Jeg er nybegynder på dette forum og blev med det samme glædeligt overrasket over de mange interessante billeder og artikler. Jeg vil tillade mig at lægge hårdt ud med et enkelt spørgsmål og et par billedønsker!

Er der nogen her på dette forum, som nogensinde har set MO 1828 på Sjælland? Det skal så nødvendigvis være før 20. april 1970, hvor vognen blev totalskadet i Grejsdalen.

Endvidere kunne jeg godt tænke mig at se billeder af vognene 1868, 1841 og 1975, som jo forsvandt fra denne verden meget tidligt, nemlig allerede fra 1968 til 1970.

Venlig hilsen
Jens MO-Møller

Ja, det ville være ret interessant at se disse billeder, Mo 1828 ville jeg også gerne se billede af. Mon det er den der er på forsiden af "Midtjyske Jernbaner" af Niels Jensen ? Det ligner men andre mener noget andet!

Du har ret Henrik, det ER MO 1828 på dette meget flotte billede! Det er Hans Gerner Christiansen der har taget billedet; så vidt jeg ved i forb. med en DJK udflugt. En anden MO-vogn, nemlig MO 1869, som ligesom MO 1828 efter sigende aldrig har været på Sjælland, kunne det også være interessant at få be- eller afkræftet.

Alle tiders, det var fint at få afklaret! Så er det spændende om der dukker noget op fra gemmerne!

Så vidt rygtet siger, blev MO 1828 ophugget på havnen i Vejle og endda af en lokomotivfører, som købte vraget, der var helt ude af profil!! Hvor meget hold dette rygte har i virkeligheden ved jeg ikke, men det kunne da være sjovt at vide, hvis nogen ligger inde med oplysninger.

Mo 1957 er ikke blandt dem, du søger, men til gengæld én af de længstlevende af den nittede førkrigstype:

Mo 1957 + 2 Bno + Mo 18xx i Ølstykke 21.12.1975 (nm).

M.v.h.
Niels

Mo 1954 må vel være den der holdt længst. Kørte den ikke også Lille Nord ud ?
Her i Middelfart 15. maj 1985

MO 1957 har været tidligt kasseret, men blev igen taget til nåde omkring 1970-72, da man efter nogle rangeruheld, bl.a. med 1814 og 1882 på Hgl., hvor begge vogne blev totaltskadet, lige pludselig var i bekneb med MO-vogne. I 1975 var der dog flere af de nittede vogne i drift, bl.a. 1951, 1953, 1954, 1956, 1957 og hvis ikke jeg tager meget fejl, sgu også MO 1959, men med sidstnævnte er jeg ikke helt sikker,for jeg er ved at lukke ned for i aften, men jeg vender frygteligt tilbage i morgen efter arbejde!!

Nej, MO 1954 nåede ikke at køre særligt længe på Lille Nord efter "HT-renoveringen" i 1982. Den 20. april 1983 var vognen placeret i "belastningssporet" på Helgoland, men desværre var et sporskifte fejlstillet, således at en BN-vognsstamme påkørte vognen, som fik - navnlig i den "varme ende"- omfattende skader og vognen blev sendt til Århus, hvor den blev placeret i Mølleengen og først i 1986, efter at MO-driften var ophørt, blev taget ind på cvk. i Århus for klargøring til Jernbanemuseet. Som erstatning for MO 1954, blev kort efter den udrangerede MO 1986, som var solgt til Orla Rasmussen i Bjerringbro og som også henstod der, tilbagekøbt af DSB og senere indsat i driften på Lille Nord!!

Det er aldrig lykkedes mig at få afæsket Orla Rasmussen i Bjerringbro, hvad DSB gav for vognen, men jeg kan forestille mig, at han i mange år har grinet godt og grundigt af DSB!!

Noget lidt tilsvarende fandt sted i starten af halvfjerdserne, da DSB ved en fejltagelse fik transporteret MO 1867 til Bjerringbro. Fejlen blev dog hurtigt opdaget og MO-vognen blev skyndsomt hentet igen!!

Sådan som billedet viser, blev MO 1954 afleveret til Jernbanemuseet, med fast stationering i Randers. Den blev forsynet med nogle ubehjælpsomme gitre ved frontruderne, men da disse allerede i 1964 ved ombygning til 1900-vogn med varmekedel og modernisering indvendig, allerede var monteret i "simplexgummi", gav det absolut ingen fornuftig mening også at montere gitre ved frontruderne!! Endvidere monterede man også kurvepuffere på vognen!! Ved ombygningen til kedelvogn i 1964 blev ihvertfald MO 1954 forsynet med de mere moderne cylinderpuffere. Nogle få vogne af denne serie, som blev moderniseret i Århus, bibeholdte de gamle kurvepuffere, bl.a. 1953, 1957 og et par stykker mere, men aldeles ikke 1954!!

Endnu værre gik det, da MO 1954 sidst i firserne blev ommalet i en skigende forkert farve og med nogle helt forkerte staffering, som aldeles ikke passede til den radikalt i 1964 ombyggede vogn. For at gøre spot til skade, blev vognen nu litreret MO 554!!!

Dette vanvid varede dog heldigvis kun i nogle få år og heldigvis blev vognen igen ommalet uden de rædselsfulde stafferinger! I dag er der "kun" to iøjnefaldende fejl ved denne MO-vogn, nemlig de gamle kurvepuffere og den tredje lanterne, som der i dag er intet som helst krav om i SR!! Men måske der ad åre kommer et krav om 15 lanterner på fronten, og så er man da godt i gang, idet der nu er tre af slagsen!!!!!!!!!!!!!!!!!

....... og hvis ikke jeg tager meget fejl, sgu også MO 1959, men med sidstnævnte er jeg ikke helt sikker,for jeg er ved at lukke ned for i aften, men jeg vender frygteligt tilbage i morgen efter arbejde!!

Mo 1959 var i drift i Vest op til starten af 1980'erne

Her ankommer den til Tønder 11.06 og skal afgå tilbage allerede kl 11.08 en våd efterårsdag i 1980.

Hej Jens

Du skriver at 1954 først blev sat i stand i 1986.
Den deltog i Lillebæltbroens jubilæum i 1985, som billedet i Middelfart viser.
Der kørte den for egen kraft og havde ingen skader, så ..... ?

Kdf

Jeg er nybegynder på dette forum og blev med det samme glædeligt overrasket over de mange interessante billeder og artikler. Jeg vil tillade mig at lægge hårdt ud med et enkelt spørgsmål og et par billedønsker!

Er der nogen her på dette forum, som nogensinde har set MO 1828 på Sjælland? Det skal så nødvendigvis være før 20. april 1970, hvor vognen blev totalskadet i Grejsdalen.

Endvidere kunne jeg godt tænke mig at se billeder af vognene 1868, 1841 og 1975, som jo forsvandt fra denne verden meget tidligt, nemlig allerede fra 1968 til 1970.

Venlig hilsen
Jens MO-Møller

For så vidt angår 1841, så er der et godt billede taget af Erik V.Petersen på Mølleåbroen på hjemmesiden www.EVP.DK under afsnittet om Mo vogne.

Flemming J

Hej Flemming m.fl

Nu er det en ret lille foto-udgave af Mo 1841, der ligger der fra "gammel tid", og jeg var optaget "til anden side" i går. Jeg skal se at få den scannet igen til/i en større størrelse og lægge billedet på siden, sidst på dagen.

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=litra-mo

Hej Flemming m.fl

Nu er det en ret lille foto-udgave af Mo 1841, der ligger der fra "gammel tid", og jeg var optaget "til anden side" i går. Jeg skal se at få den scannet igen til/i en større størrelse og lægge billedet på siden, sidst på dagen.

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=litra-mo

Jeg har denne lidt afpillede MO-vogn mistænkt for at være 1841 - måske kunne EVP be- eller afkræfte dette?!

Afbrændt MO i 1972 på EVP's side

Dette vanvid varede dog heldigvis kun i nogle få år og heldigvis blev vognen igen ommalet uden de rædselsfulde stafferinger! I dag er der "kun" to iøjnefaldende fejl ved denne MO-vogn, nemlig de gamle kurvepuffere og den tredje lanterne, som der i dag er intet som helst krav om i SR!! Men måske der ad åre kommer et krav om 15 lanterner på fronten, og så er man da godt i gang, idet der nu er tre af slagsen!!!!!!!!!!!!!!!!!

Næ, den 3. lanterne pynter ikke - heller ikke på 1846 ;-(

Men i virkeligheden var der vel aldrig noget egentligt krav i SR om "triangellys" - det var blot noget, vi som veterantogsoperatører blev særskilt pålagt, og som vi heldigvis nogle år senere slap af med igen. Det skete ved, at vi indførte et særligt "kendingssignal for veterantog" i VB (jeg skrev selv teksten ...), omend det egentlig havde været nok blot at fjerne kravet om triangellys.

Imidlertid var der desværre flere operatører, der alligel fortsatte med at ødelægge deres ellers smukt istandsatte køretøjer ved - i flere tilfælde særdeles hårdhændet - at påbygge en ekstra-lanterne på fronten. DET fortjente/fortjener de ikke ros for ...!

Omvendt var der operatører, der helt fra starten (bl.a. MHVJ) valgte blot at sætte en ekstra "løs" lanterne i en til formålet diskret anbragt holder på fronten, når det var nødvendigt. Nu er den ekstra lanterne for længst gemt væk og brugt til noget helt andet Dog er der vist en enkelt sjællandst veterantogsoperatør, der stadig ikke har opdaget ændringen og derfor fortsat kører rundt med løse lanterner, men de har da i det mindste ikke ødelagt deres køretøjer.

vh
LH

Dette vanvid varede dog heldigvis kun i nogle få år og heldigvis blev vognen igen ommalet uden de rædselsfulde stafferinger! I dag er der "kun" to iøjnefaldende fejl ved denne MO-vogn, nemlig de gamle kurvepuffere og den tredje lanterne, som der i dag er intet som helst krav om i SR!! Men måske der ad åre kommer et krav om 15 lanterner på fronten, og så er man da godt i gang, idet der nu er tre af slagsen!!!!!!!!!!!!!!!!!

Næ, den 3. lanterne pynter ikke - heller ikke på 1846 ;-(

Men i virkeligheden var der vel aldrig noget egentligt krav i SR om "triangellys" - det var blot noget, vi som veterantogsoperatører blev særskilt pålagt, og som vi heldigvis nogle år senere slap af med igen. Det skete ved, at vi indførte et særligt "kendingssignal for veterantog" i VB (jeg skrev selv teksten ...), omend det egentlig havde været nok blot at fjerne kravet om triangellys.

Imidlertid var der desværre flere operatører, der alligel fortsatte med at ødelægge deres ellers smukt istandsatte køretøjer ved - i flere tilfælde særdeles hårdhændet - at påbygge en ekstra-lanterne på fronten. DET fortjente/fortjener de ikke ros for ...!

Omvendt var der operatører, der helt fra starten (bl.a. MHVJ) valgte blot at sætte en ekstra "løs" lanterne i en til formålet diskret anbragt holder på fronten, når det var nødvendigt. Nu er den ekstra lanterne for længst gemt væk og brugt til noget helt andet Dog er der vist en enkelt sjællandst veterantogsoperatør, der stadig ikke har opdaget ændringen og derfor fortsat kører rundt med løse lanterner, men de har da i det mindste ikke ødelagt deres køretøjer.

vh
LH

Der findes faktisk et gennemtegnet forslag til en løs ekstra 3. lanterne på MO. Det blev vist ikke til noget, men det var en MO-lanterne, som blev monteret med nogle skilteknopper og en stikkontakt. Det ville lige være noget i denne sammenhæng, da metoden jo blev udviklet i MO-tiden (ikke at forveksle med Jura- eller Ertebølletid).

Jo, det må snart være tid til lanternefjernelsesaktion på Frichs-køretøjer (marcipanbrød og Mo-vogne).

Jo, det må snart være tid til lanternefjernelsesaktion på Frichs-køretøjer (marcipanbrød og Mo-vogne).

Bravo! Lad os starte en "bevægelse" ...!
(men det skal alle de vandaliserede køretøjer)

vh
LH

...da metoden jo blev udviklet i MO-tiden (ikke at forveksle med Jura- eller Ertebølletid).

