Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Julekalenderlåge nr. 5 - 2015 (Billedegætterier)

af Niels Munch, 5/12 2015, 08:02 (3282 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 5/12 2015, 08:19

Tak til Thyge for stafetten, det var alt for venligt!


[image]Lørdag den 5. december 2015


Der skulle jo indgå et 5-tal i motivet, så derfor måtte jeg, som har tilbagelagt en stor del af min fremtid, ty til det historiske, denne gang "med næsen ud over tallerkenkanten" og "syd for Kongeaaen" til en nu fhv. sporvejsby, hvis gamle bydel kom på UNESCOs verdens-kulturarvs-liste i 1979; men da var sporvejen - hvis sporvidde ikke hørte til de almindeligste - nedlagt :-( .

Byens navn rækker - samt et bud på et årstal, selvfølgelig.

God fornøjelse
Niels

Julekalenderlåge nr. 5 - 2015

af toylsbjerg, Rønnede, 5/12 2015, 09:10 (3282 dage siden) @ Niels Munch

Hmm!
Billedet må være taget inden 20 marts 1970!
Sporvidden var meget almindelig i området!
Nå jeg føler mig lettere inhabil, så vi stopper her!;-)

mvh

Thyge

Julekalenderlåge nr. 5 - 2015

af Peter Christensen, 5/12 2015, 09:51 (3282 dage siden) @ toylsbjerg

Ahhhhh - nu gør i det sq for nemt.
Jeg aner intet om sporvogne, men føler mig sikker på svaret - har dog ikke noget foto at byde ind med, så jeg afstår fra gæt.

Personligt ville jeg ikke rende efter sporvogn i det land.....jeg ville nok kikke efter kvalitets-diesellokomotiver.

Julekalenderlåge nr. 5 - 2015

af Niels Munch, 5/12 2015, 09:53 (3282 dage siden) @ toylsbjerg

Billedet må være taget inden 20 marts 1970!

Ja, sporvejen har været nedlagt i 45 år.

Sporvidden var meget almindelig i området!

Men ikke for sporveje!

Nå jeg føler mig lettere inhabil, så vi stopper her!;-)

Du sidder garanteret med de gamle numre af "Interne Meddelelser fra JK57", hvorfor din lettere inhabilitet accepteres samtidig med, at øvr. læsere opfordres til frejdigt at gætte videre!


M.v.h.
Niels

Julekalenderlåge nr. 5 - 2015

af Niels Munch, 5/12 2015, 10:51 (3282 dage siden) @ h087

:-)

https://da.wikipedia.org/wiki/Dubrovnik


Dubrovnik er helt korrekt, blot mangler vi svar på bi-spørgsmålet om et ca. årstal (som jo ikke helt er 1970)???

[image]

Vi var i Jugoslavien det år, hvor jernbanen fra Ploce via Mostar til Sarajevo blev omstillet fra 760 mm bosnisk sporvidde til normalspor, i vidt omfang på ny tracé. På en busrejse til Mostar langs Neretva-floden kunne dette omfattende anlægsarbejde beskues.

M.v.h.
Niels

Julekalenderlåge nr. 5 - 2015

af h087 ⌂, køge, 5/12 2015, 11:02 (3282 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af h087, 5/12 2015, 11:15

:-)

det må så blive i perioden 1963 - 1966, så skyder vildt omkring med spredhagl og gætter på 1966, - meeen det kunne jo også være som PS 12 synger "lige midt imellem" og det giver jo så 1964½ ! ;-)

Vi var i Jugoslavien det år, hvor jernbanen fra Ploce via Mostar til Sarajevo blev omstillet fra 760 mm bosnisk sporvidde til normalspor, i vidt omfang på ny tracé. På en busrejse til Mostar langs Neretva-floden kunne dette omfattende anlægsarbejde beskues.

ombygning start 1963

officiel indvielse med normal sporvidde 1966

mvh
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

Julekalenderlåge nr. 5 - 2015 (løst)

af Niels Munch, 5/12 2015, 11:44 (3281 dage siden) @ h087
redigeret af Niels Munch, 5/12 2015, 12:03

[image]Tramwaj Dubrovnik motorvogn nr. 5 ved den fælles endestation for linie 1 og 2 nær Pile Porten, september 1966 (nm).

Motorvognen blev bygget i 1910 af Grazer Waggonfabrik (mek.) og Křižík i Prag (el) i en serie på fem. 760 mm sporvejen blev indviet 22.12.1910. Da den efterhånden var i vejen for den tiltagende biltrafik (!), blev sporvejen planlagt nedlagt i løbet af 1970-71; men en fatal ulykke p.g.a. bremsesvigt fremskyndede endeligtet til 20.03.1970.

Fra 17.09.1966 holdt min daværende forlovede og jeg 2 ugers uforglemmelig ferie i Hercegnovi i et fredeligt og ikke særlig turistramt Jugoslavien. Når vi efter et dagsbesøg i Dubrovnik sad på en fortovscafé og ventede på vores bus, kunne vi nyde sporvognenes rangering med og bytten rundt på bivognene.

I februar 1967 mødte jeg til værnepligt, hvorefter der fulgte maaange år, hvor ferie i Østeuropa var utænkeligt.

Det blev til flere billeder af sporvognene - og af 760 mm damptog - som tidligere er præsenteret på Drehscheibe Online. Dér er billederne desværre fordampet qua den upålidelige ImageShack billedserver. Måske jeg skulle genudsende på vort historiske forum?

Tillykke med stafetten, Henning; Thyge erklærede sig inhabil, og Peter ville ikke gætte højt, men kun drømme om GM-EMD, så du har den (igen).


Bedste hilsener
Niels

Julekalenderlåge nr. 5 - 2015 (løst)

af Michael Olsen, 6/12 2015, 00:12 (3281 dage siden) @ Niels Munch

Jeg kan så bidrage med vogn 7, som er udstillet på det tekniske museum i Zagreb. Billedet er fra 2008. Smuk sporvognsby i øvrigt.

[image]

Under et besøg i Dubrovnik i 2005 faldt jeg over denne plakat. Ifølge en lokal, som jeg spurgte, skulle det være en opfordring til at etablere en museumslinje i byen. Men det er vist aldrig blevet til noget.

[image]

Mvh Michael Olsen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak