I 1836 grundlagde Walter Neilson sin første maskinfabrik i Hyde Park Street i Finnieston nær den skotske by Glasgow. I de første år kunne man blandt kundekredsen finde nogle af de første jernbaneselskaber i Glasgow og Edingburgh, der fik leveret stationære dampkedler. Først nogle år efter grundlæggelsen - omkring 1844 - begyndte Neilsons fabrik at bygge damplokomotiver. Imidlertid grundlagde Neilsons selskab Neilson & Co. en helt ny lokomotivfabrik i 1862 i Springburn under navnet Hyde Park Locomotive Works, hvor Henry Dübs i starten fungerede som leder. Dübs kom til Neilsons fabrik i Skotland fra en stilling hos lokomotivfabrikken Beyer, Peacock & Co. i Manchester. Neilson og Dübs kunne dog ikke blive enige om ledelsen af den nye virksomhed, hvorfor Dübs i 1863 forlod Neilsons virksomhed og etablerede sin egen lokomotivfabrik Dübs & Co. i Glasgow, hvorved han blev en konkurrent til Neilsons virksomhed.

Hos Hyde Park Locomotive Works blev Dübs afløst af James Reid, der tidligere havde arbejdet som leder i Neilsons tidligere maskinfabrik. Reid var født i 1823 i Kilmauers i det skotske landskab Ayrshire, der ligger umiddelbart syd for Glasgow. Han havde inden han kom til Neilsons virksomhed i 1851 blandt andet arbejdet hos Kilmarnock Foundry Company. Efter at Reid havde arbejdet nogle år hos Neilson valgte han i 1858 at gå over til en anden lokomotivproducent, nemlig Sharp, Stewart & Company. Ved Dübs pludselige afgang i 1863 vendte Reid tilbage til Neilsons virksomhed, hvor han kort efter blev partner. Heller ikke dette samarbejde holdt i længden og i 1876 overtog Reid hele virksomheden, der i de foregående år havde haft succes ved bygningen af damplokomotiver. Virksomhedens oprindelige grundlægger, Walter Neilson, valgte derimod at starte en ny lokomotivfabrik i Glasgow, hvorved han blev en direkte konkurrent til den virksomhed som Reid i 1876 havde overtaget ansvaret for. Neilsons nye - og tredje - virksomhed Clyde Locomotive Company blev dog aldrig nogen succes. Selvom Neilson i 1876 forlod selskabet bibeholdtes navnet Neilson & Co.

Reids overtagelse af virksomheden betød samtidigt, at man kunne koncentrere sig om bygningen af damplokomotiver, hvorved fabrikken blev en af de største lokomotivproducenter i Det britiske Imperium. Virksomheden producerede i sidste halvdel af 1800-tallet lokomotiver såvel til Storbritannien, som de mange kolonier, der på dette tidspunkt hørte under den engelske krone. I 1893 blev Reids fire sønner partnere i firmaet. Reid-familien var bosat i Springburn, hvor også familiens palæ, Belmont House, var placeret. Årsagen til familiens ekstravagante bopæl skal ikke mindst ses i lyset af den indbringende indtjening, som var opnået gennem ejerskabet af Neilson & Co. Pengene, der blev indtjent ved den succesfulde forretning, kom i stor grad også til at påvirke indbyggerne i byen, idet Reid blandt andet stod bag opførelsen af det offentlige bibliotek, haver mm. I 1894 døde James Reid på golfbanen i den skotske havneby St. Andrews, da han skulle til at slå til en golfbold. Efter hans død overtog de fire sønner virksomhedens ledelse indtil 1903.

Samme år, som James Reid døde, fik virksomheden sin første ordre på damplokomotiver til Statsbanerne i Danmark. Fabrikken var blevet udpeget til at give tilbud på fem K-maskiner (K 501-505) i en lukket licitation, hvor en række lokomotivfabrikker i forvejen var blevet udpeget til at komme med tilbud. Ganske overraskende fik virksomheden ordren på de fem K-maskiner, samtidigt med at fabrikken tillige skulle bygge en serie Hs-lokomotiver (Hs 378-384) til Statsbanerne. Efter Statsbanernes maskinchef Otto Busse var blevet leder af maskinafdelingen var det især de tyske lokomotivproducenter, der havde fået del i ordrerne på nye damplokomotiver til DSB. I 1890erne havde man på de fleste lokomotivfabrikker i Europa dog ordrebøgerne fyldt, hvilket blandt andet var en medvirkende årsag til, at der var ikke mindre end fem lokomotivfabrikker til at producere de K-maskiner, der fulgte i kølvandet på Neilson-maskinerne. Den danske ordre blev dog også kun en engangsforeteelse, men virksomheden havde dog travlt med bygningen af damplokomotiver til jernbaneselskaber i blandt andet Sydafrika. I 1898 skiftede fabrikken navn, således at den også kom til at bære Reids navn. I perioden fra 1898 til 1903 hed virksomheden Neilson, Reid & Co. Ved år 1900 byggedes 600 nye lokomotiver om året af de ca. 3.500 arbejdere, der var beskæftiget ved fabrikken i Springburn.

I 1903 var konkurrencen med de tyske og amerikanske lokomotivfabrikker blevet så stor, at de tre skotske firmaer: Neilson, Reid & Co., Dübs & Co. og Sharp, Stewart & Co Ltd fusionerede den 12. februar. Dübs & Co. var den virksomhed, som Henry Dübs umiddelbart efter bruddet med Walter Neilson havde grundlagt. Sharp, Stewart & Co Ltd., der ligesom de to øvrige virksomheder var placeret i Glasgow-området, havde i 1888 overtaget de fabriksbygninger, som Walter Neilsons havde bygget ved grundlæggelsen af Clyde Locomotive Company efter bruddet med James Reid. Efter fusionen kom virksomheden til at hedde North British Locomotive Company og blev en af Europs største lokomotivproducenter. En fælles administationsbygning blev opført i Glasgow-forstaden Springburn i 1909. Denne bygning forblev hovedsædet for North British Locomotive Company frem til virksomhedens lukning i 1960erne. Dog var bygningen i perioden fra 1914-18 - altså under 1. verdenskrig - indrettet til hospital for tilskadekomne soldater. Selvom de tre fabrikker i 1903 var blevet slået sammen til en virksomhed bevaredes de tre oprindelige fabriksanlæg. Under 1. verdenskrig omstilledes desuden en del af virksomhedens produktion til også at omfatte våben. Efter verdenskrigen produceredes blandt andet flere damplokomotiver til London Midland & Scottish Railway af typen LMS Jubilee i perioden 1934-35, ligesom andre brittiske og udenlandske jernbaneselskaber havde glæde af damplokomotiver produceret i Glasgow.

I løbet af årene produceredes en del damplokomotiver hos North British Locomotive Company, men omstillingen efter 2. verdenskrig til fremstilling af diesel- og ellokomotiver mislykkedes. Dette var en medvirkende årsag til at selskabet den 19. april 1962 blev erklæret konkurs, og året efter lukkede de tre fabriksanlæg efter at de havde fuldført de sidste ordre i ordrebogen. Først i 1979 blev de tidligere fabrikshaller, der havde tilhørt Neilson, Reid & Co. nedrevet og i dag eksisterer kun den hovedbygning, som North British Locomotive Company i 1909 opførte. Af de lokomotiver, som først Neilson, Reid & Co og senere North British Locomotive Company byggede findes der i dag en del bevarede maskiner rundt om i verden. Blandt andet i Sydafrika, men også i Storbritannien. Alle de maskiner, som Neilson & Co. i 1894 byggede til De danske Statsbaner er i dag ophuggede. De blev - med en enkelt undtagelse - alle udrangeret i 1950- og 1960erne.
(LC)

Byggenummer	År	Enhed	Tegning
4742	1894	DSB K 501
4743	1894	DSB K 502
4744	1894	DSB K 503
4745	1894	DSB K 504
4746	1894	DSB K 505
4747	1894	DSB Hs 378
4748	1894	DSB Hs 379
4749	1894	DSB Hs 380
4750	1894	DSB Hs 381
4751	1894	DSB Hs 382
4752	1894	DSB Hs 383
4753	1894	DSB Hs 384
4754	1894	KFA 1
4857	1895	KFA 2
4858	1895	NSB XV 34
4859	1895	NSB XV 35
5554	1899	SWB C3 26
5555	1899	SWB C3 27
5556	1899	SWB C3 28