Fremtidens Tog - Seneste nyt /lidt Bombardier fakta (Trafikpolitik)
Hejsa
Listen med mulige kandidater synes måske ikke helt korrekt, i forhold til det, som jeg ellers render rundt og prædiker på Banekonferencen og ved snart sagt alle andre lejligheder
Bombardier kommer næppe til at byde med OMNEO platformen. Dertil kræves der ret mange ændringer af konstruktionen. Toget er designet til det franske marked, og de nationale særregler de har der. Tilsvarende er der ret store udfordringer ved at tilpasse (i al fald Bombardiers) tog fra det engelske marked til Danmark. På det centraleuropæiske marked er det TWINDEXX Express og TWINDEXX Vario, der dækker behovet. TWINDEXX Vario er den nye dobbeltdækkerplatform til regional/interregional markedet. Designet til 180 km/t, men kun leveret i 160 km/t versioner indtil nu, typen er kompatibel med DSBs eksisterende dobbeltdækkervogne.
Omkring TWINDEXX Express, så er prislappen omkring de 100 mio for et fire vognstog - uanset om det skal køre 200 eller 230 og om det skal køre i Danmark, eller også til Sverige og Tyskland. SBB har i optionerne bestilt 230 km/t, så der er "begrænset" arbejde i at få en 230 km/t variant godkendt. Den væsentligste forskel på de to versioner er vægten, idet 230 km/t versionen skal ballasteres op, grundet sidevindsstabilitiet (derfor kan dobbeltdækkertog kun køre hurtigere end 230 km/t hvis de har et "lokomotiv" i hver ende - ligesom TGV Duplex).
Dørerne i Express er designet efter de skrappeste krav på markedet, og passagerudvekslingen vil være op til 50% hurtigere, end på DSBs nuværende dobbeltdækkervogne (også testet i stor skala). Disse skrappe krav er iøvrigt også overført til Siemens Desiro HC, der skal køre i RRX systemet i Tyskland.
Accellerationen for TWINDEXX Express er iøvrigt 1,09 m/s2 for 200 km/t versionen og 0,92 m/s2 for 230. Akseltrykket øges fra 19 til 20 ton, hvis man vælger den hurtige version (og i Schweiz betales infrastrukturafgift efter sporpåvirkningen)
Ingeniørens liste overser måske også lidt, trenden i Europa, hvor Regionaltog til 160 km/t opgraderes til 200 km/t. Stadler var de første til dette med FLIRT og KISS, mens Alstom lige har vundet en ordre i Holland på 200 km/t versioner af deres 160 km/t tog foran et 200 km/t Siemens tog og Bombardier med TALENT3 også introducerer 200 km/t varianter (de 43 første TALENT3 leveres til Abelio Rail i 2019) I udgangspunktet er der dog en del begrænsninger på disse opgraderede 160 km/t tog, men de er noget billigere i anskaffelsespris end tog, der er udviklet til 200+ km/t.
Ansaldos FYRA er ikke TSI kompatibel, og platformen indgår så vidt vides ikke i handlen med Hitachi.
Mvh
Lasse
Bombardier