Tro det eller lad være, men jeg har læst Jernbanemuseets årskrift 2013 og 2014 igennem fra ende til anden! Hvad siger I så?

På museets hjemmeside kan man læse, at det nye årsskrift vakte ”debat i det jernbanehistoriske miljø i Danmark”, men ”raseri og skuffelse” er nok mere dækkende ord. Årsskriftet var ”en slem overraskelse” skrev én , og ”det værste l... der længe er set”, mente en anden her i forum.

Andre skrev dog, at den nye museumsledelse måtte have tid til at lægge kursen om. Når det var sket, kunne vi nyde godt af et mere videnskabeligt forsvarligt årsskrift. Og lad nu os se, hvad 2015 vil bringe...

For årgang 2013 og 2014's vedkommende må jeg generelt give kritikken ret. I nogle artikler er formen problemet, i nogle er det indholdet, og i nogle er det begge dele.

Redaktionen vil åbne for et bredere fokus, og det er godt. Megen dansk jernbanelitteratur handler snævert om teknik, og hvis vi vil forstå udviklingen, må perspektivet bredes ud. Men det kan gå hen og blive for bredt. Artiklerne ”Stationstiden - da byerne flyttede på landet” og ”Irske immigrantarbejdere - langs Blue Ridge-jernbanen” er eksempler på dette.

Til gengæld synes jeg ikke, at perspektivet er særligt bredt i artiklerne ”Totalforsvar på skinner” og ”Den frygteligste Jærnbaneulykke”. Lars Bjarke Christensen skriver godt og grundigt om Gentofte-ulykken, men vi får ikke noget at vide om de politiske angreb på den ansvarlige minister, der fulgte efter katastrofen, og forfatteren studser heller ikke over, at føreren af ulykkestoget blev ansat på dagbladet ”Politiken”, da han var løsladt fra fængslet! (Hint: Der er kun fire år til systemskiftet i 1901.)

Artiklen om Fugleflugtslinien giver et fint overblik over Danmarks og BRDs forskellige politiske og økonomiske interesser i projektet - hvis man ellers kan finde ud af at afkode den. Er det her en maskinel oversættelse fra et andet sprog, for eksempel tysk? Har noget menneske læst korrektur på artiklen? I givet fald: er den pågældende i stand til at læse og skrive dansk?

”Med lokomotivets brusen i kroppen” er en læselig og relevant artikel, men den bringer ikke voldsomt meget nyt for dagen. Det er vel en 30-40 år siden, at den ”erfaringsmæssige”, ”kropslige” tilgang til historien kom på mode.

Artiklen om maleriet ”Banevogteren” tager udgangspunkt i en interessant problematik. Kunst og litteratur kan hjælpe os med at forstå, hvorfor vi overhovedet synes, at jernbaner er spændende. Men kunstneren L. A. Ring har gjort sig store anstrengelser for at give sit billede et anonymt præg, og jeg tror ikke, at vi bliver meget klogere af at få fastslået, hvor og hvornår han malede det.

Endelig er der to artikler, som handler om interne overvejelser på museet: ”Bevaringsplan” og ”En udstilling om sikkerhed”.

Hvis den slags overvejelser blev lagt pædagogisk frem, så kunne jernbaneklubberne hente inspiration og vejledning, når de skulle prioritere, hvilket materiel, de ville bevare, eller hvis de fik lyst til at arrangere en udstilling. Men det er så som så med det pædagogiske i artiklerne...

Min personlige konklusion er således, at der er plads - jeg vil endda sige: rigelig plads - til forbedringer i Jernbanemuseets årsskrift. Nu venter vi bare på næste nummer.

Helt enig!

Jeg har længe overvejet, om jeg skulle undlade at forny mit medlemskab af DJM. Ud over Hans T. Nøllers bemærkninger til årsskriftet, savner jeg også den årligt tilbagevendende oversigt over DSBs stationering af trækkraft 50 år tilbage i tiden. Den har ikke været med i de 2 sidste årsskrifter.

Lige fra de første årsskrifter var der en fortegnelse over rullende materiel ved Danmarks Jernbanemuseum. Den sidst udgivne, var så vidt jeg kan se pr. 1/10 1999 og var vedlagt årsskriftet 1999. Jeg savner ajourføring af denne fortegnelse.

Jeg savner også jernbanedampudflugter på de ”lange skinner” i Jylland. Jeg synes således ikke længere, at jeg får så meget ud af at være medlem af Danmarks Jernbanemuseum, så med mindre der sker en væsentlig ændring af ovennævnte forhold, overvejer jeg kraftigt ikke længere at forny mit medlemskab.

Hvorfor skriver jeg ikke dette direkte til DJM?

Fordi jeg er overbevist om at DJM læser dette forum, og at jeg kan håbe at mine ”sure opstød” kan blive suppleret af andres kommentarer.

M.v.h
Keld Zumbach

Helt enig i betragtningerne - og jeg har skrevet til JBM og fået fint svar. De mente at de var på rette vej - sådan kan jeg vist bedst udtrykke det.
Jeg er ikke længere medlem. Formentlig har jeg fået selskab af mange andre, der også har undladt at forny medlemskabet.

Gert

Det glæder mig jeg ikke er den eneste der kraftigt overvejer om jeg skal forny mit medlemskab..
Jeg er blot pøblen - men jeg føler ikke pøblen er velset i en akademisk verden.. Jeg har forsøgt at læse årsskiftet, men jeg falder for hurtigt i søvn, og det jeg nåede virkede altså for tungt for mig, modsat det gamle årsskrift, som blev læst..

Så ja man må jo håbe de læser med, de kan da finde ud af at skrive her ind i mellem..

Mvh

Jakob

Jeg er meget enig, og savner også det gamle årsskrift.

En ting jeg undrede mig over var, at jeg ikke fik tilsendt det seneste nr. af årsskriftet, da jeg atter meldte mig ind for ca. 6 måneder siden. Det er ellers min erfaring at det er meget normalt når man tegner medlemskab i foreninger, klubber o.lign.

Du har ret i det hele, men det er nok ikke noget at gøre, for her er det efterhånden kun akademikere der bestemmer, som i resten af samfundet og dem er der blevet flere af på museet. Derfor har jeg også meldt mig ud, der er intet for andre af interesse. Og til dem der ønsker at køre med damptog på de lange skinner, er der kun et at sige, det er forbi, og det bliver ikke som for år tilbage, der er jo ikke nogen formidling i at køre for jernbaneinteresserede, det er jo kun nogle togtosser. Så der er kun en mulighed for gode oplevelser, det er at tage til udlandet, og få disse oplevelser.
Årsskriftet er virkelig skrevet af akademikere, der tror de har forstand på tog, men det har de jo virkelig bevist at de ikke har.

Hej
Klap lige hæsten
SJVT kører da damptog igen
www.sjvt.dk
Mvh.
Bent

Københavner: Ih, hvor er du god i din opfattelse. Du burde være statsminister, så du kunne få styr på det hele.
Eller også skulle du bare finde på noget andet at lave indlæg om (og forskåne os sagesløse personer)

Jeg er meget enig, og ligesom andre i tråden føler jeg også en voldsom akademisk adfærd til tingene på JM nu. Årsskriftet lider i særdeleshed under det. Ikke blot føles emnerne voldsomt akademiske og søgte. Skriftsproget er også blevet tungt med endeløse kildehenvisninger. Sikkert helt efter reglerne, men ikke gavnligt for læselysten. I mangel af bedre ord føler jeg "folkeligheden" er forsvundet ud af bladet. Jeg rettede henvendelse til JM om det da årgang 2013 udkom, men jeg modtog blot en lunken skulder og et modsvar om, at "folkeligheden" var mindst lige så fraværende i de gamle årsskrifter.

Jeg må også indrømme en vis indignation over JM rekaktionens selvpålagte behov for anmeldelse af anden jernbanelitteratur. I år 2013 nedsablede anmelderen nogle bøger af ellers førende danske jernbaneforfattere. Anmelderen savnede forfatterens ide med bogen. Det var noget af en frækhed i min optik, især i lyset af den efter min opfattelse misforståede udformning af årsskriftet 2013 fik. Indrømmet, min indignation blev nok forstærket af den overordnede skuffelse med årsskriftet.

Som udenforstående ser det ud som om to modsatrettede strømninger er igang på JM. På den ene side vil museet tækkes børnefamilerne; der ændres på formidlingen men tilføjes reelt intet nyt. Tilbuddene til børn og voksne er standardvarer med lidt "jernbaneovertæk", og og man ønsker de melder sig ind i museumsklubben. På den anden side vil man så årligt levere et søgt, studentikost årsskrift til medlemmerne. Det hænger ikke rigtig sammen i min optik.

Jeg falder udenfor målgruppen(erne), så jeg fornyr heller ikke mit medlemsskab,