Med udgangspunkt i det daværende SIR (før 1935 samt SIR 1935), skal man se på lanterneføringen/anbringelse for BÅDE normale tog optaget i publikumskøreplanerne og sær- og arbejdstog mv.
Der står et og andet sted (ka´ ikke huske hvor og det irriterer mig ad ........), at de specielle slutsignaler for S-tog og Lyntog blev indført, for at man på flersporede strækninger kunne se forskel på et almindeligt tog og et S-tog (f.eks Nordbanen, Klampenborgbanen og Godsforbindelsen (linje F) samt udenfor S-togsnettet, om det var et Lyntog. Og alt andet lige, virker det jo også temmelig tosset, hele tiden at skulle hente og anbringe slutsignaler ved de utallige skarpe vendinger S-togene foretager ved en endestation om aftenen eller i usigtbart vejr. Og så var det jo faste stammer og der bliver jo ikke løbet om. Yderligere var der ikke krav om slutsignal om dagen jf. Politireglementet (1934).
Og lyntogene havde jo en sådan udformning i fronterne, at det at påsætte BÅDE kendingssignaler og almindelige slutsignaler var vanskeligt (om natten). Og så VAR lyntogene jo et specielt tog ligesom S-tog. Derfor havde begge togtyper jo fast indbyggede slutsignaler, hvilket ikke andre typer eller vogne havde.
”Særligt Slutsignal på elektriske Tog og paa Lyntog”, signal nr. 71 (slutsignal) blev indført ved S-togenes indsættelse, vist nok som et tillæg det gældende SIR og endeligt optaget i SIR 1935.
”Kendingssignal for Toglokomotiver” Nr. 67. (og motorvogne, S-tog og Lyntog) om dagen eller natten, var ikke specielt for hverken S-tog eller Lyntog.
Særtogsplade om dagen var ikke noget problem på Lyntog, da der var en holder for denne.
Som jeg forstår det, kørte S-tog og Lyntog ikke Arbejds- og Hjælpetog, hvorfor det ikke var nødvendigt med disse kendingssignaler (signal nr. 65).
Hvordan man klarede eventuel venstresporskørsel på en dobbeltsporet bane ved jeg ikke.

Jeg håber det giver lidt mening, men ellers må der da være personer med stor ekspertise i Kendingssignaler.
Herunder tre billeder med lyntogsslutsignaler samt lanterne for almindeligt kendingssignal (nr. 63)

Tre-vogns tog med (kun to synlige) den midterste gule og den yderste røde.
Foto Scandia.

Fire-vogns tog med den store midterlanterne (afdækket senere og gul) og de yderste røde. Nederste lanterne under vinduer som på 3-vognslyntog, kendingssignal om natten for ”plantog”.
Foto Frichs.

Litra Bs styrevogn under ombordkørsel på færge JUL 67 med de tre små slutlanterner. Da toget jo er tyskbygget har det jo endvidere tre store lanterner, selvfølgelig med DSB tilladelse og ansvar.
Foto S.G. Dresler

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Nu var DSB i 30'erne meget inspireret af storebror mod syd og ideen med gul mellem to røde stammer fra S-banen i Berlin. Her var det indført for lettere at skelne mellem togene på den firesporede Stadtbahn.

Jan

Og var der ikke noget med at den midterste gule lanterne på et tidspunkt forsvandt på de brune S-tog?

Ole

Nej, på de røde (2.g). De blev erstattet af en frontlanterne så man kunne lave triangellys.

Nold

Ups! Kommer lige i tanker om at Du jo sådan set har ret fordi de gule bagpå 1.g-erne også blev fjernet på samme tid eller måske lidt senere (man pillede vist bare pærerne ud) for at det skulle være ens for alle S-tog. Jeg kan ikke huske om man samtidig også slukkede de gule på lyntogene. Et opslag i SR må kunne opklare dette. Hele SR ligger nu tilgængeligt på nettet.

Nold