Hej til alle jer derude, er ny herinde

Nu har jeg ret så mange gange siddet og fuldt lidt med på sidelinen ang. al den snak om EA og DD og de problemer som det har medført, også har jeg jo så også læst at DSB skulle have 6 stk tilbage, også er det jeg spørg dumt hvilken 6 er der tale om, fordi jeg kan kun se og tælle til 5 stk hvis jeg kigger inde på oversigten i DSB lokomotiver ?

Også har jeg også en helt anden ting jeg kan fortælle til dem som kunne have interesse for det spørgsmål ? Og det går ud på at en tog ven og jeg har skrevet til Rocky Rail og forspurgt hvorfor mand ikke laver de rigtige Carlsberg Jombotrailer men ak det er næsten en by i Rusland at spøger om de bruger EXPORT udgaven og sådan er det øv øv sagde vi så

Nå men det var så lidt fra en ny bruger smiler

Nu har jeg ret så mange gange siddet og fuldt lidt med på sidelinen ang. al den snak om EA og DD og de problemer som det har medført, også har jeg jo så også læst at DSB skulle have 6 stk tilbage, også er det jeg spørg dumt hvilken 6 er der tale om, fordi jeg kan kun se og tælle til 5 stk hvis jeg kigger inde på oversigten i DSB lokomotiver ?

3001, 3004, 3007, 3010, 3020 og 3022 = 6 stk.

Hej Keld.

Jamen må jeg bare sige mange tak for den oplysning, men ang. 3001 er der ikke noget om at der netop med den er nogen som ønsker/håber på at, den kan komme til Odense ligesom ME 1501 er kommet, det syntes jeg har læst et sted eller er det bare noget jeg har drømt HE HE

Men endnu engang en takker for svaret til dig

Hej Hej du

Det er nok ikke utænkeligt, Ea er jo vores første rigtige El-lokomotiv . Bare argeligt at de ikke suser forbi Sønderjylland med City Night Line mere. så nu er her lidt kedeligt, og ICE stopper jo også snart.

I er så heldige på Sjælland i har ME og Ea også MZ og My som dog besøger os i Jylland og på fyn.

Det er nok ikke utænkeligt, Ea er jo vores første rigtige El-lokomotiv . Bare argeligt at de ikke suser forbi Sønderjylland med City Night Line mere. så nu er her lidt kedeligt, og ICE stopper jo også snart.

I er så heldige på Sjælland i har ME og Ea også MZ og My som dog besøger os i Jylland og på fyn.

Det sker nok ikke lige med det samme da de skal bruges i driften alle sammen.

ICE togene er stoppet med at køre i Sønderjylland og er erstattet af et IC tog med IC3 Hamburg-Aalborg.

HI HI Tja nu kommer jeg fra Odense, men jeg kan godt huske EA de kørte jo tit igenmen, jeg har mange gange holdt nede på OBC med bybus og set dem holde med en stamme blå /røde vogne efter men jeg under mig bare hvorfor er 3001 så ikke opdatert endnu skal det måske ikke ud og trække DD vogne eller hvad ? det var lidt derfor at, jeg ikke rigtigt kunne forstå det med de 6 stk. griner

Men hvis jeg må sige noget så er jeg nok mere til EG det syntes jeg er et rigtigt flot lok, har selv 4 styk hvor det ene er DB Schenker model

Jo, EA er da et særdeles nydeligt lok, og det er EG da også. Men for nu at blive i de i DK transitkørende loks, så er der jo flere og flere der ligner hinanden. Bortset fra, at EG er 6-asklet, ligner den jo BR 185 fra DB, og, i en helt anden bemaling, Hectorail BR 241. Og det er vist det samme lok.
Jeg finder det skammeligt, at DSB havde så travlt med at sælge 16 af de 22 leverede EA loks, og mindst lige så skammeligt, at de solgte samtlige samtlige EG'er, men som Europas stærkeste gods lok, mente man ikke at kunne bruge det, da man nedlage DSB-Gods, med et pennestrøg! Skammeligt!

Uden at være specielt vidende om brugen af de resterende 6 EA-maskiner, tror jeg, at de får nok at se til fremover. Hvis altså elektrificeringen bliver udført som planlagt, og det ved man jo aldrig!

Vi har haft den oppe før, EA er DSB's dårligste lokomotiv, det kan ikke sætte igang hurtigt med stor vægt på krogen! Som det kræves ved hyppige stop, som regionaltog.

Da det kørt på kystbanen, var det rigtig godt til at tabe tid, var der løvfald, var helvede løs, så gik det slet ikke, forfatteren fra bogen" et liv på maskinen" fortæller at han beder det senere afgående ME trukne tog at køre først, så det kan rydde løvfaldet og hans EA tog ikke taber så meget tid!"

En eller anden "klog" Ingenør valgte at lægge de alt for store drivhjul ind i gearringen og stole på antihjulslips beskyttelse, troede han kunne overstige naturlovene.

Tænk bare på et Damplok, ingenøren burde have lært at hjulene skal være små for hurtig igangsætning med store tog.

Hilsen Erling.

EG var jo et godstogsloko (at bruge det til styrevognstog er jo absurd), så det røg med, da DSB Gods blev solgt fra. Det var med til at give Danmark en 2% andel af Raillon/Schenker/DB. DSB havde intet t bruge dem til.

Hej FutFar

Jeg kan kun give dig ret ang. det med det du skriver om, jeg fatter heller ikke meget af det og hvad DSB tænker på. EA har gjort det godt i mange år såå det er lidt mærkligt,

Men med hensyn til det du skriver om ang. BR 185 jo så er DB Schenkers og Hectorrail en og samme maskinne, og med hensyn til EG tja så fatter jeg bare slet ikke hvorfor at vi her i Danmark ikke bare kunne køre hvors gods selv, men som så meget andet ja ved både du og jeg at, alt her i livet handler også om økonomi, og DSB kunne så åbenbart ikke få det til at, rende ordentligt rundt og ja så ved vi jo godt hvad der sker ik griner

Men noget helt andet i alt det her, er rent faktisk selt ikke at man fra DSB side ikke for længst har gjort noget ved ic4 projektet som nok får en meget dyr og trist afslutning. havde det forløb forgået i privat redci så var det køb annulert for længst det er jeg 100% sikker på ik

Men alle nye Siemens- og TRAXX-lok, 189 og 185 m.fl. er dog 4-akslede med nogle pænt store hjul. ??

Vi har haft den oppe før, EA er DSB's dårligste lokomotiv, det kan ikke sætte igang hurtigt med stor vægt på krogen! Som det kræves ved hyppige stop, som regionaltog.

Da det kørt på kystbanen, var det rigtig godt til at tabe tid, var der løvfald, var helvede løs, så gik det slet ikke, forfatteren fra bogen" et liv på maskinen" fortæller at han beder det senere afgående ME trukne tog at køre først, så det kan rydde løvfaldet og hans EA tog ikke taber så meget tid!"

En eller anden "klog" Ingenør valgte at lægge de alt for store drivhjul ind i gearringen og stole på antihjulslips beskyttelse, troede han kunne overstige naturlovene.

Tænk bare på et Damplok, ingenøren burde have lært at hjulene skal være små for hurtig igangsætning med store tog.

Hilsen Erling.

Er ikke helt enig. Nu har vi jo heldigvis kun løvfald rundt regnet i oktober og november; så er der da ti måneder om året, hvor EA kører godt Husker nogle aftentog på Kystbanen i sen-80'erne og starten af 90'erne, som kørtes med EA og 4 Bn-vogne. Det var altså noget af en raket. Jeg vil tro, at det accelererede lige så hurtigt som et ER eller ET. Altså når sporene ikke var fedtede.

Det geniale ved at støve EA af er jo, at de kan fortrænge nogle ER, som så kan indsættes til Esbjerg, når Lunderskov-Esbjerg er elektrificeret ultimo 2016. Og afstanden mellem stoppene mellem Østerport-Ringsted-(Slagelse) er jo trods alt for det meste noget længere end på Kystbanen. Så mon ikke EA indhenter det forsømte på de stærke mellemaccelerationer (dvs. når den er i fart). Her synes jeg, at EA har mere power end ME. Jeg nyder i hvert fald at iagttage EA + 4-5 DD på Vestbanen. De er tavse og virker ikke ligefrem som nogle sinker i driften

Jeg har egentlig ingen præferencer for hverken 4 eller 6-akslede lok. EG, ME og især MZ IV ser flotte, lange og imponerende ud med deres 6 aksler, hvorimod det lidt kortere og kompakte EA imponerer med de lidt større hjul og raketkraften, hvis der ikke er for meget på krogen og smør på skinnerne

Jo, og noget ganske anderledes styring af trækkraft og hjulslip......
Elektroniknørderne har virkelig gjort fremskidt her.

