Pensionskasser og minister flirter om trafikmilliarder

I dagens udgave af Jyllands-Posten (15. juli 2016) har en artikel den ovenstående overskrift.

Konkret drejer det sig om 23 mia kr, som pensionskasser måske får lov til at investere i "offentlige" trafikprojekter frem til 2019 - projekter, som det offentlige selv kunne lånefinansiere billigere, men som ville støde på de økonomiske rammer i henhold til EU.

Der er i skrivende stund ingen net-artikel at linke til.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

I teksten indgår også præmissen om "brugerbetaling" til at betale pensionskassernes investeringer hjem igen (de udlåner ikke penge til staten som sådan). Da jernbaneinfrastruktur betales via infrastrukturafgifterne, og disse næppe tåler en forhøjelse, der kan finansiere pensionskassernes investering, er det mest oplagte jernbanerelaterede formentlig nyt materiel, som udlejes til operatørerne. Denne model har Pension Danmark stor erfaring med fra England...
DSBs køb af nye tog skal indregnes i de offentlige investeringer, og blandt andet derfor har DSB ikke fået grønt lys fra politikerne til Fremtidens Tog (udover rapport stadiet de pt er på)

På vejsiden lugter det lidt af havnetunnellen i København, der foreslås finansieret af brugerbetaling...

I teksten indgår også præmissen om "brugerbetaling" til at betale pensionskassernes investeringer hjem igen (de udlåner ikke penge til staten som sådan). Da jernbaneinfrastruktur betales via infrastrukturafgifterne, og disse næppe tåler en forhøjelse, der kan finansiere pensionskassernes investering, er det mest oplagte jernbanerelaterede formentlig nyt materiel, som udlejes til operatørerne. Denne model har Pension Danmark stor erfaring med fra England...
DSBs køb af nye tog skal indregnes i de offentlige investeringer, og blandt andet derfor har DSB ikke fået grønt lys fra politikerne til Fremtidens Tog (udover rapport stadiet de pt er på)

På vejsiden lugter det lidt af havnetunnellen i København, der foreslås finansieret af brugerbetaling...

DSB's køb af nye tog skal foregå indenfor DSB's nuværende kontraktbetaling. Det er også derfor at DSB giver kæmpe overskud i disse år fordi man endnu ikke har haft udgifter til nyanskaffelserne.

--
Mvh Anders

Både og. DSB har i kontraktbetalingen fået penge til afskrivninger/afdrag på lån til nyt materiel. Selve togene skal lånefinansieres, og købet tæller så med i de offentlige investeringer, hvor statens råderum som bekendt er trangt.
At DSB giver stort overskud og får høvlet meget af gælden i disse år er ikke kun fordi køb af tog er udskudt, men lige så meget fordi DSB faktisk er gode til at tjene penge (og så nok har sparet lige lovlig meget på udgifterne).

Men altså DSB skal ud at låne penge til at købe tog. Dette lån er en offentlig investering, uagtet at DSB har fået bevilget summer til afdragene på nye tog.

For øjeblikket bruger DSB afdragspengene til at reducere gælden. Man kan naturligvis godt stille spørgsmålstegn ved om det er helt efter bogen, at kontraktbetalingen bruges til noget andet end defineret i kontrakten, men de fleste vil jo nok hellere have DSBs økonomi bliver bragt i orden, end at pengene leveres retur...

Som flere andre også har skrevet før, så kan transportministeren komme udenom investeringsloftet, hvis man istedet udbyder trafikken, og lader de nye operatører stille med materiellet. Eller man kan lade pensionskasserne lave et materielselskab, eller man kan lease materiellet, eller droppe nogle andre offentlige investeringer...

[...] eller droppe nogle andre offentlige investeringer...

...men det er jo så et spørgsmål om ideologi og ikke jernbanedrift ifølge et forlig...

Nold

Nogle kunne evt. foreslå Mærsk at gå ind i togdrift. De har efter sigende penge nok og overvejer en udvidelse af forretningen.

Klart at DSB høvler gæld af. De skal jo gå i nul 2020. Og så lukker butikken. Vi har ikke råd til det beskæftigelsesprojekt.

DSB skal heller ikke købe tog, udover måske nogle ellok, som skal overdrages til den kommende operatør af regionaltog Sjælland. Men desvære tror Transportministeriet fortsat på, at statens indkøb her vil være det billugste. Andre kan gøre det lige så billigt, bare der er en garanti.

Den største trussel mod en bedre og billigere jernbane, sidde ved Frederiksholms Kanal. Og får lov til det af politikerne. Så måske kan vikonkludere, at den største trussel mod jernbanen er typer som Hyllested og Prehn.

Er du Joachim B. Olsen?

Nej, sympatien ligger et noget andet sted, men må erkende at den betonlinje som har været kørt her (de røde) de sidste mange år, ikke er til gavn for jernbanen. Men kustoderne har kronede dage.

Rent vrøvl. Danmark har haft overvejende blå regeringer de seneste mange år, så det er jo idioti at påstå, at "de røde" har bestemt politikken.

Rent vrøvl. Danmark har haft overvejende blå regeringer de seneste mange år, så det er jo idioti at påstå, at "de røde" har bestemt politikken.

Mon ikke der hentydes til den ti-årige kontrakt med DSB, som blev indgået af "de røde", og som DSB (på trods af de mildest talt bløde formuleringer og slappe krav) har meget svært ved at leve op til.

Derudover skal man absolut ikke forklejne hvor stor magt embedsmændene i ministeriet har, og her synes konsensus at være at undgå skandaler, der peger på at ministeren skal gøre noget, hvorfor man undlader at træffe nødvendige men tunge beslutninger, og istedet håber på at DSB rider stormen af, hvis bare man venter længe nok.

Klart at DSB høvler gæld af. De skal jo gå i nul 2020. Og så lukker butikken. Vi har ikke råd til det beskæftigelsesprojekt.

Enig i at DSB er godt i gang med at få sin gæld væk. Hvorfor kan der være flere grunde til.
Er ligeledes enig i at at et gældfrit DSB er at foretrække...det gør på mange måder butikken mere "lækker" og farlig på samme tid.

Normalen de sidste rigtig mange år har været at DSB købte det materiel DSB ville.
Umiddelbart er det også den jeg tror på. Dog er der en stor ubekendt i det spil: DSBs troværdighed og hvorledes der politisk vil reageres herpå. Hvor det ender aner jeg ikke, men jeg anerkender at DSB har et langt synderegister (og dermed et troværdighedsproblem).
- IC4 - som nu kaldes "skrammel". IC2 nævner vi slet ikke.
- En elendig køreplan i år.
- DSB First og hele kystbaneproblematikken
- find selv flere om jeg skulle have glemt en stor klump.

Kombineres ovenstående med et ønske om togfond, statens altid små finanser (og evt. skattelettelser samt SKATs manglende evne til at opkræve gæld + evnen til at sende store beløb udenlands uberettiget) OG et EU krav om mere udlicitering af trafik, så begynder det at ligne en spændende problemstilling. Det store spørgsmål er om DSB bliver set som en del af løsningen eller en del af problemet......

Nogle kunne evt. foreslå Mærsk at gå ind i togdrift. De har efter sigende penge nok og overvejer en udvidelse af forretningen.

De er allerede i togdrift (eller har været det). Jeg mener de kører et containtog tværs over det nordamerikanske kontinent og har vist også haft noget igang i centraleuropa.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Fra midt i 1990'erne og til 2007 var MAERSK LINE medejer af operatørselskabet ERS, der primært kører containertrafik fra havnen i Rotterdam og "ind" i Europa - nok mest kendt for den tidligere flåde af "class 66". Fra omkring 2007 var MAERSK LINE ene ejer af ERS (der også ejer tyske Boxxexpress). Fra 2013 solgte MAERSK LINE ERS til Freightliner Group, der indtil videre lader ERS køre i eget navn.

Mig bekendt er MAERSK LINE herefter ikke længere involveret i operatørselskaber. Hverken i Europa eller USA.

Lasse

Nogle kunne evt. foreslå Mærsk at gå ind i togdrift. De har efter sigende penge nok og overvejer en udvidelse af forretningen.

De er allerede i togdrift (eller har været det). Jeg mener de kører et containtog tværs over det nordamerikanske kontinent og har vist også haft noget igang i centraleuropa.

Mærsk har aldrig været andet end kunde hos nordamerikanske baner. De har en overgang (ca. 20-25 år siden) ejet containerbærevogne som har indgået i de almindelige puljer.

Mvh
Carsten Lundsten

Nogle kunne evt. foreslå Mærsk at gå ind i togdrift. De har efter sigende penge nok og overvejer en udvidelse af forretningen.

De er allerede i togdrift (eller har været det). Jeg mener de kører et containtog tværs over det nordamerikanske kontinent og har vist også haft noget igang i centraleuropa.

Mærsk har aldrig været andet end kunde hos nordamerikanske baner. De har en overgang (ca. 20-25 år siden) ejet containerbærevogne som har indgået i de almindelige puljer.

Er helt enig med Carsten her. Lyseblå stue har kun haft containerbærevogne i puljen (og ikke ret mange; TTX sidder på TEMMELIG meget her).

Det er helt korrekt at der cirkulere fotos af et lokomotiv i lyseblå farve fra begyndelsen af 90'erne.
Fantastisk PR af lyseblå stue! Der er jo stadig dem der tror på det stunt......men ingen har undret sig over at det er det samme lokomotiv, som vises gang på gang!
Den korte historie er at en GP60M blev malet lyseblå ved levering fra EMD. Herefter kørte maskinen til Los Angeles og deltog i en del foto-halløj "deromkring". Bl.a. i Cajon Pass og på havnen i LA.
Herefter trissede maskinen til Kansas City, hvor den fik den mere normale "Warbonnet red" - altså almindelig AT&SF bemaling. Ergo, lokomotivet var lyseblåt i ca. 3 uger og det var det....alle fotos er taget sent juli/begyndelsen af august 1990.
Kendere vil også se ret mange ligheder i bemalingen mellem "Warbonnet red" og lyseblå stues bemaling.
Set i det store bakspejl, så var al reklamehalløjet i og omkring Los Angeles blot en del af noget større. På samme tidspunkt fik rederiet leveret de såkaldte M-både, som dengang var de største der kunne komme gennem Panama (med 4400 TEU - det var stort dengang). Der findes også bunker af fotos af dem fra dengang, så uden at være helt sikker, så ligner det et samlet, større reklamefremstød.

Lidt fotos:
Cajon pass - lyseblå

Lyse stue kontra Warbonnet

Efter maling i Kansas City

For dem der vil se mere, bare skriv "Maersk GP60M" - så er gooogle jeres ven!

Hvorlænge AT&SF (senere BNSF) havde maskinen på listen, ved jeg ikke. Indtil 2011 kan jeg spore den.

PS: en SD40 fra NS fik også lidt 7-takkede stjerner omkring år 2000 eller så, men ikke så markant som AT&SF stuntet.

Hvorlænge AT&SF (senere BNSF) havde maskinen på listen, ved jeg ikke. Indtil 2011 kan jeg spore den.

Hvis ikke BNSF har bulet den for meget så burde den stadig være aktiv.

PS: en SD40 fra NS fik også lidt 7-takkede stjerner omkring år 2000 eller så, men ikke så markant som AT&SF stuntet.

NS-maskinen:
http://rrpicturearchives.net/showPicture.aspx?id=3863238
Den blev så vidt jeg husker malet samtidig med en BNSF SDF40-2, sidstnævnte i fuld Mærsk-farvelade. Det skete vistnok i anledning af indvielse af en ny containerterminal. BNSF-maskinen kørte ikke meget før den blev udrangeret og er senere overgået til bevarelse:
http://rrpicturearchives.net/showPicture.aspx?id=22107
Jeg så BNSF-maskinen i 2002 og billedet af NS-maskinen er fra 2001 så tidspunktet passer meget godt.

Til diskussionen om Mærsk som jernbaneoperatør i USA skal føjes at det begreb ikke eksisterer i USA. Hvis man vil køre sit eget tog må man bygge eller købe en jernbane at køre på. Jernbanerne i USA er private selskaber som både driver trafikken og infrastrukturen. Der findes dog forskellige former for trafik over andre selskabers spor, men ikke med et operatørbegreb som vi kender det fra Europa.

Mvh
Carsten Lundsten

Du glemte den sidste AT&SF 146 en GP60M, men den synger vist også på sidste vers.
http://www.rrpicturearchives.net/serialThumbs.aspx?id=886063-47&mfg=EMD

Thomas

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

Pensionskasser og minister flirter om trafikmilliarder (Trafikpolitik)