I 1874 grundlagdes i Maribo jernstøberiet og maskinfabrikken Vulcan. Virksomhedens udvikling de første 20 år var præget af en vis stilstand, og fabrikken gennemgik ikke store ændringer eller udvidelser i disse år. Først da den driftige erhvervsmand Christian Friedrich Kiehn i 1894 overtog virksomheden kom der skred i udviklingen. Således lykkedes det Kiehn at slå Vulcans navn fast indenfor produktionen af landbrugsredskaber såsom lokomobiler og tærskeværker i 1894-95. Kiehn havde dog flere planer med Vulcan og en af planerne var, at udvide produktionen til også at omfatte jernbanemateriel, idet der her lå store muligheder for at vinde markedsandele. I slutningen af 1800-tallet havde Danmark et veludviklet jernbanenet, ligesom der i disse år skød flere nye jernbanestrækninger op rundt om i landet. Kiehn opførte derfor i 1896 de første fabriksbygninger på Maribo Nørremark, der skulle fungere som en filial af den oprindelige virksomhed, der lå i Vestergade umiddelbart syd for jernbanestationen i Maribo. Desuden lykkedes det Kiehn at blive den tyske lokomotivfabrik Jung´s repræsentant i Danmark fra 1894 til år 1900. I denne periode anskaffede flere danske privatbaner damplokomotiver fra Jung, hvilket blandt andet gjaldt den i 1897 åbnede Svendborg-Nyborg Bane (SNB). SNB fik i forbindelse med åbningen i 1897-98 leveret fire lokomotiver, SNB 1-4 (senere DSB AF 119-122). Også flere sjællandske og jyske privatbaner indkøbte i disse år Jung-lokomotiver via Kiehns mellemkomst.

I Maribo havde man på Vulcan dog også travlt med at producere jernbanemateriel til danske privatbaner. Således var det lykkedes at få ordren på 23 vogne til Frederikshavn-Fjerritslev Jernbane (FFJ), der efterfølgende blev leveret i 1896-97, ligesom der til åbningen af Hillerød-Frederiksværk Jernbane (HFJ) byggedes 10 godsvogne til levering i 1897. Herefter indløb ordrerne på jernbanemateriel successivt til fabrikken, og eksempelvis byggedes også entreprenørmateriel til bygningen af Ringe-Fåborg Banen (RFB) i 1896-97. En af de store forandringer i 1898 var at virksomheden i januar blev omdannet til et aktieselskab, hvilket senere fik betydning for Kiehn personligt. Samme år kunne man i Maribo også glæde sig over produktionen af vogne til Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane (ANSJ), ligesom man dette år også kunne tælle Statsbanerne blandt kunderne. Netop det år anskaffede Statsbanerne 80 åbne godsvogne, PF 15001-15080, der i 1899-1900 blev suppleret med yderligere 200 vogne af samme type. Omkring år 1900 byggedes i Maribo tillige en mindre serie toetagers-vogne Litra CO til DSB. Det var dog ikke alt som Vulcan rørte ved, der var en succes. Eksempelvis klagede Aars Nibe-Svenstrup Jernbane (ANSJ) over, at nogle af Vulcans leverede personvogne var utætte, hvilket også viste sig at være tilfældet med nogle identiske vogne leveret til Odsherredsbanen (OHJ). Vulcan måtte derfor udbedre skaderne på de utætte personvogne.

Efter at Vulcan i 1899 oprettede et filialværksted på Frederiksberg kom Kiehn ikke så ofte til Maribo, men var enten på rejse i udlandet eller ordnede sine forretninger fra et hotelværelse på det københavnske Hotel Dagmar. År 1900 byggede Vulcan også sine første damplokomotiver. I marts 1900 kunne det første nybyggede lokomotiv OKDJ Nr. 1 overdrages til Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane (OKDJ) og samme år fulgte endnu et lokomotiv til den fynske privatbane, ligesom den nye privatbane Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ) fik leveret to damplokomotiver. Året efter - i 1901 - fulgte yderligere en række damplokomotiver, heriblandt de to rangerlokomotiver Hs 414-415 til DSB, hvoraf sidstnævnte nu er bevaret hos Danmarks Jernbanemuseum. Dette gælder også den i 1901 leverede OHJ Nr. 5, der i dag befinder sig i Dansk Jernbane-Klub´s varetægt. Årsagen til at Vulcan pludseligt fik en del ordre på bygningen af damplokomotiver skal ses i lyset af, at virksomheden afgav tilbud der lå langt under de udenlandske tilbud og samtidig betød at maskinerne blev bygget med underskud. Hermed havde Vulcan lagt grunden til den vigende økonomiske soliditet, der blev konsekvensen af virksomhedens forsøg med bygningen af damplokomotiver.

Som nævnt var virksomheden i 1898 omdannet til et aktieselskab, hvilket fik den konsekvens for Kiehn at han i 1902 blev gået som direktør. I 1905 byggede Vulcan sit sidste damplokomotiv, der havde byggenummer 18. Dette lokomotiv, GDS 3, kørte i flere årtier på Gribskovbanen helt frem til ophugningen i 1950. I 1906 var det imidlertid slut med bygning af lokomotiver og jernbanevogne i Maribo, idet virksomheden blev solgt til vognfabrikken Scandia i Randers. De sidste vogne der forlod fabrikshallen i Maribo var formentlig de fem lukkede DSB-godsvogne QF 8463-8467, mens de sidste vogne som fabrikken havde i ordre blev færdigmalet i Randers i foråret 1906.
(LC)

Byggenummer	År	Enhed	Tegning
1	1900	OKDJ 1
2	1900	OKDJ 2
3	1900	AHJ 14
4	1900	AHJ 15
5	1901	DSB HS 414
6	1901	DSB HS 415
7	1901	ETJ 1
8	1901	ETJ 2
9	1901	ETJ 3
10	1901	OHJ 5
11	1901	OHJ 6
12	1901	HTJ 7
13	1901	HTJ 8
14	1902	OKDJ 3
15	1902	VNJ 1
16	1902	VNJ 2
17	1902	VNJ 3
18	1905	GDS 3