Med MT 167 Aabenraa - Roedekro 1976 - Forumarkivet (ikke aktivt)

I paasken 1976 havde mine foraeldre lejet et sommerhus i Soenderjylland og det skulle blive mit foerste moede med de Soenderjyske jernbaner. Min morfar havde en sammenklappelig cykel (den kunne foldes paa midten) som han fra tid til anden fragtede med mine foraeldres bil til vores sommerhus paa Sjaellands Odde. Jeg spurgte morfar om jeg kunne laane cyklen paa vores paaske ferie og det maatte jeg selvfoelgelig gerne. Dermed var min aktionsradius foroeget ganske betragteligt. Som stor knaegt var det ingen sag at cykle en 50-100 km paa en dag, ihvertfald ikke hvis maalet var jernbaner og lokomotiver.
Under ferien gik cykelturene til bl.a. Soenderborg, Tinglev, Toender, og Aabenraa. En af dagene i Aabenraa stod MT 167 oprangeret med et godstog til Roedekro. Jeg kom i snak med lok-foereren som snart spurgte om jeg ville med paa lokomotivet til Roedekro. Sikke et spoergsmaal!

Aabenraa - Roedekro banen blev aabnet i 1868 af Schleswigsche Eisenbahn Aktien Gesellschaft. Soenderjylland var kommet under tysk herredoemme efter at Danmark havde tabt krigen i 1864. I 1883 overgik banen til den Königliche Preusische Staatseisenbahn Verwaltung og i 1920, efter genforeningen, overtog DSB driften af den 6.7 km normalsporede jernbane. Udover endestationerne Roedekro og Aabenraa var der et trinbræt ved landsbyen Rise.

Paa Jernbanen.dk findes en artikel "Sønderjyske jernbaneminder" som ogsaa omhandler detaljer fra banen efter 2. verdenskrig.

[image]

Aabenraa station 1976. Persontrafikken paa straekningen blev indstillet i 1971 men godstransporten fortsatte endnu en aarraekke.

[image]

MT 167 paa Aabenraa station 21.04.1976

[image]

MT 167 undervejs mellem Aabenraa og Roedekro

[image]

Nej - Selvom lok-foereren var saerdeles venlig holdt vi dog ikke fotostop. En af de foelgende dage tog jeg opstilling ude i landskabet afventende MT 167 med sit daglige godstog.

[image]

MT 167 paa straekningen. Laengere fremme er der noget der ligner et spir? Er det Rise? Maaske en laeser kan hjaelpe?

[image]

Her er vi ankommet til Roedekro. MTeren loeber om og foretager en del rangering og opstiller et godstog som fortsaetter sydpaa:

[image]

MT 167 Roedekro.

Jeg takker for turen og fortsaetter til fods de knap 7 km ad banestraekningen tilbage til Aabenraa hvor min cykel venter.

Mvh
Steen

Hej Steen

Hvilken herlig fortælling og så enda krydret med dejlige billeder :-)

Har du mere af samme "skuffe" er jeg "fast" læser til det ;-)

Mvh.

Michael

Mange tak for turen, Steen!

Må med skam melde, at jeg aldrig fik fotograferet på de kanter.

Bedste hilsener til Brasilien
[image]
Niels

Nej,Niels, jeg har bemærket, at du under din iøvrigt omfattende færden med fotografiapparatet(-apparaterne) rundt i Danmark (og udlandet) og har fotograferet jernbanemotiver, ligesom har undgået "at komme syd for Kongeåen", i hvert fald har du tilstået, at du aldrig har været på den store grænsestation, Padborg.

Tak til Steen fra Brasilien for de flotte billeder af MT 167 i Aabenraa og Rødekro. De vækker minder hos mig, der i årene 1973 - 1989 bl. a. også var ansvarlig for den korte banestrækning Rødekro - Aabenraa, som på dette tidspunkt alene var til godstrafik, som den gang var ret så omfattende til og fra Aabenraa Havn.
Der er iøvrigt i årenes løb gjort adskillige forsøg på at genetablere passagertrafikken på den korte strækning, men projekterne falder hver gang på den kendsgerning, at bustrafikken nu engang er en bedre løsning på en så kort strækning.

Og nu har skinnecyklerne så erobret den smukke strækning.

En lille filosofisk betragtning: Nu hvor storkommunen hedder Aabenraa og bl. a. omfatter tidligere Rødekro kommune, kunne man "omdøbe" Rødekro station til Aabenraa station. Så fik Aabenraa sin station på det sønderjydske hovednet og blev synlig også i de internationale køreplaner. :-)
Og nævnte filosofiske betragtninger, som står helt for "egen regning", kunne udstrækkes lidt længere mod nord til Haderslev/Vojens. :-D
Sikke en "branding" det ville være for de to sønderjydske storkommuner. Det koster naturligvis nogle nye stationsskilte, men de skiftes jo alligevel tid efter anden ud, enten p g a slid, eller når der indføres nyt design. Og vejskiltene er forlængst tilpasset de nye tider.

Bedste hilsener til Steen i det fjerne Brasilien og Niels m. fl.lidt tættere på

Ove
gammel (sønderjydsk) banemand

Der er iøvrigt i årenes løb gjort adskillige forsøg på at genetablere passagertrafikken på den korte strækning, men projekterne falder hver gang på den kendsgerning, at bustrafikken nu engang er en bedre løsning på en så kort strækning.

En lille filosofisk betragtning: Nu hvor storkommunen hedder Aabenraa og bl. a. omfatter tidligere Rødekro kommune, kunne man "omdøbe" Rødekro station til Aabenraa station. Så fik Aabenraa sin station på det sønderjydske hovednet og blev synlig også i de internationale køreplaner.

Jeg har selv haft samme tanker. Dog med den forskel at man kunne lade toget fra København have endestation i Aabenraa - ikke ret langt og dermed ikke særligt dyrt. Noget så kættersk som en god busforbindelse til Sonderburg, kunne så supplere trafikken til Sønderborg fra København, da en bus via Aabenraa, sikkert er hurtigere end det direkte tog.......
Tilslutningen af Aabenraabanen vender jo den rigtige vej for trafik fra København.

Navn: man kan altid skrive "Rødekro" under navnet med bittesmå bogstaver, ligesom på stationen "Lousiana" på Kystbanen ;-)

Hej.
Jeg vil også gerne sige tak til Steen for de fine billeder fra Aabenraa station.
De vækker store minder hos mig,da jeg vokset op ved banen hvor vi flytte hen i 1957,
da de høj F er kørte endnu og hvor jeg som dreng kom på Remise.Jeg har været med til at køre juletog også som fyrebøde på K 564 og D 826.I dag har med cykler at gøre.
Hilsen fra en gamle Aabenraa dreng.

..... mødte jeg desværre først i Brande:

[image]
DSB F 432 i Brande 02-07-1964 (nm).

Og da var den udrangeret. Men i sine aktive år har den bl.a. gjort tjeneste på Åbenrå-banen.

Bedste hilsener
Niels

Hej Niels.
Jeg kan godt huske den.Det er godt at 428 er bevaret jeg var med på en af de sidste aften ture 428 kørte på Aabenra banen det var Søndag aften med persontog.
Den maskine har altid sagt mig en del.
Hilsen Egon.

Hej Niels.

Nå det er her at du får tiden til at gå. :-)

Flot billed af den høje F'er. Den er nu mere i stil med Q-maskinerne end en standard F'er.

Hilsen Bo

Hej Bo,

Hyggeligt også at møde dig her!

Ja, jeg synes, det var på tide, jeg lærte lidt om jernbaner!

Bedste hilsener
[image]
Niels

Hej Bo (fra Bredebro?) og Niels.

