Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Dagens vognkasse

af Erik V. Pedersen. ⌂ @, 12/10 2010, 15:38 (5154 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels.

Lige netop de fotos og den tegning jeg tænkte på fra ModelbaneNyt

I 1978 blev denne artikel og tegning grundlaget for min 1:87-model af KSB Dc 75, bygget af dåseblik, krydsfinér, kuglepennepatroner, gl. søm som akselkasser og broncetætningslister klippet ud som vognkassefjedre, således at både vognen og pufferne er affjedret/fjedrende.

[image][image]
Tanken var, at billederne skulle stå side om side, to og to, men det lykkedes ikke.

[image][image]

Den var vist ganske nydelig efter datidens forhold, men er næppe noget at skrive hejm om efter vore dages målestok, --det sku´ da lige være det, at den er næsten helt hjemmelavet (hjulsættene er naturligvis købt).

Farven er måske også lige lovlig grøn, --men lad os ikke komme ind på dette emne, så har webmaster næppe plads nok til rådighed.

Hilsen,

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak