Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Er der en græsk jernbanekyndig til stede? (Billedegætterier)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 12/7 2016, 17:17 (3062 dage siden)

Når man rydder op i diverse papirstakke, dukker der ofte noget op, der indeholder en historie.

I september 2010 rejste jeg til Athen med tog via Berlin-Budapest-Beograd-Thessaloniki. Jeg havde købt billet til 1. klasse og diverse sovevognspladsbilletter. Delstrækningen Thessaloniki-Athen lokalt i Grækenland skulle forgå fra morgen til aften med dagtog og jeg havde ikke bestilt pladsbillet, idet jeg gik ud fra, at der nok ville blive anvist en plads, når jeg nu havde flottet mig og købt billet til 1. klasse.

Jeg blev klogere. Når man rejser med tog i Østeuropa/på Balkan, skal man ikke "gå ud fra noget".

Jeg blev smidt af toget på en eller anden mellemstation og blev "bedt" om at købe en pladsbillet og tage et senere tog.

Hvor jeg præcist blev "smidt af", er jeg ikke helt sikker på. Men det kan en eventuelt græskkyndig forumdeltager måske gøre mig/os klogere på?

Og for god ordens skyld: Den viste "pladsbillet" er fundet under oprydning. Jeg er ikke helt sikker på, at det er en græsk pladsbillet. Men efter udelukkelsesmetoden er jeg kommet frem til, at det det være.

Pladsbilletudstedelsen foregik i øvrigt ved, at billetkontorpersonalet ringede "et eller andet sted hen" og via telefonen fik tildelt den plads, som de så solgte til mig. Ikke noget med EDB eller andre nymodens ting og sager på den lokale station.

PS: Boner fra græske Burger Kings er i øvrigt lige så uforståelig som den viste pladsbillet.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak