---

Efter åbningen af jernbanestrækningen Roskilde-Korsør viste det sig hurtigt, at godsmængden voksede betydeligt. Det medførte, at Sjællandske Jernbaneselskab anskaffede i alt fem godstogslokomotiver i slutningen af 1850erne og 1860erne. Maskinerne kom hovedsageligt til at køre på Den sjællandske Vestbane.

Den 26. april 1856 indviede Kong Frederik d. 7 Sjællandske Jernbanselskabs strækning mellem Roskilde og Korsør. Dermed var der nu direkte jernbaneforbindelse mellem hovedstaden København og havnebyen Korsør. I Korsør var der tillige oprettet skibsforbindelse til Kiel og dermed Hertugdømmerne og Kontinentet. Forlængelsen til Korsør betød, at der nu kom en kraftig stigning i godsmængden. Ved åbningen af jernbanestrækningen Roskilde-Korsør stod jernbaneselskabet med fem damplokomotiver (Odin-klassen) fra 1846 bygget til København-Roskilde banen samt ti Crampton-lokomotiver (Thor- og Roeskilde-klassen) leveret til Roskilde-Korsør banen. Problemet for jernbaneselskabet var, at Odin-maskinerne ikke var velegnede til kørslen, ligesom en del af Crampton-lokomotiverne havde store tekniske vanskeligheder.

Det stod hurtigt klart for Sjællandske Jernbaneselskab, at man måtte anskaffe nogle godstogslokomotiver for at klare den stigende godstrafik. Derfor rejste selskabets maskinmester Otto Busse (sen.) i april 1857 ned til den tyske lokomotivfabrik Maschinenfabrik Esslingen, og bestilte her tre såkaldte varetogslokomotiver. Formentlig var der tale om en lagervare, idet maskinerne havde væsentlig lavere byggenumre end det samtidig bestilte lokomotiv ”H. C. Ørsted”. I øvrigt var de tre maskiner (G 17-19) sammen med H. C. Ørsted” de første maskiner, som Sjællandske Jernbaneselskab bestilte hos Maschinenfabrik Esslingen. Senere blev Esslingen storleverandør til Sjællandske Jernbaneselskab. Den første maskine blev navngivet ”Loke”, men de to andre kom til at hedde ”Heimdal” og ”Ægir” efter inspiration fra den nordiske mytologi. De tre maskiner blev i øvrigt ikke leveret med førerhus, men fik først førerhus påmonteret i 1867.
I første omgang blev maskinerne efter leveringen indsat i godstog – dengang kaldet varetog – mellem København og Ringsted. I Ringsted overtog lokomotiver af Odin-klassen godstogene og fortsatte videre til Korsør. I retning mod København overtog Loke-maskinerne så de ankommende godstog i Ringsted og stod for den videre transport til København. Efter indvielsen af banen mellem København og Klampenborg i 1863 blev Loke-maskinerne også indsat i tog på denne strækning, men det viste sig hurtigt, at de var alt for store til den forholdsvis beskedne trafik på denne bane. Dog var anskaffelsen af de tre maskiner så vellykket, at Sjællandske Jernbaneselskab i 1864 valgte at bestille yderligere en Loke-maskine hos Maschinenfabrik Esslingen. Denne maskine fik navnet ”Skjold” og blev i øvrigt leveret uden tender, idet den overtog en gammel tender fra en af de udrangerede Roeskilde-maskiner. Bestanden af Loke-lokomotiver blev yderligere forøget i 1868, da den sidste maskine – ”Stærkodder” – blev anskaffet.
Efter at Odin-maskinerne blev overflyttet til drift på Klampenborgbanen kørte Loke-maskinerne godstogene direkte København-Korsør uden lokomotivskift i Ringsted. Efter åbningen af Nordbanen fra København til Helsingør via Hillerød i 1864 kunne man også af og til møde maskinerne på denne strækning i perioden 1860-90erne. Efter indvielsen af Nordvestbanen mellem Roskilde og Kalundborg kom maskinerne også til at køre på denne bane. Imidlertid var det udelukkende godstog, som blev fremført af Loke-maskinerne, der for øvrigt fik udskiftet kedlerne med helt nye i perioden 1872-1884. Selvom man i 1800-tallet kunne møde Loke-maskinerne på flere af de sjællandske jernbanestrækninger, så var deres faste tilholdssted primært den sjællandske vestbane, hvilet også ses af at de efter nogle år blev stationeret i Korsør.
I 1893 blev maskinafdelingerne fra det tidligere Sjællandske Jernbaneselskab og de jysk-fynske jernbaner slået sammen, og lokomotiverne fik nu betegnelsen DSB Gs 215-219. Læs mere om lokomotivernes tid hos DSB her.
(LC)

Tegning	Nummer	Fabrikat	År	Noter
	G 15	Esslingen	1866	´Stærkodder´. Vakuumbremse fra 1883. Ny kedel 1884. Roskilde 1891-93. 1893 til DSB Gs 215.
	G 16	Esslingen	1864	´Skjold´. Leveret uden tender. Tender fra SJS 15 "Slagelse". Ny kedel 1880. Roskilde 1891-93. 1893 til DSB Gs 216.
	G 17	Esslingen	1858	´Loke´. Førerhus fra 1867. Ny kedel 1873. Roskilde 1891-93. 1893 til DSB Gs 217.
	G 18	Esslingen	1858	´Heimdal´. Førerhus fra 1867. Ny kedel 1872. Roskilde 1891-93. 1893 til DSB Gs 218.
	G 19	Esslingen	1858	´Ægir´. Førerhus fra 1867. Ny kedel 1873. Roskilde 1891-93. 1893 til DSB Gs 219.