Frederiksberg gasværk fik leveret kul fra Det Danske Kulkompagni A/S i Københavns Frihavn, og selskabets kulvogne kørte i pendulfart mellem Frihavnen og Frederiksberg for at forsyne gasværket med stadig mere kul. I begyndelsen havde værket blot et sidespor på fri bane mellem Frederiksberg og Vanløse, senere blev sidesporet en del af Flintholm krydsningsstation.

Indholdsfortegnelse

• Historien
• Kulvogne
• Billeder og kort

---

Historien

I 1859-60 opførte Det danske Gaskompagni A/S (Wikipedia) det første gasværk på Frederiksberg på en grund ved H. C. Ørstedsvej. Gasværket åbnede i 1860 og blev drevet af kompagniet på en 30-årig kontrakt, der også indeholdt en aftale om, at kompagniet skulle opsætte og vedligeholde 130 gadelygter i kommunen. Begge parter var tilsyneladende glade for kontrakten, for i 1889 blev den forlænget til 1921.

Gentagne klager fra naboer til værket over lugt- og støjgener samt det faktum, at Frederiksbergs gasforbrug var kraftigt stigende, førte til, at Det danske Gaskompagni lod opføre et helt nyt og større gasværk mellem Frederiksberg og Vanløse stationer på Frederikssundsbanen. Her lå et område med marker og en tidligere bondegård kaldet Flintholm, der i 1872 var blevet ombygget til epidemihospital.


Frederiksberg nye gasværk blev sat i drift i 1895 på adressen Lampevej 76 (fra 1905 Finsensvej 76). Kul til værket blev i begyndelsen leveret med hestevogn, men den 1. Juni 1896 åbnedes et privat sidespor på fri bane mellem Frederiksberg og Vanløse til værket, der nu langt mere effektivt kunne få leveret kul pr. jernbanevogn.


Man indgik en aftale med Det Danske Kulkompagni A/S, der var åbnet samme år, og i Københavns Frihavn netop havde opført et af Europas største anlæg for losning af kulskibe. Dette selskab havde egne kulvogne indregistreret hos DSB, og disse kørte herefter i mange år i fast rutefart mellem Frihavnen og Frederiksberg. Endnu i 1965 stod de fleste vogne på gasværkets sidespor, men de blev ophugget kort efter. Vognene var bygget af Scandia og Breslau, og måtte laste 12,5 tons. Bunden var tragtformet med lemme i midten. Før 1930 kørte vognene i godstog fra Frihavnen, via Nørrebro frem til Frederiksberg. Efter 1930 kørte de via Godsbanegården ad den nyåbnede godsforbindelsesbane via Flintholm til Frederiksberg. Når læssede kulvogne ankom til sidesporet, blev de tømt ned i en grube, hvorefter en elevator førte kullene til toppen af kulsiloerne i kulhuset.

Al rangering på sidesporet blev varetaget af DSB. I 1925-26 havde Frederiksberg station tre rangermaskiner, der alle blev udsendt/indsendt, som det hed, fra og til Godsbanegården en gang i døgnet:

• Frederiksberg 1. rangermaskine: En F-maskine, der var på Frederiksberg hele døgnet og blev udvekslet med Gb i de tidlige morgentimer. Maskinen begyndte dagen med et par ture til Frederiksberg gasværk, og senere på dagen to ture til Glostrup samt almindeligt rangerarbejde.
• Frederiksberg 2, rangermaskine: En Hs-maskine, der udførte det meste af rangerarbejdet på Frederiksberg i løbet af dagen.
• Frederiksberg 3. rangermaskine: En (lille) N-maskine kaldet “Vanløsemaskinen”, der ankom om morgenen i forspand med Nørrebros F-maskine i tog 2561. F-maskinen fortsatte til Nørrebro, og 3. maskine fremførte herefter 11-13 togpar til Vanløse i løbet af dagen. Sidste tog fra Vanløse var tog 298 med ankomst Frederiksberg kl. 0.10, hvorefter N-maskinen returnerede til Gb i forspand med 2. maskinen i tog 2596.

Frederiksberg gasværk lå temmelig langt fra bymæssig bebyggelse, og efter vedtagelsen af lov om statslån til arbejderboliger i foråret 1898, stiftede gasværksarbejderne en byggeforening kaldet Frederiksberg Gasværksarbejderes Byggeforening. Foreningens 45 dobbelthuse og 7 enkelthuse blev tegnet af Gotfred Tvede og Olaf Schmidth, og opført 1899-1900. Området kaldes i dag for Den hvide by på Frederiksberg (Wikipedia).

I slutningen af det 18. århundrede kom der fart i udbredelsen af gas til private hjem, og fra 1889 til 1891 fordobledes gasforbruget i Frederiksberg kommune. På gasværket gjorde man, hvad man kunne, for at følge med efterspørgslen:
1897: M. C. Dreyer installerer en ny dampkedel.
1899: Stettiner Chamottefabrik opfører Retorthus II med et ovnanlæg med 8 ovne, hver med 9 retorter.
1900: Whessoe Iron Foundry Co. Ltd. installerer nye rensekasser.
1900: Kirkham Hulett & Chandler installerer nye kondensere.
1900: Bamag installerer en ammoniakvasker og en tjærevasker.
1900: Murermester Andersen, København og murermester Poulsen opfører et nyt kulhus.
1900: West Gas Improvement Company opfører et kulmaskineri.
1901: Bamag installerer en ny slæberende.
1901: M. C. Dreyer opfører nye koksknuse- og sortereranlæg.
1904: Bryan Donkin Company installerer en ny exhaustor.
1905: Bryan Donkin Company installerer en ny stationsmåler.
1906: Burmeister & Wain installerer en ny dampkedel.
1906: Samuel Cuttler & Son udvider en gasbeholder.
1906: Murermester E. Rothe og tømrermester Chr. Ohland opfører Retorthus III.
1907: West Gas Improvement Company installerer 9 ovne med hver 9 retorter i Retorthus III.

Det danske Gaskompagnis kontrakt om gaslevering til Frederiksberg kommune udløb i 1921, og kommunen valgte herefter selv at drive værket videre. En nødvendig ombygning af ovnanlæggene blev straks igangsat. De gamle ovne havde skråtliggende retorter og de blev nu ombygget til vertikale retorter. 4 nye kammerovne blev opført over en årrække: I i 1923, II i 1925, III i 1930 og IV i 1931. I 1926 opførtes et nyt knuse- og sorteringsanlæg direkte ved sidesporet, således at koks kunne læsses direkte i jernbanevogne til bortkørsel.


Den 15. maj 1930 omlagdes Godsforbindelsesbanen, og i den forbindelse flyttedes tilslutningen til gasværkets sidespor, så det nu udgik fra den nyanlagte Flintholm krydsningsstation. Samtidig blev betalingen til DSB fastsat til en årlig afgift på 5.000,- kr.

Gasforbruget vedblev at stige, hvilket krævede både udvidelser og modernisering af produktionsanlægget; ikke mindst under og efter 2. verdenskrig, hvor der bl.a. blev opført nye ovne, et kokssiloanlæg og et tørslukningsanlæg.


I 1962 indgik Frederiksberg Kommune en interessentkontrakt med A/S Strandvejs-Gasværket om levering af gas fra 1. januar 1964, hvorefter Frederiksberg Gasværk lukkede for egenproduktionen af gas og nedlagde produktionsanlægget. Tilbage blev gasbeholderstationen med målerhus, trykstation, renseanlæg, værksted samt 3 gasbeholdere. Den ældste gasbeholder, som var overflyttet fra det første værk på H.C. Ørsteds Vej, blev nedrevet 1977. Sidesporet til gasværket blev officielt nedlagt af DSB den 30. juli 1967.


I 1983 lukkede Frederiksberg Gasværk endeligt, da gasledningen fra Strandvejs-Gasværket blev sløjfet. De fleste bygninger blev herefter nedrevet, men de to store gasbeholdere blev stående. Omkring år 2000 fremkom der ønsker om at frede mindst én af beholderne, men der var ikke penge til projektet, og i 2004 blev begge beholdere revet ned. Den eneste bygning, der blev fredet, var målerhuset, der i dag står på Marguerite Vibys Plads.


Film på Youtube:

• Frederiksberg gasværk
• Over 150 år med gas på Frederiksberg

Kilder:

• Mapserver.dk
• Arkivet for Jernbaner
• Kraks Vejviser
• Ingeniøren
• Historisk atlas
• Jernbanen.dk
• Jernbanekilder.dk
• Kortoverblik.dk
• Kbhbilleder.dk
• Stadsarkivet Frederiksberg
• Kortviseren.dk
• Youtube.com
• Danmark set fra luften
• Mediastream
• Wikipedia
• Trap Danmark
• Titan jubilæumshæfte 1897-1922
• Frederiksberg Gasværk gennem 75 år, 1936
• Kultog til gasværket, Bent Jacobsen, 1991
• Danske Kulgasværker 1853-1983, R. Upton-Hansen, 1983
• Københavns Gasværker 1857-1932, Belysningsvæsenet, 1932
• Vejledning for Gas- & Vandmestre i Kjøbenhavn, Belysningsvæsenet, 1896

---

Kulvogne

Læs om kulvognene i afsnittet om Det Danske Kulkompagni A/S.

---

Billeder og kort

Frederiksbergs første gasværk lå på H. C. Ørstedsvej, og blev sat i drift i 1860. Det forsynede Frederiksbergs 130 gadelygter med gas.

Frederiksbergs andet gasværk lå langt uden for byen ved opførelsen. Vejen i forgrunden er Lampevej (Der i 1905 blev omdøbt til Finsensvej grundet et rovmord på Lampevej i 1889). På den store tomme grund mellem Lampevej og værket blev et elektricitetsværk, kaldet Finsensværket, opført i 1908.

På dette kort fra ca 1898 ligger Frederiksberg Gasværk lige i midten med Flintholm Sygehus som eneste nabo. Frederikssundsbanen - der åbnede i 1879 - løber tværs gennem kortet. Frederiksberg station ligger til højre; umiddelbart uden for kortet. Til venstre ved "Station" ligger Vanløse station.

Frederiksberg Gasværk set mod øst kort tid efter opførelsen. Der var god plads mellem bygningerne, men det varede ikke mange år, før hver kvadratmeter på grunden var taget i brug til produktion af bygas.

Værket set mod nordvest. Den store bygning er Retorthus I og på gavlen til højre ses vognelevatoren, der førte tipvogne med koks fra kælderen op i anden sals højde, hvorfra de kunne trille videre til koksknusemaskinen.

Værket set mod sydvest med det normalsporede sidespor, der til højre havde forbindelse med statsbanen mellem Frederiksberg og Vanløse. Sporskifte 2 er sandsynligvis blot et nøgleaflåst afløbsskifte for at forhindre vogne på sidesporet i at trille ud i hovedsporet. Hestevognen midt i billedet holder ved koksknusemaskinen, og er klar til at blive læsset med koks til brug i byens kakkelovne.

Et nærbillede af koksknuser- og sorteremaskine, der kunne sortere koks i to forskellige størrelser. Til højre ses lidt af Frihavnsselskabets vogne KFA 15 og 17, der to år senere overgik til Det Danske Kulkompagni, men tilsyneladende allerede nu indgik i en fælles vognpulje.

I kælderen under Retorthus I var der adgang til underdelen af ovnene. Via en smalsporsbane kunne de afgassede stenkul - der nu var blevet til koks - transporteres i en tipvogn til afkøling og efterfølgende udlevering til salg.

I rensehuset blev myremalm, der blev brugt til at rense gassen med, luftet og kunne dermed genanvendes 4-5 gange.

Opførelse af nye tjære og ammoniakvandsbassiner set mod vest. Til højre ses lidt af statsbanernes strækning Frederiksberg-Vanløse.

Interiør fra ammoniakværket, der blev leveret og installeret af Berlin-Anhaltische Maschinenbau Aktien-Gesellschaft (BAMAG). Før man begyndte at udvinde ammoniakken, blev ammoniakvandet blot hældt i kloakken.

Foran de to store gasbeholdere var der lige plads til at opføre et ammoniakværk, hvis færdige produkter blev solgt i tønder. Jernbanevognen til venstre er en ukendt udenlandsk privatejet vogn.

I Kraks Vejviser 1904 er det lige netop lykkedes at få Frederiksberg gasværk med på den yderste del af kortet over Frederiksberg. Til højre ses Frederiksberg station, der (dengang) lå på hovedlinjen fra Københavns 2. banegård og videre til Roskilde. Lampevej har endnu ikke skiftet navn.

Annonce fra Frederiksberg Gasværk i Nationaltidende den 24. august 1910.

Allerede i 1912 blev det nødvendigt at opføre en tredje gasbeholder som supplement til de to eksisterende. Den blev opført i den vestlige ende af værket; klods op ad Flintholm epidemihospital. I baggrunden ses Grøndal å, og bagved denne landsbyen Vanløse.