Lokomotivkassen til dansk elektrisk lokomotiv litra EA etter opplasting på Strømmen før transport til Danmark.
Avbildet sted: Norge Skedsmo Strømmens Værksted. Fotografering 1984 - 1992. Fotograf: Ukjent. Identifier: JMF-STR-2164, Norsk Jernbanemuseum, Jernbaneverket - www.digitaltmuseum.no .

Er der blandt de el-lokomotivkyndige herinde nogen, der kan berette om, i hvilket omfang Strømmens Værksted i Norge var involveret i fremstillingen af EA-lokomotiverne?

M.v.h.
Niels

Står der noget i Jernbanehysterisk årbog 09?
Der er en gennemgang af EA og elektrificering (og mangel på same).
Da jeg er "arbejdsramt" vil der gå en del timer inden jeg kan slå efter.
Normalt ville jeg falde over noget sådant, men jeg kan ikke huske EA sagen i detaljer.

Hej Peter,

Bemeldte årbog står desværre ikke i reolen (som på et tidspunkt blev for kort ).

Strømmen var i 1979 blevet opkøbt af Norsk Elektrisk & Brown Boveri, NEBB, indtil 1988 et norsk datterselskab af schweiziske Brown, Boveri & Cie. (BBC), som således var ejer under leverancen af 1. EA-serie (1984-1986).

Selskabet blev i 1988 en del af ABB koncernen, som i 1996 blev ADTranz (der 2001 blev overtaget af Bombardier). ABB var således ejer af Strømmen, da 2. serie EA blev leveret (1992-1993).

Dette "ejerskab-cirkus" giver ikke mig nogen klar indikation af, hvorvidt Strømmen var involveret i begge EA-serier. Men Thyssen-Henschel blev i 1990 til ABB-Henschel og var dermed "i familie" med Strømmen, da 2. serie blev leveret .....

Bedste hilsener
Niels

Hmmm, den med Strømmen havde jeg ikke lige luret.
Mit bedste bud er at 3001-3002 er ren "Henschel" produktion - uden utidig indblanding fra nordmænd.
Dog skulle Scandia lave vognkasser til 3003-3010 og det er da muligt at Scandia kan have brugt Strømmen som underleverandør. Hvorfor er så næste spørgsmål og det kan jeg ikke svare på.
Yep, senere skulle Scandia levere vognkasser til 3011-3022 og igen kunne Strømmen være brugt som en underleverandør til Scandia (men så passer tidsangivelsen på billedet ej). Måske er nogen skarpe og kan finde lastbilen via nummerpladen? Det kunne give et spor om året - skulle museets tidsangivelse være lidt ved siden af.

Hej Peter,

Tak for dine overvejelser. Jeg opfatter museets tidsangivelse (1984-92) som værende valgt "med både livrem & seler", idet den spænder over begge leverance-serier.

Mon Michael D. kan noget om norske lastbilnummerplader? Volvo F12 Intercooleren fandtes mig bekendt i hele omhandlede tidsperiode.

Bedste hilsener
Niels

Mon Michael D. kan noget om norske lastbilnummerplader? Volvo F12 Intercooleren fandtes mig bekendt i hele omhandlede tidsperiode.

Pas - dog har jeg erfaret via en gruppe på fjæsbog ("Norske veteranbiler") at det norske centralregister som det danske er tilgængeligt på nettet og i modsætning til det danske synes at bevare data for afmeldte køretøjer.
Jeg kender imidlertid ikke URLen.

Tak for tippet Michael, er det denne, du mener:

http://www.vegvesen.no/Kjoretoy/Kjop+og+salg/Kj%C3%B8ret%C3%B8yopplysninger?registrerin...

Indregistreret i 1987, hvorfor EA'en på billedet er fra 2. serie, hvilket bestyrker min mistanke om, at Strømmens rolle kan skyldes det nye ABB-familieskab. Nu skal det "blot" bekræftes.

Bedste hilsener
Niels

Tænke lidt over hvorfor at Scandia skulle få vognkasser udefra.
Men det er jo såre logisk!
Hvad var Scandia travlt optaget af dengang EA3011-3022 blev bestilt (marts 1990)?
Produktion af IC3 og senere kom ER til.
Fælles er at begge litra har vognkasser af aluminium.
Da vognkassen i EA er af stål, tvivler jeg på at Scandia havde faciliteter til at bygge stålvognkasser sideløbende med produktion af aluminiumsvognkasser.
Dette kan forklare hvorfor Strømmen blev underleverandør til Scandia.
At Strømmen var i ABB familien har næppe skadet (og Scandia har ganske sikkeret set denne mulighed da den første seriøse snak om lokomotiver begyndte).

Det spase er jo blot at ordren på EA3011-3022 kom i et "bunke bryllup" med yderligere 35 IC3, 17 ER og renovering af en bunke S-tog. Scandia havde svære økonomiske problemer og ordren kan tolkes som en art hjælpende hånd som samtidig skulle forny DSBs materiel. Det var vidst ikke lige tanken at nogen af kronerne skulle sendes til Norge.....

Utroligt hvad man resonere sig til herinde. Jeg har en klar fornemmelse af at ret mange (hvis ikke alle) havde den holdning af Scandia havde bygget vognkasserne til EA3011-3022 og nu viser det sig at en folk fulde norske pramdragere har lavet dem.

Hej Peter,

Atter tak for dine ræsonnementer! Jeg vil også forsøge mig med ét:

Inspirationen til litra EA var tyske BR 120, som bl.a. Henschel som lokomotivfabrik havde bygget med BBC som leverandør af det elektriske.

DSB valgte for litra EA Thyssen-Henschel som "hovedentreprenør", der forestod konstruktionen af den dansk-tilpassede vognkasse, af "tilpasningen" til 25 kV 50 Hz, samt byggede de 2 første hele lokomotiver. Ønsket om dansk medproduktion (tysk modkøb) blev tilgodeset derved, at Scandia skulle levere vognkasser til og forestå montering og færdigbygning af resterende lokomotiver. Mon ikke Henschel i nogen grad kiggede Scandia over skulderen i denne proces?

Da 2. serie skulle produceres (option på oprindelig kontrakt?), var både Henschel, Scandia og Strømmen kommet i ABB-familien, og da ABB Scandia havde hænderne fulde af aluminium, som du påpeger, valgte ABB at henlægge produktionen af vognkasserne til EB Strømmen. Museet angiver om billedet, at vognkassen er på vej til DK, hvorfor montering og færdigbygning stadig foregik i Randers, og mon ikke ABB Henschel - stadig som "hovedentreprenør" - kiggede både EB Strømmen og ABB Scandia over skulderen i dette forløb?

På Wiki om litra EA angives - foruden de allerede nævnte firmaer - også Siemens Erlangen som "producent" af, hvad jeg omfatter som "noget elektrisk"; men det står ikke klart for mig, hvad der var BBC- hhv. Siemens-leverancer. BBC var i øvrigt i 1988 (sammen med svenske ASEA) blevet til ABB.

Mit smugkig den 18.09.1984 i f.m. præsentationen af EA 3001 på Østerport St. kan i øvrigt ses *her*.

Bedste hilsener
Niels

Og sådan set, har DB Schanker ikke midstet EA, der er jo noggle stykker i Bulgarien i DB Verkehrsrot. Dog er det jo DB Schenker Bulgarien. men samme moder DB Schenker AG.

På Wiki om litra EA angives - foruden de allerede nævnte firmaer - også Siemens Erlangen som "producent" af, hvad jeg omfatter som "noget elektrisk"; men det står ikke klart for mig, hvad der var BBC- hhv. Siemens-leverancer. BBC var i øvrigt i 1988 (sammen med svenske ASEA) blevet til ABB.

Siemens laver blandt 1000-vis af andre ting - frekvensomformere i "herreklassen". Frekvensomformeren styrer hastigheden på lokomotivet.

Siemens laver blandt 1000-vis af andre ting - frekvensomformere i "herreklassen". Frekvensomformeren styrer hastigheden på lokomotivet.

Ja, Siemens er et alsidigt foretagende; men sidder der de facto Siemens frekvensomformere i EA-lokomotiverne?

M.v.h.
Niels

Kan næppe besvares entydigt.
BBC og Siemens have et ret tæt samarbejde om netop frekevensomformere i årene omkring 1980.
I teorien er frekvensomformeren fra BBC, men der er temmelig mange Siemens komponenter inde i den...
Så alt efter synspunkt kan holdning vælges.

Jeg har kigget i gamle DSB blade (mangler flere) og kan ikke finde noget om Siemens i EA artiklerne . Men jeg mener at BBC (evt ABB) hade noget samarbejde ("konsortium") så BBC (evt ABB) tegnede asynkron loko og Siemens thyristor loko og den der tog hjem DSB ordren gav "taberen" lidt at lave som underleverandør .
I DSB Bladet 6/84 er der foto på fabrikspladerne på EA 3001 og her er der kun BBC på den ene og Thyssen Henschel Kassel på den anden .
Kigget på fotos af 3011 - 3022 på lokosiden og det er på for langt afstand at afgøre hvad der enligt står . Jeg mener have set at det står Siemens på nogle EA plader , men det er måske løgn og poesi .

mvh Rolf Berg

Kan næppe besvares entydigt.
BBC og Siemens have et ret tæt samarbejde om netop frekevensomformere i årene omkring 1980.
I teorien er frekvensomformeren fra BBC, men der er temmelig mange Siemens komponenter inde i den...
Så alt efter synspunkt kan holdning vælges.

Det er jo bestemt set i mange år i elektronikbranchen at man klasker sit eget logo på noget en kollega laver bedre eller billigere. OEM produkter kaldes det. Det kan også være centrale komponenter man så mixer med sine egne.
Fra min side er det spekulationer - jeg aner det ikke og det er ikke mig der har skrevet i Wikipedia at der er Siemens stumper i en EA. Det er jo svagheden ved Wikipedia - at info ikke er underlagt en struktureret peer-review.

Det er jo svagheden ved Wikipedia - at info ikke er underlagt en struktureret peer-review.

Til gengæld kan Wikipedia rettes, når folk "med den rette viden" kommer til - i modsætning til et trykt opslagsværk. Deri ligger en styrke.

M.v.h.
Niels

Jeg kan ikke se at det skulle være en styrke i forbindelse med Wikipedia. Jeg stoler for mit eget vedkommende ikke meget på det der står på Wikipedia, da du ikke kan se om det er personer med den rette viden eller folk der tror de har den rette viden der sidst har rettet i opslagene.

Fra min side er det spekulationer - jeg aner det ikke og det er ikke mig der har skrevet i Wikipedia at der er Siemens stumper i en EA. Det er jo svagheden ved Wikipedia - at info ikke er underlagt en struktureret peer-review.

Jo flere øje jo bedre. Dette forum kan også bruges til review af artikler, da jeg kan se oplysninger fra denne tråd allerede er skrevet ind, da en erfaren bruger holder øje. Jeg har kendskab til 5-6 brugere her, som også skriver og redigere artikler på Wikipedia.

Et svar kan måske findes i bogen "Die Geschichte der Drehstromlokomitiven" side 181 ff.

http://www.amazon.de/Die-Geschichte-Drehstromlokomotiven-Karl-Baur/dp/3882551

Bogen siger at EA var konstrueret af et konsortium af BBC Manheim, BBC Schweiz og Siemens Erlangen under ledelse af BBC Manheim.

Fra min side er det spekulationer - jeg aner det ikke og det er ikke mig der har skrevet i Wikipedia at der er Siemens stumper i en EA. Det er jo svagheden ved Wikipedia - at info ikke er underlagt en struktureret peer-review.

Jo flere øje jo bedre. Dette forum kan også bruges til review af artikler, da jeg kan se oplysninger fra denne tråd allerede er skrevet ind, da en erfaren bruger holder øje. Jeg har kendskab til 5-6 brugere her, som også skriver og redigere artikler på Wikipedia.

Ja, og hvis en oplysning på Wikipedia ikke er kildebelagt, må man jo tage det som det er og evt. selv grave videre efter en kilde. Fordelen ved Wikipedia er især, at man nemt kan se, om en oplysning er kildebelagt eller ej. Og man kan også nemt se, om det er en primær og sekundær (osv.) kilde. Og ja, så kan man altid selv rette til, hvis man ved bedre