Uden megen kendskab til jernbanedrift i almindelighed og til lokomotivtyper i særdeleshed :-( , spørger jeg sagkundskaben: Hvad med "O-maskinerne", som jeg mener at kunne erindre var en meget brugt lokomotivtype på Aabenraa-banen, da de kunne køre med "tender forrest" med samme svimlende hastighed - vist nok 50 km/t - som i "normal køreretning"?
De var kort sagt "tenderlokomotiver" som deres mere kendte artsfæller "S-maskinerne", der fejrede store triumfer på både Nord- og Kystbanen på Sjælland - med 90 km/t "begge veje".

Bedste hilsener

Ove :-|

Ganske kort om litra O i Sønderjylland.

Ved Genforeningen i 1920, blev DSB ganske simpelt nødt til at omfordele et antal lokomotiver, hvis trafikken i det Sønderjyske skulle gennemføres bare nogenlunde efter de oprindelige af tyskerne lagte køreplaner.
Litra O passede godt til den påregnede trafik, bl.a. fordi det var et tanklokomotiv.
Litra O nr. 307, 318, 322 og 325 blev flyttet til Sønderjylland i januar 1921.
Hele 1924 kørte O nr. 312 og 317 i 12. tur og var stationeret i Tinglev.
Pr. 30. juni 1942 havde Haderslev nr. 329, 333 og 335.
Et O lokomotiv blev i 1945 anvendt som varmelokomotiv, dels ved flygtningelejren i Padborg samt som varmemaskine for den beskadigede tyske krydser Leipzig, der havde søgt havn i Åbenrå.
Pr. 31. marts 1949 var fordelingen af litra O således at Haderslev havde nr. 308, 312, 321 og 329, mens Åbenrå havde nr. 310, 311 og 330.
Pr. 1. marts 1956 var fordelingen af litra O således, at Haderslev havde nr. 315, 318 og 331 og Åbenrå nr. 325 og 326.
Litra O sidste anvendelsesområde var i det sønderjyske. Da arbejdet hér var slut i september 1957 blev nr. 315 og nr. 318 hensat i Padborg, hvor i forvejen nr. 326 stod hensat. Nr. 326 blev udrangeret 22. september 1957 og nr. 315 og nr. 318 den 30. juni 1958.
[image]
DSB litra O nr. 333 med persontog i Sønderjylland under krigen. Foto, arkiv Lokomotivet.

--
Steffen Dresler

Kære Ove,

Da jeg ved mindre om jernbaner end du, vil jeg hente svaret hos sagkundskaben :-P :

Klik kun her og du vil få levnedsløbet for hver af de 36 O-maskiner, herunder, hvor de havnede, da de blev fortrængt fra den storkøbenhavnske nærtrafik.

Desuden et par billeder, desværre ikke fra det sønderjyske:

[image]
DSB O 336 og O 334 i Bagsværd o. 1954 (foto: Sv.J., arkiv: nm).

[image]
DSB O 318, Jernbanemuseet 28.08.2010 (nm).

Bo er da fra Store Heddinge!

Bedste hilsener
Niels

Hvor kunne det have været sjovt, om "man" havde sat 318 i køreklar stand, i stedet for de alle de "evindelige" F-maskiner rundt omkring.

Bare en tanke

Hej Claus!

Ja, det ville da have været en god ide, men vi skal indledningsvis bare være glade for, at den overhovedet eksisterer den dag i dag. Den VAR faktisk mere eller mindre solgt til H. I. Hansen og stod på listen for næste "hug". Heldigvis blev den reddet af to hurtige DSB medarbejdere. Lokomotivert var da totalt rippet for alle dele.
Lokomotivet er nu "kun" kosmetisk til udstillingsbrug, bl.a. stammer styringen fra en K-maskine mv.
Om den kommer ud ad køre vides ikke, da driftsmaskinerne nu engang er vigtigere for at holde DSB museumstog kørende.

--
Steffen Dresler