Hej.

Er der nogen der ligger inde med billeder af Pjedsted station mellem Fredericia og Børkop. Stationen er i dag nedlagt, og stationsbygningen m.m. er nedrevet. Jeg har selv bøgerne med nedlagte stationer, men der er kun et enkelt billed i den ene bog.

Hej Lasse

Hermed lidt billeder fra dengang man stadig kunne tage toget til og fra Pjedsted - omend stationen til sidst så lidt "pjevset" ud.

Og så skal vi se, om vi kan lokke nogle af "de gamle" ud af busken: Jeg har hørt noget om, at det krævede en vis "holde tungen lige i munden", når stationsbestyreren skulle melde tog mod syd, for nogle af togene skulle til Fredericia Rangerbanegård og nogle skulle til Fredericia. Mon ikke der blandt Forums skribenter skulle gemme sig en eller flere, der har været afløser på Pjedsted station?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Pjedsted trinbræt, 26.08.1978 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Pjedsted trinbræt, udsigt fra perron 2 mod syd, 26.08.1978 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Pjedsted trinbræt, 26.08.1978 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Pjedsted trinbræt, 26.08.1978 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Pjedsted trinbræt, 26.08.1978 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Pjedsted trinbræt, afgangsplakat, 26.08.1978 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

MY 1107 i tog 172 passerer Pjedsted trinbræt, 26.08.1978 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Pjedsted, kolonnehus, 26.08.1978 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Pjedsted trinbræt, 26.08.1978 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Pjedsted, nordside af stationsbygning, 26.08.1978 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Pjedsted, dør mod gade i stationsbygning, 26.08.1978 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Pjedsted, stationsbygning set fra gadeside, 26.08.1978 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Pjedsted trinbræt, set fra nord, 26.08.1978 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Pjedsted trinbræt, set fra nord, 26.08.1978 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Pjedsted, udsigt mod nord, 26.08.1978 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Pjedsted trinbræt, "indkørsel" fra nord, 26.08.1978 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Helt sjovt at se Pjedsted tidligere station. Og hvordan der har set ud, især når man igennem sit arbejde kører igennem her flere gange om ugen med diverse dieseltog.

Hej Lasse

Hermed lidt billeder fra dengang man stadig kunne tage toget til og fra Pjedsted - omend stationen til sidst så lidt "pjevset" ud.

Og så skal vi se, om vi kan lokke nogle af "de gamle" ud af busken: Jeg har hørt noget om, at det krævede en vis "holde tungen lige i munden", når stationsbestyreren skulle melde tog mod syd, for nogle af togene skulle til Fredericia Rangerbanegård og nogle skulle til Fredericia. Mon ikke der blandt Forums skribenter skulle gemme sig en eller flere, der har været afløser på Pjedsted station?
> Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas (Knægt II)

Så fik du lokket "en af de (meget) gamle" på banen. Jeg har dog - mærkeligt nok - aldrig afløst på Pjedsted station, men som "gulvmåtte" - og ved fravær af mere rutinerede kræfter nogle gange som leder - i Post 2 i Fredericia 1963-1969 har jeg modtaget de nævnte meldinger fra nabostationen Pjedsted. Jeg vil da ikke afvise, at jeg enkelte gange har måttet spørge en ekstra gang til, om det nu var "det rigtige tognummer", som den gæve Pjedsted stationsbestyrer meldte passage for, idet godstog som hovedregel skulle tages ind på ankomstristen (afvigende til venstre ved post 5), og persontog skulle til personbanegården ("lige ud" ved post 5). Der er da sikkert anekdoter om, at et personførende tog er taget ind i ankomstristen, hvilket der sådan set ikke var noget "farligt" i, udover et "farligt bøvl" med at rangere toget fra ankomstristen gennem rangerbanegården til personbanegården. Og så problemet med næste formiddag at skulle forklare den årvågne stationsforstander, som gennemgik togforsinkelserne minutiøst, årsagen til visse togforsinkelser. "Søforklaringer" gjalt ikke, for de blev straks gennemskuet, så man kunne lige så godt "gå til biddet".

Ja, det var minder fra en svunden tid.

Mange hilsener

Ove
GH

Hej Lasse

Hermed lidt billeder fra dengang man stadig kunne tage toget til og fra Pjedsted - omend stationen til sidst så lidt "pjevset" ud.

Og så skal vi se, om vi kan lokke nogle af "de gamle" ud af busken: Jeg har hørt noget om, at det krævede en vis "holde tungen lige i munden", når stationsbestyreren skulle melde tog mod syd, for nogle af togene skulle til Fredericia Rangerbanegård og nogle skulle til Fredericia. Mon ikke der blandt Forums skribenter skulle gemme sig en eller flere, der har været afløser på Pjedsted station?
> Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas (Knægt II)

Så fik du lokket "en af de (meget) gamle" på banen. Jeg har dog - mærkeligt nok - aldrig afløst på Pjedsted station, men som "gulvmåtte" - og ved fravær af mere rutinerede kræfter nogle gange som leder - i Post 2 i Fredericia 1963-1969 har jeg modtaget de nævnte meldinger fra nabostationen Pjedsted. Jeg vil da ikke afvise, at jeg enkelte gange har måttet spørge en ekstra gang til, om det nu var "det rigtige tognummer", som den gæve Pjedsted stationsbestyrer meldte passage for, idet godstog som hovedregel skulle tages ind på ankomstristen (afvigende til venstre ved post 5), og persontog skulle til personbanegården ("lige ud" ved post 5). Der er da sikkert anekdoter om, at et personførende tog er taget ind i ankomstristen, hvilket der sådan set ikke var noget "farligt" i, udover et "farligt bøvl" med at rangere toget fra ankomstristen gennem rangerbanegården til personbanegården. Og så problemet med næste formiddag at skulle forklare den årvågne stationsforstander, som gennemgik togforsinkelserne minutiøst, årsagen til visse togforsinkelser. "Søforklaringer" gjalt ikke, for de blev straks gennemskuet, så man kunne lige så godt "gå til biddet".

Ja, det var minder fra en svunden tid.

Mange hilsener

Ove
GH

Kære Ove, GH

Under indskanning af en stak dias fandt jeg dette billede af indkørselssignalet til Fredericia Rangerbanegård fra nord, altså fra Pjedsted. Hvis toget blev taget ind "til venstre" kom det til ankomstristen. Hvis toget fortsatte "ligeud" kom det til Fredericia.

Jeg har kigget lidt i en gammel TIB og der er noget jeg ikke forstår: Ifølge TIB havde Fredericia Rangerbanegård et I-signal og et VI-signal i nordenden. Det er dem vi ser på billedet. Og ifølge samme TIB havde (selve) Fredericia et I-signal i "sin" nordende. Men der var ingen U-signal i sydenden af Fredericia Rangerbanegård. Det vil sige, at lokomotivføreren i retningen fra Pjedsted mod Fredericia først møder Fredericia Rangerbanegårds I-signal, der viser gennemkørsel "ligeud" og derefter møder selve Fredericias I-signal. Nu kan en station jo godt undvære et U-signal, hvilket jo var almindeligt "i gamle dage". Men betyder ovenstående, at der ikke kunne stilles indkørsel "ligefrem" til Fredericia Rangerbanegård, men kun gennemkørsel, hvis toget skulle "ligefrem"?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen, K2

Indkørsel til Fredericia Rangerbanegård fra nord. Til venstre ses VI-signalet. Fotografen befinder sig i ic 331 (Nordpilen) på vej nordpå. 4. april 1980. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen

Under indskanning af en stak dias fandt jeg dette billede af indkørselssignalet til Fredericia Rangerbanegård fra nord, altså fra Pjedsted. Hvis toget blev taget ind "til venstre" kom det til ankomstristen. Hvis toget fortsatte "ligeud" kom det til Fredericia.

I banen nr. 117 er der på side 79 et billede af centralapparatet i post 2 (Kommandoposten) i Fredericia. På billedet ses en senere tilføjet DSI sportavle hvor man kan se I-signalet fra nord med forgreningsangivelse. Det ses ikke flere I-signaler på denne sportavle.

/Henrik

Kære Ove, GH

Under indskanning af en stak dias fandt jeg dette billede af indkørselssignalet til Fredericia Rangerbanegård fra nord, altså fra Pjedsted. Hvis toget blev taget ind "til venstre" kom det til ankomstristen. Hvis toget fortsatte "ligeud" kom det til Fredericia.

Jeg har kigget lidt i en gammel TIB og der er noget jeg ikke forstår: Ifølge TIB havde Fredericia Rangerbanegård et I-signal og et VI-signal i nordenden. Det er dem vi ser på billedet. Og ifølge samme TIB havde (selve) Fredericia et I-signal i "sin" nordende. Men der var ingen U-signal i sydenden af Fredericia Rangerbanegård. Det vil sige, at lokomotivføreren i retningen fra Pjedsted mod Fredericia først møder Fredericia Rangerbanegårds I-signal, der viser gennemkørsel "ligeud" og derefter møder selve Fredericias I-signal. Nu kan en station jo godt undvære et U-signal, hvilket jo var almindeligt "i gamle dage". Men betyder ovenstående, at der ikke kunne stilles indkørsel "ligefrem" til Fredericia Rangerbanegård, men kun gennemkørsel, hvis toget skulle "ligefrem"?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen, K2

Indkørsel til Fredericia Rangerbanegård fra nord. Til venstre ses VI-signalet. Fotografen befinder sig i ic 331 (Nordpilen) på vej nordpå. 4. april 1980. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas, K2.

Ja, det er korrekt, at togfølgestationen Fredericia Rbg fra nord ikke havde udkørselssignal mod Fredericia Personbanegård. Som det kan ses af fotografiet, var der et "F-mærke" på I-signalet, nr. 7.3.1. "F-signal følger", som "forsignalerer" fremskudt signal for Fredericia Personbanegård. Og indkørselssignalet til Fredericia Rbg kunne kun vise "kør igennem" til Fredericia Personbanegård, hhv. "kør med begrænset hastighed" til Fredericia Rbg (ankomstristen). Men bortset fra det virkede I-signalet i praksis som "mellembloksignal" på linieblokstrækningen mellem Pjedsted og Fredericia Personbanegård. Signalgivningen til Fredericia Rbg, der foregik i Post 5, blev frigivet fra Post 2, der var kommandopost. I dagens situation er der netop placeret et mellembloksignal på samme position som det tidligere I-signal til Fredericia Rbg på den automatiske og fjernstyrede linieblokstrækning, men det er en helt anden situation, da forbindelsen til ankomstristen er fjernet.

Bedste hilsener

Ove Nygaard
GH og "gulvmåtte - og i fravær af rutinerede kræfter, enkelte gange leder - i Post 2 tid efter anden 1963-1969"

En sjælden gang kunne man i personførende tog fra nord komme via rangerbanegården ind på personbanegården. Man fik nogle "nye udsigter" bl. a. post 5.

Fredericia post 5 i 1970.
Mvh
Georg

Her et par billeder mere fra Fredericia rangerbanegård. Man ser nedløbet og bremsen fra ankomstristens spor 101-104 ned mod strækningsristens spor 202-210. Nedenfor Stenhøjsbroen som ses i det fjerne lå post 4 som styrede nedløbet til stationsristens spor 302-310. Ved post 4 lå også rangermester/formand og vagthavendes kontor. Jeg var tjenstgørende der som vagthavende i midtfirserne og vi ekspederede vel op til 1000 godsvogne i døgnet, der var virkelig noget at lave dengang.

Fredericia nedløbet til strækningsristen, post 5 ses fremme til højre.

Fredericia personvognsrist 1970.
Billederne af post 5 samt disse to er optaget af A B Sillesen (arkiv G Schmidt).
Mvh
Georg

Ved post 4 lå også rangermester/formand og vagthavendes kontor. Jeg var tjenstgørende der som vagthavende i midtfirserne og vi ekspederede vel op til 1000 godsvogne i døgnet, der var virkelig noget at lave dengang.

Ja, der var noget mere personale dengang! Når du skriver vagthavende, hvilken personalekategori taler vi så om, og hvad bestod arbejdet i?

Det væsentlige var papirarbejdet med et godstog, man kalder det også en listevagt. Sørge for godstogenes opbygning ved hjælp af vognnoterernes lister, sørge for at de rigtige freagtbreve kommer med de rigtige tog samt sikkerhedmæssige meddelelser og bremsesedler. Arbejdet foregik i tæt samarbejde med rangerformanden. Ligeledes foretage indberetninger ved afsporinger og lignende, forspandsbestilling ved store tog samt hvad der ellers kunne opstå af trafikale opgaver sådan et sted.

Vognmeldinger til de stationer som togene skulle afkoble vognne i skulle gives pr. telefon. Et elektronisk system som blev indført sidst i firserne lettede arbejdet noget, både med hensyn til notering af vognene samt opbygning af togene og vognmeldingerne. En ragerbanegård var et meget fintfølende system som kørte som et urværk, vi arbejde mest eftermiddag og nat, der kørte kun ganske få godstog i dagtimerne. Vi udnyttede virkelig banen om natten dengang, nu kører det hele ude på E 45.
Vh
Georg

Var der også stationsbestyreruddannet medarbejdere, der havde faste ture som listevagter, eller var de alene tjenestegørende i kommandoposten (post 2) og selvfølgelig med andre gøremål rundt om på stationen?

Der er da sikkert anekdoter om, at et personførende tog er taget ind i ankomstristen, hvilket der sådan set ikke var noget "farligt" i, udover et "farligt bøvl" med at rangere toget fra ankomstristen gennem rangerbanegården til personbanegården. Og så problemet med næste formiddag at skulle forklare den årvågne stationsforstander, som gennemgik togforsinkelserne minutiøst, årsagen til visse togforsinkelser. "Søforklaringer" gjalt ikke, for de blev straks gennemskuet, så man kunne lige så godt "gå til biddet".

Ja, det var minder fra en svunden tid.

Mange hilsener

Ove
GH

Hvis man er i besiddelse af Hvem Hvad Hvor 1956 og slår op på side 300-301 vil man af en af Erling Nederland udarbejdet og fremragende "sporplan-tegning" kunne se, hvor bøvlet det var, når et personførende tog ved en fejltagelse blev taget ind på rangerbanegårdens ankomstrist.

Det er i øvrigt - efter min mening - en af de flotteste og mest "pædagogiske" "sporplantegninger" udenfor faglitteraturen gennem tiderne. Så et brugtkøb eller en tur på biblioteket kan stærkt anbefales. Er set på www.bogtorvet.net til kr. 40,- og www.antikvariat.net til kr. 50,-.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

Nederlands tegning af Fredericia findes også i "Jernbanens Hvem Hvad Hvor" (Politikens Forlag 1959), side 223-225, ledsaget af en uddybende tekst under overskriften "Hvordan er sporanlægget på en moderne banegård indrettet?".

Bogen fik jeg i øvrigt i konfirmationsgave i udgivelsesåret, og det var min 3. egentlige jernbanebog.

Den første var Carlo Andersen: "Fra Damphest til Lyntog" (Carl Allers Bogforlag 1947), og den anden var Dansk Lokomotivmands Forenings jubilæumsskrift "Odin og Roeskilde" fra 1952.

Det var med den litterære ballast - suppleret med sporadiske artikler fra bl.a. "Modelbane-Nyt", man dengang kastede sig ud i jernbaneverdenen med sit primitive s/h-kamera og et skrabet filmbudget!

Bedste hilsener
Niels

I min drengetid i 50'erne var det store tider i Pjedsted. Det var især spændende at få lov til at betjene centralapparatet, der blandt andet omfattede linjeblokken til Fredericia Post V.
Toggangen mod Nord - Børkop - foregik med "vækker" og blokering/deblokering, hvorimod toggangen mod Syd til Fredericia var todelt. Vækker og blokering/deblokering var til Fra (Fredericia Rangerbanegård), hvor blokken endte, men alle tog skulle afmeldtes pr. telefon til Frerdericia Post II, kommandoposten, med opringning med bogstav "k" (lang-kort-lang). Den øvelse fik vi først "tilladelse" til, når stemmen var gået i overgang - men ikke når stationsforstanderen havde tjeneste

Hvornår blev sporforbindelsen til ankomstristen nedlagt?

Lars

Er der nogen der ligger inde med billeder af Pjedsted station mellem Fredericia og Børkop. Stationen er i dag nedlagt, og stationsbygningen m.m. er nedrevet. Jeg har selv bøgerne med nedlagte stationer, men der er kun et enkelt billed i den ene bog.

Dette postkort er p.t. til salg på QXL. Sælger anfører, at postkortet viser "stationsforstander Andersen og familie". Der er intet årstal anført. Stationsbygningen er en af de mindste "standardstationer" med kun 4 fag.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Stationsmester Anders Andersen var født i Pårup 27-11-1863.
Ansat 23-05-1886 og ses 1897 som Konduktør 1. kl. i København.
Han blev den anden stationsmester i Pjedsted pr. 01-06-1903.
Andersen døde 46 år gammel 17-11-1910 og er begravet på Pjedsted kirkegård.

"Danmarks Jernbaner" (1933) anfører ham som stationsmester 1903-11.

Ved folketællingen den 1. februar 1906 for Pjedsted sogn er imidlertid en H K Rasmussen opført som stationsmester. Sammenhængen og hvem han var, har ikke umiddelbart kunnet findes.

Den første stationsmester var Johan Peter Ludvig Sørensen f. 08-09-1855, der tiltrådte ved holdepladsens oprettelse 1. november 1898. Som 65-årig afsluttede han 1. januar 1920 sin karriere, som stationsmester i Døjringe.

Efter Andersens død tiltrådte Anders Rasmussen Hougaard f. 21-02-1862 som stm pr. 1. januar 1911.
1. juni 1923 omklassificeredes Pjedsted til station, og Hougaard var herefter stationsforstander indtil sin afsked 1. november 1931.

Hans efterfølger pr. 1. september 1932 var Adolf Kristian Theodor Jensen Villemoes f. 21-07-1880, stationsforstander i Broager på Vester-Sottrup - Skelde banen, der nedlagdes 1932.
Det var i hans periode (1940), stationen udvidedes med 1 fag mod syd og sammenbyggedes med signalhuset.
Villemoes tog sin afsked som 70årig 1950 og flyttede til Middelfart.

1. september 1950 tiltrådte Rasmus Frederik Johan Rasmussen Kivsmose f. 27-11-1895 som stationsforstander. Kivsmose blev syg i 1964 og vendte ikke tilbage.

1. juni 1966 tiltrådte Erik Børge Bundgaard Sørensen som stationsmester.
Ved sommerkøreplanens ikrafttræden 1967 afløstes den manuelle linjeblok af fjernstyring. Vingesignalerne blev nedtaget og døgntjenesten aflyst.
I 1971 nedsattes Pjedsted til trinbræt, og mig bekendt måtte Sørensen fungere som afløser indtil 1976, hvor han fik Oppe-sundby.

Sådan!

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg skal da ellers love for at du er kommet videre siden du skrev således http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=25644

Men er du helt sikker på oplysningerne om Oppe-Sundby (ved Frederikssund) i 1976? Det vil undre mig om der har været personale dér så sent - og så endda en stationsmester. Bygningen og stedet er jo nærmest ingenting .....

Jeg skal da ellers love for at du er kommet videre siden du skrev således http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=25644

Men er du helt sikker på oplysningerne om Oppe-Sundby (ved Frederikssund) i 1976? Det vil undre mig om der har været personale dér så sent - og så endda en stationsmester. Bygningen og stedet er jo nærmest ingenting .....

-----------------

Næhhh, --- der er vist ikke mange "lønrammer" i den "station" og på det tidspunkt:

. . . sidste hele dag med motordrift, d. 26. maj 1989. Et noget sørgeligt syn. . .

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=ballerup---frederikssund

Det blev så alligevel til 11 år med MX og dampvarme på denne bane!

Venlig hilsen

Jens Møller

Rettelse - Beklager - E B B Sørensen fik Ordrup (Op) i 1976.

Findes der en vejledning til upload af billeder?

Hvis nogen har interesse, deler jeg gerne mine optegnelser om personalet i Pjedsted.
Word - kan det lægges i dette forum?

Hej Lau
Jeg har d.d. læst dit indlæg om Pjedsted, jeg har en ane Georg Cordia Thor Petersen som var Stationskarl der, skulle du havde oplysninger om ham vil jeg blive glad dersom du vil havde ulejlighed med at sende dem til mig på mail svn@nal-net.dk

M.v.h.
Sv. Åge Nissen