Jernbaneartikler på Jernbanen.dk

Synes du om artiklen?
Del den!

Oversigt over artikler og notater på Jernbanen.dk omhandlende danske gasværker.
Endvidere beskrives hvordan gas fremstilles.

Hvordan fremstilles gas

Praktisk taget alle gasværker opført i det 19. århundrede var baseret på vandrette retorter, som i fagsproget kaldes Horisontalretorter. Afgasningen skete i 4-5 m lange rør, først udført i støbejern, senere i ildfast ler. Rørerne var lukket i den ene ende og havde dæksel i den anden ende. Kullene blev ilagt ved håndkraft med lange smalle skovle som 2-3 mand betjente. Retorterne var indbygget i en generatorovn, som blev opvarmet af de producerede koks tilsat et underskud af luft under dannelse af generatorgas. Ved at tilsætte mere luft til generaltorgassen lige under retorterne brændte generatorgassen og afgav varme til retorterne, der kom op på ca. 1000°C. Efter et 5 timers ophold i retorterne havde kullene afgivet deres gas, der via lodrette rør steg op i en stor samlebeholder med vandlås, kaldet hydraulikken, hvor en del ammoniak og tjære blev udskilt i vandet.
Rensningen af gassen skete især ved hjælp af vand. Gassen passerede første en kondenser, hvor indvendige vandkølede rør nedsatte gassens temperatur til ca. 25°C, hvorved yderligere ammoniak og tjære udskiltes. En såkaldt exhauster, som er en dampdrevet pumpe, var drivkraften, der sugede gassen ud af retorterne gennem kondenseren og derefter trykkede gassen gennem det resterende rensesystem og ind i gasbeholderen. Gassen passerede herunder først en tjæreudskiller, en "Pelouser", som bestod af en beholder med forskudte hullede jernplader, der slår ca. 90% af tjæren ud af gassen. Dernæst kom ammoniakvaskerne, hvor gassen i en høj jernkasse stryger op mod berislede koste, og til slut gik gassen gennem et svovlrenseanlæg, der indtil 1860 benyttede en kalkmasse til at opsuge de betydelige svovlmængder, der kunne værre i gassen. En stor gasmåler var sidste station før gasbeholderen.
Især svovlrensningen var en kostbar proces, fordi den efterhånden mættede kalkmasse ikke kunne regenereres og tillige afgav en ubehagelig stank, og derfor var vanskelig at bortskaffe. Dette ansporede Vestre Gasværks første driftsbestyrer, Georg Howitz til at eksperimentere med nye rensemetoder, og han fik i 1860 patent på at benytte jysk myremalm i store flade rensekasser, hvor svovl og cyanforbindelser bindes i malmen.
Dette havde flere fordele: Myremalmen var billig, den kunne absorbere mere svovl end kalk, og svovlet kunne senere udvindes. Benyttelse af myremalm bredte sig fra Danmark til England og hele verden, og de jyske moser fik en betydelig eksport gennem de næste 100 år. Rigtig ren blev gassen dog ikke - især de små gasværker døjede med tjære og umættede kulbrinter i den udsendte gas, hvilket resulterede i forstoppede gasrør og afsætninger af “gasfedt” på væggene ved gaslamperne.
I slutningen af det 19. århundrede kom der to opfindelser fra USA, som fik stor betydning for gasværksdriften. Vandgasværker virker ved en periodisk proces, hvor kul eller koks anbragt på riste i en generator i en kort periode får blæst luft ind under risten, røgen går op gennem skorstenen, mens brændslets temperatur stiger til ca. 1100°. Derefter lukkes for luft og skorsten, mens damp blæses ind under risten og spaltes af de glødende koks til ilt og brint, hvor ilten forener sig med kulstof til kulilte mens brinten går uforandret igennem. Man får en gas af brint og kulilte som blandes med den almindelige gas. Efter ca. 6 minutters forløb falder temperaturen på koksene, og man må lukke for dampen og påny blæse luft igennem generatoren indtil koksene atter er kommet i glød. De varme forbrændingsprodukter passerer en karburator før de går i skorstenen, og når dampningen begynder kan man sprøjte olie ind i karburatoren, hvor olien omdannes til oliegas og hæver brændværdien af den "blå" vandgas. Resultatet kaldes karbureret vandgas. Hele denne proces kræver præcis åbning og lukning af ventiler af betroede folk. Danmark var et af de første lande i Europa som fik vandgasværker, og det var Vestre Gasværk som igen var foregangsgasværk. Den største fordel var, at de i modsætning til kulgasanlæg kunne sættes i drift i løbet af meget kort tid og derfor var særdeles velegnede til spidsbelastning, især i forbindelse med juleaftens maksimum.
En anden opfindelse fra USA var mekanisering af transportsystemet på et gasværk med dampdrevne kraner og automatiske kulvogne som transporterede kul ind i retorthusene. Dette var dog kun til glæde for de store gasværker. Langt den overvejende del af de danske værker var bemandede med 2-4 personer og der foregik det som hidtil med trillebøre og håndkraft.
En engelsk opfindelse - den vertikale retort - blev udviklet i begyndelsen af 1900 tallet og betød en stor lettelse i retortdriften. Man benytter sig af tyngdekraften, idet kullene tilsættes foroven i de smalle retorter og glider ned forbi den 1100° varme zone, hvor gassen afgives, omdannes til koks, som i bunden af retorterne afkøles kontinuerligt med damp og vand under dannelse af vandgas. En langsomt roterende snegl i bunden af retorterne regulerer den fart kullene går igennem. De afslukkede koks udtages forneden, mens gassen går til hydraulik og de øvrige renseprocesser akkurat som ved de horisontale retorter. De vertikale retorter opvarmes af generatorgas fra koksfyrede generatorer med damptilsætning og røgen fra disse passerer spildevarmekedler før den går i skorstenen, hvorved man får damp nok til de øvrige processer. Strandvejs-Gasværket var et af de første gasværker der fik vertikale retorter (1914).
De kul, som skal afgasses, er specielle gaskul også kaldet metallurgiske kul. Der stilles særlige krav til disse kul og de er dyrere end de dampkul som elværkerne bruger. Der skal være fra 30-40 % ﬂygtige stoffer, d.v.s. gas og tjære i kullene, et lavt indhold af aske, vand og svovl, samt en passende bageevne, hvilket vil sige, at kullene efter afgasningen skal være bagt sammen til koks af passende størrelse og styrke. Endvidere skal asken have et tilstrækkeligt højt smeltepunkt.
Der er ret stor forskel på koks fra horisontale og vertikale retorter. For de førstes vedkommende udvindes der ret tunge koks, fordi kulchargen ligger i flere timer og afgasses i et lukket rum som hindrer koksene i at udvide sig. I de vertikale retorter glider den smeltede kulmasse i en form af grød ned gennem en retort, der er konisk med større tværsnit nedefter. Derfor kan koksene udvide sig, og man får lette koks, som især er velegnede til opfyring i kakkelovne og i efterårs- og forårstiden. Disse lette koks er også velegnede til brug i elektriske stålovne, og er reaktive på grund af den store overflade de enkelte koksstykker har.
Gasværkstjæren solgtes til et fælleskommunalt foretagende, Danske Gasværkers Tjærekompagni. Tjæren blev de første 70 år brugt især til vejbelægning, men fik senere andre anvendelsesområder f.eks. til imprægneringsmidler, til tagpap, til fiskegarn, til lakfremstilling og i plastindustrien.
Gas fra kulgasværker indeholder:

