DSB person-, post- og rejsegodsvogne 1941 - 1966
Trykluftbremse. Skruebremse. Dynamoanlæg system Rosenberg 24 Volt til vognens egenbelysning. Varmeledning.
De 4 vogne blev overtaget i 1949 fra de Sydfynske Jernbaner (SFJ), og var alle bygget i 1912 på jernbanernes egne værksteder. Forud for bygningen af de fire vogne havde vognfabrikken Arløv i Malmø leveret ni stk. tilsvarende til Nordvestfynske Jernbane (OMB, 8 stk.) og Kertemindebanen (OKDJ, 1 stk.). Udover at være bygget på egne værksteder, var konstruktionen også kreeret under Millings ledelse i Odense, selvfølgelig med kraftig skelen til andre samtidige toakslede personvognskonstruktioner, bl.a svenske som også tagformen kraftigt antydede. Som tidens personvognsmode var de beklædt med teaktræ og havde store spejlglasruder indfattet i en smal metalramme. Vognene var ”rigtige” midtgangsvogne og havde kun to siddepladser i bredden på hver side af gangen fordelt på to kupéer, hver af tre fags længde. Indvendigt var vognenes endevægge beklædte med skråtstillede fyrrelister som på trods af sin skrøbelighed alligevel var med til at give yderligere styrke til trækonstruktionen. Vognene havde også toilet, men ikke håndvask i et ganske stort rum, hvor adgangen foregik fra den ene åbne endeperron. Fra 1912 og frem til 1949 havde vognene gasbelysning, igen efter svensk forbillede. Opvarmningen var oprindelig dampvarmeapperater, men i forbindelse med motoriseringen i 1932 fik tre af vognene udvendig kakkelovn og tilhørende varmtvandsanlæg.
I forbindelse med DSB’s overtagelse af SFJ i 1949 blev hele vognparken omfattet af en grundig besigtigelse, og de vogne der var i tilfredsstillende teknisk stand eller tilstrækkelig moderne udstyret indlemmet i DSB’s vognpark. Således også med de fire vogne fra 1912, der blev tildelt hhv. CXP og CXMP. CXP fordi vognene mest af alt mindede om DSB egne CX vogne i trafikmæssig henseende og det ekstra ”P” som indikation af, at der her var tale om en tidligere privatbanepersonvogn. Kun tre af vognene havde ved overtagelsestidspunktet egenvarmeanlæg og fik litra CXMP [4592-4594], mens den sidste fik litra CXP [4591]. I forbindelse med overtagelsen blev vognene først og fremmest istandsat men også lettere moderniseret, bl.a blev gasbelysningen erstattet med elektrisk belysning, batterikasse og dynamoanlæg. Herefter havde man tre vogne (den sidste CXP-vogn omdannedes først i 1951), der kunne anvendes selvstændigt og derfor også kunne anvendes som togførervogn i godstog, når der ikke var brug for de toakslede til togforstærkning i persontogene. Efter indsættelsen af styrevognstog med CR-materiel var brugen af CXMP-vognene i persontog indskrænket til et absolut minimum og man havde da også rigelig med andre DSB-vogntyper at tage af i påkommende tilfælde (eks. CV). Som andre overtagne sydfynske personvogne forblev vognene i drift på sidebaner på Fyn, og blev aldrig indsat i tog andetsteds.
Vognene var ved overtagelsen lakeret, men blev i begyndelsen af 1950’erne overmalet med DSB’s normale personvognsfarve som følge af skrivelsen i 1951, om at alle toakslede personvogne fremtidigt skulle males og ikke lakeres. Én af vognene havde i øvrigt fået ændret endeperronskærmene så de afrundede hjørner blev fjernet, mens de andre tre vogne vist nok forblev uændrede. Ved ommalingen blev de sorte endeperronsskærme også malet DSB-brune.
CXP 4591 blev som eneste CXP-vogn omdannet i 1951, så den indretningsmæssigt kom til at svare til DSB’s øvrige CXM-vogne, der i slutningen af 1940’erne var blevet indrettet med et større togførerrum i den ene ende af vognen (svarende til to fag vinduer) modsat toilettet. Ved denne operation blev skillerummet flyttet, dampvarmeanlægget udtaget og kakkelovn opsat i det nyindrettede rum. Vognen kunne herefter benyttes som togførervogn i det sydfynske, og om nødvendigt medtage rejsende i passagerkupéen. Efter ombygningen blev vognen omliteret til CXMP på trods af at den indretningsmæssigt ikke mere svarede til de øvrige CXMP-vogne.
Alle fire vogne blev udrangeret i sidste halvdel af 1950’erne, da vognene trods alt ikke delte standarddele med andre DSB-personvogne. Det er formentlig også forklaringen på at de fire vogne ikke blev ombygget til værkstedsvogne, for netop på udrangeringstidspunktet var man gået i gang med at omdanne talrige CU og CY til bevægelige værksteder og i det ”system” passede fire privatbanevogne ikke.
Det hører med til historien at de ni tilsvarende vogne til Nordfyn alle eksisterede helt til 1966, da privatbanerne lukkede. To af vognene overlevede; OMB C 16 som blev opkøbt af en privatperson og som senere lod den indgå i Kolding Lokomotivklubs veterantog, og OKMJ C 9 der nogle år efter banernes nedlæggelse blev købt af Helsingør Jernbaneklub.
(UTJ)
De 4 vogne blev overtaget i 1949 fra de Sydfynske Jernbaner (SFJ), og var alle bygget i 1912 på jernbanernes egne værksteder. Forud for bygningen af de fire vogne havde vognfabrikken Arløv i Malmø leveret ni stk. tilsvarende til Nordvestfynske Jernbane (OMB, 8 stk.) og Kertemindebanen (OKDJ, 1 stk.). Udover at være bygget på egne værksteder, var konstruktionen også kreeret under Millings ledelse i Odense, selvfølgelig med kraftig skelen til andre samtidige toakslede personvognskonstruktioner, bl.a svenske som også tagformen kraftigt antydede. Som tidens personvognsmode var de beklædt med teaktræ og havde store spejlglasruder indfattet i en smal metalramme. Vognene var ”rigtige” midtgangsvogne og havde kun to siddepladser i bredden på hver side af gangen fordelt på to kupéer, hver af tre fags længde. Indvendigt var vognenes endevægge beklædte med skråtstillede fyrrelister som på trods af sin skrøbelighed alligevel var med til at give yderligere styrke til trækonstruktionen. Vognene havde også toilet, men ikke håndvask i et ganske stort rum, hvor adgangen foregik fra den ene åbne endeperron. Fra 1912 og frem til 1949 havde vognene gasbelysning, igen efter svensk forbillede. Opvarmningen var oprindelig dampvarmeapperater, men i forbindelse med motoriseringen i 1932 fik tre af vognene udvendig kakkelovn og tilhørende varmtvandsanlæg.
I forbindelse med DSB’s overtagelse af SFJ i 1949 blev hele vognparken omfattet af en grundig besigtigelse, og de vogne der var i tilfredsstillende teknisk stand eller tilstrækkelig moderne udstyret indlemmet i DSB’s vognpark. Således også med de fire vogne fra 1912, der blev tildelt hhv. CXP og CXMP. CXP fordi vognene mest af alt mindede om DSB egne CX vogne i trafikmæssig henseende og det ekstra ”P” som indikation af, at der her var tale om en tidligere privatbanepersonvogn. Kun tre af vognene havde ved overtagelsestidspunktet egenvarmeanlæg og fik litra CXMP [4592-4594], mens den sidste fik litra CXP [4591]. I forbindelse med overtagelsen blev vognene først og fremmest istandsat men også lettere moderniseret, bl.a blev gasbelysningen erstattet med elektrisk belysning, batterikasse og dynamoanlæg. Herefter havde man tre vogne (den sidste CXP-vogn omdannedes først i 1951), der kunne anvendes selvstændigt og derfor også kunne anvendes som togførervogn i godstog, når der ikke var brug for de toakslede til togforstærkning i persontogene. Efter indsættelsen af styrevognstog med CR-materiel var brugen af CXMP-vognene i persontog indskrænket til et absolut minimum og man havde da også rigelig med andre DSB-vogntyper at tage af i påkommende tilfælde (eks. CV). Som andre overtagne sydfynske personvogne forblev vognene i drift på sidebaner på Fyn, og blev aldrig indsat i tog andetsteds.
Vognene var ved overtagelsen lakeret, men blev i begyndelsen af 1950’erne overmalet med DSB’s normale personvognsfarve som følge af skrivelsen i 1951, om at alle toakslede personvogne fremtidigt skulle males og ikke lakeres. Én af vognene havde i øvrigt fået ændret endeperronskærmene så de afrundede hjørner blev fjernet, mens de andre tre vogne vist nok forblev uændrede. Ved ommalingen blev de sorte endeperronsskærme også malet DSB-brune.
CXP 4591 blev som eneste CXP-vogn omdannet i 1951, så den indretningsmæssigt kom til at svare til DSB’s øvrige CXM-vogne, der i slutningen af 1940’erne var blevet indrettet med et større togførerrum i den ene ende af vognen (svarende til to fag vinduer) modsat toilettet. Ved denne operation blev skillerummet flyttet, dampvarmeanlægget udtaget og kakkelovn opsat i det nyindrettede rum. Vognen kunne herefter benyttes som togførervogn i det sydfynske, og om nødvendigt medtage rejsende i passagerkupéen. Efter ombygningen blev vognen omliteret til CXMP på trods af at den indretningsmæssigt ikke mere svarede til de øvrige CXMP-vogne.
Alle fire vogne blev udrangeret i sidste halvdel af 1950’erne, da vognene trods alt ikke delte standarddele med andre DSB-personvogne. Det er formentlig også forklaringen på at de fire vogne ikke blev ombygget til værkstedsvogne, for netop på udrangeringstidspunktet var man gået i gang med at omdanne talrige CU og CY til bevægelige værksteder og i det ”system” passede fire privatbanevogne ikke.
Det hører med til historien at de ni tilsvarende vogne til Nordfyn alle eksisterede helt til 1966, da privatbanerne lukkede. To af vognene overlevede; OMB C 16 som blev opkøbt af en privatperson og som senere lod den indgå i Kolding Lokomotivklubs veterantog, og OKMJ C 9 der nogle år efter banernes nedlæggelse blev købt af Helsingør Jernbaneklub.
(UTJ)
Længde:
12,97 m.
Indretning:
Midtgang
Pladser 1. kl.:
Taravægt:
15,4 tons
Akselafstand:
7,22 m.
Kupeer:
2
Pladser 2. kl.:
44
Antal:
1 stk.
Tegning | Litra | Fabrikat | År | Noter |
CXP 4591 | SFJ | 1912 | Overtaget 1949 fra SFJ Cb 79. Ombygget 1951 til CXMP 4591. |
Jernbanelinks
Arkivet for jernbaner
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Sydjyllands Veterantog
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Sydjyllands Veterantog
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest
DSB trafikinformation
Sene aftener med ændringer for to regionaltog mellem Odense og Fredericia
Aftener og nætter med ændringer mellem København H og Ringsted/Næstved/Nykøbing F
Aftener og nætter med ændringer mellem Kalundborg, Holbæk og København H/Østerport
Aftener med Togbus mellem Køge og Næstved, samt S-tog mellem København H og Køge