Entreprenørfirmaet Hans Jørgensen & Søn gravede i næsten 100 år grus i en lang række grusgrave rundt om Odense. Den største lå i Davinde, hvor en stor spandekædegravemaskine fyldte smalsporede tipvogne på 4 spor.

Indholdsfortegnelse

• Historien
• Sporet til Langeskov
• Lokomotiver
• Billeder

---

Historien

I 1880 etablerede Hans Jørgensen sig som brolægger i Odense, og i 1888 blev firmanavnet “Hans Jørgensen & Søn” registreret. "Sønnen" - Hans Hansen - var søn af Hans Jørgensens 2. hustru og dermed hans stedsøn.

Hans Hansen overtog i 1906 firmaet, og fortsatte med at udvide forretningen under det gamle firmanavn. Der kom hele tiden nye arbejdsopgaver til, bl.a. anlæg af veje, sporveje og jernbaner. Der blev opført en kalkmørtelfabrik og et betonværk, der begge fik grus fra egne grusgrave rundt omkring Odense.

I 1956 døde Hans Hansen, og virksomheden blev overtaget af Povl Erik Hansen. I 1969 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab - "Hans Jørgensen & Søn entreprenører A/S" med Hans Jørgensen som direktør. Denne Hans var naturligvis ikke den samme Hans fra 1880, men havde blot - ganske belejligt - samme navn som den virksomhed, han blev direktør for. Virksomheden blev i 1994 opkøbt af C. G. Jensen, som var et datterselskab af den svenske koncern Skanska AB.

Kalkmørtelfabrikken blev opført omkring 1912 og modtog grus i jernbanevogne fra en grusgrav i Slukefter på Nordvestfyenske Jernbane. Da denne grav var tømt i 1915, flyttede man til Åsum, og da den var tømt i 1933, flyttede man til et område mellem Tarup og Davinde sydvest for Langeskov. Her opkøbte man husmandsstedet Stensbo på Udlodgyden 52, hvor der 8½ meter nede, udover grus, også lå et tykt stenlag. På grund af den store mængde overjord, der skulle ryddes væk, benyttede firmaet en stor spandekædemaskine, tipvognsspor samt vaske- og sorteringsanlæg. Ved siden af sten- og grusgraven etablerede firmaet et betonstøberi til kloakrør og -dæksler foruden det betonstøberi, man allerede rådede over i Odense. Også dette forsynedes med materialer fra Davinde. Til transporten ejede firmaet midt i 1930´erne 25 lastbiler, der havde afløst hestene.

Den store spandekædegravemaskine udførte ikke kun gravearbejde, men den sorterede også de opgravede materialer i sten og grus i alt fire forskellige kategorier. Disse materialer blev læsset i tipvogne via fire slisker. Under gravemaskinen var der fire tipvognsspor, så hver kategori af grus kunne transporteres separat til vask og yderligere sortering i triøren.


Efter krigen opkøbte virksomheden yderligere arealer og opførte nye cementstøberier, elementfabrikker og endda en vejskiltefabrik. I 1950´erne gik Hans Jørgensen & Søn sammen med Phønix, Vejen om at etablere en asfaltfabrik på området. Disse to firmaer var allerede i 1931 gået sammen i virksomheden Fyns Vejmaterialer A/S.
Det vides ikke med sikkerhed, hvornår trafikken på smalsporsnettet blev indstillet, men et bud er en gang i 1970´erne. I 1979 var alle lokomotiver med sikkerhed hensat eller ophugget. Hans Jørgensen & Søn trak sig ud af grusgravningen i starten af 1980´erne og få år senere sluttede Phønix deres aktiviteter i området. Hele området blev herefter i 1989 overtaget af Odense kommune og Faaborg-Midtfyn kommune i interessentskabet Tarup-Davinde I/S, og udlagt til rekreativt område.

I år 2000 åbnede Davinde Stenmuseum i en af den gamle asfaltfabriks bygninger, hvor man kan se en lang række fund fra grusgravene i området: krystaller, mineraler, flint, sand, ledeblokke, forsteninger osv.

