Den skal vel have en klat maling eller to.

Hvis den skal stå inden kan det måske være nok med en grundig afrensning. B-vognene lider ikke i så høj grad af rustskader omkring vinduerne som Bn-vognene. Særligt de ældre B-vogne har mindre tendens til rustskader end de yngre. Men det overrasker mig hvis vognen er i god stand for den har trods alt stået hos CF i 17 år, såvidt jeg husker. Det var også Jernbanemuseet der i sin tid formidlede vognen til CF.

Noget andet er at museets øvrige B-vogne er meget originale invendigt, på trods af vedligeholdelse. B 188 blev taget lige ud af driften til Museet som en af de fire sidste B-vogne som var i drift (sidstbyggede, med den historie at vognen blev bygget af de bestilte stumper til en eventuel ny kongevogn).

Kan ikke finde en B188, når jeg kigger under B vogne..

Mvh. Oliver

Eller er det for meget at forlange når man gemmer sig bag et synonym?

Mener du ikke pseudonym?

Præcis, men så modsiger du faktisk også dig selv når du samtidig opfordrer til at søge indflydelse. Den er ikke at få for "normale dødelige".

Det man igen og igen får at vide er "søg indflydelse eller luk r...".

Men vi har ligesom ytringsfrihed, og udtrykker blot vores holdning til museets prioriteringer.

Demokrati forudsætter i øvrigt valg. Hvor er min stemmeseddel og mine kandidater?

Om 25 år er der ikke længere nogle der har oplevet damplokomotiver i daglig drift, og dermed har den dybe association som folk på 60+ har til dem i dag. Til den tid ses MR-tog, ME lokomotiver, røde persomvogne og 2. Generations S-tog m.v. med samme øjne som de ældre i dag ser på damptogene. Tog fra de gode gamle dage. Selv en MO vogn er ved at være så gammel at mange ikke husker dem (jeg med 41 år gør ikke). At museet dårligt magter at sætte sig ind i det er surt. Men bider kun dem selv i halen. For når folk ikke længere kan associere til en del af samlingen bliver det bare et af mange støvede museer med udelukkende ældgamle udstillingsgenstande.
Trist, fordi man gennem sin opsøgen af det man associerer til samtidig præsenteres for den gamle samling og dermed får åbnet øjnene for det der var før det man husker.
For gu er damplokomotiver og teaktræs-beklædte vogne skønne! Det skal bare ikke udgøre 90% af samlingen.

Mvh MSS

Måske du skulle ha' startet en ny tråd???

Måske ser foreningers medlemstal stadig fint ud i dag. Men, skriver Putnam, medlemmerne betragter sig snarere som forbrugere, der betaler kontingent for at få ydelser, end som deltagere i et fællesskab. De er ikke indstillet på at gøre en aktiv indsats.

Sådan er situationen øjensynligt i USA. Hvad med herhjemme?

Jeg kan igen kun sammenligne med veteranbilsverdenen, der jo et langt stykke er en anden side af samme sag, og der er problemet præcis dette.
Det varierer stærkt fra klub til klub, men i de store klubber som Dansk Veteranbilklub med over 6000 medlemmer og en økonomi i millionklassen er der en hård kerne af ildsjæle, der får klubben til at fungere og en stor hob, der nyder klubbladet, det kommer hver måned og den billige forsikringsordning og det er så det.
Når man skal bruge folk til for eksempel at bemande en stand på en messe kan det virkelig knibe med at få folk til at melde sig.

Tror også Det er et problem her hjemme, rigtig mange klubber og forening efterlyser løbende nye aktive medlemmer. Folk vil heller hygge sig hjemme eller foran computeren.

Er selv medlem af flere klubber, der altid har manglet aktive medlemmer. Masser der kommer og kommentere det arbejde der bliver lavet i klubben, men give en hånd med selv nej tak. Så kan man ikke se deres r.. For bare skosåler.

Masser af dårlige undskyldninger med manglende tid m.m. Men man kan godt sidde flere timer foran computeren, og rende rundt med lillemor om lørdagen i Bilka. Vi har i dag kortere arbejdstid, nemmere ved at komme rundt langt de fleste steder. Mere og mere fritid.

Men specielt jernbaneklubber vil altid mangle aktive medlemmer, for mange af de unge gider ikke rode med gamle tog. Det bliver man jo beskidt af og man kan ikke bruge en computer eller iPad. Måske er ikke alle klubber gode nok til at få nye yngre medlemmer, der er for mange gråhåret herre. Hvilket ikke trækker de unge til, de har den holdning at det er kun for gamle jernbanefolk, håndværkere eller gamle pensionister. Ikke fordi det er negativt ment med de gråhåret.

Mange unge har også svært ved den sjargon der tit er på værksteder, og som mange af os ældre behersker. De føler der bliver talt ned til dem.

Vi vil gerne være sociale ud af til, men tag en tur med tog eller bus. Ingen folk snakker mere med hinanden. Alle sidder og glor på deres iPad eller tablets m.m. I mine yngre dage kunne man godt have en samtale med andre passager. Det sker meget sjældent efterhånden alle har sig selv nærmest.