Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Internationale tog. Hvilke kan I bedst lide?

af Hedegaard, 10/3 2011, 13:12 (5077 dage siden)

Selvom at Danmark er blevet kedelig når det drejer sig om internationale tog, så ses der stadig mange "eksotiske" oprangeringer rundt omkring i Europa, som giver god inspiration til modelbanen.
Har I nogle personlige favoritter? Det må også gerne være tog som ikke længere kører.

Jeg starter med mine favoritter.

Silesia nattoget
http://www.youtube.com/watch?v=dmsjS6wPQ-o&feature=related

Jeg rejste med dette tog fra Krakow til Budapest, og det var en sand fornøjelse. Udover de smukke RIC-vogne fra Ukraine, så er dette tog også oprangeret med umoderniserede siddevogne fra de Tjekkiske Statsbaner, med 8-mands kupeer og brune plastiksæder, som man kender dem fra de første B-vogne herhjemme :-)

Jeg tilbragte natten i den polske sovevogn, som på trods af modernisering stadig oser af charme med sine træbeklædte vægge, rødbrune senge mm. Det var langt mere komfortabelt end de "plastik kabiner" som DB kører rundt med i dag
Det er et rent nostalgitog, og hvis nogle af jer nogensinde tager på en togtur østpå, så kan dette tog varmt anbefales :-)

Min anden favorit er EuroNight "Dacia"
http://www.youtube.com/watch?v=g76OZCy9-DU

Jeg har desværre ikke selv haft chancen for at rejse med dette tog, men det står højt på ønskelisten. Det er et af de få sovevognstog, som stadig benytter CIWL materiel. Den forreste vogn er fra 1956(!) Jeg kan ikke mindes nogensinde at have set denne vogntype i Danmark (desværre) Men smuk er den, og det er skønt at se, at ÓBB stadig passer på deres ældre materiel.

Internationale tog. Hvilke kan I bedst lide?

af KimC, 11/3 2011, 08:12 (5076 dage siden) @ Hedegaard

En af mine favoritter var "Englænderen" i hvert fald intil de begyndte at køre den med MR, selvom det aldrig var noget rigtigt internationalt tog. Alligevel havde den lidt af den samme stemning.
Jeg har kun kørt med den to gange, den ene gang traf jeg forfatteren Richard Adams (Shardik, Kaninbjerget, Pigen i Gyngen etc) og havde en interessant underholdning som resulterede i at han helt uventet sendte mig et forfattereksemlar af Shardik.
Jeg har set englænderen dundre igennem Vejen og Lunderskov mange gange, og den havde tit sjove oprangeringer, i reglen en 6-8 vogne hvoraf der sjældent var to ens.

Internationale tog. Hvilke kan I bedst lide?

af SFJ .., 11/3 2011, 14:42 (5076 dage siden) @ KimC

Hey!

Mit må nok være Prag toget (fra før ICE'en). Et rigtig tog og husker det som en stor oplevelse da jeg kørte med det.

Internationale tog. Hvilke kan I bedst lide?

af Dampfmeisteren ⌂, 11/3 2011, 20:19 (5075 dage siden) @ SFJ ..

Nattoget fra Jining til Tongliao....

Det var det sidste dampfremførte langdistance tog i verden.
Her set den 13. december 2004.

[image]

Internationale tog. Hvilke kan I bedst lide?

af Claus Frost, 12/3 2011, 05:41 (5075 dage siden) @ Hedegaard

Skandinavien-Holland Italien express fra sidst i tresserne, det var et fint tog. Sådan en varm sommeraften med en MY foran en 12-14 vogne som man kunne høre hele vejen ud til Enghave inde på hovedbanen.

Skive - Vestsalling Jernbane 1924 - 1964
Skive - Vestsalling Jernbane 1924 - 1964

Dette hæfte på 32 sider om Vestsallingbanen blev udgivet af Jernbanehistorisk Selskab i 1964 i anledning af banens 40 års jubilæum. I hæftet fortælles om banens forhistorie, anlæg, drift, stationer rullende materiel, nedlæggelsen osv.

Læs mere

Danske privatbaner

Jernbanebøger

De danske gasværker og banerne omkring

De danske gasværker og banerne omkring. Pris 330 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak