---

I 1876-77 anskaffede Sjællandske Jernbaneselskab fire persontogslokomotiver til Klampenborgbanen, da banen mellem København og Klampenborg især i sommermånederne var meget søgt af rejsende til Dyrehavsbakken. Først efter indlemmelsen i Statsbanernes lokomotivpark i 1890erne fik maskinerne nye arbejdsopgaver.

Åbningen af banen mellem København og Klampenborg sidst i juli 1863 havde vist sig at være en succes. Netop i disse år søgte i tusindvis af mennesker mod København for at søge arbejde på en af de talrige fabrikker, som opstod i byen i denne periode. En af de få fritidsfornøjelser de havde var at tage i Dyrehaven og på Dyrehavsbakken. Især fra de københavnske brokvarterer søgte rejsende på varme sommersøndage mod togene til Klampenborg, hvilket betød en forøget trafik på dette tidspunkt af året. I de første år anvendte Sjællandske Jernbaneselskab blandt andet selskabets første damplokomotiver af Odin-klassen, som var blevet anskaffet til åbningen af jernbanestrækningen mellem København og Roskilde i 1847. Men efterhånden som trafikken på Klampenborgbanen steg eksplosivt viste det sig, at de ældre lokomotivtyper, som var blevet indsat på banen ikke kunne overholde køreplanen. Man besluttede derfor i midten af 1870erne at rette henvendelse til den tyske lokomotivfabrik Maschinenfabrik Esslingen, som på dette tidspunkt havde leveret flere damplokomotiver til det sjællandske jernbaneselskab. Målet var, at få konstrueret et damplokomotiv, der kunne køre lige så godt fremad som bagud. Resultatet blev et såkaldt tanklokomotiv, som altså ikke havde en tender. Jernbaneselskabet besluttede at bestille fire damplokomotiver af denne lokomotivtype til brug på Klampenborgbanen og maskinerne byggedes i 1876-77 på lokomotivfabrikkens værksted i Esslingen.

Kedlen havde forhøjet fyrkasse med et stærkt konisk mellemstykke til rundkedlen. Den store dom sad umiddelbart foran førerhuset og havde 2 Salter-sikkerhedsventiler. Kobbelhjulene, som her var maskinens forreste, havde hjulskærme med smukt udskårne segmentformede huller. Førerhuset havde for- og bagvæg med drejevinduer, men slet ingen sideplader over brystningen, kun små tungede kapper under taget. De to sidevandkasser var hævet et lille stykke over fodpladerne; der må havde været godt med fodkulde under kørslen. Trinene til førerhuset var anbragt på en yderst elegant bagudsvunget konsol, som dog snart erstattedes af en mere almindelig bred trinholder.

Bagløberen var styret i rammerne og var affjedret med en tværgående bladfjeder, som var anbragt umiddelbart bag ved fyrkassen. Der var kun håndbremse med 4 træklodser på drivhjulene. Skorstenen var meget tynd og havde naturligvis den kendte mundingskrave af kobber. Gulvet i førerhuset var en glat jernplade, så det var ofte vanskeligt at stå fast; fører og fyrbøder måtte klamre sig fast under hurtig kørsel i kurver. I 1880erne fik maskinerne simpel vakuumbremse med 4 støbejernsklodser på drivhjulssættet.

Efter leveringen blev maskinerne – der fik litra A – indsat på Klampenborgbanen, hvor de kunne trække 14 to-akslede vogne. I de følgende årtier kørte maskinerne pendulfart mellem København og Klampenborg, hvilket også skete efter statens overtagelse af det Sjællandske Jernbaneselskab og sammenlægningen af maskinafdelingerne øst og vest for Storebælt i 1893.

Ved indlemmelsen i Statsbanernes lokomotivpark blev de fire A-maskiner omlitreret til As 201-204. Læs mere om As-maskinernes tid ved DSB her
(LC)

Tegning	Nummer	Fabrikat	År	Noter
	A 1	Esslingen	1876	´Rolf´. 1893 til DSB As 201.
	A 2	Esslingen	1876	´Roar´. 1893 til DSB As 202.
	A 3	Esslingen	1876	´Bjarke´. 1893 til DSB As 203.
	A 4	Esslingen	1877	´Helge´. 1893 til DSB As 204.