Sporet til Langeskov

I 1943 besluttede den tyske Værnemagt, at der skulle bygges en lufthavn nord for Odense mellem Lunde og Beldringe. Man bad Hans Jørgensen & Søn om at deltage i arbejdet, men direktør Hans Hansen nægtede og måtte gå under jorden. I stedet beslaglagde tyskerne hele lageret af grus på værket, og anlagde en 5 kilometer lang 600 mm smalsporsbane fra værket mod nordøst til statsbanernes station i Langeskov. I Langeskov blev opført en sideliggende læsserampe således, at tipvogne kunne læsse grus ned i normalsporede åbne godsvogne. De læssede godsvogne sendtes herefter til Lumby på Nordfynske Jernbane (NFJ), hvorfra der var anlagt et 2½ kilometer langt sidespor til lufthavnen.
På banen til Langeskov var to tog á hver 8 tipvogne i drift, og der var etableret et krydsningsspor ca halvvejs mellem Davinde og Langeskov. I 8 måneder foregik transporterne til Beldringe lufthavn indtil tyskerne overgav sig i maj 1945, og lufthavnen nåede ikke at komme i brug under krigen til andet end hensætning af fly, der manglede brændstof.
Smalsporsbanen fra Davinde til Langeskov nåede at blive saboteret mindst én gang under krigen, idet nogle drenge fjernede en skinne, så toget afsporedes. Med krigens afslutning indstilledes trafikken på banen, og sporet blev pillet op.


Kilder:

• Tarup-Davinde grusgrave, Den fynske stenklub, 2014
• Fyens Stiftstidende
• Kolding Folkeblad
• Bent Hansen og Peter Andersen
• Jernbanen.dk
• Arkiv.dk
• Danmark set fra luften
• Danmark før og nu
• Miljoeportal.dk

---

Lokomotiver (600 mm)

Pedershåb 160/1936
Pedershåb 161/1936
Pedershåb 293/1941
Pedershåb 294/1941
Pedershåb 327/1941
Pedershåb 328/1941
Pedershåb 359/1942
2 ukendte lokomotiver fra Kastrup Maskinfabrik (evt. ejet af entreprenør Max J. Madsen)

---

Billeder

Davinde ligger 12 kilometer sydøst for Odense C.

Der har været gravet grus i Davinde området i 200 år i takt med, at de lokale bønder opdagede, at de kunne sælge det grus, der lå på deres ejendom. Skovl, trillebør og knofedt var i mange år de værktøjer, der var til rådighed. Billedet er fra ca 1925, hvor en af egnens grusgrave har fået anlagt et stykke smalspor. En hestetrukket tipvogn har erstattet adskillige trillebøre (og ømme rygge).

Hans Jørgensen & Søn indkøbte denne imponerende spandekædegravemaskine til at stå for gravearbejdet i den nye grusgrav i Davinde. Et roterende bånd med "spande" afharpede gruset og afleverede det i tipvogne, der stod på fire parallelle spor under gravemaskinen.

Som det ses i tipvognene, kom der meget forskelligt materiale op fra graven, lige fra sand og sten til jord og ukrudt.

I 1939 fløj Sylvest-Jensen over Davinde og fotograferede ejendommen Stensbo set mod vest. Med på billedet kom også sorteringsanlægget kaldet triøreren og noget af 600 mm smalsporsnettet, der fragtede sten og grus fra graven til sorteringsanlægget. En del af sporet ligger i "1. sals højde" således, at tipvogne kan læsse grus ned i lastbiler. I højre side ses en lille remise, et lokomotiv og en lang række hensatte tipvogne. Nederst i midten ses stenknuseren, der er bygget på pæle således, at lastbiler kan køre ind under bygningen og læsses.

I 1945 så området således ud fra 1 kilometers højde. Der er ingen tvivl om, hvor spandekædegravemaskinen har været.

I 1948 var Sylvest-Jensen igen over Davinde for at fotografere Stensbo; denne gang set mod øst. I midten ses sortererværket og stenknuseren, og længere mod øst producerer betonvarefabrikken kloakrør for fuld kraft. Hans Jørgensen & Søn udskiftede på denne tid store dele af Odenses kloaknet. Bagerst ses den store spandekædegravemaskine på arbejde i grusgraven.

Her er endnu et Sylvest-Jensen billede optaget mod øst omkring 1949, hvor vi ser hele udstrækningen af grusgraven.