HE HE, God humor altid med godt med et lille grin mandag formiddag

Jo, det må snart være tid til lanternefjernelsesaktion på Frichs-køretøjer (marcipanbrød og Mo-vogne).

Men kan ikke være mere enig

Jo, det må snart være tid til lanternefjernelsesaktion på Frichs-køretøjer (marcipanbrød og Mo-vogne).

Men kan ikke være mere enig

Tju-hej, hvor der går - inden dage en omme, er vi en hel folkebevægelse

vh
LH

HUSK nu lige, at visse MO havde tre lanterner a.h.t. Tysklandskørsel.

Hej Poul m. fl.

Ja, det er nemlig rigtig det du skrev. For kørsel i Tyskland, bl.a. indledningsvis NORDPILEN, havde et antal MO tre-lyst front for at kunne efterleve de tyske signalkrav. De kørte jo helt til Hamburg. Det samme gjaldt jo også MK/FK.
Se modsatte side under motorlokomotiver, 1800 serien, f. eks. nr. 1835.
Så helt forkert er det jo ikke på litra MO, dog kun dem med kørsel i Tyskland for øje.
Ellers er jeg helt enig i at dette "uskab" bør fjernes, uha-uha!

Steff

HUSK nu lige, at visse MO havde tre lanterner a.h.t. Tysklandskørsel.

Alle, der skal have tre lygter (havde det i fordums MO-tid) på fronten er enten skrottet eller eksporteret (1835)

Her lige et par skud fra sidste dag på Lille Nord med MO 1820 og Bhs 820, ak ja det var den gang....

mvh Henrik

Kunne vi ikke som grundfundats i den nye forening - "Foreningen til trangellys afskaffelse på veterankøretøjer som ikke har haft det i driftperioden", henholde os til køretøjer som har fået den tredie lanterne påsat efter køretøjet blev veterankøretøj ?
Flere køretøjer havde jo triangellys i driftperioden f.eks. OHJ 24 - og hvis den bliver bevaret i seneste udgave, skal den jo have sit triangellys bevaret også. Noget helt andet er jo så hvis man fører maskinen tilbage bemalings- og litreringsmæssigt men ikke fjerner de påklistrede rædsels-tingester (AHB-maskinen) - så kommer den nye forening efter dem

Kunne vi ikke som grundfundats i den nye forening - "Foreningen til trangellys afskaffelse på veterankøretøjer som ikke har haft det i driftperioden", henholde os til køretøjer som har fået den tredie lanterne påsat efter køretøjet blev veterankøretøj ?
Flere køretøjer havde jo triangellys i driftperioden f.eks. OHJ 24 - og hvis den bliver bevaret i seneste udgave, skal den jo have sit triangellys bevaret også. Noget helt andet er jo så hvis man fører maskinen tilbage bemalings- og litreringsmæssigt men ikke fjerner de påklistrede rædsels-tingester (AHB-maskinen) - så kommer den nye forening efter dem

Jeg hører til Frichs'-dogmatikerne. Et Marcipanbrød ser kun ordentligt ud med én bundlanterne (det må den hedde, når den i toppen kaldes en toplanterne). Fx så OHJ 24 kun ordentlig ud med stribe og Odsherreds Jernbane, skrevet med fine bogstavet, påsat en stor plade og uden det ikke særligt kønne logo, som var en uheldig Jens Nielsen kopi.

Dermed også sagt at hjørnevinduerne på GDS L 1 skal tilbageføres - det hører ikke hjemme med Y-togsvinduer i et Frichs-produkt.

Kunne vi ikke som grundfundats i den nye forening - "Foreningen til trangellys afskaffelse på veterankøretøjer som ikke har haft det i driftperioden", henholde os til køretøjer som har fået den tredie lanterne påsat efter køretøjet blev veterankøretøj ?
Flere køretøjer havde jo triangellys i driftperioden f.eks. OHJ 24 - og hvis den bliver bevaret i seneste udgave, skal den jo have sit triangellys bevaret også. Noget helt andet er jo så hvis man fører maskinen tilbage bemalings- og litreringsmæssigt men ikke fjerner de påklistrede rædsels-tingester (AHB-maskinen) - så kommer den nye forening efter dem

Drømmen om at føre AHJ ML 5206 tilbage eksistere da, men det kræver en dygtig pladesmed... Mht. SB M 6 er det lidt lettere, her skal der "bare" skaffes 2 stk. Mo lanterner......

Mvh.

Michael

Mo 554 i "vanvidsbemaling":

"Mo 554" i Roskilde, 11.05.1986 (nm).

M.v.h.
Niels

Drømmen om at føre AHJ ML 5206 tilbage eksistere da, men det kræver en dygtig pladesmed... Mht. SB M 6 er det lidt lettere, her skal der "bare" skaffes 2 stk. Mo lanterner......

Mvh.

Michael

Det nemmeste burde være at "klippe" de to overflødige lanterne af SFvJs FFJ-marcipanbrød (der fik ekstra lanterner på i OHJ-tiden) og "klistre" dem på 5206.
På den måde kommer der to korrekte maskiner ud af det.
Og jeg er sikker på, at både Michael og jeg kender den pladesmed, der kan lave det, så der ikke vil være spor af operationen bagefter
(desværre har han ret travlt med mange andre vigtige ting, men alligevel ... - og så skal Sy'fynerne selvfølgelgi være med på ideen).
Ih, hvor er det nemt at være bedrevidende
Undskyld!
vh
LH

Mo 1959 + Cls 711 som tog 759 mod Skjern, Herning 14.03.1981 (nm).

M.v.h.
Niels

he he l.h og jeg er sikker på hvis du spørger DEN plade smed så skal han nok finde tid alligevel

Fandt lige et foto af Mo1881+Mo1835 med tog nr 8460. Ved Vejle d.5/3.1988

Så kan jeg da sende dette billede, der er taget kort efter med MO 1835-1881 Vejle 5. marts 1988. Det startede godt nok med en efterlysning af nogle sjældne vogne, som jeg stadig håber dukker op her.

