---

Jernbanerne fra København til Klampenborg og fra Hellerup over Hillerød til Helsingør (Nordbanen) blev åbnet i 1863-64 og krævede flere lokomotiver. Nogen tung trafik ventedes dog ikke på disse linier, så man overførte nogle af de gamle Crampton-maskiner fra Vestbanen, hvortil man så anskaffede de nye maskiner.

De 11 første, der anskaffedes i årene 1863-66, havde omtrent samme kedelstørrelse og adhæsionsvægt som G-maskinerne, men drivhjulene var forøget fra 1422 til 1638 mm, og det bagerste hjulsæt var nu bag ved fyrkassen. Den store afstand (2400 mm) mellem de to koblede hjulsæt gav maskinerne et roligt løb i sporet selv ved den på daværende tidspunkt ret høje hastighed af 100 km/t, som det oprindeligt var tilladt maskinerne at køre. Kedeltrykket blev sat op fra G-ernes 7 til 9 kg/cm², og samtidig forøgede man cylinderdimensionerne ganske lidt. Det var i det store og hele ret vellykkede maskiner, som i mange år forrettede god tjeneste på de sjællandske strækninger.
Det var de første danske lokomotiver med egentligt førerhus, og det var naturligvis en stor behagelighed for det kørende personale. Førerhustaget var ganske svagt buet og skrånede nedad fremad. Førerhuset var lidt smallere oven over brystningen. Søjlerne i alle 4 hjørner var typiske for tidens "skønvirke". De her anførte karakteristika gik igen på næsten alle de sjællandske maskiner. Den store dog sad på fyrkassen lige foran førerhuset, og den havde en Salter-sikkerhedsventil (med lang vægtstang og stort lod på) øverst. Forrest på rundkedlen, lige bag ved skorstenen var der en opbygning for endnu en sikkerhedsventil. Ved kedlernes udskiftning i årene 1874-89 fjernedes den forreste sikkerhedsventil, og der anbragtes i stedet for 2 ved siden af hinanden på domen. Samtidig fjernedes en del af røgrørene i kedlen, hvorved man opnåede en bedre vandcirkulation og mindre stennedslag fra det kalkholdige vand.
Mellem de 2 koblede hjulsæts bærefjedre var der store balancer. Tenderen havde skruebremse med i alt 12 træklodser, men i 1880-erne fik både maskine og tender vakuumbremse og støbejernsklodser. Denne første vakuumbremse var af den primitive, direkte type, først i 1890-erne indførtes den meget sikrere indirekte bremse.
De sidste 7 E-maskiner anskaffedes i 1870-71 og de havde større kedler, vægt og tender (tomvægt: 30,1 tons, tjenestevægt: 33,1 tons, tendervægt: 21,8 tons, vand: 7,5 m³). Da man i 1871 begyndte at anvende litrabetegnelse på de sjællandske lokomotiver, fik disse nye maskiner litra E, mens de 11 første maskiner fik litra F.
De 7 sidste maskiner havde løbehjulsfjedrenes forender indbyrdes forbundet med en tværgående balance, hvorved man opnåede en trepunktsophængning. De havde i øvrigt noget større afstand mellem hjulsættene på maskinen. De sidste 2 maskiner blev på opfordring fra maskinmester Busse bygget hos Burmeister & Wain i København og nr. 36 HØDUR forevistes på en udstilling i København i 1872. Det var de første damplokomotiver, som blev bygget i Danmark.
Efterhånden som de 11 første maskiner i årene 1874-79 fik nye, større kedler, fik de også litra E. De 7 maskiner fra 1870-71 havde ligesom de samtidige D-maskiner. store, koniske skorstene, men de udskiftedes snart med cylindriske rør med den typiske, sjællandske mundingskrave af blankpudset kobber. Til numrene 26 og 27 leveredes der kun én tender.
De 7 sidste maskiner blev anskaffet i forbindelse med ibrugtagningen af Sydbanen: Roskilde-Køge-Næstved_Masnedsund. I mange år kørte de 18 E-maskiner på alle de sjællandske linier, i de senere år fortrinsvis i blandettog og godstog samt ofte søndagstog på Klampenborgbanen.
(BAY)

Tegning	Nummer	Fabrikat	År	Noter
	E 20	Esslingen	1863	´Freja´. Omlitreret 1871 til F 20. Omlitreret 1874 til E 20. Ny kedel 1874. 1893 til DSB Es 220.
	E 21	Esslingen	1863	´Ydun´. Omlitreret 1871 til F 21.Omlitreret 1876 til E 21. Ny kedel 1876. 1893 til DSB Es 221.
	E 22	Esslingen	1863	´Gerda´. Omlitreret 1871 til F 22. Omlitreret 1876 til E 22. Ny kedel 1876. 1893 til DSB Es 222.
	E 23	Esslingen	1863	´Gefion´. Omlitreret1871 til F 23. Omlitreret 1874 til E 23. Ny kedel 1874. 1893 til DSB Es 223.
	E 24	Esslingen	1863	´Hermod´. Omlitreret 1871 til F 24. Omlitreret 1877 til E 24. Ny kedel 1877. 1893 til DSB Es 224.
	E 25	Esslingen	1863	´Mimer´. Omlitreret 1871 til F 25. Omlitreret 1875 til E 25. Ny kedel 1875. 1893 til DSB Es 225.
	E 26	Esslingen	1864	´Hertha´. Omlitreret 1871 til F 26. Omlitreret 1876 til E 26. Ny kedel 1876. 1893 til DSB Es 226.
	E 27	Esslingen	1864	´Dan´. Omlitreret 1871 til F 27. Omlitreret 1877 til E 27. Ny kedel 1877. 1893 til DSB Es 227.
	E 28	Esslingen	1866	´Sleipner´. Omlitreret 1871 til F 28. Omlitreret 1876 til E 28. Ny kedel 1876. 1893 til DSB Es 228.
	E 29	Esslingen	1866	´Surtur´. Omlitreret 1871 til F 29. Omlitreret 1875 til E 29. Ny kedel 1875. 1893 til DSB Es 229.
	E 30	Esslingen	1866	´Valkyrien´. Omlitreret 1871 til F 30. Omlitreret 1879 til E 30. Ny kedel 1879. 1893 til DSB Es 230.
	E 31	Esslingen	1870	´Ymer´. Anskaffet til Masnedsundbanen. Omlitreret 1871 til E 31. Ny kedel 1888. 1893 til DSB Es 231.
	E 32	Esslingen	1870	´Tyr´. Anskaffet til Masnedsundbanen. Omlitreret 1871 til E 32. Ny kedel 1888. 1893 til DSB Es 232.
	E 33	Esslingen	1870	´Thrym´. Anskaffet til Masnedsundbanen. Omlitreret 1871 til E 33. Ny kedel 1888. 1893 til DSB Es 233.
	E 34	Esslingen	1870	´Skrymer´. Anskaffet til Masnedsundbanen. Omlitreret 1871 til E 34. Ny kedel 1889. 1893 til DSB Es 234.
	E 35	Esslingen	1870	´Brage´. Anskaffet til Masnedsundbanen. Omlitreret 1871 til E 35. Ny kedel 1888. 1893 til DSB Es 235.
	E 36	B & W	1871	´Hødur´. Anskaffet til Masnedsundbanen. Udstillet 1872 på Industriudstillingen i København. Ny kedel 1892. 1893 til DSB Es 236.
	E 37	B & W	1871	´Mjølner´. Anskaffet til Masnedsundbanen. Ny kedel 1892. 1893 til DSB Es 237.