Det er da ok, selvom der er en del blænde

Hilsen
Peter

Det er vel for at understrege at stationsnavnet er i to ord. Det ses jo lettest med lidt overdrivelse.

Kære Henrik

Ja, måske. Men så megen luft plejer der vist ikke at være.

Til Forum: Må vi se eksempler på "lidt" luft henholdsvis "megen" luft?

Så "megen" luft var det vel f.eks. ikke mellem "Rungsted" og "Kyst" på det rød-hvide stationsskilt dér?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Man kan jo opfatte navnet på to måder:

Som et navn, der både omfatter byen og landsdelen i -næsten- eet ord:

HURUP THY (eet mellemrum),

eller alene som stednavnet HURUP, efterfulgt af landsdelens navn for lige at præcisere, hvor i landet vi "er":

HURUP--THY (to mellemrum).

------

Undertegnede benytter selv ofte to mellemrum, hvor det kan være svært at se adskillelsen mellem to ord, med kun eet mellemrum, f. eks. efter lille "f" eller -netop- mellem to eller flere ord skrevet med STORE--BOGSTAVER.

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=nastved-prasto-mern-banen---npmb

Helt ærligt: Nu blev det bragt frem som et spørgsmål, og det er vel ikke mere "akademisk snak" end så meget andet, her i Forum ??? eller i diverse bøger / blade m.v.

Det, der er logik for den ene, er et spørgsmål for den anden ! ! !

Selv god weekend.

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

Kære alle!

Slår man op i Wikipedia under HURUP, finder man følgende:

Postnummeret er 7760 HURUP THY, der derfor KUNNE være årsagen til det, der står på stationsskiltet.
Altså byens, i postterminologi og derfor åbenbart det mest korrekte, navn er rettelig HURUP THY. I daglig omtale sikkert kun HURUP.
Hurup er en mindre stationsby i Thy med 2.752 indbyggere (2010). Byen er opstået efter anlæggelsen af jernbanen Struer - Thisted i 1882, og var i årene 1970 - 2006 kommuneby i den nu nedlagte Sydthy Kommune. Byen er nu en del af Thisted Kommune som hører til Region Nordjylland. Hurup har haft et stagnerende befolkningstal siden 1980'erne, ligesom resten af området har været præget af affolkning.
Byen er beliggende ca. 30 kilometer fra større byer som Nykøbing Mors, Thisted og Struer.
Kendte fra Hurup Thy:
Maleren Jens Søndergaard boede i byen i sin barndom og ungdom.
Musikeren Johnny Hansen fra bandet Kandis er opvokset og bor i byen.
Musikeren Bjørn Hansen (far til Johnny Hansen)

Det samme gør sig gældende for RUNGSTED, der postnummermæssigt hedder RUNGSTED KYST, hvilket jo så også stationen hedder.
I øvrigt står der om RUNGSTED:
Rungsted er en bydel i byen Hørsholm i Hørsholm Kommune ved Øresund nord for København. Postdistriktet og byens station hedder Rungsted Kyst. Hørsholm centrum ligger to kilometer vest for Rungsted. Ved Øresundskysten ligger Rungsted Havn, som er en lystbådehavn.

Så ovenpå denne meget akademiske snak om mellemrum og i mit tilfælde åbenbart god tid , ønsker jeg alle en fortsat – forhåbentlig - god fredag.

Hej Steff.

Den forklaring med, at Thyboerne har længere mellem ordene, er nu ikke så tosset!
Sagt med andre ord, så er de mere ordknappe. Så vidt jeg husker, er du ikke fra Thy - eller Mors for den sags skyld.

Jeg har iøvrigt i min pure ungdom afløst på Hurup Thy station, som var - og er - den største mellemstation på Thybanen. Og havde flest togkrydsninger, hvilket også vidnene om "storheden". Ligesom stationen var normeret med en stationsforstander, om hvem der (også) kunne fortælles mange anekdoter.

Ved sikkerhedsmeldinger brugte vi alene "Hurup", men i slige seriøse stunder bør man jo heller ikke være tvivl om, hvor i landet man befinder sig.

Også god weekend herfra - det var da "en sød tråd", knægten startede.

Bedste hilsener

Ove
ikke Mors dreng

God middag Forum

Det forunderlige ved dette forum er jo netop, at man kan få lov til at fordybe sig i de mest underlige detaljer. Og det er jo heldigvis ikke kun det rullende materiel, der indeholder detaljer og dermed ”historier”. Og så er det jo helt frivilligt, om man vil læse med eller ej.

I skrivende stund er jeg ”langt væk hjemme fra”. Det vil sige, at jeg ikke har adgang til mit arkiv. Nedenstående skal derfor tages med alle mulige forbehold (”så vidt jeg husker”, ”mig bekendt” osv. osv. kan indsættes efter ønske på udvalgte steder).

Først om det specifikke skilt i Hurup: Jeg er overbevist om, at der er en eller anden ”videnskabelig” forklaring på, hvorfor der er så god plads mellem HURUP og THY på lige præcis dét skilt. Umiddelbart er jeg mest tilbøjelig til at give EVP ret: Skiltet fortæller noget om både by og landsdel. Den ”rigtige” forklaring befinder sig sikkert et eller anden sted i Rigsarkivet, i Landsarkivet for Nørrejylland eller på Danmarks Jernbanemuseum. Jeg kan ikke forestille mig, at en etat har accepteret en tilfældig skiltemalerfejl af den kaliber.

Er der i øvrigt nogen, der har et billede af Bedsted Thys tilsvarende rød/hvide skilt? Og dermed starter jeg hypotesemageriet og refererer til noget ”viden” som jeg i skrivende stund ikke kan dokumentere:

Hurup Thy bliver sandsynligvis benævnt Hurup Thy, fordi der et eller andet sted på stats- eller privatbanenettet har befundet sig (eller befinder sig?) en anden station, med samme navn. ”Thy” er derfor ”klistret på” for at undgå forvekslinger. Og det tilsvarende må gælde for Bedsted Thy. Af andre kendte dobbeltnavne kan jeg lige nu komme i tanke om Viby Jylland contra Viby Sjælland, Svenstrup Jylland contra Svenstrup Sjælland. Døstrup på strækningen Hobro-Aalestrup blev omdøbt til Døstrup Himmerland, da Døstrup på strækningen Bramming-Tønder ”kom hjem” i 1920. Sidstnævnte blev benævnt Døstrup Sønderjylland. Forum kan sikkert i løbet af kort tid supplere listen med mange tilsvarende eksempler.

Om Rungsted Kyst: Den kom til at hedde sådan for ikke at blive forvekslet med Ringsted. Der er her ikke tale om en ”lydmæssig” forvekslingsmulighed men udelukkende en (hånd)skriftsmæssig forvekslingsmulighed.

Om Lillerød: Den kom til at hedde Allerød for ikke at blive forvekslet med Hillerød. Og her er der tale om en ”lydmæssig” forvekslingsmæssig og ikke en ”skriftsmæssig” forvekslingsmulighed.

Og så er jernbanelitteraturen i øvrigt fyldt med historier om stationer, der ikke kom til at hedde det, de ”burde” hedde, fordi navnet allerede var optaget i forvejen. Og der er vist nogle rigtig ”grimme” eksempler i mellem. Og mange kunne måske være undgået, hvis man havde givet stationen et navn bestående af både bynavn og landsdel (jf. Hurup Thy).

Fortsættes.....

.....fortsat

Afslutningsvist en lille historie fra det virkelige liv: Jeg blev ansat som togbetjent på prøve på Københavns Hovedbanegård 1. februar 1980. Ca. et år senere havde jeg modtaget diverse uddannelse og bestået diverse prøver, der gjorde, at jeg måtte køre som togfører. På Kh kunne man køre ”i fast tur” eller køre ”i reserven”. For begge kategoriers vedkommende gjaldt, at fridagene ”lå fast”. Kørte man i reserven skulle man enten køre de ture, der ikke lå i de faste ture (benævnt ”udsætterture”), eller de ”faste ture” som de i ”fast tur” havde søgt fri fra eller var syge fra. Om man var i fast tur eller kørte i reserven var anciennitetsbestemt. De fleste med høj anciennitet valgte at køre i fast tur. Der var en uskreven regel om, at ”lorteturene” (undskyld udtrykket) lå blandt de faste ture, således at man deltes om disse.

Jeg kørte i reserven. Jeg kan ikke huske, om den efternævnte tur lå i fast tur eller var ”til udsættelse”. Faktum var, at det var en l****tur. Og den havde jeg så fået engang i februar 1981 som min første togførertur. Den bestod i at køre 9573 til Korsør og så ”et eller andet almindeligt” tilbage til København. Om tognummeret er rigtig, kan jeg ikke tjekke lige nu; men mon ikke det er tæt på. Toget var i al sin enkelhed oprangeret af Lok+5Dh og afgik fra postterminalen eller godsterminalen. ”Problemet” med lige præcis det tog var, at ”man var alene” og at man mødte kl. l***. Der var tale om 5 Dh til fem forskellige destinationer vest for Storebælt og toget var DSB’s ”hovedtjenesteposttog”. DSB benyttede sig jo generelt ikke af ordinær brevforsendelse med P&T, men havde sit eget interne postsystem (tjenestepost). Og her brugte man ikke postnumre! Det var så op til den 22-årige togbetjent med ”togførereksamen” at få sorteret al DSBs vestgående post inden togets ankomst til første standsningssted, som var Roskilde. Tjenesteposten var ganske vist ”grovsorteret” i ”Saltkarret” (som var DSB-slang for det rum på Kh, hvor tjenesteposten blev sorteret i hylderum) og anbragt i de respektive Dh-vogne. Men dels kunne der være fejl i grovsorteringen, dels kom der altid en stak usorteret tjenestepost ”i sidste øjeblik”. Så når toget endelig havde forladt Kh ,”løb” man frem og tilbage mellem de 5 Dh, som var koblede med harmonikaovergang, og opsorterede tjenesteposten i hver enkelt Dh-vogns sortérreol. Og samtidig skulle man holde øje med og kontrollere om Dh-vognenes indhold af rejsegods, ekspresbanepakker og cykler og meget andet også var placeret rigtigt og i øvrigt blev læsset ind og ud efter planerne.

Og det er lige præcis her er en angivelse som f.eks. ”Rungsted Kyst” kommer til sin berettigelse. Togføreren skal ikke anvende kostbar tid på, i Dh-vognens dårlige belysning, at dechifrere en utydelig håndskrift: Står der Ringsted eller står der Rungsted? (Naturligvis skrevet med til tider ulæselig skråskrift). Og ud fra samme argumentation, når nu DSB ikke anvendte postnumre på den interne tjenestepost, kan man (vel) sikkert forestille sig, hvor stor en hjælp det var, at der ikke bare stod f. eks. ”Nykøbing” på en tjenestekuvert. For skulle den til Nykøbing Mors, Nykøbing Sjælland eller Nykøbing Falster?

Ak ja, alt dette er nu en saga blot.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Det er en overgangs plade, man brugte da MX 1017 blev brugt til ITC test kørelse
sammen med CRS 3602.
Så man kunne komme til/fra maskine igennem frontlågen på MX'eren.
(hvis jeg ikke tager helt fejl.)

Der er da ikke meget plads, hvis en mand af normalstørrelse skal bevæge sig ind i maskinen gennem denne frontdør/-låge. Men den nedklappelige plade/rist er sikkert udmærket at stå på, hvis man skal tage et kig ind gennem "hullet".

Det er egentlig påfaldende, at man ikke ved i hvert fald designmalingen af MX 1017, fjernede overgangsbroen, men det skyldtes formentlig det faktum, at ingen mere tænkte ret store tanker om det vel overståede ITC-projekts modermaskine og derfor blev den blot designmalet som de øvrige maskiner og det skyldes nok kun en tilfældighed, at een eller anden på eet eller andet tidspunkt har været så tilpas vågen, at pågældende har spurgt en anden lidt højere placeret i systemet, som så ved en tilfældig lejlighed har meddelt en endnu højere i systemet placeret person, som så ved en passende lejlighed har taget skridt til at meddele Gb. at man nu godt kan fjerne disse overgangsklapper!!

Meget ved DSB skyldes tilfældighedernes spil!!!

MX 1033 havde midt 70'erne en nittet plade forneden på døren der tog noget af nummeret.