I 1953 lignede området sig selv. Et lokomotiv holder ved sortererværket og man er ved at tippe indholdet af en vogn ned i hullet, hvorfra et transportbånd fører materialerne op til toppen af sortereren. Rundt omkring ligger mange bunker af sorteret grus.

Få sekunder efter forrige billede knipsede Sylvest-Jensen dette billede af samme motiv, men nu set mod nord.

Nu er vi fremme ved 1956 og der er sket en del, siden vi sidst var forbi. Den hvide remise er udvidet til dobbelt længde og er sikkert forsynet med værkstedsfaciliteter. Den oprindelige grusgrav mod øst er tømt og nu fuld af grundvand. I stedet har virksomheden opkøbt et areal mod nordøst og flyttet spandekædegravemaskinen og hele det tilhørende spornet derover.

Et udsnit af forrige billede med 3 tipvognsstammer. I midten af billede ligger to store bunker af store sten og venter på en tur i stenknuseren. På sortererværket ses den drejelige udligger, der kan placere det sorterede materiale i nydelige bunker.

22 år efter første overflyvning er Sylvest-Jensen igen over Davinde. Vi ser, at grunden mod nordøst er ved at være færdigudgravet (I alt fald så langt ned som spandekædegravemaskinen kan nå). Bredsporet, som gravemaskinen kører på, ses tydeligt sammen med de fire smalspor, der passer til de fire slidsker under gravemaskinen.

Nederst til venstre ses Udlodsgyden og ejendommen Stensbo. Til højre for Stensbo ses stenknuseren og i midten af billedet betonvarefabrikken. Øverst i billedet forsvinder 4 parallelle tipvognsspor ud til spandekædegravemaskinen. Rundt omkring på spornettet ses adskillige tipvognstog. Den store bare mark til venstre blev (selvfølgelig) også udgravet nogle år senere.

Et par år senere er flere arealer opkøbt og allerede udgravet.

I 1977 var remisen det eneste synlige spor efter smalsporsdriften i Davinde - Lastbiler, dumpsters og transportbånd havde overtaget alle transporter. Ejendommen Stensbo blev nedrevet i slutningen af 1980´erne.

I 1950´erne opførte Hans Jørgensen & Søn i samarbejde med Phønix, Vejen en asfaltfabrik på området, og i 1978 opførtes denne nye asfaltfabrik, der var i drift indtil 1994. Den næsten kvadratiske bygning med fladt tag rummer i dag Davinde Stenmuseum.

Grusgravningen i Tarup-Davinde er fortsat helt op i vor tid og har skabt en lang række søer, der nu indgår i et stort rekreativt område.

---

Udlodsgyden 20

500 meter fra Stensbo mod nord ad Udlodsgyden ligger Davinde savværk. Bagved savværket har der også været gravet grus, og det var sandsynligvis også Hans Jørgensen & Søn, der stod bag. På dette billede fra 1950 ses et højt og et lavt tårn, hvorimellem der blev trukket en stor skovl, der afharpede gruset og afleverede det øverst i det store tårn. Der blev gruset sorteret i 4 forskellige størrelser, der kunne udleveres via 4 slidsker til tipvogne på en lille højbane. Fra tipvognene kunne gruset herefter læsses i lastbiler langs højbanen.

Her er et nærbillede fra 1951 af det temmelig store tårn med sortererværk og slidsker. Det lille tårn ses på den modsatte side af grusgraven, der nu er fyldt med vand. Driften af anlægget er sandsynligvis indstillet på dette tidspunkt og på et billede fra 1952 er tårnet væk.

---

Rolighedsvej 23B

Når vi nu er i Tarup-Davinde området, så er her et billede fra adressen Rolighedsvej 23B - en lille kilometer sydøst for Stensbo. Her gravede firmaet Stenco A/S, oprindelig Fyens Sten- og Gruskompagni (med forbehold). Stenco A/S brugte normalt 600 mm sporvidde og det lysegrå lokomotiv i baggrunden er sandsynligvis fra Jens Willemoes Eftf. Bygningerne i graven er formentlig et cementstøberi, og stabler af cementsten eller fliser ses foran bygningerne. Ovenstående info skyldes Peter Andersen.

Læs historien om:
A/S Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie, Århus, Danmark