På dette kort fra 1912 er Lampevej blevet til Finsensvej og Elektricitetsværket Finsensværket er blevet opført. Matrikel 7b er Flintholm hospital og umiddelbart nord herfor er der gjort plads til endnu en gasbeholder, der blev opført samme år.

Det Danske Kulkompagni A/S leverede gennem alle årene kul til værket fra selskabets imponerende faciliteter i Københavns Frihavn. Aktieselskabet Titan leverede det meste af udstyret, herunder 5 Hunt kulkraner, 36 automatiske baner, 3 kulsiloer til 30.000 tons kul, 2 kokesknuse- og harpemaskiner og 2 elektrisk elevatorer. Hver kran kunne losse 100 tons kul i timen. S/S Julius Holmblad, der ligger ved kaj, var ejet af Det Danske Kulkompagni fra bygningen i 1898 og frem til 1924.

Flintholm krydsningsstation blev ibrugtaget den 15. maj 1930, og fra samme dato hørte sidesporet til gasværket nu under Flintholm. Kommandoposten ses i midten og bagved er Flintholm omformerstation (strømforsyning til S-tog) næsten færdigbygget. Kommandoposten blev nedrevet i 2003. Til venstre ses to af gasværkets tre gasbeholdere.

DSB sporplan fra 1932 over den nye Flintholm krydsningsstation med det omlagte sidespor til Frederiksberg Gasværk. Som det ses, kan kultog fra Frederiksberg løbe om på sidesporet, således at maskinen også er forrest ved returløbet til Frederiksberg.

Et oversigtsbillede set mod nord over Federiksberg Gasværk omkring 1933. I forgrunden ses Finsensværket.

I 1934 åbnede strækningen Frederiksberg-Vanløse-Hellerup som dobbeltsporet S-togs linje, og et af de topmoderne S-tog ses i toppen af billedet. Højden på gasbeholderne angiver tydeligt, hvor fyldte de er. Klokken øverst på beholderen løfter sig i takt med fyldningen, og de underliggende teleskopringe følger med op.

Koksknuser og -sorterer nr. 3 på værket.

Interiørbillede fra apparathallen i det tidligere Retorthus I med ammoniakvaskere og tjæreudskillere leveret af firmaet Julius Pintsch AG i Berlin.

Kammerovn IV blev installeret i Retorthus II i 1931, og dermed kunne gasværket igen følge med efterspørgslen på bygas til private husholdninger på Frederiksberg. Gadelamperne var forlængst blevet elektriske.

Koksudtømning til smalsporede tipvogne.

Aftapningsanordning under vertikalkammerovnanlægget.

I forbindelse med udarbejdelsen af jubilæumsskriftet "Frederiksberg Gasværk gennem 75 år" i 1936, blev det meste af personalet stillet op til fællesfotografering.

I 1937 overfløj firmaet Novico Frederiksberg og optog bl. a. dette billede. Gasværket ligner sig selv, mens naboen Finsensværket har fået opført et stort køletårn.

På dette turistkort fra 1939 kaldes værket nu Flintholm Gasværk, men det må vist kaldes kunstnerisk frihed.

Efter anden verdenskrig blev det igen muligt at optage luftbilleder, og her har Sylvest-Jensen været på vingerne. Det ser ud som om, der holder en tankvogn på værkets sidespor.

Udsnit af sporplan for Flintholm krydsningsstation 1947 med sidesporet til Frederiksberg gasværk. Kortet et beklageligvis på hovedet - nord er nedad!

Venstre udsnit af forrige sporplan.

Højre udsnit af forrige sporplan.

Et luftfoto af Frederiksberg Gasværk optaget i 1954. De tre gasbeholdere ses til venstre, retorthusene i midten og det nyeste koksudleveringsanlæg til højre.

I 1964 stoppede produktionen af bygas på Frederiksberg Gasværk, og gassen blev i stedet leveret til værket fra Strandvejs-Gasværket. Derfor står de fleste bygninger stadig på grunden på dette luftfoto fra 1966.

Oprydningen på gasværksgrunden er begyndt her i 1974, og de første bygninger er nedrevet. På nabogrunder er Finsensværket ligeledes nedrevet og erstattet med et langt mindre elektricitetsværk.

Frederiksberg Gasværk lukkede endeligt i 1983, og dette og de følgende tre billeder viser nedrivningen af gasværket omkring 1986.




Det eneste, der er tilbage af Frederiksberg Gasværk i dag er målerhuset, der - uden at være flyttet - nu står på Marguerite Vibys Plads.

Se også artiklen om Kulgasværker i Danmark.