Kære kdf!!
Jeg tog fejl af årstallene og blandede MO 1986 sammen med årstallet 1986. Selvfølgelig har du ret og jeg er flov over at have taget fejl, så jeg bøjer mig i støvet i skam!! MO 1954 blev udrustet med lædersæder fra MO 1986, da den jo ved HT-renoveringen blev forsynet med stofsæder og kunstlæder (plastic) på det øverste af sæderyggene. Og selvfølgelig skete dette i 1985; jeg kan huske fra dengang, at der var en artikel i DSB-bladet om istandsættelsen af vognen.

Kære L.H. Jensen!
Vi kan ikke blive mere enige om, at materiel født med 2 lanterner kun skal have 2 lanterner! Det har jo altid været så særegent med dansk materiel, at de havde det skrå lys i fronten! Den tredie lanterne pynter sgu ikke på hverken et "marcipanbrød" eller på de MO-vogne, som absolut aldrig har haft den tredie lanterne.

Der var kun 13 MO-vogne, som helt officielt fik monteret den tredie lanterne i midten af halvtredserne, og det var de jyske MO-vogne: 1821-1826, 1833-1838. Den sjællandske MO 1815 fik som den eneste monteret den tredie lanterne i forb. med moderniseringen i tredserne og fik som eneste MO monteret en ekstra vinduesvisker i venstre side, beregnet til en evt. lods, idet 1815 i en kort periode kørte København-Berlin, men kunne dog ikke holde tid og kørslen med MO dertil blev hurtigt opgivet, sådan som jeg har fået det fortalt af en nu afdød lokomotivfører, som var med på et par af disse ture.

Grunden til at MO 1846 i sin tid i Helsingør fik monteret den tredie lanterne, skyldtes at den jo tre gange var i Kiel og det var således nødvendigt, for at "komme ind i Tyskland" at have den tredie lanterne, men desværre forblev den på vognen!

Kære L.H. Jensen!
Vi kan ikke blive mere enige om, at materiel født med 2 lanterner kun skal have 2 lanterner! Det har jo altid været så særegent med dansk materiel, at de havde det skrå lys i fronten! Den tredie lanterne pynter sgu ikke på hverken et "marcipanbrød" eller på de MO-vogne, som absolut aldrig har haft den tredie lanterne.

Der var kun 13 MO-vogne, som helt officielt fik monteret den tredie lanterne i midten af halvtredserne, og det var de jyske MO-vogne: 1821-1826, 1833-1838. Den sjællandske MO 1815 fik som den eneste monteret den tredie lanterne i forb. med moderniseringen i tredserne og fik som eneste MO monteret en ekstra vinduesvisker i venstre side, beregnet til en evt. lods, idet 1815 i en kort periode kørte København-Berlin, men kunne dog ikke holde tid og kørslen med MO dertil blev hurtigt opgivet, sådan som jeg har fået det fortalt af en nu afdød lokomotivfører, som var med på et par af disse ture.

Grunden til at MO 1846 i sin tid i Helsingør fik monteret den tredie lanterne, skyldtes at den jo tre gange var i Kiel og det var således nødvendigt, for at "komme ind i Tyskland" at have den tredie lanterne, men desværre forblev den på vognen!

Så må vi jo omnummerere 1846 til noget andet indtil den tredje lanterne falder af (og måske teleporteres til et marcipanbrød med Y-togslygter - skulle vi sige HHJ DL 11?)

Ja, jo før jo bedre!!

Nemlig!!!!!

Folkebevægelsen For To Frontlanterner På Dansk Veteranmateriel, FFTFPDV.

Det ved vi godt, men det drejer sig jo kun om MO 1835; "bananen", som befinder sig i Kappeln i Tyskland.

Så kommer vi efter dem med hhv. skærebrænder og svejseværk og til sidst maling!!!

Det hedder øverste projektør og nederste projektør!!!!!

Kan finde jer på facebook

i Tyskland" at have den tredie lanterne, men desværre forblev den på vognen!

Så må vi jo omnummerere 1846 til noget andet indtil den tredje lanterne falder af (og måske teleporteres til et marcipanbrød med Y-togslygter - skulle vi sige HHJ DL 11?)

Ups, UTJ - det var vist en "smutter" ... Jeg er ret sikker på, at den ekstra lygte fra 1846 ville se præcis lige så fjollet ud på DL 11 (M 3) som Y-togslygterne Næ, de skal jo selvfølgelig "porteres" (de kan nok være i et almindeligt automobil-bagagerum, så tele- bliver der ikke behov for) til Ab, hvor LFB jo, som Juulsrud skriver, savner dem til Paxman'en SB M6!
Igen vil man altså kunne få TO rigtigt udseende køretøjer ud af den samme handling, genialt ikk' ?
vh
LH

Tysklands-Mo, i dobbelt forstand, idet "Die Flensburger Eisenbahnfreunde" her er på besøg i Odense i f.m. togkavalkaden i 1988:

Mo 1881 + Mo 1835 i Odense, 17.04.1988 (nm).

M.v.h.
Niels

i Tyskland" at have den tredie lanterne, men desværre forblev den på vognen!

Så må vi jo omnummerere 1846 til noget andet indtil den tredje lanterne falder af (og måske teleporteres til et marcipanbrød med Y-togslygter - skulle vi sige HHJ DL 11?)

Ups, UTJ - det var vist en "smutter" ... Jeg er ret sikker på, at den ekstra lygte fra 1846 ville se præcis lige så fjollet ud på DL 11 (M 3) som Y-togslygterne Næ, de skal jo selvfølgelig "porteres" (de kan nok være i et almindeligt automobil-bagagerum, så tele- bliver der ikke behov for) til Ab, hvor LFB jo, som Juulsrud skriver, savner dem til Paxman'en SB M6!
Igen vil man altså kunne få TO rigtigt udseende køretøjer ud af den samme handling, genialt ikk' ?
vh
LH

Nix - det ville være en god lejlighed til at DL 11 blev til "noget før Y-togslygterne" - Den hed DL 11 i mange år inden projektørbestykningen blev vandaliseret. Nu har jeg jo lært at det hedder projektører af Hr. Møller. Men der er også en ekstra på 1954 og 1878, samt HFHJ M 8, så der er rigeligt at tage af........

