Hvad er forskellen på en station og en banegård, ud over de selvfølgelig ikke staves ens.

Hvad er forskellen på en station og en banegård, ud over de selvfølgelig ikke staves ens.

Bahnhof/ Railwaystation. Forskellen er ens, ud over at det - på dansk - nok gælder, at en banegård er en station beliggende i en større by.

Hvad er forskellen på en station og en banegård, ud over de selvfølgelig ikke staves ens.

Jeg har engang fået denne forklaring:

"Banegård" bruges når der er en banegårdshal
dvs. København H og Aarhus H. (der er vel ikke andre i Danmark ?)

"Station" bruges til alt det andet hvor der er betjening og sidespor til gods m.v.
samt man kan købe en billet.

At vi så har noget der hedder "Banegårdspladsen", i mange byer ude banegårdshal, så jeg ved ikke om den holder vand den forklaring . . .

"Trinbræt" er en lille station uden betjening og ingen sidespor

Nu ved jeg godt at mange stationer idag, vel har status som "trinbræt" selv i ret store byer . . . !??

Mvh
Holger Cordtz

Stationer inddeles på flere måder, idet man skelner mellem:

Efter størrelse, efter beliggenhed i forhold til banenettet og efter form.

Stationer er holdepladser med stationsbygning og delvis eller fuldstændig ekspedition.

For stationer med fuldstændig ekspedition skelnes mellem:
Landstationer
Bystationer
Banegårde

Betegnelsen banegård bruges kun om de allerstørste stationer, uden at der dog er nogen bestemt størrelse, som danner grænsen.
På banegårde ekspederes person- og godstrafik ofte hver sit sted på henholdsvis person- og godsbanegården.

Uddrag fra

Fra "Lærebog i jernbanebygning" , Ingeniørskolen i Horsens 1956"
.

En station - er en station på vejen (sporet) ...... altså et sted på en linje, kun to veje ud.
En banegård har flere linjer ud.

Sprogligt set......ikke defineret som fagsprog

Jeg ved ikke, om der fagligt/teknisk er forskel på en station og en banegård; men en banegård ser ud til at være indgået i dagligsproget som en større station, jf. nedenstående ordforklaringer. Her i Aalborg har stationen altid heddet Banegården...

Med venlig hilsen
Kim Bach

---

Nyere ordforklaring (Den Danske Ordbog):

station = holdeplads for tog (eller rutebiler) hvor passagerer kan stige af eller på, oftest med en bygning med billetsalg, ventesal og andre faciliteter

banegård = stor jernbanestation med driftsanlæg og mange spor og forbindelser til andre stationer

Ældre ordforklaring (Ordbog over det danske Sprog):

station = sted, hvor et til (person)trafik indrettet (kørende) befordringsmiddel anordningsmæssigt gør holdt (for at afsætte ell. optage passagerer, post, gods osv.); især i flg. anv. (jf. ogs. Rutebil-, Skydsstation):
om jærnbanestation; dels hele pladsen med bygninger, spor osv., dels spec. om bygningen (med billetkontor, ventesal osv.)

banegård = større jærnbanestation

I forbindelse med en debat om nøjagtigt det samme for snart 6 år siden kontaktede vi DSB:

Kære Anders.

Tak for din henvendelse af den 10. december 2009. Den lange svartid skyldes mange henvendelser.

Der er aldrig sket en historisk forskning i de to begrebers betydning i den sproglige kulturverden. Men jeg vil gøre et forsøg.

Orden Station er et ældgammelt ord i forhold til de sidste 150-års jernbanehistorie. Det har gennem tiderne dækket begrebet "statio", at standst, gå i stå, standsningssted eller stoppested. Ordet fik ikke fodfæste på det europæiske kontinent og fra midten af 1800-årerne og op til vor tid andvendte den tysktalende del altid benævnelsen Bahnhof. Herhjemme anvendtes fra begyndelsen af 1847 ordet Banegaard for Københavns første, anden og tredje jernbaneterminal. Den sidte, fra 1911, fik betegnelsen Centralstationen, som i 1918 blev udskiftet med ordet Hovedbanegaarden. Så begyndte der at komme andre banegårde og stationer. Senere er det blevet egnsbestemt; på Sjælland er der stationer, udover Hovedbanegården, men i Jylland er der enkelte Banegårde, såsom Århus.

