---

Nordvestbanen fra Roskilde over Holbæk til Kalundborg åbnedes for driften i 1874, og året efter kom de 7 første lokomotiver af en ny type. Det var en B1-koblet maskine med tender, litra C.Tenderen var toakslet, hvilket ligesom maskinens hjulsætning var nyt for Det Sjællandske Jernbaneselskab. Kedlen var af samme størrelse som D-maskinerne, mens driv- og kobbelhjul var som E-maskinernes.

I de følgende år anskaffedes flere C-maskiner, således at man i 1877 rådede over ialt 12 lokomotiver af denne type, alle bygget af Esslingen. Allerede i 1868 havde de jysk-fynske statsbaner indført den B1-koblede H-maskine, men de nye sjællandske var væsentligt større.

Kedlerne på de første maskiner havde oprindeligt forhøjet fyrkasse, hvor overgangen til rundkedlen dannedes af en kort, konisk stimmel, et arrangement som også anvendtes på de følgende sjællandske lokomotiver af litra A og litra B. Tenderens skruebremse blev i 1880´erne suppleret med vakuumbremse både på maskine og tender. Det skrånende førerhustag havde en forlængelse bagud, hvorved opnåedes en formindsket risiko for regn direkte ned i hovedet på personalet.

Da kedlerne i slutningen af 1890´erne stod foran udskiftning, henstillede man 3 af maskinerne for udrangering og gav de 9 andre maskiner mere moderne kedler med rundkedel og fyrkasse ligeud og trykket forøget fra 9 til 10 kg/cm². Domen flyttedes fra fyrkassen til midt på rundkedlen, og den havde nu mun én Salter-sikkerhedsventil på fyrkassen. Skorstenen fik fjernet mundingskraven, og førerhuset fik helt lukkede sider og kun svagt buet tag, som ikke skrånede fremad. Samtidig ændredes bremsen fra simpel til automatisk vakuumbremse.

Iøvrigt havde de 7 første maskiner forhøjet fyrkasse med et spring fra rundkedlen, mens de sidste 5 havde det føromtalte koniske stykke. De første 9 maskiner havde nye tendere, mens de sidste 3 fik gamle treakslede tendere fra Crampton-maskinerne (Thor- og Roeskilde-klassen), der var udrangeret, et eksempel på datidens sparsommelighed.

I de første år kørte C-maskinerne på Norevest- og på Sydbanen. Senere hen kørte de også på Nordbanen. I 1903-07 kørte de på Frederikssundbanen. En af dem kørte lette tog på Falster i årene 1910-14. Omkring 1910 kom de øvrige 7 (Ca 244 var udrangeret i 1906) til Jylland, hvor de kørte Bramming-Vedsted til 1915, Langå-Silkeborg til 1920 og fra 1920 Skanderborg-Skjern, Vejle-Bramming, Tønder-Tinglev og Tønder-Højer. Den 11. juli 1897 kørte Cs 245 med et persontog ind i et holdende persontog på Gentofte station, hvorved der dræbtes 40 personer, mens 140 såredes.
(BAY)

Tegning	Nummer	Fabrikat	År	Noter
	C 6	Esslingen	1877	´Thor´. 1893 til DSB Cs 249.
	C 8	Esslingen	1877	´Baldur´. 1893 til DSB Cs 238.
	C 9	Esslingen	1875	´Fenris´. 1893 til DSB Cs 239.
	C 14	Esslingen	1875	´Saga´. 1893 til DSB Cs 240.
	C 41	Esslingen	1875	´Askur´. 1893 til DSB Cs 241.
	C 42	Esslingen	1875	´Embla´. 1893 til DSB Cs 242.
	C 43	Esslingen	1875	´Norne´. 1893 til DSB Cs 243.
	C 44	Esslingen	1875	´Urda´. 1893 til DSB Cs 244.
	C 45	Esslingen	1875	´Gylfe´. 1893 til DSB Cs 245.
	C 46	Esslingen	1876	´Gere´. Kostede 43.000,- kr. 1893 til DSB Cs 246.
	C 47	Esslingen	1876	´Freke´. 1893 til DSB Cs 247.
	C 48	Esslingen	1877	´Odin´. 1893 til DSB Cs 248.