Hej Venner.

Her er lidt af mine bedste fotos med MX og MY.
Håber i vil være med?.

LJ MX 34,LJ M38,0g LJ MX 35 i Nakskov.
© Jan Pedersen.

LJ M38 i Nakskov.Dato 30/6 2003.
© Jan Pedersen.

LJ M38 og LJ M36 med fløjten i bund ved udkanten af Sakskøbing.18/1 2008.
© Jan Pedersen.

DSB MX 1001 rangerer i Nykøbing Falster.23/3 2010.
© Jan Pedersen.

DSB MY 1101 med 4 skinnevogne rangerer ind i spor 4 på Maribo Station.2/11 2010.
© Jan Pedersen.

DSB MY 1159 med B, Bk og A vogne ankommer til Gedser station.4/9 2010.
© Jan Pedersen.

DSB MY 1135 med vogn og UFM 120 i Nykøbing Falster.20/8 2010.
© Jan Pedersen.

Contec Rail MY 1158 med skærvetog i Nykøbing Falster.3/8 2009.
© Jan Pedersen.

Jeg elsker GM'er.

Jamen, jeg er med på den...så her de

Foto 1: DSB MY 1159, Marslev - 22.08.2010
Foto 2: DSB MY 1101, Lillebæltsbroen - 30.08.2008
Foto 3 - 4: DSB MY 1126, Bjerndrup og Adsbøl - 28.07.2008
Foto 5: DSB MY 1126, Hovslund St.by - 07.09.2008
Foto 6: CFL MX 1006, Padborg - 06.09.2009

Her er så lidt af mine bedste Mx og My fotos

Contec My 1153 i Næstved d. 6/12 2008.

CFL Mx 1029 i Ringsted d. 12/6 2008.

CFL Mx 1006 med det udflugtstog i det midtjyske her taget i Ry d. 5/9 2009.

DSB My 1101 på Gedserbanen d. 6/12 2009.

DSB My 1159 i Nørre Alslev d. 4/9 2010.

Contec My 1158 i Ringsted d. 30/12 2010.

Mvh Kasper Pedersen

Lidt til samlingen
Mx 16 Hillerød 16-02-10Mx 103 Holbæk 06-11-09My 105 Holbæk 06-11-09My 1158 Nyborg 26-07-07My 1146 Nyborg 22-06-10Mx 1029 Nyborg 11-02-10My 1157 Roskilde 29-03-09Mx 1018 Mx 1019 Mx 1038 My 1101 Otto Bussesvej 01-12-09My 1134 My 1122 Otto Bussesvej 06-05-10Mx 1041 Roskilde 04-10-10

Det var et ganske enormt "DSB" MX 1010 fik på fronten. Billede fra 30/4 1972 med jubilæumstoget på Århus H.

Ja ganske stort var det...Også Mz 1401 fik det store 'DSB' i 72'.

Det klædte bare Mz 1401 meget bedre end Mx 1010, synes jeg. Men ellers sr det mere rigtigt ud med DSB i normal størrelse.

Hilsen
peter

- Jamen jeg vil da også lige give mit besyv med så:

GM-søstre samlet til "familiefoto" - Jernbanemuseet i Odense 200x (tror det var 04)

(Klik på billledet for at se det i original størrelse)

Under gennemkørsel i Roskilde påkørte MX 1006 den 11/6 1970 med det såkaldte ambassadetog (et udflugtstog hvor bl. a udflugtsvognene Bu(h) 700 og 702 var med) et rangertræk. 1006 borede sig ned i jorden på det østlige stationsområde.




MX 1006 blev nydeligt opmalet dog med sidepåskrifter i "DIN 1451" typografi.
Mvh
Georg

ikke så god kvalitet:

MY 1101 d. 2/12 2010

Hej

Det er da et fint billede!

- og vi er i Næstved? Synes nok at jeg kan kende den grimme bastante gangbro over sporene i baggrunden.

Hilsen
Peter

Gode billeder af et grimt uheld.

Der var vist noget med at lokoføreren var stærkt alkohol påvirket, han overså at halen af godstoget på Roskilde, holdt i gennemkørselssporet...

Det kan undre lidt at maskinen kun fik DIN1451 skrift på siderne, når nu man var gået "helt" bort fra den gamle typogtrafi...hmmm?

Men sådan er der jo så meget man kan undre sig over

Mvh
Peter

MX 1001 i Århus 4. februar 2010. Herning 29. maj 2010

MX 1006 i Padborg marts 2009.
MX 1018 i Herning 2010.
MY 1135 i Randers 2009.

Fire stk MX i Hundested en dejlig sommerdag ca. 1998.




Fabriksplade MX 18 (DSB MX 1018).

Jeg kan desværre ikke bidrage særlig meget, de her er de eneste billeder jeg selv har taget af MY/MX

Padborg

Padborg

Hilsen Christian :)

Ja egentlig, Men han har nok tænkt: "Den sidste her skal sgu se ordentlig ud".

ØSJS Mx 41 + LNJ Ym 17 i Gadstrup 17.03.1999, destination Lemvig (nm).

M.v.h.
Niels

Så har jeg også rodet lidt i mapperne, og fundet nogle bidrag frem.
Mv 1102 Århus 8/7-1983
My 1104 Korinth 16/6-1988
My 1104 Mdt Fredericia 4/7-1988
My 1112 Med Spejdertog Fa 12/7-1982
My 1120 Trepilelågen 24/5-1984
My 1138 Ejstrup 7/4-1994
My 1142 nf Krogager 28/8-1992
My 1150 ved Viby sj 24/5-1987
My 1154 ved Funder 6/4-1994

DSB My 1101 København 2009

DSB Mx 1001+ LB Mx 16 Nærum 7 November 2010

ØSJS Mx 41 + LNJ Ym 17 i Gadstrup 17.03.1999, destination Lemvig (nm).

M.v.h.
Niels

Hmm. Datoen burde være 06.03.1999.

Hmm. Datoen burde være 06.03.1999.

Hej OD,

Du kan meget vel have ret, mine notater fra dengang er ikke så velorganiserede!

LNJ Ym 17 blev ved egen kraft kørt fra Jægersborg til Hårlev, hvor den på værkstedet dér blev efterset og klargjort for bugsering (herunder afmontering af kardanaksler).

Derefter kørte Mx 41 den (via Kj-Ro med omløb i Roskilde spor 2) til Lemvig.

M.v.h. & tak
Niels

Hmm. Datoen burde være 06.03.1999.

Hej OD,

Du kan meget vel have ret, mine notater fra dengang er ikke så velorganiserede!

LNJ Ym 17 blev ved egen kraft kørt fra Jægersborg til Hårlev, hvor den på værkstedet dér blev efterset og klargjort for bugsering (herunder afmontering af kardanaksler).

Derefter kørte Mx 41 den (via Kj-Ro med omløb i Roskilde spor 2) til Lemvig.

M.v.h. & tak
Niels

Jeg så i hvert fald toget i Odense den 6/3, og har toganmeldelsen.

Nemlig

Wow...sikke en gang guf!

Havde Mv 1102 kun ekstra gule advarsels klistermærker i en ene ende? Du ved jo nok, at den havde et ekstra mærke under hver pufferlanterne i den ene ende? mener da også at 1103 og 1104 havde ekstra advarselsmærker..hmmm?

Ellers dokumentere et af dine billeder at My 1142 som den eneste My sammen med 1107 havde "jyde Mx design" - altså røde pufferplanker.

Henrik har du egentlig lånt negativer ud til 'På Sporet' på Vesterbrogade i København?

Jeg har købt en række fotos gennem tiden af DSB's GM maskiner, og nogel af dem ligner at de kunne være taget af dig..? Bare en tanke...

Hilsen
Peter

Hej

Det er da bare løgn..har Mx 1001 virkelig været en tur i Nærum???

Det gad jeg sgu godt at have set! Kommer tit forbi her, da jeg bor i Gl.Holte

Superflot billed!

Hilsen
Peter

My1104 Ved Vejle med G8235 d17-10,1987.My1106 G8235 Århus H d.17-10.1987.My1103+My1143 G7471 Fredericia d,7-2.1987.Mv1144 Århus d29-12.86

Flotte billeder i har alle sammen, der kunne jeg ikke være med, af dem jeg har uploadet.

Hej

Dejligt at se fotos af My og Mv der desværre ikke eksistere mere.

Mv1144 og My 1103 er kun få måneder fra udrangering på tidspunktet hvor disse billeder er skudt.

Bemærk hvor langt nede på fronten DSB sidder på My1103 og hvor langt nede nummeret sidder på 1106....ser lidt underligt ud

Hilsen
Peter

ja og det er ikke engang længe siden, vi var en del der var dernede og kigge, så der er nok mange der ligger inde med billeder fra hele turen vi var ihvertifald ved at falde over hinanden ved Ørholm :). Der er også en del klip på youtuben fra dagen.
Den skulle en tur rundt i nordsjælland og måle lidt.
Gl. Holte ja det er jo et dejligt område.

Super Tråd..tak for de flotte foto.
Bliv endelig ved....

Jeg har nu ikke bidt mærke i hvor mange gule mærker der var sat på. De kunne jo komme og gå med tiden.
1107 og 1142 var de første My i vest det blev malet om til rød-sort. Det skete i starten af 1978. Derefter blev standard-designet fulgt på både Mx Mz og My. Mz 1421 der blev designmalet i nov 1977, havde også rød pufferplanke. Først efter H-efersyn i 1985 blev den malet igen, og fik iøvrigt som den første fjernet hjørneruderne i førerrummene.
Nej, jeg har ikke lånt negativer ud til nogen, og vil da heller aldrig gøre det.

Her et billede af MZ 1421 med den røde pufferplanke.
København H 4/3-1984

My1101 i Lyntogshallen d.28-4.1988Mx1045 i Ryomgård st med G7800 d.24-3.1988.

Glimrende billeder Steen, jeg var da vist med på flere af de der ture. Her en stribe mere:
MV 1101 Arhus H 29/6-1984
My 1110 København H 6/5-1984
My 1111 Århus H 8/7-1983
My 1115 med toget til Køge. Roskilde 17/3-1984
My 1117 nf Skodsborg 5/1-1984
My 1119 Trepilelågen 3/8-1983 Det store egetræ i baggrunden til højre, måtte lade livet for elektrificeringen.Den store rådne stub er der endnu.
My 1130 Helsingør 24/9-1983

Hej Henrik

Du var heldig da du fotograferede 1110 den dag, for det er den rigtige ende der vender frem = den med krone

Jo, men det nu efter at de fik malet krone og nummer på døren. Det er den samme ende som det andet billede.

Hermed lige et par mere. Bemærk på de jyske MY er stykket mellem tagpladerne og gitteret mellem de to døre altid mørkt (beskidt), hvorimod på Sjællandske MY er det altid rent. Ligeledes hvad skulle den påsvejste (punktsvejste) liste mellem tagpladerne og gitteret på de sjællandske MY gore godt for? Denne liste ses tydeligt på billedet af 1121 på Kh. Listen fandtes ikke på de jyske my. MY 1113 er en undtagelse, den fik after den kom til Sjælland vasket stykket rent mellem tagpladerne og gitteret og det gjorde 1116 vist også. Bemærk i øvrigt 'sparenummer' på siderne af 1113. Måske lidt nørdet meen...

MY 1142 med tog 25 mellem Hasselager og Århus høsten 1973.

MY 1113 passerer Dybbelsbro 1974.

MY 1121 i tjeneste på kystbanen i 70'erne.

MY 1119, MX 1010 med det store 'DSB' og MZ 1438 1974.
Mvh
Georg

Vedr. fejl i teksten ved billede af 1113, det staves jo Dybbølsbro.

Den omtalte punktsvejste liste er forberedelse til strækningsradio på maskinerne i øst da denne blev indført her først.

Venlig hilsen Henrik

Javist brormand! Her er GM'ere klar til dagens arbejde!!
Her ses Mx 1022,1002,Mz 1408 og Mv 1109 på depotværkstedet i Århus den 20. oktober 1983.

Tak for svar. Den liste har jeg spekuleret på længe. Man tænker jo på stabilisering af vognkassen eller resonansdæmpning. Tagrende var jeg dog gået fra, da kun punktsvejsning de jyske fik den jo også sat på efterhånden.
Mvh
Georg

Hej Georg

Den liste du nævner er til at skjule ITC kablet som ikke måtte ligge for tæt på hoveddynamoen, for at undgå magnetstrømme fra denne.

Hilsen
Peter

Ahaa...

Havede nu ikke forestillet mig at DSB mente at det ville være umagen værd at påmale den manglende krone så sent - den blev da ommalet ikke længe efter?

Det står der i bøgerne ihvertfald.

5 billeder af MY og MX fra 60'erne og 70'erne

MX 1011 i Klampenborg 1964

Mx ved Kokkedal 1965

MY 1117 ved Kokkedal 1969

MY 1001 ved Kokkedal 1972

My i Køge 1976

Hej Peter
Tak for oplysning om ITC kabelskjuler. Skal det være længst væk, kan det jo kun placeres der.

Mvh
Georg

Og den skarpe iagttager bemærker jo straks, at de lister ikke er lige lange på begge sider af maskinen

Jeps- og at de jyske My kun fik dem i den ene side!

Har lige fundet 1 stk. MX og 3 MY'ere fra 90'ere

Mvh
Holger Cordtz

MX 1025 i Sønderborg kort tid før MX holdt op med at køre i vest,
taget den 3/5-91 Foto: Holger Cordtz

MY 1126+MZ 14?? i Kolding den 7/9-92 Foto: Holger Cordtz

MY 1124 i Åbenrå den 19/3-93 Foto: Holger Cordtz

MY 1142+MY 1111+MZ 1431+Ba+Bab+BD i Kolding den 10/4-93
(MY 1142 med rød puffeplanke) Foto: Holger Cordtz

MY 1126+MZ 14?? i Kolding den 7/9-92 Foto: Holger Cordtz

MY 1126 + MZ 1416 med P 273.

Tak for det

MY 1126 var iøvrigt på vej til Tinglev over Padborg, man skulle fejre at man
nu havde lavet 10000 container på fabrikken i Tinglev. Hvor man brugte MY 1126
til at køre med "nr. 10000".

Mvh
Holger Cordtz

MY 1126 i Tinglev den 7/9-92

Jeg har info om denne anordning af ITC kablerne fra DSB Litra My skrevet af Torben Andersen. Det er en paperback-bog, som er rigtig god at have. Og mit eksemplar er ved at være lidt slidt...

Hilsen
Peter

Nemlig

Det vil så sige at Mx 1025 var den aller sidste DSB Mx i drift i Jylland/ Fyn? Det mener jeg da ihvertfald at jeg læste i en bog engang...

Hilsen
Peter

Det vil så sige at Mx 1025 var den aller sidste DSB Mx i drift i Jylland/ Fyn? Det mener jeg da ihvertfald at jeg læste i en bog engang...

Jep det var det, sammen med MX 1028, disse blev kørt til øst den 24/5-91,
her er et lidt dårligt billede af toget i Kolding (G 7380) iøvrigt trukket
af MY 1104

Mvh
Holger Cordtz

MY 1104+MX 1025+1028 med G 7380 i Kolding den 24/5-91 Foto: Holger Cordtz

Det vil så sige at Mx 1025 var den aller sidste DSB Mx i drift i Jylland/ Fyn? Det mener jeg da ihvertfald at jeg læste i en bog engang...

Jep det var det, sammen med MX 1028, disse blev kørt til øst den 24/5-91,
her er et lidt dårligt billede af toget i Kolding (G 7380) iøvrigt trukket
af MY 1104

Mvh
Holger Cordtz

MY 1104+MX 1025+1028 med G 7380 i Kolding den 24/5-91 Foto: Holger Cordtz

Det var G 7280 Pa-Ng.

Sidste MX kørsel i Vest:

24.05 - G 7282 (Ab)-Ar-Ng (Fredericia kl. 22.01-22.03) = MY 1122 + MX 1043.

24.05 - G 7280 Pa-Fa-(Ng) (Fredericia ank. kl. 23.29) = MY 1104 + MX 1025 + MX 1028.

25.05 - G 9398 (Vj)-Fa-Ng-(Gb) (Fredericia afg. kl. 00.23) = MX 1028 + MX 1025 + MZ 1428.

MX 1025, 1028 og 1043 blev overført med Færge 120 den 25.05.

Det er da ok, selvom der er en del blænde

Hilsen
Peter

Ja , det er ikke så ringe endda. Det er jo allerede hævet flere niveauer bare ved 1104s tilstedeværelse.

MX 1001 på mdt Århus efter et havari ca. 1975. En Elo-vogn med 'løsdele' medfulgte. Var lokomotivet måske på vej til Frichs eller Cvk ar for genopbygning?




De ene førerrum var helt ryddet.
Mvh
Georg

Ja , det er ikke så ringe endda. Det er jo allerede hævet flere niveauer bare ved 1104s tilstedeværelse.

HE HE HE Jeg sad lige og tænkte på det. Der må være et eller andet symbol over at den bliver ved med at dukke op så meget herinde den sidste tid

DSB Museumstogs MY 1101 med udflugtstog til Rødvig for DSBs museumsvirksomhed ved Klippinge på Østbanen den 3. august 1994 (nm).

M.v.h.
Niels

MY1110 Roskilde April 1979.

MX 1001 på mdt Århus efter et havari ca. 1975. En Elo-vogn med 'løsdele' medfulgte. Var lokomotivet måske på vej til Frichs eller Cvk ar for genopbygning?

Var det ved samme lejlighed den blev om malet i rød/sort, den havde jo en rød puffeblanke. Så den må næste være malet i Århus ?.

Mvh
Holger Cordtz

Flot billede Niels.

MY 1108 Århus H 1970.
Mvh
Georg

MY 1104 i Aalborg 1973.

Hej

Ja, i de lister jeg har gennemgået om, hvornår Mx'erne blev omlakeret til Rød/sort, står der at det skete i 1975 for Mx 1001's vedkommende - så det passer nok fint med, at malearbejdet blev foretaget på cva a, da den jo fik rød pufferplanke i henhold til Jysk skik.

Hvilke også skete for 1002 og 1003, så de har jo nok også været i det jyske, da de blev ommalet

Hilsen
Peter

Hejsa

Ja, det var dengang hvor de Sjællandske My (og Mx selvfølgelig) kørte med røde plastskiver i pufferlanternerne til slutlys. Lokoførerne gad vist ikke at tage dem ud/ sætte dem i ved endestationerne. Så der blev givet dispensation for at regionaltogene med Bn/An/ Bns måtte kører med én lanterne, altså den øverste og slukke de nederste når maskinen var i front.

Det siges at nogle lokomotivførere glemte at slukke de nederste lanterner, når maskinen var i front..

Hilsen
Peter

Træktøj og røde plastskiver.

Spørgsmål til MY 1104.

Jeg har set mange videoklip med MY 1104 og lyden fra den er som MY 1101 det vil vel sige den i havde filter på?
Da den kom tilbage til Danmark er der nogen der ved om den stadigvæk har den gode lyd og om den bliver drift klar igen?

Køreplanen var i begyndelsen så stram på kysten at man ikke gav sig tid til at rode med røde linser. Det er sandsynligt at en fører i skyndingen glemte at slukke for de røde en gang imellem. Synes at historien gentager sig på kysten igen og igen med de stramme køreplaner...

Nold

Hej Georg

Godt med et nærbillede af disse plastskiver for pufferlanternerne. På dit billde ses det meget tydeligt hvordan stikdåsen ved siden af lanternehuset, så ud helt tæt på, inden det blev skjult bag klappen. Det er første gang jeg ser hvordan den så ud helt tæt på. Det er supergodt at jernbanefotografer som dig Georg, også var opmærksom på detaljerne!

Hilsen Peter som går op i detaljer

Jeg kan nu meget godt lide den nye DIN skrift på Maskinrumsdøren, selvom den gamle antikva selvfølgelig er flottere med skyggede bogstaver og tal, og flerfarvet krone.

Men den nye skrift har nok været billigere at bruge.

Hilsen

peter

Video fra den tur kan ses på YT her:
http://www.youtube.com/watch?v=o_nfVkWBURU
http://www.youtube.com/watch?v=FW8Fh3GdRSE
http://www.youtube.com/watch?v=ahh0pWwjmr4

Mx1029-Mx1008 kong georgsvej 20 maj 2008

Bemærk det aldeles pragtfulde reklametårn der lige så diskret er klasket ovenpå "Demokratens" tag...... Det var sq tider dengang

Tak for herlige billeder.

RT LJ M36 med de 5 købte vogne ankommer til Nakskov Station.29/3 2010.
© Jan Pedersen.

Regionstog har købt 5 brugte vogne fra Banedanmark det er Xtg og FCCS.

Litra nummer: Xtg: 40 86 950 1 211 - 7. 40 86 950 1 267 - 9.

FCCS: 40 86 946 0 870 - 9. 40 86 946 0 842 - 8. 40 86 946 0 843 - 6.

Xtg har fået disse nummer nu: RT ST 1 + ST 2.

FCCS har fået disse nummer nu: RT SB 4 + SB 5 + SB 10.

RT Øsjs MX 42 med Y-Tog i Nakskov.
© Jan Pedersen.

RT MX 42 med Østbanens Y-Tog kom til Nakskov den 9/10 2010 kl. 12:02. Y-Togene skal holde i Nakskov til de måske blir solgt hvis de gør skal de køreres til Hamburg hvor de bliver sejlet til Peru i Sydamerika, ellers blir de skrottet.
Ys 253 + Ys 11 + Ym 1 + Ys 18 + Ym 8 + Ys 48 + Ym 6 + Ys 17 + Ym 7 + Ym 53 + OHJ 70 86 950 1 8 841 - 4.

Der er intet nyt om salget endnu.

Et par billeder af MY 1154 taget 3. marts 2011 kl. 16.38 i - ja hvor ???

Kvaliteten er ikke noget at prale af - taget med min mobil.

Hilsen
Peter

jeg gætter på Holte, er den der stadig ?

Ja, det er i Holte her i eftermiddag.
Har efter jeg postede mit indlæg, læst tråden om ny vogntype i Ringsted. Der var indtil flere billeder fra Holte - også taget i dag.

Kommer forbi igen i morgen, så må jeg se om den stadig er i Holte.

Det der?? Det må være Hurup Thy banegård!!

den ville jeg da ellers gerne se et billede af

Ja, ok den ligner måske ikke Holte så godt, men alligevel.

Er der nogen der har et kvalificeret bud på, hvorfor pokker der er så megen "luft" mellem de to ord "Hurup" og "Thy" på stationsskiltet?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Det er vel for at understrege at stationsnavnet er i to ord. Det ses jo lettest med lidt overdrivelse.

Det er vel for at understrege at stationsnavnet er i to ord. Det ses jo lettest med lidt overdrivelse.

Kære Henrik

Ja, måske. Men så megen luft plejer der vist ikke at være.

Til Forum: Må vi se eksempler på "lidt" luft henholdsvis "megen" luft?

Så "megen" luft var det vel f.eks. ikke mellem "Rungsted" og "Kyst" på det rød-hvide stationsskilt dér?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Man kan jo opfatte navnet på to måder:

Som et navn, der både omfatter byen og landsdelen i -næsten- eet ord:

HURUP THY (eet mellemrum),

eller alene som stednavnet HURUP, efterfulgt af landsdelens navn for lige at præcisere, hvor i landet vi "er":

HURUP--THY (to mellemrum).

------

Undertegnede benytter selv ofte to mellemrum, hvor det kan være svært at se adskillelsen mellem to ord, med kun eet mellemrum, f. eks. efter lille "f" eller -netop- mellem to eller flere ord skrevet med STORE--BOGSTAVER.

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=nastved-prasto-mern-banen---npmb

Hvad med denne? Der er også fin afstand.

eller denher

Man kan jo opfatte navnet på to måder:

Som et navn, der både omfatter byen og landsdelen i -næsten- eet ord:

HURUP THY (eet mellemrum),

eller alene som stednavnet HURUP, efterfulgt af landsdelens navn for lige at præcisere, hvor i landet vi "er":

HURUP--THY (to mellemrum).

Jeg opfatter det nu som uhyre årvågenhed fra det gode gamle DSB, hvor en embedsmand har tænkt at der simpelthen er meget længere mellem ordene i Thy end noget andet sted i landet

.

Luft eller ikke-luft ! ! !

Du nævner Kystbanen, Rungsted Kyst:

RUNGSTED KYST ("Østre billet")med enkelt eller dobbelt mellemrum (luft)? ? ? Foto: Per B. Pedersen.
(I øvrigt et utrolig godt foto).

Der skal i det mindste være en vis mængde "luft" mellem de store bogstaver, ellers forsvinder mellemrummet.

Billedet er et af mange fra hjemmesiden om Kystbanen, "undersiden": http://evp.dk/index.php?page=klampenborg---rungsted:

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

Kære alle!

Slår man op i Wikipedia under HURUP, finder man følgende:

Postnummeret er 7760 HURUP THY, der derfor KUNNE være årsagen til det, der står på stationsskiltet.
Altså byens, i postterminologi og derfor åbenbart det mest korrekte, navn er rettelig HURUP THY. I daglig omtale sikkert kun HURUP.
Hurup er en mindre stationsby i Thy med 2.752 indbyggere (2010). Byen er opstået efter anlæggelsen af jernbanen Struer - Thisted i 1882, og var i årene 1970 - 2006 kommuneby i den nu nedlagte Sydthy Kommune. Byen er nu en del af Thisted Kommune som hører til Region Nordjylland. Hurup har haft et stagnerende befolkningstal siden 1980'erne, ligesom resten af området har været præget af affolkning.
Byen er beliggende ca. 30 kilometer fra større byer som Nykøbing Mors, Thisted og Struer.
Kendte fra Hurup Thy:
Maleren Jens Søndergaard boede i byen i sin barndom og ungdom.
Musikeren Johnny Hansen fra bandet Kandis er opvokset og bor i byen.
Musikeren Bjørn Hansen (far til Johnny Hansen)

Det samme gør sig gældende for RUNGSTED, der postnummermæssigt hedder RUNGSTED KYST, hvilket jo så også stationen hedder.
I øvrigt står der om RUNGSTED:
Rungsted er en bydel i byen Hørsholm i Hørsholm Kommune ved Øresund nord for København. Postdistriktet og byens station hedder Rungsted Kyst. Hørsholm centrum ligger to kilometer vest for Rungsted. Ved Øresundskysten ligger Rungsted Havn, som er en lystbådehavn.

Så ovenpå denne meget akademiske snak om mellemrum og i mit tilfælde åbenbart god tid , ønsker jeg alle en fortsat – forhåbentlig - god fredag.

Helt ærligt: Nu blev det bragt frem som et spørgsmål, og det er vel ikke mere "akademisk snak" end så meget andet, her i Forum ??? eller i diverse bøger / blade m.v.

Det, der er logik for den ene, er et spørgsmål for den anden ! ! !

Selv god weekend.

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

Kære alle!

Slår man op i Wikipedia under HURUP, finder man følgende:

Postnummeret er 7760 HURUP THY, der derfor KUNNE være årsagen til det, der står på stationsskiltet.
Altså byens, i postterminologi og derfor åbenbart det mest korrekte, navn er rettelig HURUP THY. I daglig omtale sikkert kun HURUP.
Hurup er en mindre stationsby i Thy med 2.752 indbyggere (2010). Byen er opstået efter anlæggelsen af jernbanen Struer - Thisted i 1882, og var i årene 1970 - 2006 kommuneby i den nu nedlagte Sydthy Kommune. Byen er nu en del af Thisted Kommune som hører til Region Nordjylland. Hurup har haft et stagnerende befolkningstal siden 1980'erne, ligesom resten af området har været præget af affolkning.
Byen er beliggende ca. 30 kilometer fra større byer som Nykøbing Mors, Thisted og Struer.
Kendte fra Hurup Thy:
Maleren Jens Søndergaard boede i byen i sin barndom og ungdom.
Musikeren Johnny Hansen fra bandet Kandis er opvokset og bor i byen.
Musikeren Bjørn Hansen (far til Johnny Hansen)

Det samme gør sig gældende for RUNGSTED, der postnummermæssigt hedder RUNGSTED KYST, hvilket jo så også stationen hedder.
I øvrigt står der om RUNGSTED:
Rungsted er en bydel i byen Hørsholm i Hørsholm Kommune ved Øresund nord for København. Postdistriktet og byens station hedder Rungsted Kyst. Hørsholm centrum ligger to kilometer vest for Rungsted. Ved Øresundskysten ligger Rungsted Havn, som er en lystbådehavn.

Så ovenpå denne meget akademiske snak om mellemrum og i mit tilfælde åbenbart god tid , ønsker jeg alle en fortsat – forhåbentlig - god fredag.

Hej Steff.

Den forklaring med, at Thyboerne har længere mellem ordene, er nu ikke så tosset!
Sagt med andre ord, så er de mere ordknappe. Så vidt jeg husker, er du ikke fra Thy - eller Mors for den sags skyld.

Jeg har iøvrigt i min pure ungdom afløst på Hurup Thy station, som var - og er - den største mellemstation på Thybanen. Og havde flest togkrydsninger, hvilket også vidnene om "storheden". Ligesom stationen var normeret med en stationsforstander, om hvem der (også) kunne fortælles mange anekdoter.

Ved sikkerhedsmeldinger brugte vi alene "Hurup", men i slige seriøse stunder bør man jo heller ikke være tvivl om, hvor i landet man befinder sig.

Også god weekend herfra - det var da "en sød tråd", knægten startede.

Bedste hilsener

Ove
ikke Mors dreng

Godeftermiddag Erik og Ove!

Nej Ove, jer er hverken fra Thy eller Mors, men min bedre halvdels familie er Morsingboer og det er hverken en pine eller plage at besøge området, tværtimod, ren honning for sjælen!!

Erik, det er vel ikke negativt at skrive akademisk, når vi er ude i betragtninger vedr. mellemrum på et stationsskilt – langt eller kort. Det kunne vel også bare være skiltemaleren, der måske ikke lige har fulgt reglerne (hvis sådanne) og ”tilpasset” afstanden, så det optisk efter hans mening så godt ud?
Men postnummer navnet synes jeg da selv er logisk med eller uden stor/lille afstand. For DEN diskussion – lang eller kort - må da gå hen og blive akademisk i den negative betydning, ik´?

Steff

Sikken en masse suppe der kan koges på det skilt. Hvis man måler nærmere efter, kan der kun stå et bogstav i mellemrummet, og så er det vel kun et almindeligt mellemrum.
Det ser ud til at være det samme på de andre skilte med to navne. Det var da lykken at jeg fik lagt det billede på. Så er der sagen med bred eller smal rød kant på de gamle emaljeskilte. Nogle af dem havde også en hvid kant aller yderst. Mon det er de ældste? Nogle er højrøde og nogle er mere rødbrune. Jeg lægger billeder af dem på i aften.

Godeftermiddag Erik og Ove!

Nej Ove, jer er hverken fra Thy eller Mors, men min bedre halvdels familie er Morsingboer og det er hverken en pine eller plage at besøge området, tværtimod, ren honning for sjælen!!

Erik, det er vel ikke negativt at skrive akademisk, når vi er ude i betragtninger vedr. mellemrum på et stationsskilt – langt eller kort. Det kunne vel også bare være skiltemaleren, der måske ikke lige har fulgt reglerne (hvis sådanne) og ”tilpasset” afstanden, så det optisk efter hans mening så godt ud?
Men postnummer navnet synes jeg da selv er logisk med eller uden stor/lille afstand. For DEN diskussion – lang eller kort - må da gå hen og blive akademisk i den negative betydning, ik´?

Steff

Vi må vel hellere gøre et rigtigt akademisk indlæg fra en akademikers hånd. Ellers er det ligesom ikke rigtig akademisk - det skældsord vil vi gerne have reserveret til vores (dvs. akademikernes) indlæg Der var ganske nøjagtige tegninger til de emallierede stationsskilte, dvs. størrelse kant osv. Men om det lige er ramt helt præcist kan først konstateres, hvis tegningerne til skiltene dukker op (det gør de nok en dag). Eksisterer skiltet forresten endnu? En eller anden må da have taget sig af skiltet, for det er lige som om alle emaljeskiltene er blevet gemt.

God middag Forum

Det forunderlige ved dette forum er jo netop, at man kan få lov til at fordybe sig i de mest underlige detaljer. Og det er jo heldigvis ikke kun det rullende materiel, der indeholder detaljer og dermed ”historier”. Og så er det jo helt frivilligt, om man vil læse med eller ej.

I skrivende stund er jeg ”langt væk hjemme fra”. Det vil sige, at jeg ikke har adgang til mit arkiv. Nedenstående skal derfor tages med alle mulige forbehold (”så vidt jeg husker”, ”mig bekendt” osv. osv. kan indsættes efter ønske på udvalgte steder).

Først om det specifikke skilt i Hurup: Jeg er overbevist om, at der er en eller anden ”videnskabelig” forklaring på, hvorfor der er så god plads mellem HURUP og THY på lige præcis dét skilt. Umiddelbart er jeg mest tilbøjelig til at give EVP ret: Skiltet fortæller noget om både by og landsdel. Den ”rigtige” forklaring befinder sig sikkert et eller anden sted i Rigsarkivet, i Landsarkivet for Nørrejylland eller på Danmarks Jernbanemuseum. Jeg kan ikke forestille mig, at en etat har accepteret en tilfældig skiltemalerfejl af den kaliber.

Er der i øvrigt nogen, der har et billede af Bedsted Thys tilsvarende rød/hvide skilt? Og dermed starter jeg hypotesemageriet og refererer til noget ”viden” som jeg i skrivende stund ikke kan dokumentere:

Hurup Thy bliver sandsynligvis benævnt Hurup Thy, fordi der et eller andet sted på stats- eller privatbanenettet har befundet sig (eller befinder sig?) en anden station, med samme navn. ”Thy” er derfor ”klistret på” for at undgå forvekslinger. Og det tilsvarende må gælde for Bedsted Thy. Af andre kendte dobbeltnavne kan jeg lige nu komme i tanke om Viby Jylland contra Viby Sjælland, Svenstrup Jylland contra Svenstrup Sjælland. Døstrup på strækningen Hobro-Aalestrup blev omdøbt til Døstrup Himmerland, da Døstrup på strækningen Bramming-Tønder ”kom hjem” i 1920. Sidstnævnte blev benævnt Døstrup Sønderjylland. Forum kan sikkert i løbet af kort tid supplere listen med mange tilsvarende eksempler.

Om Rungsted Kyst: Den kom til at hedde sådan for ikke at blive forvekslet med Ringsted. Der er her ikke tale om en ”lydmæssig” forvekslingsmulighed men udelukkende en (hånd)skriftsmæssig forvekslingsmulighed.

Om Lillerød: Den kom til at hedde Allerød for ikke at blive forvekslet med Hillerød. Og her er der tale om en ”lydmæssig” forvekslingsmæssig og ikke en ”skriftsmæssig” forvekslingsmulighed.

Og så er jernbanelitteraturen i øvrigt fyldt med historier om stationer, der ikke kom til at hedde det, de ”burde” hedde, fordi navnet allerede var optaget i forvejen. Og der er vist nogle rigtig ”grimme” eksempler i mellem. Og mange kunne måske være undgået, hvis man havde givet stationen et navn bestående af både bynavn og landsdel (jf. Hurup Thy).

Fortsættes.....

.....fortsat

Afslutningsvist en lille historie fra det virkelige liv: Jeg blev ansat som togbetjent på prøve på Københavns Hovedbanegård 1. februar 1980. Ca. et år senere havde jeg modtaget diverse uddannelse og bestået diverse prøver, der gjorde, at jeg måtte køre som togfører. På Kh kunne man køre ”i fast tur” eller køre ”i reserven”. For begge kategoriers vedkommende gjaldt, at fridagene ”lå fast”. Kørte man i reserven skulle man enten køre de ture, der ikke lå i de faste ture (benævnt ”udsætterture”), eller de ”faste ture” som de i ”fast tur” havde søgt fri fra eller var syge fra. Om man var i fast tur eller kørte i reserven var anciennitetsbestemt. De fleste med høj anciennitet valgte at køre i fast tur. Der var en uskreven regel om, at ”lorteturene” (undskyld udtrykket) lå blandt de faste ture, således at man deltes om disse.

Jeg kørte i reserven. Jeg kan ikke huske, om den efternævnte tur lå i fast tur eller var ”til udsættelse”. Faktum var, at det var en l****tur. Og den havde jeg så fået engang i februar 1981 som min første togførertur. Den bestod i at køre 9573 til Korsør og så ”et eller andet almindeligt” tilbage til København. Om tognummeret er rigtig, kan jeg ikke tjekke lige nu; men mon ikke det er tæt på. Toget var i al sin enkelhed oprangeret af Lok+5Dh og afgik fra postterminalen eller godsterminalen. ”Problemet” med lige præcis det tog var, at ”man var alene” og at man mødte kl. l***. Der var tale om 5 Dh til fem forskellige destinationer vest for Storebælt og toget var DSB’s ”hovedtjenesteposttog”. DSB benyttede sig jo generelt ikke af ordinær brevforsendelse med P&T, men havde sit eget interne postsystem (tjenestepost). Og her brugte man ikke postnumre! Det var så op til den 22-årige togbetjent med ”togførereksamen” at få sorteret al DSBs vestgående post inden togets ankomst til første standsningssted, som var Roskilde. Tjenesteposten var ganske vist ”grovsorteret” i ”Saltkarret” (som var DSB-slang for det rum på Kh, hvor tjenesteposten blev sorteret i hylderum) og anbragt i de respektive Dh-vogne. Men dels kunne der være fejl i grovsorteringen, dels kom der altid en stak usorteret tjenestepost ”i sidste øjeblik”. Så når toget endelig havde forladt Kh ,”løb” man frem og tilbage mellem de 5 Dh, som var koblede med harmonikaovergang, og opsorterede tjenesteposten i hver enkelt Dh-vogns sortérreol. Og samtidig skulle man holde øje med og kontrollere om Dh-vognenes indhold af rejsegods, ekspresbanepakker og cykler og meget andet også var placeret rigtigt og i øvrigt blev læsset ind og ud efter planerne.

Og det er lige præcis her er en angivelse som f.eks. ”Rungsted Kyst” kommer til sin berettigelse. Togføreren skal ikke anvende kostbar tid på, i Dh-vognens dårlige belysning, at dechifrere en utydelig håndskrift: Står der Ringsted eller står der Rungsted? (Naturligvis skrevet med til tider ulæselig skråskrift). Og ud fra samme argumentation, når nu DSB ikke anvendte postnumre på den interne tjenestepost, kan man (vel) sikkert forestille sig, hvor stor en hjælp det var, at der ikke bare stod f. eks. ”Nykøbing” på en tjenestekuvert. For skulle den til Nykøbing Mors, Nykøbing Sjælland eller Nykøbing Falster?

Ak ja, alt dette er nu en saga blot.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hurup Thy bliver sandsynligvis benævnt Hurup Thy, fordi der et eller andet sted på stats- eller privatbanenettet har befundet sig (eller befinder sig?) en anden station, med samme navn. ”Thy” er derfor ”klistret på” for at undgå forvekslinger. Og det tilsvarende må gælde for Bedsted Thy. Af andre kendte dobbeltnavne kan jeg lige nu komme i tanke om Viby Jylland contra Viby Sjælland, Svenstrup Jylland contra Svenstrup Sjælland.

Det var også min første tanke. Et opslag i Morten Flindt Larsen´s "De Danske Statsbaner Stednavneforkortelser" viser dog, at der kun har været 1 station ved navn Hurup (Thy). Bedsted har til gengæld været dobbelt med en Bedsted Løgum.

Det var også min første tanke. Et opslag i Morten Flindt Larsen´s "De Danske Statsbaner Stednavneforkortelser" viser dog, at der kun har været 1 station ved navn Hurup (Thy).

Det bliver mere og mere underligt og "langhåret". Der eksisterer (mærkeligt nok) kun ét sted i Danmark, der hedder Hurup (kilde www.kms.dk).

Tæt ved Flensburg ligger på tysk område en nedlagt station benævnt Hürup. Men da Hurup Thy først blev stationsby EFTER at vi havde mistet Sydslesvig i 1864, har hhv Hurup og Hürup aldrig været "danske" stationsbyer samtidig.

Udover Hurup (Thy) findes der kun ét sted i Danmark, hvori "Hurup" indgår og det er i "Øster Hurup" i Østhimmerland. Men her har jo aldrig været station. Og dog: Det har været tæt på. Der er jo faktisk vedtaget en lov om, at der skulle anlægges en jernbane Aars-Arden-Terndrup-Øster Hurup (Lov af 20.03.1918; koncession 03.06.1919). Og det projekt var langt fremme – i hvert fald på tegnebrættet. Jeg har så sent som i sidste uge haft en sporplan for Arden station i hånden. Sporplanen, som var ”fuldstændig detaljeret”, viste i mindste detalje, hvorledes Arden stations spornet ville komme til at se ud, hvis den nævnte bane skulle optages på stationen.

Så nu skal vi til at gætte: Et eller andet sted i DSB har der på et eller andet tidspunkt efter 1919 siddet en person med en vist overblik og denne person har udtalt noget i retning af: ”Øh, når I nu alligevel skal til at bestille nye skilte til Thybanen, så husk lige at få ændret Hurups skilt fra ”Hurup” til ”Hurup Thy”, så er vi fri for, at der sker forvekslinger mellem ”Hurup” og den kommende station ”Øster Hurup””.

Som sagt: Det er rent gætværk. Men der må da for pokker være en grund til at ”man” på et tidspunkt omdøber Hurup til Hurup Thy. Måske skulle vi spørge Lokalhistorisk Arkiv for Sydthy (opdigtet navn). De må da vide det. Man kan da heller ikke forestille sig at omdøbe f.eks. Svendborg til Svendborg Fyn uden en eller anden grund.

Men hvorfor der er ”to mellemrum” har vi stadig ikke et bud på. Mon de har et bud på det i Hurup

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

”Øh, når I nu alligevel skal til at bestille nye skilte til Thybanen, så husk lige at få ændret Hurups skilt fra ”Hurup” til ”Hurup Thy”, så er vi fri for, at der sker forvekslinger mellem ”Hurup” og den kommende station ”Øster Hurup””.

Det lyder faktisk som en ganske plausibel forklaring. Det var nok også den jeg ville hælde mest til, og det kunne jo tænkes at pågældnede medarbejder i etaten ikke har haft ført denne lille "private agenda" til protokols.

Men hvorfor der er ”to mellemrum” har vi stadig ikke et bud på. Mon de har et bud på det i Hurup

Skiltemanden har vel bare glemt at slippe "Caps Lock" da han skulle lave skabelonen..

Hejsa!

Jeg tror nu det er fordi man havde en station der hed Hørup i Grejsdalen. Baneposten kunne let havne det forkerte sted, ligesom Ringsted og Rungsted, der jo førte til Rungsted Kyst.

Hurup Thy bliver sandsynligvis benævnt Hurup Thy, fordi der et eller andet sted på stats- eller privatbanenettet har befundet sig (eller befinder sig?) en anden station, med samme navn. ”Thy” er derfor ”klistret på” for at undgå forvekslinger. Og det tilsvarende må gælde for Bedsted Thy. Af andre kendte dobbeltnavne kan jeg lige nu komme i tanke om Viby Jylland contra Viby Sjælland, Svenstrup Jylland contra Svenstrup Sjælland.

Det var også min første tanke. Et opslag i Morten Flindt Larsen´s "De Danske Statsbaner Stednavneforkortelser" viser dog, at der kun har været 1 station ved navn Hurup (Thy). Bedsted har til gengæld været dobbelt med en Bedsted Løgum.

-----

Hej Thomas og Tommy.

Set fra min plads, behøver der ikke at absolut at være tale om to stationer af samme navn, for at man laver denne tilføjelse af f. eks, et landsdelsnavn.

Tommy nævner Hurup og Thomas -tidligere på dagen- Rungsted, der begge, ikke har andre tilsvarende stationsnavne som forvekslingsmulighed. Som "gammel" billetsælger ("gammel" både på den ene og den anden måde ) kan jeg sagtens forestille mig, at man i støjfyldte rum, ventesale eller stationskontorer, kan høre fejl af f. eks. Hurup og Husum og i særdeleshed Rungsted og Ringsted. I sidste tilfælde er jeg helt sikker på, at det var udtaleligheden, der var årsagen til tilføjelsen "Kyst".

Hvordan det er i vore dage blandt de få billetsælgere, der er tilbage, ved jeg ikke, men i mine yngre år skelnede man også i jernbanekredse mellem f. eks. "Sorø", der udtaltes som vanligt, og [Såldrød], der var udtalen for "Solrød" på nuværende Køge Bugt-bane.

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=nastved-prasto-mern-banen---npmb

Enten er man semi-nørd eller også er man hardcore-jernbanenørd. Jeg er det sidste. Så derfor har jeg nu skrevet til lokalhistorisk arkiv i Hurup og spurgt, om de ved, hvornår og hvorfor Hurup skiftede navn til Hurup Thy.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas!

DER fik du sku det store smil frem !! Glæder mig til at læse svaret. Og så er vi vel alle "nørder" på hvert vores område.
Fortsat god dag!

Steff

Tommy nævner Hurup og Thomas -tidligere på dagen- Rungsted, der begge, ikke har andre tilsvarende stationsnavne som forvekslingsmulighed. Som "gammel" billetsælger ("gammel" både på den ene og den anden måde ) kan jeg sagtens forestille mig, at man i støjfyldte rum, ventesale eller stationskontorer, kan høre fejl af f. eks. Hurup og Husum og i særdeleshed Rungsted og Ringsted. I sidste tilfælde er jeg helt sikker på, at det var udtaleligheden, der var årsagen til tilføjelsen "Kyst".

[/b]> Hvordan det er i vore dage blandt de få billetsælgere, der er tilbage, ved jeg ikke, men i mine yngre år skelnede man også i jernbanekredse mellem f. eks. "Sorø", der udtaltes som vanligt, og [Såldrød], der var udtalen for "Solrød" på nuværende Køge Bugt-bane.

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=nastved-prasto-mern-banen---npmb

Hej Erik.

Som også "gammel" billetsælger, måske endnu ældre end du, som iøvrigt leverer nogle fremragende bidrag - second to none - til dette forum, har jeg så, inden denne "tråd rinder ud", en lille forvekslingshistorie, som godt nok stammer fra Sjælland:
"I gamle dage" inden man fandt på at kalde Lillerød for Allerød, og hvor der også var støjfyldte rum omkring de stakkels billetsælgere, kunne Lillerød let forveksles med Hillerød. Det var sikkert det her i Jylland så berømte "københavnervid", der fandt på, at kunderne skulle bede om en billet til "Lillebitterød" for ikke at blive forvekslet med Hillerød. I dag er det jo andre "problemer", der forvirrer, bl. a. at der ikke altid er lige mange zoner mellem to stationer, men det afhænger af rejseretningen. Men det er en helt anden historie, selv om den har lidt med "mellemrum" at gøre.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Hehe Må sgu også indrømme at der kom lige et ekstra smil frem der Har spændt fulgt med i udviklingen på denne tråd. Sjovt som trådene herinde tit tager en drejning i en hel anden retning en det oprindelige emne. Men det gør det kun endnu mere spændende når man læser dem

Hej Ove.

Tak for de pæne ord. Ja, --det er Du vel så, --ca. 3 år ældre ???

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=nastved-prasto-mern-banen---npmb

Dette er ikke et svar til Georg Schmidt, men et spørgsmål om, hvor 1001 kom så grueligt galt af sted. Den har højst sandsynligt været involveret i et rangeruheld, for der er ikke mange der kender til uheldet med denne maskine. Men hvor??

Venligst
Jens Møller

Her MX 1020, en MX der aldrig gjorde det store væsen af sig. I øvrigt tak til alle fotograferne der i moderne tid følger GM-erne og får dem fotograferet, så en 'halvgammel' stadig kan følge dem, og finde ud af hvad de blev til - tak for det.

MX 1020 i Næstved 4/3 1973.

Jeg vil tilgengæld sige tak for alle de dejlige fotos du deler med os.
Det er de billeder jeg ikke selv fik taget, dengang var jeg nu også mere interesseret i at klatre i træer, bygge huler og falde i branddammen.

Her kommer lige et par fotos af CFL Cargo´s godstog på vej retur fra Grindsted i mandags.

MY 1158 Taulov 7-3-2011 kl.13.39

MY 1158 passére Taulov 7-3-2011

Hvor var det befriende, efter at ha´ set den ene IC3 efter den anden passére stationen, at der kom et "rigtigt" lokomotiv.
Der var heller ikke noget at være i tvivl om, en GM der får fuld øre kommer jo ikke ligefrem snigende, det lød godt.

Endnu et par CFL cargo billeder, dennegang fra Middelfart.

MX 1029 Middelfart 11-3-2011 kl. 9.24

MX 1029 Efter Middelfart, på vej mod Lillebælt 11-3-2011

Hej Georg

Dvs at Mx 1020 var en outsider, eller hvad?

Hilsen
Peter - der spændt venter på at få historien!

Har I nerver til at læse videre i denne ”spændende” føljeton? (Ikke-interesserede kan med fordel stoppe her).

Jeg har spurgt lokalhistorisk arkiv om, hvorfor Hurup er kommet til at hedde Hurup Thy. De ved det ikke (!). Jeg har stillet Post Danmark samme spørgsmål. De ved det heller ikke. Min umiddelbare hypotese er (stadig), at svaret skal findes hos DSB, der jo i mange år havde departemental status, idet DSBs generaldirektør samtidig var departementschef. Jeg skal i anden anledning på hovedet i DSBs arkiver 25. marts 2011 og vil som et biprodukt søge svar på dette ”spændende” spørgsmål. Så: ”Find selv på flere spørgsmål og følg med i morgen”.

Men indtil da: Jeg har lavet et lille stykke ”grundforskning” og kigget lidt i mit køreplansarkiv. Nedenstående oplistning viser, hvorledes Hurup-Bedsted Thy-Bedsted Løgum var opført i køreplanerne 1916-1948. P = ”publikumskøreplan”, T = tjenestekøreplan:

P 1/10 1916: Hurup-Bedsted-(tysk)
P 1/10 1929: Hurup-Bedsted-Bedsted Løgum
T 15/5 1931: Hurup-Bedsted-Bedsted Løgum
P 15/5 1933: Hurup-Bedsted-Bedsted Løgum
P 1/10 1933: Hurup-Bedsted-Bedsted Løgum
P 15/5 1934: Hurup-Bedsted-Bedsted Løgum
T 15/5 1934: Hurup-Bedsted-Bedsted Løgum
P 1/10 1934: Hurup-Bedsted-Bedsted Løgum
P 15/5 1935: Hurup-Bedsted-Bedsted Løgum
P 15/5 1936: Hurup-Bedsted-(nedlagt)
P 20/9 1939: Hurup-Bedsted-(nedlagt)
P 15/6 1940: Hurup-Bedsted-(nedlagt)
P 1/2 1945: Hurup Thy-Bedsted-(nedlagt)
P3/10 1948: Hurup Thy-Bedsted Thy-(nedlagt)
Osv. osv

Og hvad kan vi så udlede af ”spændende” ting heraf?

Jo:

’1) Mens både Bedsted i Thy og Bedsted i Sønderjylland er DSB-stationer (1927-1936) hedder Bedsted i Thy blot Bedsted mens Bedsted i Sønderjylland hedder Bedsted Løgum. Bedsted Løgum nedlægges som DSB station i 1936, men først på et eller andet tidspunkt mellem 1945 og 1948 begynder DSB at kalde Bedsted i Thy for Bedsted Thy. Meget underligt!

’2) DSB begynder at kalde Hurup for Hurup Thy på et eller andet tidspunkt mellem 1940 og 1945. Altså mange år efter at planerne om en jernbane Aars-Arden-Terndrup-Øster Hurup er afgået ved en stille død. Meget underligt!

’3) DSB sætter ikke ”Thy” bagved henholdsvis Hurup og Bedsted samtidig. Hurup får sit ”efternavn” imellem 1940 og 1945. Bedsted først mellem 1945 og 1948. Meget underligt!

Som det fremgår, er min køreplanssamling ikke komplet. Hvis nogle af Forums læsere har yderligere køreplaner for perioden 1940-1948 kunne det da være ”spændende” nærmere at få indkredset, hvornår ”efternavnene” kommer på.

Afslutningsvist: I min kildesøgning faldt jeg over nedenstående artikel fra Wikipedia.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

"Bedsted Lø og Bedsted Løgum
Efter Genforeningen i 1920 opstod et lille praktisk problem. Der var nu 2 byer med navnet Bedsted i Kongeriget. Bedsted i Sønderjylland og Bedsted i Thy, begge med et sogn, en kirke og en jernbanestation. I datidens moderne samfund med et effektivt postvæsen og et fintmasket jernbanenet var det en uorden, hvis brevpost og banepakker risikerede at blive sendt en omvej via den forkerte by.
Det hjalp ikke, at Bedsted i Thy også kunne skrives som Bested, uden det første d. (Stavemåden Bested har været brugt for kirken (i Thy), og det er under navnet Bested Kirke, at nogle af oplysningerne om den Bedsted Kirke kan findes i litteraturen og på internettet).
Lige som for de 3 gange Nykøbing, der blev til Nykøbing Mors, Nykøbing Sjælland og Nykøbing Falster, var løsningen, at give de 2 gange Bedsted nye navne: Bedsted Thy og Bedsted Lø. Her står Lø for "Løgumkloster", for Bedsted lå jo på jernbanen, der gik fra jernbaneknudepunkt Hovslund (Hovslund Stationsby) til Løgumkloster.
Ændringen til hhv. Bedsted Thy og Bedsted Lø er formodentlig sket med forståelse og billigelse fra indbyggerne, også i lyset af den tids nationalfølelse og begejstring for de moderne tekniske fremskridt.
Ændringen fra Bedsted til Bedsted Lø skete 24. september 1920. Et par år senere ændredes navnet til Bedsted Løgum, med virkning fra den 1. juli 1922. Da den nye Rødekro-Løgumkloster Jernbane blev åbnet i oktober 1927, fik den ny stationsbygning også navnet Bedsted Løgum Station. Jernbanen og stationen blev nedlagt 9 år senere, i 1936. (Men hvornår byens navn skiftede tilbage fra "Bedsted Løgum" til "Bedsted Lø", synes ikke at være oplyst)."

En tilføjelse til forskningen vedr. Hurup og Bedsted. I Publikumskpl. af 1/2 1945 hedder det Hurup Thy, i tjkpl af 13/3 1944 blot Hurup. I tjkpl af 9/6 1947 står der kun Bedsted.
Mvh
Georg

MX 1042 mellem Mundelstrup og Brabrand 1971.

MX 1022 førerplads 1975.

MX 1022 førerplads.

De fleste GM-loko har nok i tidens løb haft større eller mindre skader på fronten, her en vellykket opbygning på MY 1138 set i Langå august 1977.
Mvh
Georg

Det er jo nogle glimrende billeder georg!! Jeg fandt lidt frem fra 1985, der har dog også sneget sig et par Mz med i rækken.

My 1101 og Mv 1102 på Aarhus Mdt den 29. juni 1985

My 1103 og My 1111 Nyborg Mdt den 27. juni 1985

My 1118 Skodsborg st den 27. april 1985

My 1104 Randers den 4. maj 1985

Mz 1424 syd for Skodsborg den 11. maj 1985

Mz 1450 ved Trepilelågen nf Klampenborg den 21. juni 1985

Selv om man gjorde hvad man kunne, sneg den gamle farve sig ind af og til. Aarhus den 29. juni 1985

Hej!

Mine første MY-fotos.

MY 1151.

MY 1151. Til højre MY 1149. Desværre stod jeg på fel perron.

Begge billeder fra i går fra Göttingen. Begge lokomotiver ejes av Altmark Rail.

Mange hilsner fra Tyskland, Søren

Tak til Sören for billeder fra Göttingen, dejligt at se der er liv i de gamle gubber. Hermed et par GM-billeder fra 1970-erne.

MY 1137 ankommer til Randers med 'standard IC', august 1977.

Første gang jeg så MX 1010 i designmalet udgave, Kh 1972.

Den 7/7 1975 fik Århus besøg af to øst GM-ere, her MY 1123 der allerede på daværende tidpunkt så godt brugt ud.

MY 1147 Århus maskindepot 7/7 1975. Første gang jeg så 1147 designmalet var 18/2 1973.

MZ 1414 der altid 'forfulgte mig' ses her i Frederikshavn 1979, i baggrunden MA 464/Bs484 der var parkeret hen over drejeskiven.
Mvh
Georg

Om Rungsted Kyst: Den kom til at hedde sådan for ikke at blive forvekslet med Ringsted. Der er her ikke tale om en ”lydmæssig” forvekslingsmulighed men udelukkende en (hånd)skriftsmæssig forvekslingsmulighed.

Hvis jeg husker rigtigt, er Rungsted Station etableret i 1897. Men - jf. nedenstående - bliver den først omdøbt fra "Rungsted" til "Rungsted Kyst" 23.09.1942. Det vil sige, at man i ca. 45 år "lever med" forvekslingsmuligheden Rungsted/Ringsted.

Til hardcore Bedsted/Hurup-interesserede: Jeg stødte ikke på noget relevant under min "forskning" i går. Men måske dukker der noget op "næste gang".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Meddelelser fra Generaldirektoratet, 1942, M267. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen

Så: ”Find selv på flere spørgsmål og følg med i morgen”.

"Man er først klog, når man ved, at der er noget, man ikke ved". Så jeg må efterhånden være ved at være "klog". For jeg ved, at jeg stadig ikke ved, hvorfor navnene blev ændret.

Jeg har fundet nedenstående autoritative kilder. "Hurup" blev ændret til "Hurup Thy" 23.10.1944 og "Bedsted" bliver ændret til "Bedsted Thy" 01.01.1948 - altså "mange" år efter forvekslingsmulighederne med hhv "Øster Hurup" og "Bedsted Løgum".

Jeg havde ikke forventet, at de autoritative kilder ville afsløre hvorfor. Dén begrundelse skal nok findes et helt andet sted. Jeg tvivler på, at det nytter noget at spørge "DSB". Jeg er ikke i tvivl om, at Danmarks Jernbanemuseum har viljen til at lede efter svaret; men jeg ved, at de har vigtigere ting at bruge deres sparsomme ressourcer på lige nu. Så de slipper i denne omgang.

Men vi kan jo fortsætte vores egen efterforskning: Der er noget, der hedder "Stednavneudvalget" og dem henviser DSB ofte til, når de i "Meddelelser fra Generaldirektoratet" kundgør, at stationer ændrer navn - f.eks. da Røde-Kro ændrede navn til Rødekro.

Så nu har jeg spurgt stednavneudvalget om Hurup & Bedsted!

Stednavneudvalget har i øvrigt egen hjemmeside:

http://www.stednavneudvalget.ku.dk/autoriserede_stednavne/

Der er registreret ca. 25.000 autoriserede stednavne i Danmark - heraf 107 "Standsningssteder" - og netop Hurup Thy og Bedsted Thy er hos Stednavneudvalget registreret som "Standsningssteder". Så lur mig, om ikke der i Stednavneudvalgets arkiver kan findes svar på spørgsmålet. Men måske er de også underbemandet. Nu får vi se. Så "følg med i morgen".

Og mens vi så venter på svar, skal vi da ikke snydes for billeder af de to hovedrolleindehavere. Samt en billet. Billetten er i øvrigt historisk og vækker traumatiske minder hos mig, idet den stammer fra mit første forsøg på at fotografere Thybanen 15. august 1979. Ekspeditionen bestod af en kombination af "blafning" og kørsel i tog. Min rygsæk med fotografiapparat faldte af en åben varevogn, som jeg blaffede med. I rygsækken lå mit fotografiapparat med ca 30 billeder af strækningen Sjørring-Uglev. Hverken rygsæk eller fotografiapparat blev nogensinde fundet og jeg måtte derfor vende tilbage året efter og tage "de samme billeder igen".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Meddelelser fra Generaldirektoratet M. 243., 1944. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen

Meddelelser fra Generaldirektoratet M. 319., 15.12.1947. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen

Bedsted Thy 04.08.1980 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Hurup Thy 04.08.1980 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Billet Almex A, original størrelse: 12 x 6 cm. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen

MV 1101 Vojens 1969.

MV 1101 Kølkær 1977.

MX 1038 paasserer Hasselager den 4/1 1976 med 96 aksler på krogen.
Mvh
Georg

MV 1101 Vojens 1969.

Hold da op Georg, hvor er det dog et flot og knivskarpt billede!

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jotak Thomas det er taget på udflugten til Sønderborg i 1969 med R 963 i øvrigt med den Rollei jeg fik stjålet en tre år senere i Rom med billeder i med damp i Bologna hulk.
Har fundet noget om Støvring og blokken mellem Sø og Eh. Det var vel nærmest en signalblok "lidt før sin tid". Støvring kunne stilles til automatisk gennemkørsel, der var ingen "Juletræ", men afgangslys der tændte automatisk når tog nærmede sig samt "Marie" til at advare de rejsende.Ellers var det Svendstrup, Eh og Sø der styrede sagerne. Hermed også lige en fra broen over Lindenborg Å med MZ 1414 og tog 330 Nordpilen den 14/12 1975.

Vh
Georg

Men vi kan jo fortsætte vores egen efterforskning: Der er noget, der hedder "Stednavneudvalget" og dem henviser DSB ofte til, når de i "Meddelelser fra Generaldirektoratet" kundgør, at stationer ændrer navn - f.eks. da Røde-Kro ændrede navn til Rødekro.

Så nu har jeg spurgt stednavneudvalget om Hurup & Bedsted!

Og Stednavneudvalgets svar er nu indløbet:

Kære Thomas Boberg Nielsen

Tak for din mail med forespørgsel om navneformerne Hurup Thy og Bedsted Thy. Det er desværre ikke noget, Stednavneudvalget kan belyse nærmere. I den foreløbige, men ikke autoriserede stednavnefortegnelse fra 1921 arbejdes der med Bested som sognenavn og Bested (Ty) som navn på jernbanestation og inden for post- og telegrafvæsenet, mens det hedder Bedsted (Løgum) i Sønderjylland. Hurup i Thy omtales i samme liste som Hurup (Ty) med signaturerne S, J, P, T for sogn, jernbane, post og telegraf. Først i 1969 sker der en egentlig autorisation af stednavnene i Thisted Amt, og Bedsted i Thy har da formen Bedsted med signaturerne S, J, P, T, idet der i parentes er tilføjet (J.: Bedsted Thy). For Hurup er der tilsvarende noteret, at navnet dækker sognet, stationsbyen, elerlavet og J, P, T, idet der derefter er tilføjet i parentes: J, P, T: Hurup Thy).
De adskillende tilføjelser har tydeligvis ikke interesseret Stednavneudvalget særlig meget og er givetvis blevet aftalt indbyrdes mellem Statsbanerne og P&T. Yderligere om disse former må derfor om noget sted findes i P&Ts arkiv.

Med venlig hilsen

Bent Jørgensen

Så konklusionen er indtil videre fortsat: Vi ved, hvornår DSB ændrede Hurup til Hurup Thy og Bedsted til Bedsted Thy. Men stadig ikke hvorfor. Vi har mange kvalificerede gæt, men ingen konkret viden.

Næste skridt bliver for mit vedkommende at kigge lidt mere i 2. distrikts arkiv på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg, når jeg alligevel er på vej gennem arkivet. Men om jeg finder noget brugbart og om jeg finder det i morgen eller om fire år, vides ikke.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej.

Da man kører med radiodiregeret trafikafvikling på Thybanen, er det meget smart når man får en kørertilladelse fra bl.a. Hvidbjerg til Bedsted Thy, og ikke Snedsted. I denne sammenhæng er det nemt at tage fejl af Bedsted og Snedsted.

Hej KEJ

Flot billede. Jeg går ud fra at vi er i Jylland, men hvor henne?

Alt her er historie - 1133 er ihvertfald ophugget...

Hilsen
Peter

Hej KEJ

Flot billede. Jeg går ud fra at vi er i Jylland, men hvor henne?

Alt her er historie - 1133 er ihvertfald ophugget...

Hilsen
Peter

Jep, Henriksen's skærebrænder tog sig "kærligt" af MY 1133 i 1992 eller 1993, så vidt jeg husker.
Jeg var på besøg på pladsen, mens han var igang, så jeg har muligvis et billede fra dengang.
Jeg fik et af stemplerne fra motoren, komplet med krydshoved, stempelringe og den øverste del af plejlstangen - selvom idag egentlig ikke rigtig ved, hvad jeg skal bruge det til.
MY 1133 havde desuden MY 1101's bogier 1101A + B på, da det blev ophugget - derfor kører MY 1101 idag på reservebogierne 2101A + B.

Beklager der ikke kom tekst med

vi er i Nyborg F 20.10.74 undskyld kej

MX 1017 28.01 73 Rungsted Kyst kej

MY 1101 kører med reservebogier nr. 2104A+B (der iøvrigt fejlagtigt har Nohab skilte med med fabriksnummer 2245). En reservebogie burde kun have Frichs skilte.
MY reservebogier hed/hedder nr. 2102A+B,2103A+B,2104A+B og 2106A+B.

Hvad er det, der sidder foran på 1017 over koblingen?

Nold

Hvad er det, der sidder foran på 1017 over koblingen?

Nold

Det er en overgangs plade, man brugte da MX 1017 blev brugt til ITC test kørelse
sammen med CRS 3602.
Så man kunne komme til/fra maskine igennem frontlågen på MX'eren.
(hvis jeg ikke tager helt fejl.)

Mvh
Holger Cordtz

Det er en overgangs plade, man brugte da MX 1017 blev brugt til ITC test kørelse
sammen med CRS 3602.
Så man kunne komme til/fra maskine igennem frontlågen på MX'eren.
(hvis jeg ikke tager helt fejl.)

Der er da ikke meget plads, hvis en mand af normalstørrelse skal bevæge sig ind i maskinen gennem denne frontdør/-låge. Men den nedklappelige plade/rist er sikkert udmærket at stå på, hvis man skal tage et kig ind gennem "hullet".

MX 1017 22.12.73 GB

er overgangs klap fra ITC-prøvekørsel kej

A propos reservebogiesæt 2104 A og B, var disse bogier monteret under MY 1114, som under 13. oktober 1974 meget brat havnede på Hvidovrevej!! Der er vel teoretisk ikke noget til hinder for, at et produkt som reservebogier, fremstillet på licens hos en underleverandør kan have et leverancenummer fra såvel hovedleverandøren som den underleverandør, som rent faktisk har fremstillet bogierne.

Det er egentlig påfaldende, at man ikke ved i hvert fald designmalingen af MX 1017, fjernede overgangsbroen, men det skyldtes formentlig det faktum, at ingen mere tænkte ret store tanker om det vel overståede ITC-projekts modermaskine og derfor blev den blot designmalet som de øvrige maskiner og det skyldes nok kun en tilfældighed, at een eller anden på eet eller andet tidspunkt har været så tilpas vågen, at pågældende har spurgt en anden lidt højere placeret i systemet, som så ved en tilfældig lejlighed har meddelt en endnu højere i systemet placeret person, som så ved en passende lejlighed har taget skridt til at meddele Gb. at man nu godt kan fjerne disse overgangsklapper!!

Meget ved DSB skyldes tilfældighedernes spil!!!

MX 1033 havde midt 70'erne en nittet plade forneden på døren der tog noget af nummeret.

Tak til alle for svar. Jeg syntes nok det kunne ligne en overgang, men kunne ikke forestille mig, hvad man ville bruge den til.

Nold

Hejsa

Jeg troede at 1101 havde sine original boggier...hmm.

Hvis du gerne vil af med dit stempel, er jeg muligvis interesseret.

Jeg har iøvrigt en udtødnings ventil fra en Me (den er ikke renset for sod..hehe) Fik den i 2001 af en DSB ingeniør, da jeg var på besøg på Cvk,den står og pynter i min vindueskarm

My 1112 på jernbanemuseet har i øvrigt også boggier fra en af de første 4 My, eller den har ihvertfald amerikanske Hyiatt lejer monteret.

Hilsen
Peter

Hej KEJ

et var et lille tog Mx 1017 kommer kommer med her. Lidt spøjst at 1017 havde den overgangsklap i så mange år efter. Det har sikkert kun været i forsøgstiden, at men brugte overgangsklappen på 1017. Så man har måske ikke gide ulejlige sig med at pille den af.

Hilsen
Peter

Her nogle GM-billeder fra 70'erne.
MV 1101 i Vejle 1973.

MV 1101 i Aalborg 1978.

MV 1101 ankommer til Århus med tog fra Herning.

MY 1140 med stort spejdertog i Århus.

Rangering i Aalborg, risten godt fyldt med personvogne.

Juletrafik 1974 i Århus MY 1138, MZ 1424 og MV 1102.
Mvh
Georg

Hejsa

Jeg troede at 1101 havde sine original boggier...hmm.

Hvis du gerne vil af med dit stempel, er jeg muligvis interesseret.

Jeg har iøvrigt en udtødnings ventil fra en Me (den er ikke renset for sod..hehe) Fik den i 2001 af en DSB ingeniør, da jeg var på besøg på Cvk,den står og pynter i min vindueskarm

My 1112 på jernbanemuseet har i øvrigt også boggier fra en af de første 4 My, eller den har ihvertfald amerikanske Hyiatt lejer monteret.

Hilsen
Peter

Hej Peter

Jeg havde engang tænkt på at afdreje stemplet fra MY 1133, så det fremstod i blankt metal, og derefter give det en gang klarlak og bruge det som blomsteropsats eller lignende i (jernbaneentusiast-)hjemmet.
Men den slags spøjse boligindretningsidéer opstår vel kun i et jernbanefans hoved, og efter al sandsynlighed ikke i en moderne indretningsarkitekts hoved!

Jeg har også et (kasseret) skråtskåret tandhjul fra oliepumpen på en MZ'er (dvs. 645-motor) stående i den ene vindueskarm i mit lille værksted, som jeg egentlig heller ikke aner hvorfor jeg har, endsige hvad jeg skal bruge det til.
Og dertil noget sporværktøj - i form af diverse underlige langskaftede hamre, ditto hule skovle og hakker m.m. - som stammer fra Sporkolonnen i Tolne eller Frederikshavn, og som jeg egentlig også gerne vil af med.

Jeg er til fals for ussel mammon, eller også meget gerne nyere modeltog (2-skinne, exact 1:87, både DSB, privatbaner og internationale vogne fra Roco, Heris, LS, Tillig, Sachsenmodelle, nyere LIMA, Rivarossi, Heljan).
Eventuelt kunne jeg oprette en salgsannoncetråd her på Jernbanen.dk for disse ting, hvis såfremt ifald at dette kan tillades af webmaster ?.

Gode billeder.

Skønne billder!

Bemærk den sjældne 2.kl vogn litra Bjh imellem Cl og Cle vognene, på billedet hvor Mv 1101 ankommer til Århus fra Herning.

Hilsen
Peter

Det er da praktiseret før. Ganske vist faldt det en enkelt eller to for brystet, men de fleste var vist positive ( eller bare ligelade). Hvad har du af spændende sager?

Nold

Vi andre skar da toppen af stemplet - lige under øverste ringspor - i koldsaven.
Lidt arbejde med en rundfil og du har et fint askebæger.

Et lille hint: et sådan metalaskebæger egner sig ikke til at stå på et glasbord til en drukfest....

Og det hjælper heller ikke selvom askebægeret er "organiseret" ud fra et aluminiumsstempel.

Tag det fra en, som er erfaringsbelastet på dette område.

Hej jeg hedder Erik Rosenkilde Hansen 46 år Esbjerg
jeg fik lige lyst til se dine flotte billeder.
Om MY'ERE TOGET

Da jeg var lille dreng i sidst i 1960'erene og gik på vej til skole
så gik langs med jernbanen i Glostrup og var så optaget af MY toget der
kom sussene så vil jeg høre dens dejlig motorstøj og jeg kunne osse blive berørt af tårer samt. se den charmerene udsindet
tog.Jeg syndes det lidt trist at de ikke er her mere til passagerebrug som
det var engang. Så jeg vil dermed sige at det var en de lokomotiver MY'ERE jeg elskede meget højt i mit liv Men heldigvis er der et andet tog som minder lidt
om MY'EREN og den hedder MR tog uuhhh DET ER EN DEJLIG MOTORLYD.
TAK FORDI JEG MÅTTE SE DINE BILLEDER

mvh Erik Rosenkilde Hansen

MY 1138 gør ophold i Randers den 16/7 1977 med spejdersærtog på vej til Frederikshavn. På krogen 12 CL 444 tons.




Mvh
Georg

MY 1101 kører med reservebogier nr. 2104A+B (der iøvrigt fejlagtigt har Nohab skilte med med fabriksnummer 2245). En reservebogie burde kun have Frichs skilte.
MY reservebogier hed/hedder nr. 2102A+B,2103A+B,2104A+B og 2106A+B.

Er der iøvrigt nogen der ved hvad der blev af My 1101's egne boggier? Sidst jeg så dem sad de på 1104. De sidder der måske endnu?

Hilsen
Henrik

Nu har fået uploaded nogle gamle video film på YouTube
med MY 1126 på Sønderborg banen og MY 1101 på Lillebæltsbroen og i Lunderskov

http://www.youtube.com/watch?v=23qDsPqNxxg

og

http://www.youtube.com/watch?v=PXU1Uz0r69A

og det bliver nok ikke sidste, så jeg regner med at upload mere her til Weekenden.
Og det er min far, som har filmet og jeg fotografer m.m.

Hej, Peter

Kan især li´ dine fotos fra Otto Bussesvej, men hvordan er du havnet på banelegemet? Må man måske godt suse rundt mellem togene dér? Hvilket kamera benytter du?

En lidt sen kommentar her halvandet år efter, men når det endelig skulle være med nyt design, er dette efter min mening det pæneste og mest iøjnefaldende; tillige det samtidige på MZ 1401. Synd og skam at man ikke dengang valgte at bruge det store DSB, for det klædte lokomotiverne godt.

Med forsinket hilsen

Jens Møller

Jeg kan da deltage med nogle af mine billeder fra en tidliger tråd.'
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=29112

Mvh. Ozzie.

Tak for de mange flotte billeder :)

Så konklusionen er indtil videre fortsat: Vi ved, hvornår DSB ændrede Hurup til Hurup Thy og Bedsted til Bedsted Thy. Men stadig ikke hvorfor. Vi har mange kvalificerede gæt, men ingen konkret viden.

Næste skridt bliver for mit vedkommende at kigge lidt mere i 2. distrikts arkiv på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg, når jeg alligevel er på vej gennem arkivet. Men om jeg finder noget brugbart og om jeg finder det i morgen eller om fire år, vides ikke.

Denne uafsluttede sag har ligget død i knap halvandet år. I fredags dukkede der lidt sagsakter op. Men stadig ikke svar på hvorfor.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Sagsbehandling december 1947-januar 1948 i anledning af stationsnavneskift fra Bedsted til Bedsted Thy. Klik på billederne for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-520/Thomas Boberg Nielsen.

Sagsbehandling 5. oktober 1944 i anledning af stationsnavneskift fra Hurup til Hurup Thy. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-521/Thomas Boberg Nielsen.

Så konklusionen er indtil videre fortsat: Vi ved, hvornår DSB ændrede Hurup til Hurup Thy og Bedsted til Bedsted Thy. Men stadig ikke hvorfor. Vi har mange kvalificerede gæt, men ingen konkret viden.

Næste skridt bliver for mit vedkommende at kigge lidt mere i 2. distrikts arkiv på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg, når jeg alligevel er på vej gennem arkivet. Men om jeg finder noget brugbart og om jeg finder det i morgen eller om fire år, vides ikke.

Denne uafsluttede sag har ligget død i knap halvandet år. I fredags dukkede der lidt sagsakter op. Men stadig ikke svar på hvorfor.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Sagsbehandling december 1947-januar 1948 i anledning af stationsnavneskift fra Bedsted til Bedsted Thy. Klik på billederne for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-520/Thomas Boberg Nielsen.

Sagsbehandling 5. oktober 1944 i anledning af stationsnavneskift fra Hurup til Hurup Thy. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-521/Thomas Boberg Nielsen.

Spørgsmålet om hvorfor er stadig ubesvaret. Men nu dukker der pludselig et nyt "begreb" op: Hurup-Øst!
Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Postkort p.t. til salg på QXL: http://www.qxl.dk/pris/postkort/danmark/l/cn23257/lt5/pn55/

Kære Thomas.

Herlig sagsbehandling fra en svunden tid. Der er "kendte navne" blandt de utallige underskrifter. Omfanget af sagsbehandlingen i selv "mindre sager" er vel i sig selv begrundelsen for mange af de strukturændringer, som så dagens lys i årene efter 2. Verdenskrig.

God weekend

Ove af Erritsø