte "en ny diskussion". Som jeg afkoder diskussionen i JP Aarhus (jeg har ikke adgang til andre lokale medier), er der "to lejre": Banegården ud af byen eller banegården skal blive byen.

Jeg synes, det er forfriskende, at der endelig er en (arkitekten), der forsøger at nuancere debatten, og foreslå, at man dels kan beholde banegården midt i byen, dels overveje - med tiden - at supplere med et standsningssted vest for byen.

Bedste hilsner

Thomas

Det er der intet nyt i. Byen har i en overordnet trafikplan talt for en større station i Hasselager. Det betyder dog, at "de indebrændte" - vi andre er åbenbaret forsmåede - nordjyder fortsat må en tur ind i min smukke by.

Jeg nægter at tro på, at der er økonomi i et ekstra togpar uden om Aarhus, hvorfor dine to-fire lyn vil blive på bekostning af Lyn til og fra Aarhus H. Så drop sammenligningen med Vejles modstand mod ny fjordbro. Der er i øvrigt heller ikke plads på sporerne.

Midt i 90'erne var der et visionært forslag om at flytte Aarhus H til godsbanegården og så fortsætte mod nord i tunnel. Den slags er naturligvis hundedyrt - og da tingene helst ikke må koste noget herhjemme - blev det selvsagt ikke til noget.

Størsteparten af ønskerne om at flytte Aarhus H ud til motorvejen, stammer i øvrigt fra folk i Solbjerg og omegn, der ikke ønsker en højhastighedsbane gennem byen.

Kære Mester

Jeg tillader mig at fastholde, at det er nyt, at nogen foreslår en både og løsning. Den nævnte "Hasselagerløsning" har, som jeg husker det, ikke været kombineret med en shunt?

Om der er økonomi i at køre nogle person- og godstog uden om/vest om Aarhus, må vi vel overlade til regnedrengene at undersøge? Om der er plads på sporene? Hvis du mener Aaby-Kongsvang, ser jeg ikke noget problem, ikke nu og slet ikke når der kommer ERTMS?

Bedste hilsner

Thomas

Kære Mester

Jeg tillader mig at fastholde, at det er nyt, at nogen foreslår en både og løsning. Den nævnte "Hasselagerløsning" har, som jeg husker det, ikke været kombineret med en shunt?

Om der er økonomi i at køre nogle person- og godstog uden om/vest om Aarhus, må vi vel overlade til regnedrengene at undersøge? Om der er plads på sporene? Hvis du mener Aaby-Kongsvang, ser jeg ikke noget problem, ikke nu og slet ikke når der kommer ERTMS?

Bedste hilsner

Thomas

Jeg mener Aarhus-Skanderborg.

ERMTS? Ja i 2040 - hvis vi er heldige. Til den tid kører der efter planerne mange flere tog end nu

I dagens udgave af avisen har en arkitekt - efter min mening - fat i noget af det rigtige

"Det rigtige", han har fat i, er - efter min mening - at der er tale om to forskellige banegårde: En banegård i centrum af Aarhus og en banegård i periferien af Aarhus. Der er ikke tale om enten eller. Der er tale om både og.

"Selvfølgelig" skal der ligge en banegård i centrum af Aarhus. Argumentet er, at det er togets stærkeste side: At køre fra centrum til centrum. En banegård i centrum har fordele og ulemper. De er alle vist allerede nævnt i denne og andre tråde. Om den banegård så skal ligge, hvor den ligger nu eller rykkes nogle hundrede meter øst eller vest eller 50 cm lodret ned, har jeg sådan set ingen mening om.

Men jeg vil da begræde, hvis den nuværende vandrehal, som jeg i et års tid i 1999 bl. a. var chef for, forsvinder.

Og "selvfølgelig" skal det faktum, at Aarhus i over 148 år har været en rebroussementsstation adresseres. En ny linjeføring "øst om byen" synes økonomisk urealistisk.

Efter min mening er den eneste realistiske "start-løsning" at lave en enkeltsporet shunt i niveau vest om Aarhus og tæt på byen mellem Kongsvang og Aaby. Shunten kan bruges til godstog og to-fire daglige lyntogsforbindelser mellem stationer nord for Randers (inkl. Randers) og stationer syd for Skanderborg (inkl. Skanderborg).

Man kan så lave et trinbræt ved shunten, starte med at lade de nævnte lyntogsforbindelser standse der og lade passagerer fra den vestlige del af Aarhus benytte de nævnte tog.

Efterhånden som behovet udvikler sig, kan man udbygge shunten til dobbeltspor, etablere "fly-overs", etablere flere parkeringspladser ved trinbrættet, buslinjer, letbane(?), osv. osv. - alt efter hvor hurtigt samfundskagen udvikler sig. Kommer det til at gå hedt for sig, kan man eventuelt afkoble/tilkoble togsæt i henholdsvis Aaby og Kongsvang - hvis ellers fremtidens tog kan/må noget sådant.

Problemet ved ovennævnte forslag er, at det - som erfaringen viser - lynhurtigt "omfortolkes" til, at der er et ønske om at flytte Aarhus H "ud på landet" - enten til Kongsvang/Aaby eller (endnu værre) helt ud til motorvejen Lyngby-Hørning. Det er ikke tilfældet.

Det andet problem ved ovennævnte forslag (og forslaget om f. eks. en jernbanebro over Vejle Fjord) er, at "de forsmåede" (i dette tilfælde henholdsvis Aarhus og Vejle), straks går i en psykologisk forsvarsposition og bliver bange for, hvad de selv kan gå glip af - i stedet for at hæve sig lidt op i helikopteren og notere sig, at de, selv hvis forslagene bliver gennemført, som minimum vil opretholde nuværende betjening eller få en bedre betjening.

Hvorfor skulle Aarhus have noget imod, at der etableres et trinbræt vest for byen, hvis Aarhus H stadig betjenes af de samme (eller flere) antal tog? Og mulighed for at aarhusianere i den vestlige del af området kan benytte de nævnte lyntog?

Samfundet bliver rigere år for år. BNP bliver større og større. Der blev bygget en shunt syd om Fredericia og der blev bygget en shunt Ellebjerg-Amager. I øjeblikket aspirerer Lemvig (og Hjørring?) til shunts. Mon ikke en shunt vest om Aarhus ikke er fuldstændig urealistisk - med tiden.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Hvis der skal anlægges shunt bør det være helt ude ved motorvejen. Ca 15 km, enkeltsporet burde det kunne gøres for ca en milliard. Det kunne give mening hvis der kommer flere passagerer og mere gods. Fordelene kunne være:

- bedre kapacitet oå Aarhus H. Hvis Aalborg kan nøjes med et tog timen til kbh vest om Aarhus og to andre tog med endestation Aarhus H kunne gennemkørende tog helt afskaffes på Aarhus H.

- billigere timeplan. Hvis dette ekstratog kan køre Aalborg-odense på 120 minutter, behøver andre tog ikke klare vendetiden i Aarhus. Det vil så være tilstrækkeligt at køre både Aarhus-Aalborg og Aarhus-Odense på 60 minutter. Det kunne spare flere milliarder i anlæg.

- andre lyn og regionaltog til Aarhus H kunne blive hurtigere. Indtil videre er planen, at kun et enkelt lyntog skal bruge vejle fjord broen og alle regionaltog skal endvidere over skanderborg. Hvis ekstratoget forbandt skanderborg med Horsens og vejle og sikrede alle direkte forbindelser til kbh behøvede andre tog ikke sørge for dette. Der kunne blive 3 de facto lyntog Aarhus H -Odense på denne måde med langt bedre udnyttelse af ny infrastruktur.

- bedre forbindelser mellem de trods alt ikke helt små østjyske byer Randers-Vejle/Horsens m fl.

Det kunne give mening, men en forudsætning må være, at den ventede voldsomme vækst i passagertal bliver en realitet.

http://stiften.dk/laeserbrev/Kronik-Banegaarden-Bruuns-Bro-og-banegraven/artikel/427881

Interessant, tak. Det vil være fint, hvis politikerne kan finde investorer med penge tilovers til sådan et dyrt byggeri, for så har vi også lige et par banegrave her i København, som vi gerne vil have overbygget med andet end et halvt århundredes luftkasteller. Den slags ideer plejer at gå i sig selv igen, når de lokale politikere finder ud af, at de ikke kan få statskassen (Banedanmark og førhen DSB) til at betale for andet end spor, perroner og måske nogle rulletrapper.

Med venlig hilsen
M :-) rten

Det kunne jo være et job for pensionskasserne hvis der kan indflettes passende mængder kontorplads og forretninger.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Det kunne jo være et job for pensionskasserne hvis der kan indflettes passende mængder kontorplads og forretninger.

.
Og hvad angår infrastrukturen: Den vil være låst fast indtil skidtet igen rives ned. Det er jo ikke helt nemt at ændre på de bærende konstruktioner (søjle, mure .... ) når først det hele står der.

Det kunne jo være et job for pensionskasserne hvis der kan indflettes passende mængder kontorplads og forretninger.

.
Og hvad angår infrastrukturen: Den vil være låst fast indtil skidtet igen rives ned. Det er jo ikke helt nemt at ændre på de bærende konstruktioner (søjle, mure .... ) når først det hele står der.

Ved banegraven ved Banegårdspladsen foran Kh er situationen efter den seneste sporomlægning og -optimering den omvendte. Her har ingeniører ifølge DSB-folk, der deltog i projektet, udtalt, at det på grund af de ny, tættere sporforløb m.m. nu ikke længere i praksis vil være muligt at overdække banegraven.

Med venlig hilsen
M :-) rten

Det kunne jo være et job for pensionskasserne hvis der kan indflettes passende mængder kontorplads og forretninger.

.
Og hvad angår infrastrukturen: Den vil være låst fast indtil skidtet igen rives ned. Det er jo ikke helt nemt at ændre på de bærende konstruktioner (søjle, mure .... ) når først det hele står der.

Ved banegraven ved Banegårdspladsen foran Kh er situationen efter den seneste sporomlægning og -optimering den omvendte. Her har ingeniører ifølge DSB-folk, der deltog i projektet, udtalt, at det på grund af de ny, tættere sporforløb m.m. nu ikke længere i praksis vil være muligt at overdække banegraven.

.
Det gør ikke sagen mindre speget, at det er Banedanmark der ejer arealet op til en vis højde (men ikke særlig langt op), mens DSB ejer det der er oppe over og således kan udleje det til tredjepart .... og måske endda har ret til at sælge det. Der kan hurtigt opstå en interessekonflikt.

Ejerforholdet kan løses administrativt. Men det vil være forfriskende at rive hele baduljen ned (hal og Bruunsbro) og planlægge en ordentlig løsning, for selve banegårdshal og areal er meget snævert for en ordentlig endestation for togene fra København - særlig med tanke på at der er arealer under 1 km derfra som kan udnyttes. Letbanen følger jo parallelt, så det er ikke noget problem.

Man skal huske på at Århus jo i mangt og meget er delt af baneterrænet og en flytning ville kunne udvikle et meget driftigt område midt i byen, når nu Banedanmark alligevel kun ser problemer i den eksisterende banegård.

--
ئۇلغىك

Ejerforholdet kan løses administrativt. Men det vil være forfriskende at rive hele baduljen ned (hal og Bruunsbro) og planlægge en ordentlig løsning, for selve banegårdshal og areal er meget snævert for en ordentlig endestation for togene fra København - særlig med tanke på at der er arealer under 1 km derfra som kan udnyttes. Letbanen følger jo parallelt, så det er ikke noget problem.

Man skal huske på at Århus jo i mangt og meget er delt af baneterrænet og en flytning ville kunne udvikle et meget driftigt område midt i byen, når nu Banedanmark alligevel kun ser problemer i den eksisterende banegård.

Der er bare ikke noget mere "driftigt" end en banegård. Den bliver ikke flyttet. Der er en grund til, at fx Bruuns Galleri er det mest besøgte center i Danmark, og de vil under ingen omstændigheder af med togene, ligesom de heller ikke vil med de mange kopier, der bygges andre steder. Fx broen i Esbjerg. Ville det også være bedre uden de spor, der er selve Årsagen til beliggenheden. Det er en absurd tanke at flytte togene væk, så der kan være noget driftigt. Togene skaber driftigheden.

Det gør ikke sagen mindre speget, at det er Banedanmark der ejer arealet op til en vis højde (men ikke særlig langt op), mens DSB ejer det der er oppe over og således kan udleje det til tredjepart .... og måske endda har ret til at sælge det. Der kan hurtigt opstå en interessekonflikt.

Ja, MON ikke. Det så vi her i København for mange år siden, da DSB og Københavns Kommune diskuterede, hvem af dem der ejede luften over banegraven ved Banegårdspladsen.

Venlig hilsen
M :-) rten

Det kunne jo være et job for pensionskasserne hvis der kan indflettes passende mængder kontorplads og forretninger.

Så havde man gjort det for længe siden i København, men her lykkedes det kun med SAS' luksushotel over en enkelt banegrav, velsagtens på grund af bygningens højde og meget store værelsespris. Man havde i begyndelsen af 1950'erne et projekt til overdækning af banegraven ved Vesterport station med primært kontor- og forretningsbyggeri, men det var ikke bæredygtigt. Nabobyggegrundene var langt billigere, og i dag er behovet for nyt kontorbyggeri i Københavns minimalt. Der er masser af ledige kontorer og tomme forretningslokaler rundt om i centrum, udviklingen sker i nye yderområder som f.eks. Vestamager, og jeg formoder, at det samme er tilfældet i Århus.

Med venlig hilsen
M :-) rten

Ideen om at overdække banegraven i Aarhus er ikke ny.
Første forsøg var i 1920'erne i forbindelse med bygningen af byens tredje banegård.
Der er i øvrigt ingen politikere, der forventer, at Stat, Banedanmark eller DSB betaler. Man ved godt, at det skal være private investorer.
Som indfødt århusianer tvivler jeg dog på, at det nogensinde bliver til noget.

Det kunne jo være et job for pensionskasserne hvis der kan indflettes passende mængder kontorplads og forretninger.

Så havde man gjort det for længe siden i København, men her lykkedes det kun med SAS' luksushotel over en enkelt banegrav, velsagtens på grund af bygningens højde og meget store værelsespris. Man havde i begyndelsen af 1950'erne et projekt til overdækning af banegraven ved Vesterport station med primært kontor- og forretningsbyggeri, men det var ikke bæredygtigt. Nabobyggegrundene var langt billigere, og i dag er behovet for nyt kontorbyggeri i Københavns minimalt. Der er masser af ledige kontorer og tomme forretningslokaler rundt om i centrum, udviklingen sker i nye yderområder som f.eks. Vestamager, og jeg formoder, at det samme er tilfældet i Århus.

Med venlig hilsen
Mrten

Det tror jeg ikke er tilfældet i Aarhus. Udviklingen er primært i centrum, og banegården er omringet af projekter. Fra højhuset, der blev færdig sidste år, til det igangværende Frederiks plads på gamle DSB arealer til det fremtidige Perlekæden projekt, når rutebilstationen engang kan nedlægges og løbende boliger i tusindvis i kanten af banen.

Jeg har svært ved at forstå, hvorfor banegraven ikke skulle kunne overdækkes på et tidspunkt. Det svarer vel bare til at bygge brede udgaver af de broer, der allerede ligger der.

Jeg har svært ved at forstå, hvorfor banegraven ikke skulle kunne overdækkes på et tidspunkt. Det svarer vel bare til at bygge brede udgaver af de broer, der allerede ligger der.

Det er der ingen problemer i.
Problemet som i øvrigt er det samme for banegraven ved Vesterport i København er at en bro over så mange spor koster omkring 30.000 - 35.000 kr/m2 at opføre. Og så er der ingen penge til overs til at bygge huset ovenpå broen.
Det er simpelthen for dyre kvadratmeter.

--
mvh. Dampfmeisteren
http://www.damplokomotiv.dk/

Jeg har svært ved at forstå, hvorfor banegraven ikke skulle kunne overdækkes på et tidspunkt. Det svarer vel bare til at bygge brede udgaver af de broer, der allerede ligger der.

Det er der ingen problemer i.
Problemet som i øvrigt er det samme for banegraven ved Vesterport i København er at en bro over så mange spor koster omkring 30.000 - 35.000 kr/m2 at opføre. Og så er der ingen penge til overs til at bygge huset ovenpå broen.
Det er simpelthen for dyre kvadratmeter.

Ja, når man kun vil have fem-ti etager maks

--
ئۇلغىك

Jeg har svært ved at forstå, hvorfor banegraven ikke skulle kunne overdækkes på et tidspunkt. Det svarer vel bare til at bygge brede udgaver af de broer, der allerede ligger der.

Det er der ingen problemer i.
Problemet som i øvrigt er det samme for banegraven ved Vesterport i København er at en bro over så mange spor koster omkring 30.000 - 35.000 kr/m2 at opføre. Og så er der ingen penge til overs til at bygge huset ovenpå broen.
Det er simpelthen for dyre kvadratmeter.

Ok, jeg er ikke bygningskonstruktør, men det er svært at forstå, at det skulle være så økonomisk uoverskueligt med spor under bygninger, når man lige på den anden side af banegården har opført et 100 meter højt 25-etagers højhus med parkeringskælder til en milliard kroner

Her er et par friske billeder fra den nuværende. Optaget fra Frederiksbro.

[image]

--
[image]

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak