---

I 1892 samledes de sidste rester af JFJ og SJS sammen således at DSB endelig blev samlet helt. Læs om tiden før DSB [her].
Overgangen til DSB betød ikke de store forandringer for H-maskinerne, som siden leveringen havde kørt lette tog i Jylland. De havde siden 1868 varetaget driften på en række forskellige jyske sidebaner. Indtil 1901 kunne man se dem foran tog på banerne på Djursland, hvor de havde kørt siden statens overtagelse af ØJJ i 1881.

I 1903 kunne det første H-lokomotiv tages ud af drift efter 35 års drift, men der gik dog nogle år endnu inden alle lokomotiverne blev udrangeret. I 1904 blev 2-3 af de tilbageværende maskiner stationeret i Holstebro i forbindelse med åbningen af banen mellem Herning og Holstebro og her kørte de til 1911. Det var således to H-maskiner - med H 39 i front - der den 11. oktober 1904 kørte indvielsestoget for banen Herning-Holstebro. I 1905 kunne man se de fem tilbageværende H-maskiner i Struer-området og i 1908 var alle maskinerne også stationeret i 4. kreds, altså i området omkring Struer. I 1909 blev det næste lokomotiv udrangeret, og dermed begyndte den endelige udfasning af H-lokomotiverne fra DSB.

Hos entreprenørfirmaet
I 1910 kunne H 42 udrangeres af DSB, men allerede samme år blev det solgt til entreprenørfirmaet Fibiger & Villefrance og firmaets erfaringer med dette lokomotiv må åbenbart have været gode, idet man fire år senere, i 1914, købte endnu et af DSB´s overtallige H-maskiner. De to lokomotiver blev i de følgende år anvendt ved bygningen af en lang række nye baner. Omkring 1914 var de to lokomotiver travlt beskæftiget med at arbejde på strækningen mellem Give og Herning. Blandt andet kørte de to H-maskiner en del grus og sveller ud på strækningen. Gruset blev hentet i Hjortballe Grusgrav nord for Give, hvor der var lagt et sidespor ind i grusgraven. Kort før den officielle indvielse af den nye strækning mellem Give og Herning den 1. oktober 1914 kørte et af Villefrance & Fibiger´s H-maskiner en tur med passagerer til Brande.

En af de næste opgaver for de to H-lokomotiver var ved bygningen af strækningen mellem Bramminge og Funder, som var en del af den strækning som senere fik tilnavnet ”Den skæve Bane”. I juli 1916 kunne man køre på en del af strækningen, nemlig mellem Bramminge og Grindsted, som dog først blev taget i brug den 1. december 1916. Muligheden for at køre på en del af banen blev udnyttet af Villefrance & Fibiger, som den 23. juli 1916 kørte udflugtstog med næsten 700 passagerer. Dette tog fik nærmest karakter af et indvielsestog, og blev trukket af et entreprenørfirmaets H-maskiner, som i dagens anledning var festligt udsmykket. Undervejs på turen fra Bramminge til Grindsted opstod der dog en kritisk situation på Glejbjerg station, og denne episode blev næste dag nævnt i den lokale avis i Grindsted. Netop som toget skulle til at afgå fra stationen, nærmede en bil sig sydfra i høj fart. I bilen befandt sig frøken Ostenfeld, der var Villefrances husbestyrerinde. Hun havde ikke nået toget i Bramminge, men - som der stod i den lokale avis – nåede husbestyrerinden under jubel at komme med toget inden det fortsatte til Grindsted. I Grindsted kunne passagererne stå af på perronen, der stadig flød med byggematerialer. Festen fortsatte så på kroen i Grindsted, hvor deltagerne kunne høre nærmere om den nye bane. Nogle måneder senere, i begyndelsen af oktober, kørte et af Villefrances lokomotiver en tur på banen med en personvogn. I denne befandt sig statsbanernes generaldirektør og trafikministeren, som tog banen i besigtigelse.

I begyndelsen af 1920erne kunne man også se H-maskiner ved anlæggelsen af privatbanen Skive-Vestsalling Jernbane (SVJ), som åbnede i december 1924. Men så var det også ved at være slut for de to H-maskiner, som i efterhånden en del år havde arbejdet for Villefrance & Fibiger. I 1925 blev H 39 udrangeret og kun fire år efter fulgte H 42 samme vej.

På privatbanerne
Efterhånden som DSB fik nye og bedre lokomotiver faldt behovet for de efterhånden ældre lokomotiver fra de jyske baners første år. Derfor begyndte DSB at sælge ud af H-maskinerne, men også udlejning var på tale. VGJ, som kørte mellem Vejle og Give, modtog i april 1912 et nyt lokomotiv. Det var H 41, som banen havde lejet af DSB for 500 kr. årligt. H 41 var ankommet til Vejle den 16. april tilkoblet tog 924 og blev afleveret i Vejle til Givebanens personale. I to år kørte lokomotivet hos VGJ, og hovedsaligt på forbindelsessporet mellem statsbanegården og Nordbanegården, som var VGJ´s hovedstation. Dog var H 41 ikke billig i drift, da den havde et meget stort kulforbrug. Faktisk så stort, at banen fandt det nødvendigt at forklare den øgede udgift til kul i driftsberetningen. I 1914 kunne man være heldig at se de fire tilbageværende H-maskiner på strækningen mellem Vejle og Herning. De to var, som omtalt tidligere, ejet af Villefrance & Fibiger, mens de to andre var lejet af VGJ.

I april 1913 begyndte arbejdet på forlængelsen af privatbanen VVJ, der kørte mellem Vejle og Vandel, således at denne kunne forlænges til det nye jernbaneknudepunkt Grindsted. I sommeren 1913 blev udarbejdet et køreplansforslag til den nye bane og her kunne man se at banens egne lokomotiver ikke kunne klare den øgede trafikmængde. Helweg, som var driftsbestyrer på både Vandelbanen og VGJ foreslog derfor at man fra DSB købte to H-maskiner. De skulle så anvendes til lette tog på VVGJ. For at få økonomien til at holde var Helwegs plan så at sælge Vandelbanens tre oprindelige lokomotiver og købe de to H-maskiner i stedet. Derfor købte VVGJ i 1914 de to H-maskiner 40 og 41 for en pris af 10.170 kr. På privatbanen kom lokomotiverne til henholdsvis at hedde VVGJ 4 og VVGJ 5. De to H-maskiner fik en ganske særlig modtagelse ved VVGJ, da både værkmester Christensen og lokomotivfører L. Madsen tidligere havde kørt med maskinerne ved DSB. I 1925 begyndte man imidlertid, at tale om anskaffelsen af en motorvogn. I den forbindelse kunne man så udrangere et af de ældste lokomotiver, hvilket betød H 41, der i 1933 blev ophugget.

VVGJ 4 fik desuden tilnavnet ”Jacob”. Det skyldtes at man en dag kørte lidt hurtigere end normalt på den flade strækning mellem Vandel og Billund for at indhente en forsinkelse. På et tidspunkt under denne kørsel slog H 40 imidlertid et slag til siden, så fyrbøderen måtte gribe efter et håndtag. Da udbrød fyrbøderen sætningen: ”Nå nå, Jacob” og derfor kom H 40 til at bære dette navn. Under anden verdenskrig blev lokomotivet hårdt belastet. Det var så nedslidt, at det praktisk taget blev taget ind på værksted i Grindsted efter hver tur. Dog undgik ”Jacob” at blive saboteret, og faktisk var den blevet fredet af sabotørerne. Kun en enkelt gang under krigen var den blevet beskudt fra en flyvemaskine.

H-lokomotiv til Jernbanemuseet
I 1945 var VVGJ 4 så nedslidt at man var nødt til at hensætte den, da H 40 trængte til en ordentlig omgang med bl.a. kedeleftersyn og fornyelse af fyrkassen. Banens driftsbestyrer, Knudsen, syntes imidlertid ikke det var forsvarligt at ofre penge på et 77 år gammelt lokomotiv, og man tog kontakt til jernbanemuseet. Jernbanemuseet havde nemlig tidligere udtrykkeligt bedt banen om ikke, at ophugge H 40. Men til banens overraskelse afslog Jernbanemuseet tilbuddet med den begrundelse at man havde pladsmangel. Banen fik dog en henvendelse fra DDPA – Det Danske Petroleums Aktieselskab – som var interesseret i at købe lokomotivet. DDPA overtog for en pris af 2750 kr. lokomotivet og den kom så til Københavns Frihavn, hvor den fungerede som forvarmekedel for bunkerolie.

Kort efter salget til DDPA henvendte Jernbanemuseets sig til VVGJ for at få oplyst til hvilken pris man kunne overtage H 40, da man muligvis alligevel var interesseret i at købe lokomotivet, men da var det for sent. Imidlertid tog DDPA initiativ til en restaurering af ”Jacob”. Den 27. juni 1947 blev der afholdt en reception i Generaldirektoratet i Sølvgade i anledning af jernbanernes 100 års jubilæum. Under receptionen overrakte DDPA deres gave til DSB. En nyrestaureret H 40 fra 1868. I de 79 år lokomotivet havde været i drift havde det kørt 1.707.662 km, heraf 539.014 på Vandelbanen.

Den første udstilling, hvor H 40 deltog var DSB´s jubilæumsudstilling ved Østerport station i dagene fra den 21. juni til den 6. juli 1947. Fra 1968 blev lokomotivet udstillet permanent på Teknisk Museum i Helsingør og først i 1997 vendte det tilbage til Danmarks Jernbanemuseum. Således er H 40 et af de ældst bevarede lokomotiver fra jernbanens barndom.
(LC)

Tegning	Nummer	Fabrikat	År	Noter
	H 37	Stephenson	1868	Omlitreret 1893 fra JFJ H 37. 1 maskinsektion 1896. Automatisk vcuumbremse fra 1897/98. Struerkredsen 1905. Udrangeret 1903.
	H 38	Stephenson	1868	Omlitreret 1893 fra JFJ H 38. 1 maskinsektion 1896. Automatisk vcuumbremse fra 1897/98. Struerkredsen 1905-08. Udrangeret 1909.
	H 39	Stephenson	1868	Omlitreret 1893 fra JFJ H 39. 1 maskinsektion 1896. Automatisk vcuumbremse fra 1897/98. Kørte 11/10-04 indvigelsestoget Holstebro-Herning. Struerkredsen 1905-08. 4 kreds 1910-13. Udrangeret 1914 og solgt til entreprenørfirmaet Fibiger & Villefrance. 1912-14: Anlæg af Give-Herningbanen 1914-15: Anlæg af Bramming-Grindstedbanen 1917: Anlæg af Kolding-Troldhedebanen 1920: Anlæg af Funderbanen 1924: Anlæg af Skive-Vestsallingbanen 1925: Ophugget
	H 40	Stephenson	1868	Omlitreret 1893 fra JFJ H 40. 1 maskinsektion 1896. Automatisk vcuumbremse fra 1897/98. Struerkredsen 1905-08. 3 kreds 1910-13. Udrangeret 1914 og solgt til VVGJ 4. Solgt 1946 til DDPA (ESSO). Foræret 1947 til Jernbanemuseet i anledning af 100 års jubilæum. Udstillet 21/6-6/7 1947 (som DSB H 38) på Østerport ifm. DSBs 100 års jubilæum. Østerport 50-59. Udstillet juli 1959 på Østerport. Østerport 1961-62. Gb 1966. Odense 1967. 12/12 1968 til Helsingør (Teknisk Museum). Til Odense 1997. Udstillet i Odense 1997-2022.
	H 41	Stephenson	1868	Omlitreret 1893 fra JFJ H 41. 1 maskinsektion 1896. Automatisk vcuumbremse fra 1897/98. Struerkredsen 1905-08. 3 kreds 1910-13. 1912 udlejet til VGJ for 500,- kr årligt. Udrangeret 1914 og solgt til VVGJ 5.
	H 42	Stephenson	1868	Omlitreret 1893 fra JFJ H 42. 1 maskinsektion 1896. Automatisk vcuumbremse fra 1897/98. Struerkredsen 1905-08. 4 kreds 1910. Udrangeret 1910. Solgt 1910 for 3.600,- kr til entreprenørfirmaet Fibiger & Villefrance. 1910: Anlæg af Langelandsbanen 1912-14: Anlæg af Give-Herningbanen 1914-16: Anlæg af Bramminge-Grindstedbanen 1920: Anlæg af Funderbanen 1924: Anlæg af Skive-Vestsallingbanen 1929: Udrangeret