ca. 46% brint
ca. 16% metan
ca. 13% kulilte
ca. 4% højere kulbrinter
ca. 15% kvælstof
ca. 6% ilt & kultveilte

Gassen har en vægtfylde (i forhold til luft) på 0,5 og er altså lettere end luft. Generatorgas har mindre brint og metan, men til gengæld et kultilteindhold på mere end 50%. Gassen fra Helsingør gasværk er af denne type og har således været den giftigste bygas i Danmark, men heldigvis har gasnettet været så tæt, at det ikke har påvirket folkesundheden i Helsingør i nævneværdig grad.
Tjæreudskilning blev i 30'erne stærkt forbedret ved indførelse af elektriske tjærefiltre som via et højspændingsfelt på 70.000 volt fjernede 100% af tjæretågen fra gassen. Endvidere indførtes naftalinvaskning af gassen samt senere tørring af gassens indhold af vanddamp, hvorved man undgik vand og kondensat i gasledningerne. Disse foranstaltninger formindskede udgifterne til vedligeholdelse og gav en stabil gasforsyning. Men det var igen især de større værker, der fik fornøjelse af disse nye metoder.

Ovenstående tekst stammer delvis fra bogen: Danske Kulgasværker 1853-1983 af R. Upton-Hansen 1983.

Synes du om artiklen?
Del den!

Næste artikel:

Jernbanen.dk forum

MjbaD's nye batteritog i Lemvig

Alternativ til eksprestunnel

Første 2 sæt batteritogsæt ankommet til Midtjyske Jernbaner

Jernbaneartikler på Jernbanen.dk

Hvordan fremstilles gas

Jernbanen.dk forum

Jernbanelinks

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak