Hvor & hvornår etc. (1 foto) ??
God fornøjelse!
Bedste hilsener
Niels
God fornøjelse!
Bedste hilsener
Niels
Buddinge st til S tog 1958 hilsen kej
Her et billede af næsten samme situation et par år tidligere og med Q-vogne.
Jeg ved ikke hvem der har taget billedet, det lå blandt andre KSB billeder.
--
Steffen Dresler
Hvis billedet er taget i 1958 var der 19 år til at banen kom til at indgå i S-togsnettet.
Stationskontoret blev placeret i den nye stationsbygning under broen for Buddingevej og der var lokal stationsbestyrer det meste af driftstiden (så vidt jeg husker). Centralapparatet havde forøvrigt den besynderlighed, at kørsel - trods af og- tilbagemelding til hhv København L ("Nøl") og Hareskov - skete forholdsvis automatisk. Ved at sætte en form for automatisk krydsningsdrift til, kunne krydsningen foregå nogenlunde af sig selv, og det eneste stationsbestyreren skulle foretage sig, var at stille signal for indkørsel for det første tog 30 minutter senere.
--
Svend
Her et billede af næsten samme situation et par år tidligere og med Q-vogne.
Hej Kjeld, Steff og Svend!
Mange tak for de gode besvarelser; det er Buddinge Station i december 1958. Tak også for billedet fra før ombygningen begyndte. Den tilhørende sporplan følger her:
Buddinge Station, sporplan før ombygningen (tegn. nm 1960).
Som det ses, var der industrisidespor til "Maskinfabrikken DANO" samt til "KH Beton". Desuden afslører fotoet, at der var portalkran over spor 3. Ved læssevejen, mellem bevoksningen, stod vognkassen fra KSB Dc 75. Overkørslen for den ret trafikerede Buddingevej var bomsikret.
På mit foto er ombygningen af stationen i fuld gang:
Buddinge Station i december 1958 (nm).
Toggangen afvikles stadig fra det gamle spor 1, og stationsbygningen benyttes endnu som sådan. Den nye banedæmning, der først og fremmest skal gøre skæringen med Buddingevej niveaufri, tager form til højre. De gamle godsspor er afviklet og erstattet af nye ud mod Klausdalsbrovej.
I blindsporet op mod varehuset stod under ombygningen:
DSB Specialvogn 550, Buddinge Station oktober 1958 (nm).
Få måneder efter er toggangen flyttet op på dæmningens ene spor:
Buddinge Station i marts 1959 (nm).
Bemærk Mo i "sandwich-oprangering". Byggeriet bagved er Stationsparken.
Året efter var anlægget færdigt:
Buddinge Station i juni 1960 (nm).
Og sådan ser stationen også ud i dag, når bortses fra flere reguleringer af såvel forplads med busterminal samt lokalerne inde i stationen under bro/dæmning.
Den endelige sporplan så umiddelbart efter ombygningen således ud:
Buddinge Station, sporplan 1960 (tegn. nm 1960).
De 2 virksomheder var nu uden spor og evt. henvist til at anvende læssevejen ved Klausdalsbrovej, hvor der stadig forekom en del vognladnings- og stykgods. En ny portalkran var rejst her.
Sporplanerne viser, selv om proportionerne er uhyrlige (!), stationens skematiske udformning - før og efter.
Spændende var det at følge med i mangfoldigheden af vogne til/fra Buddinge, herunder privatbanevogne:
LJ Qb 301, Buddinge Station i september 1958 (nm).
FFJ Pf 809, Buddinge Station i december 1958 (nm).
Og medens dæmningsbyggeriet stod på, kom alverdens former for åbne godsvogne med grus, her bl.a.;
HFHJ P 220, Buddinge Station i oktober 1958 (nm).
I en periode var Dyrup's Farvefabrikker på Gladsaxevej vognbjørnskunde:
Vognmand E. Sand, valby, med vognbjørnstransport til Dyrup på Gladsaxe Ringvej 1959 (nm).
Senere overtog DSB selv denne kørsel, og den gule trækker blev rød.
Som sagt var Buddinge min barndoms station, hvor den i den egenskab afløste Vangede fra mit 7. leveår. I eftersommeren 1958 begyndte jeg - som knap 13-årig - at fotografere jernbaner med eget kamera (Agfa CLACK, 8 optagelser 6x9 pr. film). Og som "privatbanefan" blev det desværre ikke til så mange fra Buddinge - slet ikke efter ombygningen til "S-togs standard".
Dog kunne jeg dengang ikke forudse, at jeg mange år senere skulle vende på Buddinge Station med et særtog:
ØSJS Y-tog på Buddinge Station i august 1996 (nm).
En sommersøndag i 1996 havde vi tillyst et særtog for afhentning på Buddinge Station af nogle sydamerikanske folkedansere, der bl.a. skulle give opvisning på Østsjælland. Toget blev lagt i de S-togs minuttal, der ikke var i anvendelse om søndagen, og det var intet problem at holde tid med kun få standsninger undervejs.
Godssporene og den gamle stationsbygning var for længst væk!
Det var lidt om Buddinge!
Bedste hilsener
Niels
Mange tak for billederne fra det, der også var min barndoms station. Jeg er ofte efter skoletid på Stengårdskolen cyklet til Buddinge for at se, hvordan det gik med byggearbejderne - og det gik langsomt. Jeg er et par år yngre end dig og fik ikke et kamera før 1959-60, så jeg har ikke billeder derfra og jeg kan ikke huske at have set dig eller andre fotografere.
Tom
Kære Niels
Endnu engang: Tak for fantastiske billeder, tegninger og kommentarer. Det viser endnu engang, at de "stærkeste" billeder, er de, der viser en hverdag, som var engang og som nu ikke er mere.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Det er jo herlige nostalgiske billeder af en idyl, der blev overhalet af udviklingen. Det er jo ikke fordi det er så mange år siden igen, at man kunne finde sådanne idyller omkring København.
Det kunne måske også være et yderligere forslag til EVP at lave en side med udviklingen på de forskellige Københavnske stationer, omend der nok går et stykke tid endnu med alt det der sker på hjemmesiden, nu gælder det jo NPMB
Mvh
Claus
Fine billeder - jeg boede i Søborg indtil 1978.
Hvornår kom Levin Jern & Metal til Buddinge? Ifølge Jernbanen.dk så blev DSB F 477 opsat som blikfang for virksomheden ved stationen.
--
Kære alle,
Mange tak for den positive respons på mit indlæg om Buddinge Station!
Ofte har jeg fulgt godstogenes rangering på stationen, når de om aftenen ved 19:30 tiden returnerede fra Farum. På hverdage fremførtes de af KSB M 3 eller M 4, om lørdagen af M 2, som også kørte nogle af de første grustog til Buddinges ombygning.
Anvendelsen af KSB-lokomotiverne ophørte i foråret 1957 - 1½ år før jeg begyndte at fotografere .....
Men - stemningerne fra dengang har Hans-Henrik Landsvig heldigvis fastholdt på sin glimrende hjemmeside om Kjøbenhavn-Slangerup Banen, hvor jeg her har valgt opslaget til Buddinge Station:
http://www.slangerupbanen.dk/bud.htm .
@ Tom: Landsvig har på en anden hjemmeside beskrevet lokalhistorien omkring sin barndoms Stengården, herunder såvel skole som station, Buddinge m.v.:
http://www.landsvig.dk/ramsgtk.htm .
@ Tommy: Jf. opslaget om "DANO" på sidstnævnte hjemmeside lukkede fabrikken i efteråret 1970. I tiden herefter må Levin være flyttet ind. F 477 som vartegn var ikke helt irrelevant, idet maskinen jo var bygget af Smith, Mygind & Hüttemeier, hvis kedelproduktion etc. DANO havde overtaget i 1956!
Ovennævnte hjemmesider er absolut værd at fordybe sig i!
Bedste hilsener
Niels
@ Tommy: Jf. opslaget om "DANO" på sidstnævnte hjemmeside lukkede fabrikken i efteråret 1970. I tiden herefter må Levin være flyttet ind. F 477 som vartegn var ikke helt irrelevant, idet maskinen jo var bygget af Smith, Mygind & Hüttemeier, hvis kedelproduktion etc. DANO havde overtaget i 1956!
Pudsigt sammenfald.
Hvem kan trylle et billede af DSB F 477 i Buddinge frem?
Og hvad skete der siden med maskinen? Den er sidst set i Bjerringbro i 1992 (hvor jeg antager, den er blevet hugget op).
--
Hvem kan trylle et billede af DSB F 477 i Buddinge frem?
Der er et *her*
Kilde: http://www.pinkcadillac.dk/ba/rigtige%20tog.htm - billed nr. 12.
M.v.h.
Niels
Jeg husker tydeligt da F maskinen blev sat op hos Levin det var i 1975, da jeg brugte banen til Nørrebro hver dag. Året efter blev E 980 hugget op samme sted.
E 980 Buddinge 1976
E 980 Buddinge 1976
F 477 31.01.76....Buddinge K E J
Den kom til Buddinge medio marts 1975 på en blokvogn fra Roskilde remise.
Den var i meget dårlig stand. Bl.a lå skorstenen i førerummet. Der blev ofret temmelig på at male den. Men teknisk var den færdig. Det så vi, da ØSJK forsøgte at indvinde reservedele til F 500 i Valby nogle år senere
Flemming J
F 477 31.01.76....Buddinge K E J
hej tommy F 477 den henstår stadig i Bjerringbro hos produkthandleren Orla.
venlig hilsen Henrik nielsen Bjerringbro.
hej tommy F 477 den henstår stadig i Bjerringbro hos produkthandleren Orla.
venlig hilsen Henrik nielsen Bjerringbro.
Kan det passe?
Står der en F-maskine i Bjerringbro?
Hvem har et billede?
--
Den har Orla Rasmussen haft stående i mange år. Jeg mener også at have set den i ca. firserne i Valby gamle rutebilgarage, hvor man kunne se den fra toget.
Venlig hilsen
Jens Møller
hej tommy F 477 den henstår stadig i Bjerringbro hos produkthandleren Orla.
venlig hilsen Henrik nielsen Bjerringbro.
Kan det passe?
Står der en F-maskine i Bjerringbro?
Hvem har et billede?
På Google Earth har jeg fundet Orla´s produkthandel på adressen Bjerring Byvej 7 men det er desværre ikke tilstrækkelig detaljeret til at se en F-maskine. Man kan dog se, at der står en masse "skrammel" og det næste oplagte spørgsmål er: Har Orla andet jernbanemateriel på matriklen?
--
På Google Earth har jeg fundet Orla´s produkthandel på adressen Bjerring Byvej 7 men det er desværre ikke tilstrækkelig detaljeret til at se en F-maskine. Man kan dog se, at der står en masse "skrammel" og det næste oplagte spørgsmål er: Har Orla andet jernbanemateriel på matriklen?
Jeg prøver at se om jeg ikke kan slå et smut forbi imorgen
jeg har hørt at man kan købe diverse MO reservedele hos ham.
Hilsen Morten
Hej Jens
Mon ikke det har været F 500 som i ØSJ-regi blev renoveret i Valby i den periode?
Med venlig hilsen
Carsten
hej tommy F 477 den henstår stadig i Bjerringbro hos produkthandleren Orla.
venlig hilsen Henrik nielsen Bjerringbro.
Kan det passe?
Står der en F-maskine i Bjerringbro?
Hvem har et billede?
Børge Sundahl har indsendt nedenstående billede af F-maskinen i Bjerringbro optaget for "nogle år" siden. Mon maskinen ser sådan ud i dag?
--
Rambøll-rapport afslører: Politikere blokerer for grøn flytrafik
Prisen styrtdykker: Snart er det billigere at skifte elbilens batteri end benzinbilens motor
Ekstraregning skræmmer: Lynetteholms-metro kommer på slankekur
Nye batterier skal fordoble energien i en elbil: Honda melder sig ind i kapløbet
19.000 rejsekort-standere skrottes: Arvtager kan koste en kvart milliard