---

I 1880erne blev der bestilt i alt 31 persontogslokomotiver til den jysk-fynske jernbanedrift til brug på hovedstrækningerne. Det var Otto Busse og hans medarbejdere, der havde konstrueret den lokomotivtype, der i de næste 70 år kunne ses foran tog på de statsejede jernbanestrækninger. I første omgang var det dog strækningen Nyborg-Strib og Den østjyske Længdebane, der fik glæde af de nye lokomotiver.

Projekteringen
I 1882 overtog Otto Busse stillingen, som maskinchef ved Statsbanerne i Jylland og på Fyn efter John Blair. Busse havde under sin uddannelse interesseret sig meget for en økonomisk rentabel jernbanedrift, hvorfor han straks kunne se de ulemper, som var resultatet af den meget blandede maskinpark man i 1880erne fandt i Jylland og på Fyn. Dertil kom, at de eksisterende lokomotivers aksler styredes direkte af rammen, hvilket betød at lokomotiverne havde et stort hjulslid og en urolig gang i sporet, ligesom det også sled en del på selve sporet. Derfor var Otto Busse interesseret i projekteringen af et nyt lokomotiv af typen "American", der havde en mere rolig gang i sporet samt mindre hjulslid. Kravene til den nye lokomotivtype var, at den skulle kunne fremføre iltog med en maksimal hastighed på 90 km/t, samt havde en trækevne på 160 tons ved 80 km/t på en vandret strækning. Otto Busse havde tidligere i sin karriere været beskæftiget ved den tyske lokomotivfabrik Esslingen, hvorfor han også udnyttede nogle af de erfaringer han havde opnået her. En hindring ved projekteringen af den nye lokomotivtype var banernes overbygning, der stillede visse krav til de nye lokomotiver, men det lykkedes dog alligevel Busse og hans medarbejdere at konstruere det nye lokomotiv - A-maskinen. I øvrigt fremhævede Otto Busse i en erindringsartikel, at maskinbestyrer Dorph, der deltog aktivt i projekteringen, også havde en stor del af æren for det nye lokomotiv.

I første omgang skulle der bygges seks lokomotiver efter de tegninger, som Otto Busse og hans stab havde udarbejdet. Der blev afgivet tilbud fra forskellige fabrikker på bygningen af lokomotiverne, og det blev den berlinske fabrik Borsig som vandt opgaven. Det drejede sig om bygningen af A 129-134, der blev bygget i 1882. Det havde oprindeligt været meningen, at de seks lokomotiver skulle have haft nummerserien 117-122, men af uvisse årsager blev dette opgivet allerede inden leveringen af de nye lokomotiver, og i stedet fik de nummerserien 129-134. Det viste sig hurtigt at lokomotiverne var velegnede til kørsel på hovedbanerne og derfor anskaffedes i de kommende år flere A-maskiner fra Borsig. Men fra 1884 overtog den ligeledes tyskejede Sächsische Maschinenfabrik zu Chemnitz (vormals Richard Hartmann AG) bygningen af lokomotiverne, således at den første Hartmann-maskine blev A 145. Ligesom den sidste A-maskine - A 159 - også blev leveret af Hartmann i 1888. I alt anskaffedes 31 A-maskiner til varetagelsen af en del af trafikken på de jysk-fynske hovedbaner.

--------
A-maskinernes udvendige cylindere sad umiddelbart over midten af bogien, og skorstenen var anbragt lige over cylindermidten. Drivstængerne sad inden for kobbelstængerne, hvorved cylinderne kunne sidde lidt nærmere hinanden. Gliderkasserne var oven på cylinderne og styringen udvendig Allan. Det dybe førerhus ydede det kørende personale god beskyttelse og dannede forbillede for førerhusene på de senere K-maskiner og C-maskiner, disse dog med et vindue i hver side. Oven på den store dom sad der en enkelt Salter-sikkerhedsventil, mens der var en Naylor-ventil på en opbygning på fyrkassen umiddelbart foran førerhuset. Sandkasserne sad under fodpladerne lige foran drivhjulene.
Bay
--------

Frem til 1920erne var lokomotiverne malet i to farver med røde stafferinger. Tender, førerhus og fodplade var således sortlakerede, mens kedel, røgkammer og cylindre var malet i en mellemgrå farve, hvilket skyldtes varmeudstrålingen fra blandt andet kedlen. Først i 1920erne kom der nye og mere varmebestandige farver og lakker, således at lokomotiverne nu blev fuldstændigt sortlakerede med røde stafferinger. Først i 1930erne var alle lokomotiverne blevet omlakeret. Til brug for Borsigs fabriksfoto var A 132 blevet malet i en lys grå farve med sorte stafferinger, hvilket dog blev ændret inden leveringen til Statsbanerne, således at den ankom til Danmark i den gængse farvebemaling for A-maskinerne.

Driften
De første seks lokomotiver, som Statsbanerne modtog fra den tyske fabrik, blev straks efter leveringen stationeret i Århus, mens de efterfølgende A 135-139 - der blev leveret året efter - blev stationeret ved maskindepotet i Nyborg. I takt med leveringen af flere A-maskiner skete der visse ændringer i stationeringen af lokomotiverne. I foråret 1884 var der i Århus således stationeret 13 A-maskiner, hvoraf de 9 var i fast tur, mens de resterende var i reserve. De århusianske lokomotiver kørte på Den østjyske Længdebane mellem grænsestationen i Vamdrup og Aalborg via Fredericia-Århus. I Nyborg havde man i foråret 1884 kun tre A-maskiner til brug i den fynske trafik. Af de tre var kun to i fast tur på strækningen mellem de to færgehavne Nyborg og Strib.

I oktober 1888 havde man ved maskindepotet i Århus stationeret 10 A-maskiner, og som det ses af nedenstående maskinløb kom lokomotiverne både til grænsestationen Vamdrup og Frederikshavn:

Maskindepotet i Århus

Løb 1: Tog 163 Århus-Langå + Tog 168 Langå-Århus + Tog 170 Århus-Vamdrup.
Løb 2: Tog 165 Vamdrup-Århus.
Løb 3: Tog 166 Århus-Vamdrup + Tog 181 Vamdrup-Århus.
Løb 4: Tog 175 Århus-Aalborg.
Løb 5: Reserve 5,15-6,35 + Tog 170 Aalborg-Århus.
Løb 6: Udvask + Tog 182 Århus-Vamdrup.
Løb 7: Tog 175 Vamdrup-Århus.
Løb 8: Tog 176 Århus-Frederikshavn.
Løb 9: Tog 170 Frederikshavn-Aalborg + reserve 6,20-12,07 + Tog 182 Aalborg-Århus.
Løb 10: Udvask.

Samtidig med at man fandt 10 A-maskiner i fast tur i det østjyske område, så havde maskindepotet i Nyborg otte A-maskiner i fast tur. Deres maskinløb så således ud:

Løb 1: Tog 57 Nyborg-Strib + Tog 50 Strib-Nyborg + Tog 49 Nyborg-Strib.
Løb 2: Reserve i Strib
Løb 3: Tog 44 Strib-Nyborg + Tog 45 Nyborg-Strib +Tog 60 Strib-Nyborg.
Løb 4: Tog 47 Nyborg-Strib + Tog 42 Strib-Nyborg.
Løb 5: Udvask
Løb 6: Tog 59 Nyborg-Strib + Tog 54 Strib-Nyborg + Tog 55 Nyborg-Strib.
Løb 7: Tog 46 Strib-Nyborg + Tog 41 Nyborg-Strib + Tog 56 Strib-Nyborg.
Løb 8: Udvask
1 maskine af klasse 2 holder reserve i Nyborg hele døgnet.

I 1889 - da alle A-maskinerne var afgivet til driften - var situationen på Fyn ændret noget, således at der i 1889 var stationeret 13 maskiner i Nyborg (A 128-141), hvor de kørte alle tog mellem Nyborg og Strib. De resterende lokomotiver var stationeret i det østjyske område. En af disse maskiner var A 155, der den 12. december 1892 afsporedes med et blandettog ved Hobro, hvorved der skete omfattende materiel skade.

I samme periode, hvor A-maskinerne anskaffedes, skete der en række organisatoriske ændringer, hvilket medførte at man i 1885 sammenlagde Statsbanerne i Jylland og på Fyn med det tidligere Sjællandske Jernbaneselskab (SJS). Dog blev det først i 1892 besluttet, at de to maskinafdelinger fra det tidligere JFJ og SJS skulle sammenlægges. A-maskinerne blev til DSB litra A.
(LC)

Tegning	Nummer	Fabrikat	År	Noter
	A 129	Borsig	1882	Kostede 33.729,- kr. Århus 1882. Omlitreret 1893 til DSB A 129.
	A 130	Borsig	1882	Århus 1882. Nyborg 1889-93. Omlitreret 1893 til DSB A 130.
	A 131	Borsig	1882	Århus 1882. Nyborg 1889-93. Omlitreret 1893 til DSB A 131.
	A 132	Borsig	1882	Århus 1882. Nyborg 1889-93. Omlitreret 1893 til DSB A 132.
	A 133	Borsig	1882	Århus 1882. Nyborg 1889-93. Omlitreret 1893 til DSB A 133.
	A 134	Borsig	1882	Århus 1882. Nyborg 1889-93. Omlitreret 1893 til DSB A 134.
	A 135	Borsig	1883	Nyborg 1883. Nyborg 1889-93. Omlitreret 1893 til DSB A 135.
	A 136	Borsig	1883	Nyborg 1883. Nyborg 1889-93. Omlitreret 1893 til DSB A 136.
	A 137	Borsig	1883	Nyborg 1883. Nyborg 1889-93. Omlitreret 1893 til DSB A 137.
	A 138	Borsig	1883	Nyborg 1883. Nyborg 1889-93. Omlitreret 1893 til DSB A 138.
	A 139	Borsig	1883	Nyborg 1883. Nyborg 1889-93. Omlitreret 1893 til DSB A 139.
	A 140	Borsig	1884	Nyborg 1889-93. Omlitreret 1893 til DSB A 140.
	A 141	Borsig	1884	Nyborg 1889-93. Omlitreret 1893 til DSB A 141.
	A 142	Borsig	1884	Omlitreret 1893 til DSB A 142.
	A 143	Borsig	1884	Omlitreret 1893 til DSB A 143.
	A 144	Borsig	1884	Omlitreret 1893 til DSB A 144.
	A 145	Hartmann	1884	Omlitreret 1893 til DSB A 145.
	A 146	Hartmann	1884	Omlitreret 1893 til DSB A 146.
	A 147	Hartmann	1884	Omlitreret 1893 til DSB A 147.
	A 148	Hartmann	1884	Omlitreret 1893 til DSB A 148.
	A 149	Hartmann	1886	Omlitreret 1893 til DSB A 149.
	A 150	Hartmann	1886	Omlitreret 1893 til DSB A 150.
	A 151	Hartmann	1886	Omlitreret 1893 til DSB A 151.
	A 152	Hartmann	1886	Omlitreret 1893 til DSB A 152.
	A 153	Hartmann	1886	Omlitreret 1893 til DSB A 153.
	A 154	Hartmann	1886	Omlitreret 1893 til DSB A 154.
	A 155	Hartmann	1888	Afsporet 12/12 1892 ved Hobro med blandettog. Omlitreret 1893 til DSB A 155.
	A 156	Hartmann	1888	Aalborg 1889. Til Sjælland 1892. Omlitreret 1893 til DSB A 156.
	A 157	Hartmann	1888	Aalborg 1889. Til Sjælland 1892. Omlitreret 1893 til DSB A 157.
	A 158	Hartmann	1888	Aalborg 1889. Til Sjælland 1892. Omlitreret 1893 til DSB A 158.
	A 159	Hartmann	1888	Aalborg 1889. Til Sjælland 1892. Omlitreret 1893 til DSB A 159.