Nix - det ville være en god lejlighed til at DL 11 blev til "noget før Y-togslygterne" - Den hed DL 11 i mange år inden projektørbestykningen blev vandaliseret. Nu har jeg jo lært at det hedder projektører af Hr. Møller. Men der er også en ekstra på 1954 og 1878, samt HFHJ M 8, så der er rigeligt at tage af........

Ja men Marcipanbrødene har jo netop aldrig haft MO-lygter; de har haft Marcipanbrøds-lygter (eller -projektører ...). Det var SB M6, der havde MO-lygter!

Så skal du have rigtige projektører på DL 11, er det rigtigt, at må prøve hos NSJK at snakke dig til de ekstra fra M 8 ...

vh
LH

Nix - det ville være en god lejlighed til at DL 11 blev til "noget før Y-togslygterne" - Den hed DL 11 i mange år inden projektørbestykningen blev vandaliseret. Nu har jeg jo lært at det hedder projektører af Hr. Møller. Men der er også en ekstra på 1954 og 1878, samt HFHJ M 8, så der er rigeligt at tage af........

Ja men Marcipanbrødene har jo netop aldrig haft MO-lygter; de har haft Marcipanbrøds-lygter (eller -projektører ...). Det var SB M6, der havde MO-lygter!

Så skal du have rigtige projektører på DL 11, er det rigtigt, at må prøve hos NSJK at snakke dig til de ekstra fra M 8 ...

vh
LH

Se det opklarede jo lidt, men så må du jo ud i en meget lang udredning om hvori forskellen består for os læge folk.

Til Skagensbanens M 6 kan man ikke bare montere MO-lanterner, for det er lidt af en videnskab med disse lanterner. Alle MO-vogne, helt tilbage fra MO 261 fra 1935 og frem til og med MO 1839, som blev leveret i 1953, var disse vogne forsynet med en indbygget lanterne i taget, hvor der blot var placeret en reflektor og en lygtekrans af kobberplade, som var malet i matsort. Nederste lanterne, eller projektør, var fra og med MO 281 til 307 (573 - 599) og 1801 til og med 1839 et lygtehus af stål med en reflektor af forkromet kobber og en lygtekrans af sortmalet kobber. Fra og med MO 1840 blev alle MO-vogne leveret med "Scandias Jernbaneprojektør", som var en slags gryde af kobber og med en lygtekrans af støbt messing, som var forkromet. Disse (løse)lanterner
var monteret både foroven og forneden.

Skagensbanens M 6 er leveret med den gamle type stållanterne, ligesom alle marcipanbrødene, men man kan sgu da godt montere en MO-lanterne, men så er det da bedre at finde nogle gamle S-togs lanterner fra første serie S-tog, men det kan vi komme tilbage til senere, for om lidt forsvinder alt hvad jeg har skrevet, for der er jo "20 minutters reglen"!!!

I Græsted har de en meget dygtig pladesmed (han er vist blikkenslager), som har fremstillet den tredie lanterne på HFHJ M 8 og han er meget professionel. Jeg kan desværre ikke lige her og nu huske hans navn). Men resultatet på M 8 er flot!

Det vil ihvertfald jeg glæde mig til!!

God aften!

Nr. 1846 har jeg tilladt mig at fotografere med en åbenbart tabt nederste højre projektør 27. maj 1981 i Hillerød.

Den nederste venstre "ekstraprojektør" er jeg næsten 100 sikker på blev monteret på malerværkstedet på Centralværkstedet i København, da den blev totalrenoveret for museumstog. Syntes det var så synd at smække den ekstra lampe på mukkebikken. Det var iøvrigt en NYDELSE at se den blive renoveret, faktisk synd at mange rørforbindelser i motorrummet og ved kedlen er malede. Flotteste kobber og messing.

Så lige en "ægte" med tre projektører:

Hjerm 6. maj 1983
Det var forresten en mordelig fin "besætning" med Danmarks første kvindelige togfører! Vi ventede i Hjerm på lyntoget, så der var lige tid til en foto. Det lille ovale skilt på overgangspalden er fra den tyske klub der købte den senere.

Ak ja, 1881 lever da stadigvæk, men kun som reservedelslager i Randers!! Men heldigvis lever 1835 da stadigvæk, men hvor længe!!!

Alt bør være muligt, blot den fandens tredie lanterne forsvinder fra min kæledægge!!

Som tidligere nævnt til - jeg kan sgu ikke lige huske navnet på den pågældende - skal det ikke være den sædvanlige løse MO-lanterne med "de tre 1/4" runde håndskruer", men i stedet den oprindelige af stål!!

De to ekstra på M 8 er så vidt jeg ved svejset direkte på fronten, så fra lige netop denne maskine, er der intet at hente!!!

De to ekstra på M 8 er så vidt jeg ved svejset direkte på fronten, så fra lige netop denne maskine, er der intet at hente!!!

De skal da også væk - rigtige marcipanbrød har kun en nedre projektør - i "den forkerte side".....

Det er sgu en større videnskab, for der hører også med, at der skete en ombytning af lanterner fra S-tog til MO-vogne i halvtredserne, hvor nogle lanterner blev ombygget fra at have lampen (pæren) i midten og til lodret placering og en masse andet. Det må vi komme tilbage til ved en senere lejlighed!!

Der er sgu godt nok gang i debatten her i dette (seriøse) forum!! Spændende!!

Hej.

Foto af Mo 1841.

Mo 1841, Mølleåbroen v. Farum. - 19. juni 1968.

Billedet vil senere på aftenen blive lagt ind på min Mo-side: http://evp.dk/index.php?page=litra-mo

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

Uf uf og så med de rædselsfulde "cirkustal" på overgangspladen!! Samt alt det andet skrupforkerte!!

Jeg har været på et par "fotosafarier" på Lille Nord, navnlig i den aller sidste periode med MO`erne og jeg kan huske, at det ofte kostede megen overtalelse af få de forskellie førere til at fjerne de røde glas fra de nederste lanterner på såvel MO-vognen som på styrevognen!! De grimme røde glas skjulte jo helt de ellers meget smukke nederste lanterner og gav vognen et trist udseende!! De mange gange, jeg var med i førerrummet både på Lille Nord og i MO-udvekslingen, blev de grimme røde glas altid fjernet, så evt. fotografer kunne få nogle flotte billeder!!

God aften Flemming!!
Jeg kender godt bemeldte billede af EVP. MO 1841 var jo ellers klargjort til den helt store revision og modernisering, men lige pludselig kom der jo en skrivelse eller rettere et diktat fra Sølvgade engang i 1969 om, at alt moderniseringsarbejde på MO øjeblikkeligt skulle stilles i bero. Kort efter kom der så endnu en skrivelse, som tillod, at man gjorde igangværende arbejder på MO færdigt. I Århus var dette arbejde på såvel MO som MK/Fk mere eller mindre afsluttet og i København resterede kun MO 1846, som siden januar 1968 efter Glostrupulykken var under genopbygning og modernisering og kun langsomt blev gjort færdig som lejlighedsarbejde. I foråret 1970 blev denne vogn så afleveret til driften som den absolut sidste moderniserede MO-vogn, hvilket bl.a. kan ses indvendigt i vognen, som der blev forsynet med B-vogns dørhåndtag og skydedøre malet i søgrøn farve!

Det lyder meget spændende!!

Var det ikke lidt snyd at fjerne slutglasset. Det var jo kendetegnende for Lille Nord. Her et par billeder fra 1983.
Den 25. juni 1983 i Fredensborg

Så fra den 25. juni i Hillerød

Og et fra den 27. august i Helsingør

Så skal du have rigtige projektører på DL 11, er det rigtigt, at må prøve hos NSJK at snakke dig til de ekstra fra M 8 ...

vh
LH

Se det opklarede jo lidt, men så må du jo ud i en meget lang udredning om hvori forskellen består for os læge folk.

Jeg er nu også ret meget lægmand, i hvert fald hvad angår den teknik, der sidder inde i projektørerne, og mht. forskellene mellem de enkelte generationer af MO'ere er jeg også ret "blank".

Men selve "lygtehusene" på Marcipanbrødene er koniske og er dertil udformet som en integreret del af fronten på lokomotivet; det er derfor, der skal en god pladesmed til at lave dem. Omvendt havde SB M6 traditionelle MO-projektører med cylindrisk lygtehus.

Just derfor kan man ikke bare sætte MO-projektører på et Marcipanbrød, men det kan da godt være, at "indmaden" passer ...

vh
LH

Det er korrekt, og jeg er bange for at de først bliver fjernet den dag maskinen skal lakeres igen. En god pladesmed kan formentlig gøre underværker. Du er velkommen til at komme op og måle op

En med tre lanterner.



Randers 1970.
Mvh
Georg

Det kan da godt være, at det er lidt snyd at fjerne det røde glas på den (de) nederste lanterner, men i Jylland skete det (næsten) konsekvent. Jeg ved, at der på Sjælland var en dispensation til kun at køre med hvidt lys i toplanternen i styrevognstog, hvor lokomotivet (motorvognen) eller styrevognen ikke havde indbygget slutlys. Det gjaldt så for MY/MX samt MO med styrevogne af litra CLS og BHS.

At der i SR var givet dispensation til kun at køre med hvidt lys i toplanternen på MY, MX og MO samt CLS og BHS, indikerer vel ikke, at det var i strid med SR at have hvidt lys i alle frontlanterner. Dispensationen i SR blev, så vidt jeg ved, kun givet for at lette personalet i styrevognstog fra ved hver endestation at skulle fjerne de røde slutglas.

Jeg er heller ikke ubekendt med, at visse førere blev lidt irriteret på de førere, som (formentlig efter ønske fra evt. fotografer) fjernede slutglassene og kørte med fuldt blus i alle (to) eller tre lanterner!

Jeg kan huske fra MO-tiden på Lille Nord, at lkf. og kørelærer Gunner Schmidt, var arg modstander af at fjerne de røde glas på MO-vognene og styrevognene, men jeg har da flere gange formået den i øvrigt meget venlige mand til flere gange på Lille Nord at køre med lys i alle lanterner!! Selvfølgelig var man så moralsk forpligtet til at sende aftryk af billederne til de respektive førere, og det var og er da det absolut mindste man kan gøre for en sådan stor tjeneste!!

Det lyder virkelig godt, for denne MO-vogn er een af de meget sjældne!!!

I har jo en rigtig god pladesmed i ham der fremstillede de to ekstra lanterner, så mon ikke at han uden indblanding fra uvedkommende kan lukke det hul med en pæn svejsning, som bliver tilbage efter afskæring af den overflødige lanterne!!

Det var da en glimrende og fyldestgørende forklaring. Det er da også fint nok at hjælpe lidt til på udseendet, det er jo også sket med fx krone på 1104 og 1108, som jo pyntede lidt på designet. Jeg skulle engang fotografere sidenummeret på 1424, men jeg måtte da give den en nummervask først. ØØH lød det forkert? nummervask hmm.

Hej Jens.

OK, --men kan Du så evt. lave en sammenskrivning af disse indslag om Mo 1841, så vi ligesom får samlet en endelig nekrolog over den ! ! ! ???

Hilsen,

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=dsb---diverse

Lygtehusene eller hvad man nu skal kalde det, er på MO også en integreret del af selve vognkassen, på samme måde som marcipanbrødet. At huset så på marcipanbrødene er lidt mere koniske, skyldes kun æstetiske krav, for hvis du åbner en sådan lanterne og fjerner parabolen, er der bare luft, luft og atter luft og intet andet!! Da VLTJ fik monteret den tredie lanterne på deres marcipanbrød, brugte man en støbt messingkrans fra en MO-vogn som en slags afrunding og indvendig var der så frit slag, for der var oceaner af plads!!

Skagensbanens Paxmanlokomotiv, M 6 er blot udstyret med en helt traditionel lanterne, som er cylindrisk og meget lig den der sad på 1. generations S-tog, som var skruet direkte på vognkassen. På MO-vognene var der en form for vulst med en rund kant, hvorpå lanternen så var skruet på med 1/4" skruer. M 6 var rent faktisk forsynet med den samme lanternetype, som også sad på Frichsfirkanterne, dvs. med kun een rund 1/4 håndmøtrik i bunden.

En rigtig jydsk MO-vogn! Jeg ved ikke, om det skyldes alm. jysk sparsommelighed, men det er et faktum, at alle de jyske MO 1800 vogne fra 1817 til og med 1839 aldrig fik udskiftet toplanternen med "grydelanternen" af kobber i forb. med ombygning af førerrum og modernisering af interiøret i vognene. Fra og med MO 1840 blev alle MO-vogne leveret med denne komplette kobberlanterne, som var hurtig at af- og påmontere. Alle sjællandske MO-vogne fra 1801 til 1816 fik ved modernisering monteret den såkaldte "grydelanterne", som blev fremstillet hos flere forskellige leverandører, bl.a. Scandia i Randers, Louis Poulsen m.fl. Også samtlige på Sjælland stationerede MO-vogne, herunder også de 4-akslede 563-572, fik også den mere moderne grydelanterne monteret.

De tre første MO-vogne, ombygget med varmekedel i Århus i 1960-1961, nemlig MO 1984, 1989 og 1992, fik aldrig fjernet gitrene ved frontruderne og heller aldrig udskiftet toplanternen med den let udskiftelige grydelanterne. Kun de nederste lanterner blev udskiftet. I 1. distrikt var man mere konsekvente og udskiftede samtlige lanterner!!

Men nu er det vist tid til en skyller!!!

Det vil jeg så prøve på, men jeg ved nu altså ikke ALT om MO-vognene og deres skæbne, selv om emnet altid har interesseret mig meget. Men ihvertfald har jeg nu tilbragt hele aftenen foran skærmen med interessant MO debat og det har været meget berigende!

Klokken er sgu blevet 00.26 og jeg skal måde på arbejde i morgen ved ca. 08.00 tiden, og der skal smøres morgenmadpakke og bla bla bla, men jeg vender tilbage igen i morgen!!

Tak for nu, godnat godnat!

Hej Jens.

Rolig nu, --som det vist hedder på nu-dansk.

Selvom det er "beklageligt", så respekteres det daglige arbejde som gyldig fraværsårsag, --til en rimelig grænse .

Endvidere ønskede jeg ikke samtlige Mo´eres historie, bare 1841 .

Hilsen,
Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=dsb---diverse

PS: . . . Til Alle: . . . Glem så ikke Jens Bruun-Petersens foredrag tirsdag d. 8. marts (i aften) kl. 19 på København L (Slangerupbanen´s station, Nørrebrogade), om Næstved-Præstø-Mern Banen ! ! !

Her to marcipanbrød med rigtig lanterneføring, dog lidt spøjs med bundlanternen til venstre.

HHJ DL 11, Viby J 1970.

VLTJ ML 12 Lemvig 1971, revideret 15/4 1970.
Mvh
Georg

Det lyder måske lidt dumt?...men jeg spørger nu alligevel
Hvordan kan det være at på Frichs, nu som eksempel "Marcipanbrød", at bundlygter sidder på venstre side, mens ved de andre MO- og nogle DSB damptoge ved højre side?
Er der noget logisk / teknisk forklaring på det?

Er det f. eks. ved privatbaner er regler sådan på venstre og ved DSB's på højre side?

Hej Jens.

Ja, ja, ---glem nu ikke, at der er NPMB-fordrag af/med Jens Bruun-Petersen på København L, (Lygten/Nørrebro) kl. 19.00.

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=nastved-prasto-mern-banen---npmb

Jeg ved det sgu ikke, for det virker som om at der ikke er nogen fornuftig logik i placering af lanternerne eller projektørerne. Marcipanbrødene havde nederste lanterne placeret i venstre side, medens de fra samme periode leverede Scandia skinnebusser af 2. serie for det meste havde placeret den i højre side. Jeg har i tidens løb hørt nogle sporadiske rygter om, at hvis lanternen var placeret i samme side som førerpladsen, kunne føreren blive blændet ved tilbagekastning af lyset!!! Dette rimer så bare en lille smule, idet de fleste skinnebusser af 1. serie (jeg skal nok vare mig for at sige alle) havde placeret nederste lanterne i venstre side, altså lige under førerpladsen, medens dette blev ændret ved såvel 2. serie skinnebusser som marcipanbrødene.

På MO-vognene var nederste lanterne altid placeret i højre side lige under førerpladsen og der har så vidt jeg ved, aldrig været klager over blænding eller genskin fra disse lanterner.

Venlig hilsen
Jens MO-Møller

MO 1846 har ikke tabt den nederste lanterne på dit billede fra 1981, men der er blot som det var sædvane på Lille Nord, placeret et rødt signalglas uden på lanternen som slutlys.

Jeg kender en smule til MO 1846, idet jeg fra starten i 1986 "var med på vognen"! Den tredie lanterne blev monteret på vognen i 1988 i Helsingør, idet den skulle på en tur til Kiel sidst på året og da det er et krav i Tyskland med tre hvide lys i fronten, var der ikke andet at gøre.

I 1995 blev vognen overført til Jernbanemuseets afdeling på cvk.i København og fra ca. slutningen af 1995 eller starten af 1996 begyndte jeg restaureringen af vognen, som stod på i en del år.

Det du skriver om malede rørforbindelser i maskinrum og kedelrum gjaldt aldeles kun de rør, som var af jern. Alle rørforbindelser og fittings af kobber eller messing fremstår i det ædle materiale og er aldeles ikke gråmalet. Dette er dog ikke helt originalt, idet vognene ved leveringen var gråmalet overalt i såvel maskinrum som kedelrum.

Venlig hilsen
Jens MO-Møller

Godaften Jens!

Jeg mente det nu også i sjov det med tabet , da der andre steder i tråden stod, at den HAVDE triangel lys. Og jeg mindes den kun med en projektør.
Og ja, du har jo ret med de malede eller ikke malede rør. Jeg syntes det er et så flot stykke arbejde der er udført, at det næsten er synd at "al folket" ikke kan se resultatet. Det gælder iøvrigt HELE vognen med aptering mv.

Her lidt at se på og nydes over for en MO´er som dig.

Fabriksbillede, arkiv Lokomotivet

Ha ha ha!! Mon ikke de mest kreative af os ind i mellem har måttet pynte lidt på virkeligheden og det er det vel ret beset ikke noget galt i, for ingen er blevet skadet ved det og så bliver vi sgu nok tilgivet på den yderste dag!! Det med kronen på 1104 og 1108 kender jeg alt til, men selvfølgelig har jeg jo ikke set noget, endsige hørt noget overhovedet!!

Jeg kan så godt nu efter mange år afsløre, at det var mig, som stod bag udskiftningen af vognnumrene på overgangspladerne på MO-vognene, stationeret på Helgoland mdt.i ca. 1982. Ikke alle tallene var lige vellykkede, men sjovt var det sgu!! Jeg havde een eller anden halvtåbelig plan om at male en overgangsplade hvid og give den sorte tal med "krøller" og det hele og så få den monteret på en MO-vogn!! Der var med statsgaranti intet sket ved dette, for hvem mon turde anfægte eet eller andet designforsøg!! Dette blev så aldrig ført ud i livet og det var nok meget godt!!

Et rigtig flot billede af MO 1853, som jo var en jydevogn, men efter 1971 var en flittig gæst på Sjælland!! Har du flere af den slags fabriksbilleder hører jeg meget gerne fra dig!

Jeg er jo ikke medlem af nogen som helst klub, udover Dansk Veteranbil Klub, som er nødvendigt, for at jeg kan få veteranforsikret min gamle Opel Rekord B fra 1966, så jeg ville ikke drømme om at "trænge mig på" til et møde i en forening, hvor jeg ikke er medlem, uanset hvor interessant temaet end er!!

Men uden tvivl findes der sikkert et hav af interessante billeder fra især Hareskovbanen, både med MO-materiel, men sikkert også fra KSB-tiden.

Venlig sen hilsen
Jens Møller

I modsætning til hvad mange tror, så tager fabrikker ikke billeder af alle lokomotiver/vogne i en serie. Det er meget almindeligt at kun den første i en serie bliver fotograferet. De efterfølgende bliver udvalgt lidt efter fabrikken politik og vejret (hvor mange har set fabriksfotos taget i styrtregn og tåge?).
Så mængden af fabriksfotos er begrænset.
Ovenstående er bygget på mine egne erfaringer med Frichs og Nohab's bunker af fotos.

OK, --nu var bemærkningen egentlig først og fremmest tænkt som en generel påmindelse om foredraget. Jeg husker ikke lige her på stedet, ... men i hvert fald mener jeg, at alle ellers har været velkommen ved møderne ( ... og så ku´ det jo være, at de fik interesser i at melde sig ind).

I øvrigt var det et ganske godt og interessant foredrag Jens Bruun-Petersen holdt.

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=rullende-materiel

Tak for oplysningen!!

MO 1954's 'lette' gitterudgave ser ud til at være en undtagelse.

Mo 1992 Viborg 1976.

MO 1861 hensat Århus 1971.

MO 1867 bagpå tog 78 på Århus H 1974 på vej til øst efter rep.

Flotte billeder!
Der var seks MO-vogne, som kørte med tremmer for frontruderne lige til det sidste. Tre sjællandske vogne, 1861, 1862 og 1867 blev aldrig moderniseret overhovedet og fik sågar heller aldrig udvendig sandpåfyldning, så disse tre vogne kørte lige til udrangeringen som helt originale og uspolerede vogne. De tre jyske vogne, 1984, 1989 og 1992 var de tre første MO-vogne, som i 1960 blev ombygget til 1900 vogne med varmekedel og ombygget førerrum, men mærkeligt nok blev frontruderne på disse tre vogne aldrig forsynet med lamineret glas og lagt i simplexgummilister. Den første sjællandske "gamle" MO, som blev moderniseret og forsynet med varmekedel, var MO 1997, som i 1960 eller 1961 blev afleveret til driften, men denne første vogn fik dog også ombygget frontruderne og fik fjernet gitrene. Egentlig underligt, at der var så stor forskel på at håndtere tingene i hhv. 1. og 2. distrikt.

Venlig hilsen
Jens Møller

Glem nu ikke Mo 591 / 1991, som var den aller første, idet den var forsøgsvogn og først fik varmekedlen opsat i den "forkerte" side. Da det viste sig ikke at være så godt, blev standard-udførelsen den vi kender i dag, og 1991 blev ombygget (igen) tilsvarende. . .

DSB Mo 1991.Orla´s Ophug. Bjerringbro. 12.6.1976.

. . . og sådan kørte den så til ovenstående --^

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=litra-mo

Hej Jens

Du ved vist en del om MO-vogne , så kan du hjælpe med hensætnings- henholdsvis udrangeringsdatoer for MO 1813 og 1827? Begge MO blev vist hensat nogen tid før udrangering - måske allerede i 1981?

På forhånd tak
Henrik

God aften!
Lige her og nu kan jeg vist ikke prale af ret meget viden om de to MO-vognes hensættelses- og udrangeringsdatoer, men jeg har noget restferie i næste uge og vil så prøve at grave lidt i alle mine papirer. Det passer meget godt med det du nævner, at de begge blev hensat engang i 1981, i takt med at de levetidsforlængede MO-vogne 1816, 1880, 1881, 1954, 1820, 1885 og 1850 og i slutningen af 1982 MO 1873, som erstatning for den på Hgl. skadede 1816.

Men jeg vender tilbage i næste uge!

Venlig hilsen
Jens Møller

MO 1849 mellem Hassselager og Viby J 1973.

MO 1851 Skive 1975.

MO 1853 lige nord for Skanderborg ved km 88 i 1977.

Ups, skydebroen var ikke på plads i mdt Aarhus. Fotografen beretter at det gav et brag da akslen kom ud over kanten. Foto Bjarne Knudsen 1978.

Mvh
Georg

Dejligt med lidt MO-nostalgi igen og du har jo altid leveret mange perler i den retning! MO 1843 blev skadet ved et rangeruheld i Struer ca. 1981 og blev herefter udrangeret, på trods af, at vognen efter sigende netop var nyrevideret. Du har vel ikke tilfældigvis billeder af vognen efter dette uheld?

Venlig hilsen
Jens Møller