---

Efter Busses afsked i 1910 indledtes en ny epoke for lokomotivanskaffelsen ved statsbanerne. Efter samråd med generaldirektør Ambt henvendte den nye maskindirektør A. Floor sig til lokomotivfabrikken Borsig i Berlin, som tegnede og byggede de første eksemplarer af de nye typer. Den første var en stor 2C-koblet maskine med 4-akslet tender, litra R. De 2 første maskiner kom i 1912, mens de 10 næste fulgte året efter, ligeledes bygget af Borsig.
Denne nye iltogsmaskine var specielt beregnet for de stigningsrige hovedstrækninger i Jylland-Fyn. De 3-koblede hjulsæt havde samme diameter som K-maskinerne og var således lidt mindre end P-maskinernes. Akseltrykket var nu sat op til 16,4 tons.

Som forbillede for R-maskinen tjente utvivlsomt den preussiske S 10, som fremkom i 1910. Men mens denne havde 4 lige store højtrykscylindre, fik R-maskinen kun 2 store udvendige cylindre. Styringen var udvendig af type Heusinger. Omstyringen foretoges med en gaffeldelt arm uden om kvadranten, idet glidertrækstangen havde en lang slids. Denne gled frem og tilbage på en bolt i den gaffeldelte arm. Denne såkaldte Winterthur-omstyring anvendtes på alle de 2- og 3-cylindrede R-maskiner, på de første 12 H-maskiner og på de 20 S-maskiner. Drivstængerne var meget korte, idet de trak på det forreste af de 3 koblede hjulsæt. Lokomotivrammerne var almindelige pladejernskonstruktioner; de dårlige erfaringer med P-maskinernes stangrammer fristede ikke til gentagelse. Bogien var af samme type som på litra A, C og K med kun 2 bladfjedre, én på hver side. Akselkasserne i bogien var indbyrdes forbundet med langsgående balancer med svanehalsender. Drivhjulssættets fjedre var oprindeligt fast ophængt i rammerne, men senere tilføjedes der balancer mellem driv- og kobbelhjulenes fjedre.

Kedlen var lidt større end P-maskinens og havde fra begyndelsen overheder af Schmidts storrørstype. Fyrkassen var lang og smal, idet risten var anbragt mellem rammerne. Den indvendige kobberfyrkasse kunne derfor ikke - som det ellers er almindeligt - udtages nedenud, idet den var bredere øverst end nederst. Fyrkassekappens dørplade havde derfor sine flanger vendende bagud. Man kunne så fjerne den indvendige fyrkasse ved først at fjerne kappens dørplade og derefter udtage fyrkassen bagud. Førerhuset havde lige forvæg og der var 2 vinduer i hver af sidevæggene. Selve faconen på førerhuset dannede forbillede for de senere anskaffede store lokomotiver ved DSB. Fodpladerne var anbragt så højt oppe, at de var helt fri af de store hjul. Man havde hidtil haft hjulskærme af støbejern, hvor lokomotivfabrikantens navn, byggenummer og byggeår var indstøbt. Da sådanne hjulskærme ikke fandtes på R-maskinerne, gik man over til at støbe specielle firmaskilte, som anbragtes på cylinderbeklædningerne.

For første gang ved DSB satte man sandkassen på kedelryggen, hvor den var anbragt umiddelbart bag ved domen under en fælles kappe. Herved holdtes sandet tørt, hvilket ganske naturligt er en fordel. I domen sad der en ventilregulator - også en nyhed ved DSB - dog havde man eksperimenteret med ventilregulator på en J-maskine. Røgkammeret var selvtømmende, det vil sige, det var ført ned mellem rammerne. Røgkammersmuldet kunne nemt fjernes gennem en luge neden for røgkammerdøren. Samme arrangement anvendtes senere på F (III) maskinerne og på de ombyggede J-maskiner. Røgkammerdøren var spids i lighed med P-maskinerne. Tenderen var magen til P-maskinernes, dog uden den hydrauliske bremseanordning. Vandforrådet øgedes senere fra 21 til 22 m³, mens kulforrådet formindskedes fra 6 til 5 tons. Den ret store rundkedel i forbindelse med den korte skorsten gav tilbøjelighed til nedslag af spildedampen, hvorved udsynet fra førerpladsen generedes. I 1930erne satte man derfor røgplader op på siden af røgkammeret. Disse i forbindelse med en skråtstillet plade forneden drev spildedampen opad og fri af kedlen.

Frontlanterne var oprindelig olielamper, men disse blev allerede under den første verdenskrig erstattet med gasbelysning. I 1950erne fik alle maskinerne dampturbiner med generatorer til elektrisk egenbelysning. Der var oprindeligt vakuumbremse med klodser på kobbel- og tenderhjulene. I 1939-41 fik disse 20 2-cylindrede R-maskiner trykluftudrustning og -bremse på de samme hjulsæt. De 8 sidste 2-cylindrede R-maskiner blev bygget af Winterthur i Schweiz og var færdige i 1917. På grund af verdenskrigen blev de dog først afleveret i 1918. Disse udmærkede sig i øvrigt ved en særdeles god udførelse. De havde oprindelig fyrkasser af stål, men de blev ved først givne lejlighed udskiftet med kobberfyrkasser.

R-maskinerne kørte til at begynde med på strækningerne Randers-Fredericia-Vamdrup, fra 1920 tillige på Fyn og Randers-Aalborg. I årene 1935-39 var 4 af disse maskiner på Sjælland, men ellers har de altid kørt i Jylland-Fyn. Den 7. november 1935 kørte R 945 som togmaskine for et godstog ind i bagenden af et holdende godstog ved Gøderup trinbrædt syd for Roskilde. Den samme maskine var 13. juni 1942 udsat for et alvorligt sammenstød med et godstog på Lunderskov station, hvor en ekstrabremser og 2 tyske soldater dræbtes, og dem materielle skade var meget betydelig. R 946 kørte 2. november 1951 frontalt ind i PR 904 ved Brørup, hvorved en fyrbøder dræbtes. Ved anskaffelsen af de 3-cylindrede R (II) maskiner gik man internt over til at benævne de 2-cylindrede litra R (I).
(BAY)

Tegning	Nummer	Fabrikat	År	Noter
	R 934	Borsig	1912	Kostede 86.676,- kr. 3 kreds 1913-15. 2 distrikt 1918-35. 23/4-35 til 1 distrikt. Korsør 1935-38. 2 distrikt 1938-40. S-rep 13/7-19/9 1940 på Cvk Ar. Trykluftbremse fra 1940. Nyborg 1941-53. Elektrisk turbinebelysning fra 1954. Århus 1954. Padborg 1955-56. Udrangeret 1958.
	R 935	Borsig	1912	3 kreds 1913-15. 2 distrikt 1918-35. Korsør 1935-38. 2 distrikt 1938-40. Trykluftbremse 1940. S-rep 16/1-14/3 1941 på Cvk Ar. Nyborg 1941-42. Fredericia 1943. Nyborg 1944-56. Elektrisk turbinebelysning fra 1952. Udrangeret 1958. Fredericia 1959.
	R 936	Borsig	1913	3 kreds 1913-15. 2 distrikt 1918-35. Korsør 1935-38. 2 distrikt 1938-40. Trykluftbremse 1939. Fredericia 1941-43. Nyborg 1944-53. Cvk Ar 1954-55. Elektrisk turbinebelysning fra 1955. Nyborg 1956. 2 distrikt 1958. Nyborg 1959-63. Fredericia 1963. Brande 1963 (hensat). Udrangeret 1964. Tender ombygget 1971 af Cvk Kh til Sneplov 115.
	R 937	Borsig	1913	3 kreds 1913-15. 2 distrikt 1918-35. Gb 1935-38. 2 distrikt 1938-40. Trykluftbremse 1939. Fredericia 1941-43. Nyborg 1944-49. Fredericia 1950. Nyborg 1951-56. Elektrisk turbinebelysning fra 1956. Cvk Ar 1959. Padborg 1960-61. Fredericia 1962. Esbjerg 1963. Esbjerg 1966 (hensat). Udrangeret 1968.
	R 938	Borsig	1913	3 kreds 1913-15. 2 distrikt 1918-40. Trykluftbremse 1940. Fredericia 1941-43. Beskadiget 12/4-45 ved sabotage i Nyborg. Nyborg 1944-46. Fredericia 1947-50. Nyborg 1951-56. Elektrisk turbinebelysning fra 1956. 2 distrikt 1957-58. Struer 1959. Fredericia 1960. Padborg 1961-62 (hensat). Lunderskov 1962-63 (hensat). Udrangeret 1963. Ophugget 1963 af Chr. Løgstrup, Randers. Tender ombygget 1971 af Cvk Kh til Sneplov 116.
	R 939	Borsig	1913	3 kreds 1913-15. 2 distrikt 1918-40. S-rep 19/9-6/11 1940 på Cvk Ar. Trykluftbremse fra 1940. Fredericia 1941-43. Nyborg 1944-46. Angrebet 7/1-45 af allieret fly med godstog ved Render ved Tommerup - kun materiel skade. Fredericia 1947-49. Nyborg 1950. Esbjerg 1951. Elektrisk turbinebelysning fra 1952. Nyborg 1952-53. Padborg 1954-56. Hensat i Padborg 1958. Udrangeret 1958.
	R 940	Borsig	1913	Århus 1913-21. Esbjerg 1921. 2 distrikt 1921-40. Trykluftbremse fra 1940. Fredericia 1941-49. Nyborg 1950-51. Fredericia 1952. Nyborg 1953-55. Elektrisk turbinebelysning fra 1956. Esbjerg 1956. Fredericia 1959. Fredericia 1960-62 (hensat). Sønderborg 1962-65 (hensat). Lunderskov 1965-67 (hensat). Udrangeret 16/1-67.
	R 941	Borsig	1913	3 kreds 1913-15. 2 distrikt 1918-40. Trykluftbremse fra 1938. Fredericia 1941-49. Nyborg 1950. Fredericia 1951-52. Nyborg 1953. Padborg 1954-55. Fredericia 1956. Elektrisk turbinebelysning fra 1956. Skanderborg 1959 (hensat). Udrangeret 1959.
	R 942	Borsig	1913	3 kreds 1913-15. 2 distrikt 1918-40. Trykluftbremse 1939. Afsporede 16/1-41 efter sammenstød med andet tog mellem Bajstrup og Tinglev. Fredericia 1941-46. Esbjerg 1947. Fredericia 1948-49. Nyborg 1950. Fredericia 1951-52. Elektrisk turbinebelysning fra 1953. Nyborg 1953-54. Padborg 1955-56. 2 distrikt 1957-58. Padborg 1959-60. Fredericia 1960-61. Hensat 1963 i Tinglev. Lunderskov 1963 og 66-68 (hensat). Udrangeret 1968. 1971 fra Lunderskov til Bramming. Bramming 1971-75. 1975 til Langå. Solgt 1976 til ophugning. Ophugget 1976 af Orlas Produktforretning i Bjerringbro.
	R 943	Borsig	1913	Århus 1913-23. Nyborg 1923. 2 distrikt 1923-40. Trykluftbremse fra 1940. Fredericia 1941-46. Angrebet 7/1-45 af allierede fly ved Aarup med eksprestog 50 - 14 passagerer dræbt. Esbjerg 1947-48. 2 distrikt 1949. Fredericia 1950-52. Elektrisk turbinebelysning fra 1953. Padborg 1953-54. Nyborg 1955-56. 2 distrikt 1957-58. Padborg 1959. Fredericia 1960. Fredericia 1960-62 (hensat). Sønderborg 1962-65 (hensat). Padborg 1965-66 (hensat). Udrangeret 12/12-68. Ophugget 1969 af H. I. Hansen, Odense.
	R 944	Borsig	1913	3 kreds 1913-15. 2 distrikt 1918-40. Trykluftbremse 1939. Beskadiget 31/3-45 ved sabotage ved Over Jerstal. Fredericia 1941-46. Cvk Ar 1947. Esbjerg 1948-49. Fredericia 1950-52. Elektrisk turbinebelysning fra 1952. Padborg 1953-56 og 59. Fredericia 1960-62. Fredericia 1963-64 (hensat). Lunderskov 1966-69 (hensat). Udrangeret 1968. Ophugget af Sønderbro Produkthandel i Horsens.
	R 945	Borsig	1913	3 kreds 1913-15. 2 distrikt 1918-32. 1 distrikt 1935. Kørte 7/11-35 op bag i godstog ved Gøderup. 2 distrikt 1936-40. Trykluftbremse 1939. Fredericia 1941-46. Kørte 13/6-42 ind i godstog ved Lunderskov - 3 døde. Beskadiget 3/3-45 ved sabotage ved Sommersted. Beskadiget 19/4-45 ved allieret luftangreb i Padborg. Esbjerg 1947-49. Fredericia 1950-53. Nyborg 1954-56. 2 distrikt 1957. Lunderskov 1959 (hensat). Udrangeret 1959.
	R 946	Winterthur	1917	Afgivet til drift 23/3-18. 2 distrikt 1918-40. Trykluftbremse 1940. Århus 1941-44. Cvk Ar 1945. Kalundborg 1945-46. 15/12-46 til 2 distrikt. Aalborg 1946. Århus 1947. Frederikshavn 1948. Esbjerg 1949. Nyborg 1950. Fredericia 1951. Kørte 2/11-51 godstog mod PR 904 med godstog på Brørup station - 1 fyrbøder dræbt. Cvk Ar 1952. Fredericia 1953. Nyborg 1954. Cvk Ar 1955. Esbjerg 1956. 2 distrikt 1957-59. Fredericia 1959-61. Padborg 1962-63 (hensat). Fredericia 1963-65. Struer 1965-69. I drift 1967-68. Hensat i Struer juli 1969. Thisted 1970-75 (hensat). Odense 1975. Kørte 24/6-75 bådtoget Englænderen Fredericia-Esbjerg i anledning af DFDS 100 års jubilæum. Kørte 12/10-75 særtog for DJK Fredericia-Herning-Skanderborg. Kørte 21/10-76 sin sidste tur Århus-Struer. Hensat 1976 i Struer. 23/10-77 fra Struer til Odense. Hensat 1978 i Tinglev. Udrangeret 1978. 1980 fra Odense til Tinglev. 1987 til Jernbanemuseet. Renoveret i Randers 1987-96. I drift fra september 1996. Randers 1996-2002. I drift 1996-2002. Under renovering i Randers 2003-12. Kasseret 2017. Ophugget 2018 i Randers.
	R 947	Winterthur	1917	Afgivet til drift 23/4-18. 2 distrikt 1918-40. Trykluftbremse 1940. Århus 1941-45. Frederikshavn 1946-50. Cvk Ar 1951. Århus 1952-53. Nyborg 1954. Århus 1955. Elektrisk turbinebelysning fra 1956. Skanderborg 1956. Århus 1959-61. 2 distrikt 1962. Holstebro 1963-66 (hensat). Struer 1969-71 (hensat). Udrangeret 1972. Thisted 1973 (hensat). Solgt 1973 til ophugning. Struer 1973-74. 1975 til Horsens. Ophugget 1975 af Sønderbro Produkthandel i Horsens.
	R 948	Winterthur	1917	Afgivet til drift 14/8-18. 2 distrikt 1918-40. Århus 1928. Trykluftbremse fra 1940. Århus 1941-45. Frederikshavn 1946-48. 2 distrikt 1949. Århus 1950-53. Frederikshavn 1954-56. Århus 1959. Struer 1960-61. Århus 1961. Struer 1960-65. Struer 1965-66 (hensat). Udrangeret 1967. Langå 1968 (hensat).
	R 949	Winterthur	1917	Afgivet til drift 12/9-18. 2 distrikt 1918-40. Århus 1928 og 38. Beskadiget 6/2-37 ved uheld ved Horsens. Hensat 2/5-24/6 1938. Atter hensat 1/7-38. Trykluftbremse fra 1939. Århus 1941-45. Frederikshavn 1946-47. Århus 1948-55. 2 distrikt 1956. Frederikshavn 1959-61. Frederikshavn 1963-64 (hensat). Udrangeret 1964.
	R 950	Winterthur	1917	Afgivet til drift 17/10-18. 2 distrikt 1918-40. Århus 1928. Trykluftbremse fra 1939. Århus 1941-56. Elektrisk turbinebelysning fra 1956. Struer 1958-61. Holstebro 1963-66 (hensat). Udrangeret 1969.
	R 951	Winterthur	1917	Afgivet til drift 12/11-18. 2 distrikt 1918-40. Århus 1928. Trykluftbremse fra 1938. Århus 1941-55. Elektrisk turbinebelysning fra 1953. Struer 1956-59. Skanderborg 1960-61 (hensat). Struer 1961. Udrangeret og ophugget 1961.
	R 952	Winterthur	1917	Afgivet til drift 15/5-18. 2 distrikt 1918-40. Trykluftbremse 1939. Århus 1941-55. Elektrisk turbinebelysning fra 1956. Århus 1956. 2 distrikt 1959. Århus 1959-61. Struer 1963-64 (hensat). Udrangeret 1964.
	R 953	Winterthur	1917	Afgivet til drift 20/7-18. 2 distrikt 1918-40. Trykluftbremse fra 1938. Århus 1941-51. Aalborg 1952. Elektrisk turbinebelysning fra 1953. Århus 1953-56. 2 distrikt 1958. Århus 1959-61 og 63. 2 distrikt 1964. Århus 1965-66 (hensat). Langå 1968-71 (hensat). Udrangeret 1972. Solgt 1972 til ophugning i Odense.