En egentlig facitliste findes ikke, men jeg har gjort et forsøg.

Med venlig hilsen

Else Frost

Desuden blev emnet også taget op i radioprogrammet Sproglaboratoriet på DR P1, link til udsendelsen her: http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=0&mediaQid=...

Dog ved jeg ikke om linket stadig virker da det ikke kan afspilles på min Mac OSX

"Banegård" bruges når der er en banegårdshal
dvs. København H og Aarhus H. (der er vel ikke andre i Danmark ?)

Vejle H, Nyborg H.

Der er en tendens til at "banegård" bruges oftere på Fyn og i Jylland end på Sjælland. Jeg tror det hænger sammen med forskellig sprogbrug ved de Jydsk-Fynske Baner if de Sjællandske Baner.

"Banegård" bruges når der er en banegårdshal
dvs. København H og Aarhus H. (der er vel ikke andre i Danmark ?)

Vejle H, Nyborg H.

Jeg har kortlagt i Wikipedia: Skive H, Tønder H, Nyborg H og Sønderborg H til den 28. maj 1972, Vejle H indtil 23. maj 1971, Haderslev H fra 1943 indtil 1968 og Rønne H indtil lukningen

Mvh
Steen

"Banegård" bruges når der er en banegårdshal
dvs. København H og Aarhus H. (der er vel ikke andre i Danmark ?)

Vejle H, Nyborg H.

Jeg har kortlagt i Wikipedia: Skive H, Tønder H, Nyborg H og Sønderborg H til den 28. maj 1972, Vejle H indtil 23. maj 1971, Haderslev H fra 1943 indtil 1968 og Rønne H indtil lukningen

Mvh
Steen

Banegård og hovedbanegård er måske noget forskelligt. Tak for listen over hovedbanegårde.

Aarhus havde foruden sin hovedbanegård også mindst to andre banegårde, - ellers havde det jo ikke været en hovedbanegård, - om de øvrige byer i Jylland også havde andre banegårde har jeg ikke fundet ud af.

De øvrige banegårde i Aarhus er selvfølgelig:

Østbanegården kilde: http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyhed...

Og Hammelbanegården kilde: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Aarhus-Hammel-Thorsø_Jernbane

Om der er flere i Aarhus ved jeg ikke, gad vide om de øvrige jyskebyer med en "H" også havde flere banegårde eller de som østbanegården blev benævnt hovedbanegård for en bestemt trækning. Det sidste peger på to anvendelse af hovedbanegård, for en jernbane eller for en by.

"Banegård" bruges når der er en banegårdshal
dvs. København H og Aarhus H. (der er vel ikke andre i Danmark ?)

Vejle H, Nyborg H.

Jeg har kortlagt i Wikipedia: Skive H, Tønder H, Nyborg H og Sønderborg H til den 28. maj 1972, Vejle H indtil 23. maj 1971, Haderslev H fra 1943 indtil 1968 og Rønne H indtil lukningen

Mvh
Steen

Banegård og hovedbanegård er måske noget forskelligt. Tak for listen over hovedbanegårde.

Aarhus havde foruden sin hovedbanegård også mindst to andre banegårde, - ellers havde det jo ikke været en hovedbanegård, - om de øvrige byer i Jylland også havde andre banegårde har jeg ikke fundet ud af.

De øvrige banegårde i Aarhus er selvfølgelig:

Østbanegården kilde: http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyhed...

Og Hammelbanegården kilde: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Aarhus-Hammel-Thorsø_Jernbane

Om der er flere i Aarhus ved jeg ikke, gad vide om de øvrige jyskebyer med en "H" også havde flere banegårde eller de som østbanegården blev benævnt hovedbanegård for en bestemt trækning. Det sidste peger på to anvendelse af hovedbanegård, for en jernbane eller for en by.

Der er nok mange banegårde i jyskebyer. Hjørring havde 2. Privatbanerne på vestbanegården og statsbanen på banegården. Den nuværende station ligger på banegårdspladsen, så den må næsten være blevet kaldt for banegården.

En evt. anden forklaring er, at station kommer fra engelsk jernbanesprog, mens banegård kommer fra tysk. Begge lande har jo haft væsentlig indflydelse på jernbanerne i Europa. Selv mindre holdesteder på tysk betegnes dér som "banegård."

.....behandlede vi i denne tråd:

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=7073

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Holstebro havde 3 stk Holstebro uden H, Holstebro sydbanegård og Sønderport

Hjørring ikke H, men Hjørring Vest

mvh
henning h087

I Varde omtales "DSB stationen", Varde station, mens "privatbanestationen", Varde Vest, omtales som Vestbanegården eller Varde vestbanegård.

Mvh.
Poul.

I Varde omtales "DSB stationen", Varde station, mens "privatbanestationen", Varde Vest, omtales som Vestbanegården eller Varde vestbanegård.

Nok fordi det lyder åndsvagt at sige Varde Veststation

Og busterminaler med flere linjer hedder "Busbahnhof" eller hvis de er store nok ligefrem "Zentraler Omnibus Bahnhof - ZOB". Så i Tyskland skal man slet ikke have en bane for at have en banegård

Kolding på Troldhedebanen (Bramdrupdam).

I øvrigt så lå der jo også flere stationer i Odense, bla. Fruens Bøge, Hjallese og Vestre Station (Odense Syd) etc. Så det var nu ikke kun i København eller Århus man havde en "Hovedbanegård" ;).
Fruens Bøge eksisterer stadig med togdrift, Hjallese er væk og erstattet af moderne trinbræt, og Vestre Station er kontorer i dag.

Odense Banegård havde mange forgreninger: Bogense, Kerteminde, Svendborg, Nyborg, Middelfart og Faaborg.

Kolding på Troldhedebanen (Bramdrupdam).

I øvrigt så lå der jo også flere stationer i Odense, bla. Fruens Bøge, Hjallese og Vestre Station (Odense Syd) etc. Så det var nu ikke kun i København eller Århus man havde en "Hovedbanegård" ;).
Fruens Bøge eksisterer stadig med togdrift, Hjallese er væk og erstattet af moderne trinbræt, og Vestre Station er kontorer i dag.

Odense Banegård havde mange forgreninger: Bogense, Kerteminde, Svendborg, Nyborg, Middelfart og Faaborg.

I Odense og Kolding var de andre stationer på privatbaner (for Odense indtil DSB overtog driften på strækningerne på Sydfyn)

Et bud: I Århus var Århus H, Århus Havnestation og Århus Østbanegård; Skive H og Skive Nord,, Dvs hvis der var en hovedbanegård, så var der en anden station med bynavn med en eller anden tilføjelse. Jeg kan ikke får det til at passe med København. Men det er ok med Vejle, Haderslev, Tønder og Sønderborg.

Mvh
Steen

Man kalder jo heller ikke en lufthavn for en aerodrom, bare fordi det er et andet luftfartsselskab der flyver til den ;)

Selv om de, herhjemme, også er delt op i kategorier. Landingsplads (typisk en mark med en vindpose), flyveplads, lufthavn og flyvestation.
Her er det dog ikke størrelsen eller antallet af ruter den kommer an på (stort set). En lufthavn har som regl fast ruteflyvning, mens en flyveplads kun har privat traffik. Dog er der så undtagelser som Thisted, Stauning, Vamdrup, Beldringe og Skrydstryp Lufthavne. De har dog alle, med undtagelse af Vamdrup, haft rutetrafik. Men det har flyvepladserne på Samsø, Læsø og Anholt jo også haft ;)

Hvad er forskellen på en station og en banegård, ud over de selvfølgelig ikke staves ens

Pr. 1. oktober 1881 omtaltes banegårdene i Aarhus som "stationer":

Fra "Danske Statsbaner i Jylland og Fyn. Taxter for Befordring af Personer, Gods, Kreaturer samt Kjøretøier. Oktober 1881." Arkiv: Det Kongelige Bibliotek, København.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

En lille anekdote som svar på ovennævnte bemærkninger:
En kollega af mig (boende i Københavns omegn) var for en del år siden i Aarhus med sin søn, bl.a. for at besøge Den Gamle By. Da de skulle hjem og skulle finde vej til toget, spurgte de en lokal beboer om vej til STATIONEN. Denne forstod ikke straks spørgsmålet, men efter lidt palaver, siger den lokale så: "Nåh - BANEGÅRDEN?" Og så kunne de få forklaret vejen dertil!

PS: Og hvis man går en 30 - 40 år tilbage så kaldte ældre Århusianere stadig en bybus for en TRAMBUS