Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

M/F Broen på vej til Thisted - pt i Aalborg

af Morten Larsen, Nørresundby, 11/10 2010, 09:38 (5161 dage siden)

"M/F Broen" er på vej til Thisted (se længere nede begrundelsen fra Nordjyske Stiftstidende), og har pt (11/10-10 kl. 1330) lagt til kaj i Aalborg ved Nordkraft for pause. Turen videre vest ud af Limfjorden, fortsættes i morgen kl. 0800, og der vil derfor være fotomulighed for at forevige M/F Broen passere Jernbanebroen over Limfjorden i tidsrummet 0815/0830.
"Broen" bliver hjulpet på vej af tre slæbebåde...

Mvh
Morten


Oplagt DSB-færge skal lades med fest
anløb: En af de nærmeste dage anløbes Thisted havn for første gang i årevis af en rigtig færge
THISTED: Med næsten 60 år på bagen, er det en færge af ældre model, som en af de nærmeste dage går til kaj i Thisted. Ikke for engen maskinkraft, men med assistance af en slæbebåd, for den gamle DSB-færge M/F ”Broen”, som oprindelig sejlede på Storebælt og siden mellem Århus og Kalundborg via Samsø, har for længst fået afmonteret sin maskine.

I en årrække har maskinkraft heller ikke haft nogen betydning for færgens drift. Skibet har ligget i havnen i Århus, som flydende diskotek og natklub.

Siden 2004 har M/F ”Broen” været ejet af selskabet Clips A/S, som også har ejer interesser i Diskotek Dampmøllen i Thisted, og det er i kraft af ”familieskabet”, at ”Broen” nu kommer til Thisted. Her skal færgen lige i et par måneder, mens den gøres klar til at løse nye opgaver som sejlende forlystelsessted.

- Vi har drevet færgen med skiftende forpagtere, mens den har ligget i Århus. I det seneste år med to forskellige forpagtere, men nu er der brug for, at der sker noget nyt omkring skibet, fortæller Thomas Jørgensen, som de fleste lokale kender som manden bag Dampmøllen, men som de færreste forbinder med en flydende natklub.

Fra havn til havn

Men ”Broen” rummer imidlertid muligheder, der kan udnyttes, hvis færgen bruges på en anden måde end hidtil. Så frem for at ligge fast i Århus, hvor nyhedens interesse gradvis tager af, skal skibet igen have vand under

kølen og sejle rundt mellem havne i Norge, Sverige og Danmark, hvor der er arrangementer, som kan nyde godt af en sejlende natklub med mulighed for også at drive restaurant, og hvor der er god plads til at slappe af på soldækket.

Før ”Broen” bugseres fra kaj med kurs mod den første havn, skal skibet gøres klar, og det er her, Thisted kommer ind i billedet.

Færgen skal indrettes med plads til de 25 medarbejdere, som skal drive det flydende forlystelsessted. Og den skal monteres med udstyr, som gør den uafhængig af faciliteterne i de havne, der besøges. Derfor udstyres den med egen generator til elproduktion, eget varmeanlæg samt et anlæg, der kan forarbejde havvand til rent ferskvand.


Lokale håndværkere om bord


- Skibet skal være selvforsynende og indrettes, så besætningen kan bo der. Og det arbejde skal udføres i Thisted i løbet af de næste par måneder, fortæller Thomas Jørgensen, som har allieret sig med en række lokale håndværksfirmaer, som går ind i projektet på en slags joint venture basis.

- Vi har jo nogle firmaer i området, som kan den slags, så hvorfor ikke bruge dem, siger Thomas Jørgensen.

Martin Kjølhede er blandt de lokale, der er gået ind i projektet.

- Det er udtryk for nytænkning og viser, at vi i Thy stadig kan udvikle nye forretningsområder til gavn for området, siger han.

Allerede til december bugseres færgen til en endnu ikke fastlagt destination, hvor det skal ligge som natklub og restaurationsskib. Herfra skal skibet efter planen stævne mod andre havne, så det på årsbasis gennemfører 17 anløb i 17 forskellige havne.

Nye muligheder for forretning
Som tingene ser ud, ligner konceptet noget, der holder vand.


- Det er ingen hemmelighed, at det er trange tider i branchen. Typisk skal en natklub i Danmark tjene ugelønnen på tre hektiske timer lørdag nat i tidsrummet fra klokken 01 til 04. Når vi får mulighed for at sejle fra havn til havn, kan vi vælge, hvor det er godt at ligge, fordi der er et event i den på gældende havn, vi kan som oftest få en rigtig god beliggenhed - og anløbet vi i sig selv have nyhedsinteresse, siger Thomas Jørgensen og tilføjer, at nattelivet i både Norge og Sverige kører i et helt andet gear end herhjemme.

- Skønsmæssigt er omsætningen pr. gæst fire til syv gange højere end i Århus, siger han.

Det er ikke uden betydning for en færge med plads til op mod 1.500 feststemte gæster, dobbelt så mange, som der er plads til på Dampmøllen.
Et er at drive en natklub, noget andet er at drive en færge både, når den skal bugseres fra havn til havn, og når der skal laves aftaler med havnemyndigheder, ind- og udfortoldning og stribevis af andre ting.

- Vi har forstand på personale, markedsføring og på at drive natklub. Derfor har vi lavet en aftale med Maersk Broker Agency, som kan alt det andet. Vi skal ”bare” lave listen over de havne, der skal besøges, så ordner de det praktiske, siger Thomas Jørgensen.

M/F Broen på vej til Thisted - pt i Aalborg

af Ove Nygaard @, Fredericia, 11/10 2010, 10:34 (5161 dage siden) @ Morten Larsen

Hej Morten.
Nu må vi håbe, at jernbanebroen passeres med forsigtighed, så vi ikke får en påsejling af broen og en afbrydelse af banetrafikken til og fra Vendsyssel, som i 1950'erne, da jeg som ung "eksamineret trafikelev" var stationeret i Hjerm. På stationen, hvor vi havde mange krydsninger på den enkeltsporede bane mellem Holstebro og Struer, fik vi ekstra travlt med de mange særtog til og fra Vendsyssel via Thybanen. De skulle den gang efter Signalreglementet "signaleres" på "sidste forudgående tog", og det var lidt af et puslespil, ikke mindst efter mørkets frembrud, når olielygterne "blæste ud" ("Særtog i samme retning: 1 hvid, rund skive/ et hvidt lys, "Særtog i modsat retning: 2 hvide, runde skiver/to hvide lys. Og når så det ene hvide lys blæste ud, så....:-|
Og den gang var Thisted - Fjerritslev/Fjerritslev - Nørresundby - Aalborg privatbanerne den "livline", som hjalp de gæve vendelboer med baneforsyninger. Det kan de heller ikke i dag.:-(
Bedste hilsener
Ove
fhv.....

Avatar

M/F Broen på vej til Thisted - pt i Aalborg

af Morten Larsen, Nørresundby, 11/10 2010, 10:45 (5161 dage siden) @ Ove Nygaard

Hej Morten.
Nu må vi håbe, at jernbanebroen passeres med forsigtighed, så vi ikke får en påsejling af broen og en afbrydelse af banetrafikken til og fra Vendsyssel, som i 1950'erne, da jeg som ung "eksamineret trafikelev" var stationeret i Hjerm. På stationen, hvor vi havde mange krydsninger på den enkeltsporede bane mellem Holstebro og Struer, fik vi ekstra travlt med de mange særtog til og fra Vendsyssel via Thybanen. De skulle den gang efter Signalreglementet "signaleres" på "sidste forudgående tog", og det var lidt af et puslespil, ikke mindst efter mørkets frembrud, når olielygterne "blæste ud" ("Særtog i samme retning: 1 hvid, rund skive/ et hvidt lys, "Særtog i modsat retning: 2 hvide, runde skiver/to hvide lys. Og når så det ene hvide lys blæste ud, så....:-|
Og den gang var Thisted - Fjerritslev/Fjerritslev - Nørresundby - Aalborg privatbanerne den "livline", som hjalp de gæve vendelboer med baneforsyninger. Det kan de heller ikke i dag.:-(
Bedste hilsener
Ove
fhv.....

Det er netop aht passagen af Jernbanebroen over Limfjorden, at man vælger først at passere denne i dagslys.
Altid sjovt at høre om hvordan det var engang ved banen, da mor var dreng :-)

Mange hilsener
Morten
Nuværende stationsbestyrer (Aalborg m.fl)

Avatar

M/F Broen på vej til Thisted - pt i Aalborg

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 11/10 2010, 18:46 (5161 dage siden) @ Morten Larsen

Jeg sender lige et postkort.

[image]

--
[image]

Avatar

M/F Broen på vej til Thisted - pt i Aalborg

af Morten Larsen, Nørresundby, 11/10 2010, 19:09 (5161 dage siden) @ Tommy Nilsson

Jeg sender lige et postkort.

Herligt - tak!!

Og hermed et par billeder fra idag:

[image]

[image]

Mvh
Morten

M/F Broen på vej til Thisted - pt i Aalborg

af OJK37, 11/10 2010, 19:52 (5161 dage siden) @ Morten Larsen

Hmmmm - for mig en lidt sjov dag i dag på dette forum!
Jeg sluttede mig "karriere" til søs på m/f Kalundborg (og m/f Freja) på Samsø-ruten i oktober 1973 - i en anden tråd - "vognkasser" - startede den!! JBP's billeder af KSB Q-vogne optaget gennem hegnet til Nakskov Skibsværft er 2 måneder efter starten af min læretid på værftet i 1963.
Lidt tankevækkende - indhenter fotiden mig nu??
Ole-Jørn

Avatar

M/F Broen på vej til Thisted - pt i Aalborg

af Michael Julsrud, Lindholm Sogn, 12/10 2010, 04:52 (5160 dage siden) @ OJK37

Hejsa

Kl. 08:16 passerede M/F Broen Limfjordsbroen og kl. 08:25 passerede den jernbanebroen over Limfjorden, og begge broer overlevede:-)

Mvh.

Michael

[image]
[image]
[image]

Avatar

M/F Broen på vej til Thisted - pt i Aalborg

af Michael Julsrud, Lindholm Sogn, 12/10 2010, 04:56 (5160 dage siden) @ Michael Julsrud

PS. Var forøvrigt ikke klar over at Skagensbanen var blevet færgeejer (skorstensbåndet):-D :-D

Mvh

Michael

M/F Broen på vej til Thisted - pt i Aalborg

af TeamBaumann, Hjordkær, 12/10 2010, 13:24 (5160 dage siden) @ Michael Julsrud

På den 3 sidste billede, har den en hvid godsvogn med bagved???
Eller er det noget andet redskab man kan se bagved, denne halvrunde hvid tag, ved åbeningen, halvvejs i skibet.

Er det en sejlende museumsfærge, eller hvad skal den bruges til, eller hvad er dens fremtids planer med den?

Avatar

M/F Broen på vej til Thisted - pt i Aalborg

af Michael Julsrud, Lindholm Sogn, 12/10 2010, 17:38 (5160 dage siden) @ TeamBaumann

Tror næppe der står en jernbanevogn ombord, da det er en ren bilfærge. Hvad den skal bruges til kan du læse i Morten Larsen's indlæg (ham der har startet tråden).

Mvh.

Michael

DSB MH304Svenska-lok
Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak