---

Da Statsbanerne den 1. april 1949 overtog driften af flere sydfynske jernbanestrækninger - efter statsovertagelsen af Sydfyenske Jernbaner (SFJ) - fulgte også fire lokomotiver fra 1906. Lokomotiverne tilhørte Odense - Nr. Broby - Fåborg Jernbane (ONFJ), der var forpagtet af SFJ. I størstedelen af lokomotivernes levetid kom de dog til at køre på strækningen mellem Odense og Svendborg. I 1949, hvor DSB overtog forpagtningen af ONFJ fulgte de fire lokomotiver med - dog var de stadig ejet af ONFJ. Ved overtagelsen omlitrerede DSB maskinerne til AF 123-126. Først i begyndelsen af 1950erne blev lokomotiverne udrangeret.

ONFJ - en bane til Fåborg
Allerede i anden halvdel af 1800-tallet havde man heftigt diskuteret anlæggelsen af en direkte jernbaneforbindelse mellem Odense og Fåborg. Men først i 1901 kom der - blandt andet på initiativ fra byrådet i Odense - skred i planerne, da "Komiteen for den sydvestfyenske Bane" blev nedsat. I komiteen sad blandt andet den meget energiske sagfører C. Knudsen fra Odense, ligesom man blandt medlemmerne også fandt SFJ´s driftsdirektør F. Kier. I første omgang arbejdede man med planerne om en såkaldt gaffelbane, som skulle udgå fra Odense til Nr. Broby, hvorfra banen skulle afgrenes i to strækninger til henholdsvis Fåborg og Assens. Assens var dog kraftigt imod disse planer, og man arbejdede derefter videre med planen om en bane til i hvert fald Nr. Broby, men gerne helt til Fåborg. I december 1902 blev "Forslag til Lov angaaende en Jernbane fra Odense eller Hjallese til Nr. Broby eventuelt forlænget til Faaborg" fremsat i Landstinget. Efter forhandlinger i både Landstinget og Folketinget blev loven vedtaget og den 24. april 1903 kunne kong Christian IX stadfæste loven om en bane mellem Odense og Fåborg. Allerede inden stadfæstelsen af loven havde komiteen optaget officiel kontakt til Sydfyenske Jernbaner (SFJ) for at høre om selskabet var interesseret i anlæggelsen og driften af den nye jernbane, hvilket blev positivt bekræftet fra SFJ´s direktion. I øvrigt var komiteen nu ændret til et jernbaneudvalg der forsøgte at skaffe investorer til anlæggelsen. Efter flere forhandlinger mellem SFJ og jernbaneudvalget ansøgte udvalget om eneretsbevilling, hvilket blev givet den 14. november 1903. I begyndelsen af 1904 blev selskabet ONFJ (Odense - Nr. Broby - Faaborg Jernbane) endeligt dannet og samme år kunne en anlæggelses- og driftsaftale med SFJ underskrives, hvorefter arbejdet med banen kunne tage fart. I kontrakten stod, at Sydfyenske Jernbaner var frit stillet med hensyn til hvor på SFJ´s strækninger det nyindkøbte ONFJ-materiel ville blive anvendt. Dog skulle der køre minimum tre togpar på strækningen mellem Odense og Fåborg hver dag.

Lokomotiverne anskaffes
Sydfyenske Jernbaner fik af ONFJ meget frie hænder til selv at disponere over de midler der var afsat til anskaffelsen af det rullende materiel, herunder lokomotiver til den nye jernbanestrækning. Derfor blev der ved anskaffelsen af lokomotiverne også skelet kraftigt til aftalen om, at selskabet stod frit stillet, hvor man ville anvende det nyindkøbte materiel. I begyndelsen af 1900-tallet oplevede SFJ en kraftigt stigning af trafikken på de eksisterende baner og der var opstået et behov for kraftigere lokomotiver - ikke mindst på SFJ´s hovedstrækning mellem Odense og Svendborg. Derfor blev de lokomotiver, som man anskaffede til ONFJ også betydeligt stærkere og dyrere end det havde været nødvendigt, hvis de udelukkende skulle køre på ONFJ. I øvrigt blev lokomotivernes maksimale hastighed sat til 75 km/t - 30 km/t over den tilladte maksimale hastighed på ONFJ.

Det var SFJ´s maskininspektør Jacob Christian Milling, der i 1905 tegnede de nye lokomotiver, som blev anskaffet over ONFJ´s anlæggelsesregnskab. Det resultat, som Milling kom frem til lignede i hovedtræk de fire lokomotiver som SFJ havde anskaffet i 1896, ligesom der også var visse ligheder med Statsbanernes A- og K-maskiner. Bygningen af de fire lokomotiver til ONFJ blev sendt i licitation og her viste det sig, at den tyske fabrik Henschel & Sohn i Kassel kom med det billigste tilbud. De nye lokomotiver fik betegnelsen ONFJ 23-26, men "ONFJ" blev først påmalet lokomotiverne i 1946. I alt kom anskaffelsen af de fire lokomotiver til at koste banen 124.233 kr.

Efter de fire lokomotivers ankomst til Odense i slutningen af september 1906 viste det sig hurtigt at man havde gjort et godt køb, idet maskinerne var driftssikre samt billige i drift. Umiddelbart efter leveringen af lokomotiverne blev de indsat på strækningen mellem Odense og Svendborg.

Indvielsen
Selvom de fire lokomotiver ikke hovedsageligt kom til at køre på ONFJ blev to af lokomotiverne dog anvendt ved indvielsen af den nye banestrækning. Ganske overraskende havde den nytiltrådte konge - Frederik VIII - på en forespørgsel tilkendegivet, at han og dronning Lovisa ville deltage i åbningen af den nye jernbanestrækning den 2. oktober 1906. Kun ganske få gange tidligere havde der været kongelig deltagelse ved åbningen af privatbaner, men den nye konge ønskede at komme mere i kontakt med befolkningen ude i landet. Dog opstod der det problem, at kongen tidligere på året officielt havde gæstet Odense, hvorfor man ifølge etiketten ikke kunne lade indvielsestoget udgå fra Odense med kongeparret om bord. Løsningen blev i stedet at lade de kongelige stige på indvielsestoget i Fruens Bøge, idet den nye bane på den første del af strækningen mellem Odense og Fruens Bøge fulgte Odense-Svendborg banen.

Tirsdag den 2. oktober 1906 afgik fra København et særtog til indvielsen af ONFJ. Blandt passagererne i særtoget var udover kongeparret også konsejlpræsident J. C. Christensen og trafikminister Svend Høgsbro. Efter at kongetoget var blevet overført med særfærge til færgehavnen i Nyborg overtog de to SFJ-lokomotiver Nr. 12 og 15 (senere DSB IF 115) særtoget, der fra Nyborg skulle køre til Fruens Bøge via Ringe. Oprangeringen af særtoget til Fruens Bøge var SFJ 12 + SFJ 15 + E-vogn (pakvogn) + SFJ A 9 + kongevognen + en kavalervogn + kongens specielle pakvogn, der blandt andet indeholdt sølvservicet. I Fruens Bøge ventede to af ONFJ´s lokomotiver Nr. 25 (senere AF 125) og Nr. 26 (senere AF 126) med det officielle indvielsestog, som var udgået fra Odense. Dette tog havde oprangeringen Nr. 26 + Nr. 25 + E-vogn + 2 B-vogne + 2 Cb-vogne. I Fruens Bøge var stationsbygningen festligt udsmykket med granguirlander og flag. Efter det kongelige særtogs ankomst til Fruens Bøge steg de prominente passagerer af, mens særtogets vogne blev koblet på indvielsestoget. Således kunne indvielsestoget med Nr. 26 i front afgå fra Fruens Bøge ved 13-tiden. Undervejs til Fåborg standsede indvielsestoget ved stationerne i Bellinge, Fangel, Nørre Søby, Allested, Brobyværk, Nørre Broby, Jordløse, Håstrup og Millinge. I Brobyværk og Nr. Broby var der rejst æresportaler, ligesom indvielsestoget gjorde ekstraordinært stop ved Trunderup station, hvor godsejer Petersen til Søby holdt tale. I Nr. Broby bød lensgrevinde Scaffalitzky de Muckadell til Brobygård de prominente deltagere på te i stationens ventesal. Således kom man også i læ for det tiltagende regnvejr, som netop satte ind, da indvielsestoget nåede Nr. Broby. Efter flere taler undervejs kunne indvielsestoget ved 16-17-tiden ankomme til banegården i Fåborg, hvor byens borgmester Skouenborg tog imod. Klokken 18:30 var der festmiddag på Rasmussens Hotel, hvor man havde inviteret 209 gæster. Efter middagen og den efterfølgende kaffe kunne kongeparret ved 22-tiden forlade Fåborg med et særtog.

Særtog og daglig drift
I årene efter leveringen kom de fire lokomotiver ud for andre særlige opgaver. Således i 1911, hvor to af maskinerne trak et kongeligt særtog til Ringe, hvor kong Frederik VIII besøgte en udstilling. Også ved indvielsen af den nye jernbanestrækning mellem Svendborg og Fåborg tirsdag den 27. juni 1916 blev to af ONFJ´s lokomotiver benyttet - blandt andet med Nr. 26 i front. I øvrigt havde lokomotiverne i 1914-15 fået overheder og nye fyrkasser.

Selvom de fire AF-lokomotiver var anskaffet til den private jernbanestrækning mellem Odense og Fåborg blev de sjældent anvendt her. I de første mange år fremførte de næsten samtlige persontog på strækningen mellem Odense og Svendborg indtil motoriseringen for alvor blev sat i værk i 1932 og eneste undtagelse for ONFJ-lokomotivernes persontogsmonopol på Svendborgbanen var i slutningen af 1. verdenskrig. Anskaffelsen af motormateriel i begyndelsen af 1930erne til blandt andet Svendborgbanen betød dog ikke at de fire lokomotiver ikke blev anvendt. Tværtimod! Både før, men især under 2. verdenskrig, havde lokomotiverne travlt på SFJ´s hovedstrækning mellem Odense og den sydfynske havneby Svendborg, men også på banen mellem Svendborg og Fåborg havde man glæde af de fire lokomotiver. At lokomotiverne blev flittigt benyttet på de sydfynske jernbanestrækninger ses blandt andet af, at Nr. 26 (senere AF 126) i driftsåret 1929-30 kørte ikke mindre end 90.565 kilometer.

1940erne - SFJ´s sidste årti
Siden 1927 var SFJ flere gange løbet ind i større eller mindre økonomiske problemer. Hidtil havde banerne samlet set givet overskud, men i løbet af 1930erne var økonomien blevet drastisk forværret. Som en konsekvens af problemerne med økonomien nedsatte Ministeriet for offentlige Arbejder udvalget "Det under 1. December 1939 nedsatte Udvalg vedrørende de sydfyenske Jernbaner m.v.", som skulle se nærmere på SFJ´s fremtid. I begyndelsen af januar 1940 holdt det nedsatte udvalg et møde med lokale sydfynske politikere, hvor det kom frem at man lokalt ønskede en statsovertagelse af driften af de sydfynske jernbaner. Senere samme år blev Danmark besat af tyske tropper, hvilket betød af banerne oplevede en økonomisk fremgang, som et resultat af den stærkt begrænsede konkurrence fra rutebiler, person- og lastbiler. Men udvalget arbejdede videre og i efteråret 1941 kunne man præsentere to overenskomster. Overenskomsterne betød at staten overtog strækningen Odense-Svendborg og den allerede statsejede strækning Nyborg-Ringe-Fåborg tidligst den 1. april 1946 og senest den 1. april 1949. Dertil kom at forholdet mellem SFJ og de forpagtede privatbaner ONFJ, SNB (Svendborg-Nyborg Banen) og SFB (Svendborg-Fåborg Banen) skulle afklares. Det endte dog med, at det var DSB som overtog forpagtningen af de tre randbaner, hvoriblandt ONFJ som sagt var en af dem. Efter nogle udskydelser blev overtagelsestidspunktet fastsat til den 1. april 1949.

Alt imens fremtiden for de sydfynske jernbanestrækninger blev diskuteret fortsatte den normale drift, dog med indskrænkninger som følge af besættelsens manglende kul- og benzinleverancer. Det betød dog ikke at de fire ONFJ-lokomotiver stod stille. I de første besættelsesår oplevede Danmark en række hårde isvintre med blandt andet kraftigt snefald. Således kunne lokomotivfører Th. Larsen senere berette om en tur fra Nyborg til Svendborg under et kraftigt snefald, der bogstaveligt talt havde lukket flere af de sydfynske jernbanestrækninger. Netop ankommet til Nyborg havde lokomotivføreren fået meddelelse om at returnere til Svendborg, hvilket han dog kun ville gøre, hvis det var muligt at få den kraftige ONFJ-maskine Nr. 24 (senere AF 124) til rådighed. Dette blev accepteret og lokomotivet fik tilkoblet en af SFJ´s store personvogne med plads til ca. 70 personer, men på perronen i Nyborg ventede ca. 100 mennesker på, at komme med toget. Det lykkedes dog at få alle med ombord inden toget ved 23-tiden satte kursen mod Svendborg. Dog var vognen så fyldt, at togføreren måtte opgive at billettere og i stedet tage plads på lokomotivet. Først da toget stoppede i Frørup blev der plads, således at togføreren kunne komme ind i personvognen. På strækningen mellem Øksendrup og Langå begyndte de første alvorlige problemer, idet der måtte bakkes tre gange for at forcere en snedrive, ligesom man på stationerne i Langå og Hesselager holdt i længere tid for at samle damp inden turen fortsatte mod Svendborg. Mellem Øksendrup og Langå havde man problemer med sneen, hvilket også var tilfældet mellem Hesselager og Gudme, og først efter midnat nåede toget frem til stationen i Gudme. Her fik lokomotivet vand - fra strækningens eneste vandtårn - ligesom man under pausen kunne skovle de tilsneede kul frem. Også mellem Gudme og Oure havde lokomotivet problemer med snemasserne, og det var tæt på at Nr. 24 var kørt fast i sneen, men efter utallige forsøg lykkedes det dog at komme igennem og ved 03-tiden om natten kunne toget ankomme til banegården i Svendborg.

Selvom de fire Henschel-lokomotiver hovedsageligt blev anvendt på jernbanestrækningen mellem Odense og Svendborg kunne man også møde dem de andre baner som SFJ trafikerede. Således kunne man eksempelvis i september 1948 se SFJ 25 (senere AF 125) med et tog på hjemmebane - nemlig mellem Odense og Fåborg.

Den 1. april 1949 - Statsbanerne overtager driften
I perioden op til Statsbanernes overtagelse af driften havde et udvalg gennemgået SFJ´s materiel, herunder de vogne og lokomotiver, som tilhørte ONFJ. Alle fire Henschel-lokomotiver kom gennem DSBs nåleøje. Det betød at lokomotiverne blev omlitreret til AF 123-126, selvom de stadig tilhørte selskabet bag ONFJ. Hos SFJ havde lokomotiverne ikke det såkaldte "slips" på skorstenen, men med indlemmelsen i Statsbanernes materielbeholdning fik lokomotiverne det karakteristiske rød-hvid-rød-skorstensbånd.

Den 1. april 1949 var fastsat som skæringsdatoen, hvor DSB skulle overtage driften af de Sydfyenske Jernbaner og samtidig overtage forpagtningen af blandt andet ONFJ. Præcis klokken 8 om morgenen fredag den 1. april 1949 strøg DSB´s splitflag til tops på Odense Sydbanegård. DSB´s generaldirektør Emil Terkelsen fik overrakt en buket røde og hvide nelliker af SFJ´s driftsbestyrer P. Hansen. Senere på dagen afgik et særtog med den festligt udsmykkede AF 124 fra Odense. Lokomotivet blev ført af lokomotivfører H. Christiansen. I øvrigt var oprangeringen af toget: AF 124 + 2 AC + AV. Blandt passagererne i særtoget kunne man se trafikminister Carl Petersen, generaldirektør ved Statsbanerne Emil Terkelsen, ministersekretær Ove Nielsen og Svendborgs folketingsmand Poul Hansen. Efter ankomsten til Svendborg fortsatte festlighederne ved en middag i Borgerforeningens store sal for de 115 indbudte gæster. Under middagen blev der holdt taler af blandt andet stiftamtmand Svend Neumann. Efter frokosten i Svendborg blev de sjællandske deltagere kørt til Nyborg med en rutebil, mens AF 124 senere på eftermiddagen returnerede til Odense.

Efter DSB´s overtagelse af driften i 1949 fortsatte de fire AF-maskiner med at køre på de baner, som SFJ tidligere havde drevet. Det betød blandt andet, at man helt frem til 1953 kunne se lokomotiverne foran tog på strækningen mellem Odense og Svendborg. Men også i byerne Nyborg og Fåborg kunne man se AF-maskiner stationeret. Dog var tiden ved at rinde ud for damplokomotiverne og kun AF 124 og AF 125 nåede at blive hovedrepareret i DSB-tiden. Nogen lang levetid hos Statsbanerne fik de fire lokomotiver ikke. Allerede i 1952 blev AF 123 udrangeret, og de tre øvrige fulgte, da ONFJ blev nedlagt i 1954.

ONFJ nedlægges
Viljen blandt ONFJ´s aktionærer - som bestod af kommunerne i banens opland - til en videreførelse af driften var kølnet kraftigt i begyndelsen af 1950erne. Den 10. december 1953 blev der afholdt et møde mellem Statsbanerne og ONFJ´s direktion, hvor DSB erklærede sig villig til at drive banen videre i 2-3 år. På mødet deltog også Fåborg Kommunes repræsentant, der tilkendegav, at man lige så godt kunne nedlægge banen nu i stedet for at vente nogle år, og bad i denne forbindelse generaldirektøren om, at se på mulighederne for en rutebilløsning. Det viste sig, at man ved en rutebilløsning kunne få et mindre overskud og den 15. januar 1954 fremlagde DSB planerne overfor banens bestyrelse, som blev begejstret for forslaget. ONFJ indkaldte derfor til ekstraordinær generalforsamling den 11. februar 1954 med det formål at vedtage banens nedlæggelse den 22. maj 1954. Nedlæggelsen blev vedtaget og lørdag den 22. maj 1954 kørte det sidste ordinære tog på strækningen.

Blandt banens aktiver ved nedlæggelsen af ONFJ var også tre ud af fire AF-lokomotiver, som man havde anskaffet til banens indvielse i 1906. Disse lokomotiver var ikke DSB´s ejendom, men derimod kun udlånt til Statsbanerne i forbindelse med forpagtningen af banen. Allerede på det tidspunkt var damplokomotiverne på vej ud og det var efterhånden et par år siden DSB havde modtaget sit sidste damplokomotiv- fremtiden hos Statsbanerne var dieseldrift. Derfor var Statsbanernes interesse for de tre lokomotiver ikke stor. Likvidationsudvalget så sig om efter alternative købere, men generelt var salget af banens rullende materiel en stor skuffelse. De tre tilbageværende AF-lokomotiver blev derfor solgt til ophugning hos H. J. Hansen i Odense for 26.216 kr. samme år, som banen blev nedlagt. I de næsten 50 år, som lokomotiverne nåede at være i drift blev de benyttet intenst, og ved udrangeringen havde de fire lokomotiver samlet set kørt over to millioner kilometer, hvilket er et flot resultat set i privatbanesammenhæng.
(LC)

Tegning	Nummer	Fabrikat	År	Noter
	AF 123	Henschel	1906	Overtaget 1949 fra ONFJ 23. Cvk Ar 1949. Nyborg 1950. Fåborg 1951. Hensat 20/7-51. Nyborg 1952 (hensat). Udrangeret 8/9-52. Solgt 1952 for ca 9.000 kr til ophugning til H. I. Hansen, Odense.
	AF 124	Henschel	1906	Overtaget 1949 fra ONFJ 24. Cvk Ar 1949. Odense 1950-51. Nyborg 1952. Hensat 30/12-52. Nyborg 1953-54 (hensat). Udrangeret 25/6-54. Solgt 1954 for ca 9.000 kr til ophugning til H. I. Hansen, Odense.
	AF 125	Henschel	1906	Overtaget 1949 fra ONFJ 25. Nyborg 1949-50. Fåborg 1951. Nyborg 1952. Fåborg 1953. Hensat 29/9-53. Fåborg 1954 (hensat). Udrangeret 25/6-54. Solgt 1954 for ca 9.000 kr til ophugning til H. I. Hansen, Odense.
	AF 126	Henschel	1906	Overtaget 1949 fra ONFJ 26. Odense 1950-51. Nyborg 1952. Hensat 20/11-52. Nyborg 1953-54 (hensat). Udrangeret 25/6-54. Solgt 1954 for ca 9.000 kr til ophugning til H. I. Hansen, Odense.